Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra 2018

Helvede findes ikke mere

Jeg tror det er rigtigt at sige, at med godt og vel 2 mia mennesker der bekender sig til kristendommen og islam har vi mennesker et skævt forhold til Gud og det guddommelige.

Begge religioner hævder at mennesket eksistentielt er skyldigt, og at vi kun kan håbe på 'Guds nåde' hvis vi skal undgå at komme i helvede.

Men i Vandrer mod Lyset er der gjort nøje rede for det sande forhold: Nemlig at helvede ikke findes mere og da det fandtes var det ikke et sted Gud dømte de ulykkelige fortabte til.

Men for den nøjere redegørelse må der henvises til værket selv.

Kun vil jeg her sige, at den samme Gud som åbenbarer sig for mennesker i Vandrer mod Lyset, har åbenbaret sig for mig personligt, og derfor er jeg fuldstændig sikker på at værket er sandt, også i forhold til det at helvede ikke findes mere, og at det aldrig har været Guds vilje at straffe nogen med evige lidelser.

Den Gud der åbenbarer sig i Vandrer mod Lyset og som har åbenbaret sig for mig på anden vis også er en altbeherske…

Requiem

Blæsten tog i hendes lange mørke hår og blæste det bagud som en komets halo men af mørke. Vi var på vej.

Som altid var jeg i tvivl om hvor jeg og hvor hun var på vej hen. Mod noget eller væk fra noget. Måske mod hinanden eller væk fra hinanden.

Hvem ved? Jeg talte. Det kom over mig. Det sker sjældent. Normalt er jeg tavs.

Jeg har forlængst opgivet at finde ud af hvad der driver mennesker.

Måske savner jeg en basal indre menneskelighed. En menneskelighed andre har som en selvfølge. Hvorfor spørge hvad der driver mennesker? Hvad driver mig? Måske er det det jeg savner at vide.

Det indre pres er taget til i de seneste måneder. Nu - i bilen på vej mod syd - kun os to i bilen - nåede byrden en sådan intensitet at ordene ligesom blev presset ud, som saften fra en appelsin eller som den troendes byrde af synd når han hører Ordet.

Hun sad ved siden af og lyttede og vippede med foden. Med hele den fortabtes fortvivlede og afmægtige raseri væltede ordene ud af mig.

Hun forblev tavs, vippede med…

Om Kristi efterfølgelse

Elsk din næste som du elsker dig selv!

Lignelse:

To mænd læste disse ord og grundede over dem.

Den ene gik ind i sit studere- og arbejdsværelse og søgte ved lange studier at udgrunde det der forekom ham dunkelt og uforståeligt.

Hvem er næsten? Hvad er kærlighed? Hvordan elsker man?

Efter års intensivt åndeligt arbejde havde han skrevet bindstærke værker og disse værker blev grundlag for hele samfund og kirker.

Endvidere så han en stolthed i at følge mesteren i døden (ikke i livet) ved at fornægte sig selv og følge frelseren op på korset og på mange andre måder pine og dræbe sig selv.

Den anden gik ud af døren, ud til mennesker.

Hvem af dem var den vise, og hvem den dumme?

Om at tænde lys

Det er bedre at tænde et lys end at bande over mørket; Kong-tse 

Lignelse:

To mænd kom en dag ind i et mørkt rum. Den første gav sig straks til at bande og råbe og smadrede i mørket al inventaret og stødte og slog sig slemt under raseriet.

Den anden gik forsigtigt hen til kontakten og tændte lys så de begge kunne se.

Hvem af dem var den vise, og hvem den dumme?

(Kontakten har været kendt altid: Der er en kontakt der hedder kærlighed, en der hedder barmhjertighed, en der hedder tilgivelse og en der hedder fred)

Opsats 67; Kernen

Er vi billeder af universet?

Et uendeligt univers uden påviseligt centrum? En virkning af mange dele? Er vi en helhed af mange dele uden centrum?

Er det et menneske?

Eller er der et centrum, en kerne der er årsag til delene, til helheden?

Er mennesket årsag eller virkning?

Vi siger: Min krop, min hjerne, mit hjerte, mine følelser, mine tanker, min vilje, mit håb, min fortvivlelse, min glæde, min sorg, min smerte, min sjæl, min ånd.

Hvem er det der siger min om alt dette? Er det kernen, centret, det uforklarlige og unikke punkt i hver?

Er vi årsag eller virkning, virkelighed eller drøm og illusion, er vi en udødelig og unik kerne eller skrøbeligt skum der brister på evighedens hav af sten?

Syndefaldsmyten og Guds dom (Dommedag)

Et fællespunkt for kristendom og islam er tanken om et oprindeligt fald for mennesket og som konsekvens en enten fremtidig og fælles dommens dag eller en dom straks efter døden, hvor nogle så går ind til den evige frelse, andre til evig fordømmelse og fortabelse.

Mennesket - hævder de to verdensreligioner - er syndigt og hvis ikke vi tror, fortabes vi.

Men disse tanker bunder i en grundlæggende misforståelse; syndefaldsmyten er netop myte og ikke bogstavelig virkelighed:

De der faldt engang var ikke mennesket men nogle af Guds først skabte børn - de ældste (se Vandrer mod Lyset). Mennesket er ikke eksistentielt skyldigt i kraft af en oprindelig synd og ulydighed mod Gud, der af nogle tænkes nedarvet gennem generationerne (arvesynden). Mennesket er eksistentielt uskyldigt;

Og derfor tilkommer det ikke Gud at dømme noget menneske.

Og det gør Han da heller ikke. I Vandrer mod Lyset forklares det indgående, at efter hver inkarnation skal mennesket aflægge regnskab for sit liv; gode og dårl…

Doktor Flinqs anden lykkelige dag

I mit ansvars- og byrdefulde hverv som folkevalgt sniger der sig af og til en forårsdag ind - helt uventet - mellem mørke dages tunge vinter.

Som i dag.

Straks jeg vågnede i morges kunne jeg mærke det helt ud i lilletåen; det her bliver en god dag!

For det første overraskede det mig at jeg ikke var blevet vækket om natten med opkald fra bekymrede partifæller eller dagen før ikke var havnet i en shitstorm på de sociale - nogle vil sige antisociale - medier.

Men det der overraskede mig mest var, at Bertel Haarder ikke var minister.

Jeg har gennem min efterhånden solide erfaring på tinge og i livet i almindelighed erhvervet mig en viden som kan udtrykkes sådan:

1) Den der altid lægger sig fladt ned som et gulvtæppe, ender med at blive foragtet og trådt på

2) Den der altid står rank i stiv kuling, ender med at knække

Og syntesen:

3) Den der ved hvornår man skal bøje af og hvornår man skal stå fast - ender som minister

Nå, men dette var altså min lykkelige dag. Jeg følte velværet og Solen ind…

Igen om gengældelsesloven

Det jeg indtil videre har erkendt og beskrevet om gengældelsesloven er, at loven ikke er Guds straf men opdragelse, at gengældelsen er personlig og derudover en væsentlig drivkraft for menneskehedens vandring mod lyset (se eventuelt tidligere indlæg).

Et andet aspekt er, at Gud ikke i henhold til gengældelsesloven aktivt fremkalder de lidelser vi hjemfalder til ved denne lov.

Men i den jordiske verden hjemsøges vi af mange forskellige, nogle gange tilfældige, ulykker og lidelser. Og når vi er ude for noget der giver os lidelser, uden at være planlagt, så udligner Gud ved loven noget af vores karma.

Gengældelsen og lidelsen er ikke noget Gud aktivt fremkalder. Det er mørket og ikke Gud der skaber lidelsen, og Han udnytter dette mørke i lysets tjeneste ved den nævnte udligning i det karmiske regnskab.

Det mørke der giver os lidelser er det samme mørke vi aktiverede (egentlig: polariserede), da vi gjorde andre ondt, og derfor vil det give os præcis de samme lidelser som vi bragte over an…

Kristendom

Sandheden kan ethvert barn forstå, løgnen kan end ikke 1000 vise udrede på 1000 år

Et forsøg på bestemmelse af hvad kristendom er:

Himmeriget er kommet nær (Matt. 3, 2; 4, 17; 10, 7-8)

Ved Kristus er dette sket, hævder kristendommen. Kristus er ikke kommet for at nedbryde loven og profeterne, men for at opfylde dem (dvs den gamle pagt (Det gamle Testamente) fornyer og opfylder han). (Matt. 5, 17-18; med Pauli variant i Rom. 3, 31 og Lukas 16, 17).

Om loven og profeterne siger Kristus, at de er udtrykt ved Den gyldne Regel (Matt. 7, 12; 'Gør mod andre hvad du vil andre skal gøre mod dig') og at de hviler på budet om kærlighed til Gud og næsten (Matt. 22, 37-40).

Ligesom Gud ved skabelsen indblæste Adam livsånde, således indblæser Helligånden ved Kristus tro til evigt liv efter syndefaldet og den deraf følgende synd og død ved lovens opfyldelse og den nye pagt (frelse ved tro; Paulus, fx Rom. 10, 4, og senere Luther).

Mennesket frelses ikke ved gerninger, men ved den tro, der fød…

En kongefodslæge fortæller

Dengang universet endnu var ungt, greb jætterne uretmæssigt ud efter den Krone, der kun tilkommer En.

Ekkoer af den begivenhed findes i mange folkeslags sagn og fortællinger; Myten om Adam og Eva og slangen, der forledte dem; Myten om Ikaros, der fløj for tæt på Solen og styrtede i havet og mange andre myter og sagn.

Idet jætterne greb ud efter Kronen, forsvandt grunden under dem, og de hvirvlede i afgrunden og Yggdrasil visnede.

Efter flugten til Midgård greb de ofte igen efter magten - og misbrugte den når de fik den.

Ofte har mennesker troet, at det gjaldt om at knuse og tilintetgøre jætterne. Men sandheden er, at det fra tidernes morgen har været asernes første og vigtigste opgave; ikke at knuse dem men at vinde dem tilbage fra den afgrund de alle styrtede i.

Den første betingelse for at kunne hjælpe jætterne var at forstå dem. Og for at vinde denne forståelse måtte aserne for en tid dele deres liv og vilkår, og derved lære det ondes frygtelige knuen af sindet at kende, dets angst…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…

Et billede på åndelig vækst

Åndens forædling er ikke så meget stammen og kronen over jorden, som den er en rod der får dybere og dybere fat

Lige så høj tinden vi søger er, lige så dybt skal lyset finde rod: Et træ uden rod er skrøbeligt og falder ved første vindpust: Jo højere et træ skal række sin krone mod himlen, jo dybere rod er nødvendig.

Derfor er en opstigen også en nedstigen; ikke i et hovedkulds fald, men forsigtigt og for at tænde lys i mørket.

Tinderne vil fortsat komme. Og derfor og sådan, ved den dybere og dybere rod, vokser vi evigt.

Halløj i Det ovale Værelse (Trump Towers)

For nylig havde jeg det held at trænge ind i Det ovale Værelse forklædt som potteplante, og der overhørte jeg en tilfældig (?) samtale mellem POTUS og staben omkring ham.

Før jeg gik ud (igen) mente jeg at have fået en vis forståelse for hvad der egentlig sker i dette prægtige hus. En viden som jeg gerne vil dele med andre for at så tryghed og ikke frygt.

Før jeg gengiver samtalen vil jeg dog først slå fast:

Frygt ikke for hvad der sker mellem POTUS og 'the little rocketman (with the funny hair)'; de taler jævnligt sammen ved frisøren. De bliver klippet samme sted og hygger sig vældigt mens de snakker om hvem de skal bombe og undertrykke og nedværdige og intimidere i ugen der kommer.

Putin er også med i klubben, men bliver kun studset let. Og får poleret issen. Derfor føler han sig lidt udenfor. Men grundlæggende swinger de tre godt sammen.

Ingen panik.

Nå. Her er hvad der skete og blev talt om i det ovale værelse:

POTUS: Jeg skal sådan bombe. Hvem vil I foreslå?

Stabschefen: …

Skagen 1871

Den gamle kvinde står ved det oprørte hav. Solen synker stille som en guldmønt eller et liv eller et hjerte der lægges i en kiste.

Eller som en gud der langsomt lukker sit flammende blik i sorg.

De krappe skyggesvøbte bølger rejser sig som hendes tanker mod himlen i trods og trusler.

Hun har ingen ro. Hun er halvt vanvittig af sorg.

Havet tog først hendes mand. Så to sønner. Sandet pisker mod hendes ansigt som tusind nåle kastet af deres skygger.

Tag også mig!

Tanken er ny som den endnu ufødte dag, den hun nægter at se, og gammel som sorgens kræft.

Tung som hendes fødder som hun prøver at tvinge til at bære sig hjem til hytten bag klitterne. Forgæves.

Stille synker Solen som et hjerte der langsomt drukner og slukkes og forsvinder.

Med det skal hun leve, endnu en tid skal det pumpe blod rundt i kroppen og give hende liv.

Hun husker hvordan det var. Hvordan hun sad ved danserestauranten og tog sin første snaps og luften der begyndte at vibrere af små kys og tusind usynlige, lokkende smil…

digt

dybt i mørket
dit brysts grønne æble
dit skøds glas på stilk
fyldt med en mørk væske
jeg drukner min sorg
knuser glasset
mod den lukkede himmels sten

I stilhed blandt høje træer

Den unge kvinde går gennem skoven en månelys og lun sommernat.

Fra vældige rødder skyder bøgestammer deres kroner mod himlen som hænder foldet i bøn.

Kvinden standser idet hun synes at høre en lyd. Hun ved ikke hvor den kommer fra.

I underskoven pusler det som af småsten der skrider sammen. Måske et egern eller et pindsvin eller en mus.

Så er lyden der igen. Det lyder som dæmpet sang af mange stemmer.

Hun kommer til søen. Piletræer bøjer deres top mod søspejlet og månen ser hun spejlet på den blanke overflade.

Den svæver i et dyb af mørke hyldet i stjerner et sted dernede.

Hun standser. Lyden er der stadig. Den tager til og dæmpes så igen.

En ung mand står i skjul af træer og buske på den anden side søen. Han ser hende - en gylden node - bukke sig ned, hule hænderne om vandet og drikke.

Han hører også musikken. Den kommer fra hende, fra ham, fra alle.

Gyldne noder svæver i sommernatten blandt høje træer. De falder til ro på netop deres plads i partituret.

I et glimt aner vi på søens m…

Jeg, Simurghen

Jeg, Simurghen, synger om verdens skabelse og dens fuldendelse.

Jeg synger om sorg og glæde; min sorg kender ingen - dyb som tiden - og min glæde, som er over jer, som fornægtedes af jeres skabere og som jeg tog i pleje i min rede.

Min sorg gælder dem, glæden jer.

Fra verdens kerne til den fjerne horisont; Fra jeres kerne til universets og tidens ende breder jeg mine vinger, at ingen skal falde ud over verdens kant;

Vær trygge, ikke I, men det onde er dømt.

Hør min stemme, hør min glæde, mennesker, over jer; jeg breder en kreds af hellig urørlighed om jer;

Kom, kom, til fred hos mig, jeg længes efter jer, kom, kom nu, hør min stemme synge jeres hjertes navn, hør mig kalde jeres inderste ved navn!

Jeg er med jer til dagen der ikke ender oprinder, min sang finder jer og bringer jer ved Lysets bro hjem.

EU som økonomisk og politisk projekt

I disse år hvor EU projektet knager i fugerne, specielt efter Brexit, er det nok værd at mindes den egentlige - som jeg opfatter det - motivering for det europæiske projekt.

Fra starten af EU projektet har det primært været et politisk projekt, hvor man har søgt en stadig dybere integration af medlemsstaterne.

Det er netop det der ofte kritiseres af modstandere; man ønsker ikke at afgive suverænitet og magt til et overstatsligt EU.

Men her er vi ved kernen af EU samarbejdet og i den forstand er krisen i EU en eksistens- og identitetskrise:

Fordi kernen i EU er en stadig øget politisk integration og måske til sidst en egentlig EU stat gennem økonomisk integration. Og formålet med denne stadig dybere politiske og økonomiske integration og dermed afgivelse af suverænitet er at undgå krig i Europa.

Derfor har modstanderne ret når de siger at EU ønsker mere magt til det overstatslige organ og mindre til medlemslandene; men de glemmer den gode grund til dette ønske og denne bestræbelse; en …

Hvordan sky det onde?

I Vandrer mod Lyset siges det, at vi mennesker skal sky det onde. Men hvordan?

Mørket, det onde, er en urkraft med mange udslag og kræfter og det er umuligt at beskrive alle disse forskellige udslag og hvordan vi beskytter os mod det.

Men det er muligt at opridse visse generelle måder at håndtere urkraften konstruktivt:

Viljen kan i det enkelte menneske beskytte og skærme tanken.

Jeg tror det er det Kristus mener, når han i sin tale i Vandrer mod Lyset siger, at vi skal gøre os til herrer over vores tanker.

Viljen kan således styrke tankens evne til at frastøde mørkets angreb. Disse angreb kan tage form af urene og forbryderiske tanker, som ifølge Vandrer mod Lyset påvirker de mennesker vi tænker ondt om og flere andre former.

Det skal tilføjes at vi ikke kun påvirker hinanden med de onde tanker, men også med de gode.

I en mere jordnær fortolkning af denne påvirkning kan andres onde tanker opfattes af mennesker som en mørk og frastødende 'aura' eller udstråling fra dem der tænk…

Simurghens fjer

Fra ukendte dybder og andre dimensioners æter ser Simurghen, som har set alle aldre og derfor har lægedom for alt, mod verden med et blik som en Guds dyb.

Mennesker der fornægtedes af deres skabere tog du, Simurgh, i pleje i din rede, og du plukkede en fjer fra dit bryst og gav os den med bud og løfte om at brænde den, når nøden er størst og da komme os til hjælp.

Nu kaster jeg fjeren i ilden; og se; straks er den her:

Om verden er splittet fordi vi er splittede indeni, eller om vi er splittede indeni fordi verden er splittet og delt og hærget; det ved jeg ikke.

Men jeg ved hvad Simurghen hvisker i mørket på kanten af gryet:

Nu er mørket tættest men morgenen er nær og kommer. Den uro I føler i hjertet og sindet og den følelse af grunden der skrider under jer uden at I kan finde fodfæste noget sted er Livjatans sidste kramper;

Den skriger i dødsangst sit urgamle bud: Del og hersk! Så bror står mod bror og søster mod søster og forældre mod børn og nation mod nation.

Sådan lærer den sin …

Gud på Instagram

Kære børn!

Jeg er glad for at så mange er kommet (og flere vil følge) til min fremvisning af billeder fra min ferie og fra forskellige festlige lejligheder.

Da tiden for længst er løbet fra lysbilleder og Dias shows vil jeg bede jer blot logge på min profil på Instagram og scrolle nedad i stakken på jeres smartphones. I kender mit brugernavn og password, så lad os komme i gang.

Det første billede er taget af Duns Scotus og flere har taget lignende billeder; men se nu:

I ser mig som den første og ubevægede bevæger. Og selv om billedet er lidt uskarpt, bliver jeg alligevel lidt bevæget ved at gense det.

Ligner det mig virkelig, Scotus? Er jeg virkelig sådan en mystiker eller skyldes de tonede farver lidt Photo Shop?

Nå. Det næste er taget af min kære dreng, Plotin, og forestiller materien i uafbrudt emanation fra det uudsigelige Ene. Det vil sige Mig? Nå, kære Plotin, er det virkelig et fotografi eller et maleri du selv har lavet?

Det næste er taget af Spinoza og viser mig forklædt som …

Hvis Gud er kærlighed..

Hvis Gud er kærlighed..

Med hvilken ret da føre krig i Hans Navn?

Med hvilken ret rejser da folk sig mod folk, bror mod bror i Hans Navn?

Med hvilken tåbelighed da at indlade sig på endeløse, hadefulde, nerveflænsende diskussioner og gensidige fordømmelser - om kærlighedens natur?

Med hvilken ret strides om den ene vej, når kærlighedens veje er mange og forskellig for hvert menneske?

Se, mennesker blive klemt i den ene port, når alle porte ved siden af den står åben på vid gab!

Se, mennesker der vil tvinge til frihed og kærlighed! Hør deres skænderier, se dem skræve over millioner af døde på vej til den Højeste magt, som de søger at rane, men ingen adkomst har til?

Gud og Guds veje er kærlighed og fred og mange og en for hvert menneske.

Hvis ikke det var så tragisk kunne det kalde på smilet og den humoristiske sans; den nidkærhed mennesker følger sin egen vej og skænder og brænder den der afviger herfra!

Guds nåde og trøste den der ikke går kærlighedens vej!


Pilgrimmen

I mange år gik pilgrimmen ad støvede og stenede veje mod Det forjættede Land.

Undervejs samlede han bøger; religiøse, videnskabelige, filosofiske og helt opdigtede historier.

Og han talte med vise og enfoldige mennesker og levede med dem for en tid; men så bød hans rastløse og urolige sind og hjerte ham at haste videre.

Og vejen var lang og stenet og støvet. Og han fandt ikke den fred han søgte.

Så endelig en dag nåede han rejsens mål. Et mægtigt palads kronede den hellige by i det hellige land. Og han gik med øjne der var blindede af solens ild og vejens støv hen til porten og bankede på.

Straks åbnede husets Herre for ham. Herren sagde:

Min søn, vær velkommen! Længe har jeg ventet dig og set mod horisonten om du dog ikke snart ville være her. Og nu er du kommet! Træd ind, men efterlad din byrde udenfor. Den har du ikke brug for her! Det eneste fornødne her er det du bærer og som banker i dit bryst, det der giver dig livet ved Mig!

Og pilgrimmen efterlod sækken med bøger udenfor og tr…

Undergang eller overgang?

De skygger vi kaster på hinanden
risikerer at blive til virkelighed

Til flygtningekrisen og migrationen til de vestlige samfund er knyttet en undergangsfortælling.

Det hedder sig at tilstrømningen af mennesker fra andre dele af verden truer vores samfunds sammenhængskraft og eksistens.

Derved aktiveres de voldsomme kræfter der er indeholdt i selvopretholdelsesdriften og når dette er tilfældet for et helt folk eller civilisation kan konsekvenserne blive fatale.

Men er vi egentlig truet på vores eksistens? Eller skulle man hellere sige, at tilstrømningen til det aldrende Europa og Vesten rummer en mulighed for at revitalisere vores samfund gennem nyt blod, nye ideer og andre måder at gøre tingene på og organisere os?

Hvem siger at vi i Vesten har fundet de vises sten og at alt fremmed er skidt og uden værdi? Vil dette ikke få vores samfund til at stivne og til sidst dø? Er stagnationen og den manglende åbenhed ikke den egentlige trussel?

Det populære svar; en tåbelig dvælen ved fortidens…

Teser om godhed og visdom

1. Åndens forædling er ikke så meget stammen og kronen over jorden som den er en rod der får dybere og dybere fat. Den er ikke vildtvoksende men en intensivering og koncentration; som en diamant der presses og slibes stadig finere.

2. Født af lys, støbt under mørkets uendelige smertepres, vinder vi den største visdom.

3. Godhed lader sig ikke udbasunere og glimre på torvet; den bor ikke på læben, men skjult ved hjertet, kun synlig i handling.

4. Visdom er at sætte viden i forbindelse med det indre menneske og dermed få perspektiv og dybde.

5. Man kan ikke tvinge til frihed, kærlighed, fred og tolerance. Enhver må selv frivilligt tilslutte sig disse værdier. Enhver tvang i denne forbindelse ødelægger de værdier man søger at udbrede eller beskytte.

6. For at kunne bære udødeligheden må man møde og overvinde de kræfter der vil det modsatte. At gøre det er at gå fra død til liv gennem nåleøjet.

7. For at finde en kildes udspring må man gå mod strømmen.

8. Når rødderne får fat, springer træet i b…

Magtens anatomi 3

Hvis en politiker splitter et folk, vil folket være umuligt at regere; Barack Obama

Hvordan opnår man et stabilt politisk styre?

Den første betingelse for politisk stabilitet er at mennesker der går ind i politik gør det for at gavne sit land som helhed og ikke sig selv eller en snæver samfundsklasse.

Hvis vi tager et ekstremt fænomen, diktaturet, bliver pointen klar:

Et diktatur fødes ved at rane eller arve enemagten. Diktatoren gør alt for sin egen skyld og fordel. Han betaler eller giver privilegier til en større eller mindre kreds for at opnå en vis stabilitet og sikre sin (illegitime) magt.

Men alle dem han skader og undertrykker vil ikke tænke på andet end at komme af med despoten og vælte magten, som oftest ved vold.

Da de undertrykte i diktaturet altid er de fleste vil de manges vilje før eller senere overmande de få. Derfor er intet diktatur stabilt.

I en dansk eller vestlig og demokratisk samfundsmodel oplever vi som bekendt en vis politikerlede.

En del af den skyldes vel at…

Jamen er det ikke utroligt, Benny

Hej hej, Benny. Jamen er det ikke utroligt! Nu til formiddag hvor jeg glad cyklede ind til Skolen for Psykisk Handicappede hvor jeg ikke arbejder men prøver at følge med som kursist, købte jeg en grovbolle og to bananer for 8 kr og trænede derefter for fuld damp i to timer;

Ja så var det altså ren lykke bagefter at spise den indkøbte proviant, og derefter ryge en smøg;

Jamen er det ikke utroligt, Benny, man kan blive lykkelig for 8 kr; 10,50 hvis vi regner smøgen med. Jamen hvad gi'r du.

Så cyklede jeg hjem og fik et tiltrængt bad; koldt; og pludselig var jeg lykkelig igen. Jamen er det ikke utroligt, Benny; Lidt sæbe, lidt vand og så lidt duftevand, et kys fra min kone;

Pludselig er lykken der. Jamen er det ikke utroligt, Benny!

Tro og viden

Både indenfor jødedom, kristendom og islam forsøgte betydelige tænkere og religiøse personligheder i Middelalderen at forene eller skabe harmoni og overensstemmelse mellem tro og viden.

Navne som Moses Maimonides indenfor jødedom, Anselm af Canterbury og Thomas Aquinas indenfor kristendom og Avicenna, Averroes, Al Biruni og Al Faraqi indenfor islam ydede betydelige bidrag til denne bestræbelse.

I moderne tid forsøges noget lignende ved tanken om intelligent design.

Men mig bekendt er ingen af disse bestræbelser dog rigtig tilfredsstillende og anerkendte.

Måske fordi man ser det forkerte sted. Det er sikkert rigtigt som Kant skrev i Kritik af den rene fornuft, at vi ikke kan bevise eksistensen af et nødvendigt Væsen (Gud). Men vi kan bevise det rationelle i religionens indhold, hvis vi ved troens vigtigste indhold forstår kærligheden.

Kærligheden og kærlighedsbudet deler jødedom, kristendom og islam. Jødedom og kristendom ved 3. Mos. 19, 18 hvor Gud giver Moses budet; 'Du skal elsk…

To veje

Opgaven er ikke at brænde diamanten, men at slibe den stadig finere

I visse traditioner af hvilke nogle er meget gamle og tæller hinduistiske og buddhistiske bevægelser og i kristen og islamisk mysticisme hævdes det, at mennesket gennem askese, disciplin og selvfornægtelse kan nå Gud eller forening med Gud og erkendelse af Ham.

Det hævdes at gennem tilintetgørelse af jeget eller selvet når mennesket den fuldkomne og højest mulige tilstand og at fuldkommenheden er en ekstatisk tilstand og forening med Gud.

Disse forestillinger er også tilstede i dele af den moderne og vulgære spiritualitet.

Vi kan formulere tanken i et billede:

Til grund for alting ligger en urkilde (Plotin: Det uudsigelige Ene (Enneaderne); Spinoza: Den selvforårsagede substans (Etica ordine geometrico demonstrata) og flere andre).

Dennes strømning og udstrømning danner hvirvler i form af tid, rum, materie, godt og ondt og egoer eller personligheder.

Opgaven for mennesket er så at fjerne disse hvirvler og genetablere …

Sammenfattende om gengældelsesloven

Jeg vil her sammenfatte de erkendelser jeg har gjort vedrørende gengældelsesloven:

I

Gengældelsesloven og gengældelsen er ikke Guds straf, men opdragelse (handlinger har konsekvenser)

I de tilfælde hvor vi nægter at indse naturen af det onde vi har gjort, skal vi gennemleve - når frugterne af vores handlinger er modne til høst - de samme lidelser som vi har bragt andre, hvorved vi - smerteligt - får en virkelig forståelse af det vi har gjort.

II

Gengældelsen er personlig

Hvis jeg har gjort X uret, nytter det ikke at jeg betaler gælden til Y. Gælden skal betales til X når frugten af mine handlinger er modne til høst og med renter og renters rente.

III

Gengældelsesloven er en af de vigtigste drivkræfter i vandringen mod Lyset 

Enhver der forbryder sig og modtager gengældelsen i de tilfælde hvor vi ikke formår at forstå og angre vores handlinger vil efter de udståede lidelser bedre kunne vogte sig mod lignende forsyndelser i fremtiden.

De der synder meget og derfor lider meget vil til sidst…

Krigens og fredens anatomi

Hvis vi tager to klassiske økonomiske teorier, den liberale som den er formuleret af Adam Smith i Wealth of Nations, og den kommunistiske som den er formuleret af Karl Marx i Das Kapital, så begår de efter min opfattelse den fejl at formulere to ekstremer som stemmer dårligt overens med virkeligheden og den menneskelige natur.

Smith hævder princippet om den usynlige hånd; at idet et samfunds borgere hver for sig søger sin egeninteresse, vil summen være til det fælles bedste.

Mens Marx hævder, at egeninteressen og den private ejendomsret er roden til alt ondt, og at derfor det kapitalistiske system har en indbygget krig og med nødvendighed vil selvdestruere på grund af ulighed og deraf følgende elendighed og nødvendig revolution, hvor masserne til sidst med magt vil tage det de få har raget til sig ved udbytning af de mange og svage.

Sandheden er nok, at ingen af disse teorier er helt dækkende, da vel intet eller få mennesker drives udelukkende af egoisme eller altruisme.

De fleste dri…

Opsats 66; Tro og viden

At ville bevise Guds eksistens med forstanden er som at ville bevise en videnskabelig teori med hjertet.

Tro hører til hjertet, viden til hjernen.

Lad os gå ad kærlighedens bro til dit Rige, Gud.

Lad dit Navn, Gud, dale i menneskers hjerte, lad hjertet foldes om dit bud og finde sin fred.

Den kristne blasfemi

Hvis vi opfatter Gud som Lysets og livets Herre, en Almagt intet menneske helt kan forstå og en Far og skaber af den udødelige menneskeånd, så fremtræder kristendommen og enhver gængs religion som en blasfemi.

Kun kærlighedsbudet i religionerne holder, alt andet er slagger.

Hvordan finde rum i sit sind og hjerte til tanken om, at Gud, Almagten, lader sig undfange ved 'Helligånden' og føde af et menneske, Maria ('Guds mor'), hvordan acceptere at denne Lysets og kærlighedens altbeherskende Herre fordømmer de stakkels (naive) mennesker og kræver tro på absurditeter som 'kødets opstandelse' og at de kan opnå syndsforladelse ved at spise Hans kød og drikke Hans blod (nadveren), og at hvis ikke de tror på disse fantasier skal brænde evigt i helvede?

Hvordan tro på at den Almægtige Gud og Herre lader sig korsfæste og dø og opstå til frelse for alle der tror?

Hvordan disse blasfemiske tanker og forestillinger har vundet indpas (parallelt til fx de islamiske vrangforest…

Kærlighedens magt

Hvorfor er kærligheden den stærkeste magt?
Fordi det er den alle inderst inde ønsker
Selv hvis vi spejler det ondeste sind
Og al grusomheden og det had det vækker
Ser vi et ønske om barmhjertighed og omsorg
Og hvile for det ondes tunge byrder
Jo mørkere sind jo større behov for fred
Lad os tage den onde ved hånden
Og sammen gå over kærlighedens bro
Tilbage til livet

Magtens krone

Se, her er det, verdensherredømmet
Se, den magt de magtbegærlige efterstræber 
De vil være altbeherskende som Gud
Og bliver derfor som djævelen: Slaver
Og ormen gnaver ved hjertet
Således skal de første blive de sidste
Og de sidste de første

Hjertets spejl

Hvor underligt i en tid
Hvor mennesker rejser til månen
Og ind i verdens inderste
Men stadig ikke kender hjertets ABC:
At det vi gør mod andre
Gør vi samtidig for eller mod os selv
Hvor underligt og hvor tragisk
At stenalderhjerter hersker i atomalderen 
Hvor sværd er våben og ikke vilje til barmhjertighed

Orden og kaos

I Vandrer mod Lyset beskrives lyset som en urkraft der giver orden og harmoni, mens mørket skaber uorden og kaos.

Denne orden og dette kaos kan iagttages både i den indre og den ydre verden, hvormed jeg mener i det enkelte menneske og i den ydre fysiske verden.

I den fysiske verden kan ordenen iagttages i den lovmæssighed og struktur som lader sig beskrive matematisk; fx tyngdeloven, loven for legemers regelmæssige bevægelse osv, mens kaos unddrager sig den matematiske beskrivelse.

I den indre verden kan ordenen iagttages i de tankemønstre og tankestrukturer som kan beskrives ved logik, mens kaos kan iagttages ved det irrationelle og paradoksale ved visse tankestrukturer, irrationelle ideer og følelser, fx ubegrundet angst og frygt osv.

På denne måde er lyset orden og logos, mens mørket er kaos og forvirring.

Kærlighedens Gud i jødedom, kristendom, islam og Vandrer mod Lyset

I tillæg til det jeg har skrevet tidligere om fællespunktet for jødedom, kristendom, islam - og også for den åbenbaring som for mig er den meste autoritative, Vandrer mod Lyset - kærligheden og kærlighedsbudet, vil jeg sige, at vi kan vælge mellem at fokusere på det der skiller os eller på kærligheden, der forener os.

Vi kan have forskellige billeder af Gud; men det er jo ikke sådan, at der er en Jahve for jøder, en treenig Gud for kristne, Allah for muslimer og en fjerde Gud som har åbenbaret sig i Vandrer mod Lyset;

Hvis der findes en Gud, findes der kun En. Det vi har af denne Gud er billeder og det der forener disse billeder er kærlighed.

Et argument for denne billedopfattelse er, at ingen beskrivelse af Gud kan blive fuldkommen og helt dækkende; hvis den kunne ville vi være guder og i en vis forstand stå over Gud - hvilket er absurd alene af den grund at vi normalt forstår Gud som det Højeste Væsen.

Ingen beskrivelse eller åbenbaring af et Højeste Væsen kan derfor være fuldkommen…

hvis du er en dør

hvis du er en dør, dit ansigt et forhæng, dine øjne porte til det hellige,

min drøm om dig er måske,

bjerge af nypisket fløde, en kølig og saftig pære og en natsort sø og fisk der krummer ryg og glimter i overfladen,

hvis du er et billede der aldrig falmer og bliver roligt,

men måske er du en anden og helt anderledes,

måske fanger jeg duften af din hud i mængden og kender dig og kender dig ikke,

måske er du min drøm som jeg undfanger i det sekund det tager dig at gå forbi og eftertiden ville være ren ulykke og du ville skuffe mig og jeg dig og vi ville blive dødsfjender,

som nu hvor jeg kun husker duften af din hud og mindets kniv som du eller jeg selv støder dybt,

hvis du er en dør, dit ansigt et forhæng, dit blik et vindue til det hellige,

hvem er du, smukke, rige fremmede?

jeg husker kun duften af din hud i det sekund det tog dig at knuse mig.

Blues

Skønhed og kærlighed er som krop og sjæl
Skønhed er minen
Kærlighed er diamanten; Rumi

Du, største af alle lidelser, du der ingen skyld har, du der prises som det største gode, hvad skal jeg anklage dig for, du kærlighed,

At du er for smuk, for god, for livsalig, du der tænder livet og slukker det, når du kommer og går,

Du, der rører mit inderste og fylder det og vækker det og derfor der jeg føler smerten når du truer med at gå og når du går,

Du, kærlighed, giv mig i stedet en fjende, der lader mit inderste uberørt, du, den største og virkeligste af alle fjender,

Du indtager uden våben med et smil og jeg byder dig velkommen, jeg har længtes sådan efter dig, længtes efter dig, liv og død,

Du, almægtige, jeg tør næppe hviske dit navn, du, lidelse uden skyld,

Er det dig eller mig selv, der graver denne grav, er du, kærlighed og bånd, kun angsten for igen at miste dig, er du livet der begynder og slutter, er denne smerte din pris?

Er den lidelse du koster din værdi, den lidelse jeg køber di…

Breaking news 3

Vi har råbt det igen og igen, og nu er det sikkert:

Ulven kommer!

Der er set flere eksemplarer af dyret i Ulfborg og andre steder og vi her på kanalen vil forsøge at få et interview med deres leder om hvad de vil her, hvad deres planer er, og derefter diskutere hvorvidt vi kan integrere arten i den danske fauna eller om den skal strittes ud igen.

Stay tuned!

Logik og matematik

En gammel drøm i filosofien er at skabe en viden der er lige så sikker og klar som den geometri Euklid samlede eller formulerede i sin Elementer.

Nogle filosoffer - deriblandt Spinoza - har drømt om på denne måde at videnskabeliggøre filosofien ved at inddrage den matematiske erkendelse og metode i filosofien.

Omvendt skal Bertrand Russell og Alfred North Whitehead i Principia Mathematica have forsøgt at reducere matematik til logik og derved finde det grundlæggende tankesprog og tankesyntaks.

Men måske lider denne drøm eller bestræbelse og disse forsøg under en grundlæggende misforståelse:

Den matematiske erkendelse kan siges at anddrage den ydre verden, i tillæg til det Kant siger om rummet som en a priori anskuelsesform for den ydre sans; mens modstykket for den indre verden, i tillæg til det Kant siger om den indre sans' forbindelse til tiden, tiden som en a priori anskuelsesform for den indre sans, er logikken.

Vi kan altså forstå logik som en tankelov knyttet til det indre m…

digt

Smerten stopper når kærligheden stopper
Og det er den største smerte af alle

Ørken. By

Når jeg er i ørkenen længes jeg efter byen
Og når jeg er i byen længes jeg efter ørkenen

Jeg løber fra kærligheden og visdommen
Jeg løber fra perspektivet ud i ensomheden
Jeg løber
Uset
Fra livets kilde og dens smerte
Og ønsker og frygter at blive set

Jeg løber mod dig og væk fra dig
Jeg kan ikke leve uden din kærlighed og ikke med

Jeg kan ikke leve og kan ikke andet

Det stille vand

Hvis vi betragter vores egen tid og historien i billedet af et hav, så er det et uroligt og oprørt hav hjemsøgt af storme og forlis.

Durant skriver i sin Verdens kulturhistorie om Romerriget hvordan velstanden inden for riget og en stor frugtbarhed udenfor gjorde opstande og invasioner uundgåelige.

Dette har også appel til vores tid hvor Vesten er præget af velstand men måske også en træthed eller mæthed, og hvor fattige udenfor søger mod Europa og USA for at få del i velstanden og afbøde deres sult.

Hvis man videre betragter oldtidens store erobrere, fx Alexander den Store, Gajus Julius Cæsar, Hannibal og andre, så ser vi hvordan historiens hav igen og igen hjemsøges af storme, hvordan vandet piskes op og tordner mod land med ødelæggende kraft.

Disse erobrere sætter bevægelser, storme i gang som hjemsøger os i lange tider med vold, krig, uro, nød og lidelser.

Nogle af dem drives af magtbegær, andre mobiliserer modstand baseret på et helt folks selvopholdelsesdrift og dennes voldsomme …

Om forbrydelse og straf

Måske er det muligt at trænge dybere ind i forståelsen af gengældelsesloven end jeg har forsøgt i indlægget Om gengældelsesloven (og andre steder) hvor tanken er, at denne lov ikke fra Guds side er tænkt som en straf men som opdragelse ved at vi får en virkelig forståelse af det onde vi gør - i de tilfælde hvor vi nægter at indse naturen af vores onde gerninger - ved at rammes af de samme lidelser vi har påført andre.

Hvis vi ved karmaloven forstår både det gode og det onde vi gør og dets konsekvenser og gengældelsesloven som omhandlende det specifikt onde vi gør og konsekvensen heraf, så er karmaloven et spejl hvis funktion vi kan udtrykke i denne sætning:

Det vi gør mod andre - godt eller ondt - gør vi samtidig mod os selv.

Eller i den traditionelle formulering:

Som du sår skal du høste.

Men samtidig er det min tanke, at vi mennesker ikke har ret til at straffe lige for lige - øje for øje - men at vi må straffe forbrydelser og overtrædelser af loven mildere end den forbrydelse vi stra…

Dekadencen i vor tids kunst og kultur

Det er påfaldende at i en tid hvor mennesker rejser til månen og måske videre ud i rummet, og hvor videnskaben og teknologien fejrer uhørte triumfer, at en så stor del af kunsten og kulturen står i dekadencens tegn.

Jeg vil indskrænke disse bemærkninger til popkulturen, særligt musikken, og det spirituelle eller religiøse område.

I popmusikken består dekadencen i effektjageri; man taler ligeud om hooklines, riffs og andre fænomener; man ønsker at påvirke på en bestemt måde, hensætte publikum i en særlig stemning, der cirka beløber sig til beundring og fremhævning af egen fortræffelighed osv.

Kort: Denne dekadente musik er som tyggegummi: Uden næring og den mister hurtigt sin smag. Eller den er som at stikke tungen ud af vinduet og tomme kalorier. Som candyfloss: Den ser imponerende ud, men smelter til ingenting ved berøring med tungen.

Det spirituelle og religiøse: Her har den såkaldt karismatiske vækkelse kronede dage, selv om den kun er massepsykose og hysteri.

I det spirituelle ver…

Magtens anatomi 2

Hvis mennesket principielt er frit flyder en række konsekvenser heraf:

Så er alle mennesker frie; det er ikke sådan at syrere er født ufrie, amerikanere og europæere frie, singalesere ufrie osv. Det gælder så som en universel sandhed, at alle mennesker er frie.

Nu kan vi være frie i et vist omfang og begrænsede i en anden forstand. Vi er ikke frie til at flyve som fugle eller rejse ved tankens kraft, løbe med lydens hastighed og mange andre ting, som nogle måske ønsker men ikke kan.

Men med hensyn til valget mellem godt og ondt; eller i politisk sammenhæng mellem ret og uret; er vi frie. Vores domsvæsen og domslogik bygger i hvert fald på denne tanke, da det ikke giver mening at dømme nogen hvis ikke vi har frihed til at følge eller bryde loven.

Hvis vi altså antager frihed som en grundegenskab ved mennesket, så følger endvidere, at enhver regering der regerer ved tvang, handler mod menneskets grundlæggende natur, og i den forstand er illegitim.

Hvorimod en regering eller udøvende mag…

Folkeforfølgelser

Hvad er det for dybe understrømme og spøgelser der drager gennem de vestlige samfund i vor tid. Disse:

Frygten for en muslimsk magtovertagelse baseret på øget antal muslimer og en fascistisk modreaktion, der i yderste konsekvens kan skabe forhold som i 30' ernes Tyskland hvor det var jøder der stod for skud. I dag er det muslimer.

Atmosfæren er betændt. Hvad sker der? I medierne og i sociale sammenhænge møder vi oftere og oftere ringeagtende udsagn om 'de fremmede' parret med slet skjult aggression. Det er en etisk menneskepligt at sige fra overfor dette.

Hvis ikke vi siger fra, kan det blive fatalt. Den lille mand er blevet modig og bærer som mulighed den stærke mand på skuldrene. Fordi der er flest som han. Den lille mand lugter magt og venter på den der tør gribe den.

Det er også en etisk menneskepligt at sige fra overfor den fascistiske og totalitære islamisme. Det er en pligt at sige fra og ikke gemme sig bag resterne af en politisk korrekthed. Ligesom det er en pligt…

Vejen til Gud

Mennesker har ikke brug for religioner men for Gud

Hvis religioner og hellige skrifter er billeder af Gud, hvorfor så nøjes med billeder?

Løft nu blikket fra skrifterne og vend hjertet og sindet mod Gud! Da vil du finde Ham. Vejen til Gud er kort!

Hvorfor skal vi bruge så megen tid på at omvende hinanden, når den sande omvendelse gøres af Gud?

Hvorfor drage gennem verden med ild og sværd for at omvende til kærlighed og barmhjertighed?

Hvorfor råbe 'Gud!' og 'lys!' og selv blive i mørket? Når vi sidder ved lampen og studerer de hellige skrifter; hvorfor så lade vores skygge falde på de hellige ord?

Gud er ikke i lønkammeret men blandt mennesker.

Men tro heller ikke dette billede og gå heller ikke min vej. Vend sindet og hjertet mod Gud, lad ikke din skygge falde på dette billede og denne vej og på skrifterne.

Gud er en levende kilde, en varme og tryghed og Magt og ro. Gud er ikke døde ord i døde skrifter i døde hjerter.

Men tro heller ikke dette billede. Lad Gud selv vågne…

Plotins Ene og syndefaldsmyten

Den tidligste oprindelse til ideen om en formodet enhedserkendelse af verden som præger visse dele af moderne vulgær spiritualitet er efter hvad jeg ved Plotins (Plotin; 205-270 e. Kr) tanke om det Ene der skulle ligge bag alle fænomener og over intellektet og sjælen.

Tanken er enkel nok:

Bag ethvert fænomen ligger både ontologisk og forklaringsmæssigt et simplere fænomen. Og bag dette simplere fænomen ligger et endnu simplere fænomen og således videre indtil man ender ved et fænomen der både i forhold til eksistens og forklaring er usammensat.

Dette fænomen er i Plotins filosofi det Ene. Dette Ene kan ikke begribes med intellektet, hævder han, men må opleves eller erfares direkte. Da det Ene betinger alt og ligger bag alt vil erfaringen af det gøre mennesket alvidende eller alvis.

Erfarer man dette Ene, har man altså nået livets højeste niveau eller erkendelse/erfaring. Selve oplevelsen skulle være en ekstatisk forening med kosmos, der ikke kan forklares men må opleves af den enkelte…

De evige sandheder

Findes der sådan noget som evige sandheder, eller må vi tænke, at al viden er relativ og tidsbunden?

På trods af at videnskaben i dag synes at bekræfte det sidste, at viden er relativ og tidsbunden idet nye opdagelser hele tiden erstatter ældre videnskabelige resultater, kun for selv senere at blive erstattet af andre, vil jeg forsøge denne tanke:

Lysets sandheder er de evige sandheder

At nutidige videnskabelige resultater hele tiden veksler kan ses som et udtryk for det man kalder den selvkorriggerende videnskab og metode.

Det gode og sunde ved denne metode er, at intet er hævet over retten til undersøgelse. Alt er principielt åbent for undersøgelse og man søger efter sandheden hvorhen så denne søgen bringer forskeren. En videnskabelig undersøgelse starter med åbne spørgsmål ideelt set uden forudfattede meninger, og accepterer sandheden hvor man finder den, også selv om det går imod etablerede sandheder og hævdvundne videnskabelige resultater.

Men hvis min tanke er rigtig; at der find…

Mørkets paradokse natur

Udover den iagttagelse at mørket har en dobbelt natur, en 'lys' og en rent sort side af det samme mørke, har jeg iagttaget det vi kan kalde mørkets paradokse natur.

Denne kommer for eksempel til udtryk når mennesker flygter fra kærligheden af angst for at miste den og når mennesker begår selvmord af angst for døden.

I disse tilfælde narrer mørket mennesket ind i det det frygter vil ske.

Et andet eksempel er den magtbegærlige der i sit begær efter magt bliver afmægtig, eller den selvbeundrende der ved hvert skridt ind i selvbeundringen mister noget af det i vedkommende som der måtte være at beundre.

Mørket har det med at skabe disse paradokse kortslutninger eller knuder.

Med hensyn til flugten fra kærligheden kan den have mange ansigter. Man kan for eksempel søge at dulme sin angst for tabet med alkohol, piller, narko osv. Eller man kan forlade sin partner - i en paradoksal angst for at miste vedkommende og fordi man ikke kan udholde smerten ved tanken om tab.

Mørkets paradokse…

Om gerninger og gerningers værdi

Det en gerning koster er dens værdi

Sådan kunne en simpel variant af den moralfilosofi som Kant formulerer i Kritik der praktischen Vernunft lyde.

De egentlig moralsk værdifulde handlinger, siger Kant, er dem vi udfører til gavn for andre på trods af ens tilbøjelighed til at lade være.

Moral - og kærlighed - koster. Men det de koster gør dem netop værdifulde. De koster selvopofrelse, ofte anstrengelse, og at vi somme tider sætter os selv i anden række, omtanke osv.

De gerninger vi udfører til gavn for andre, men som ikke koster noget, kalder Kant legale, men ikke egentlig værdifulde.

Enhver der lever i et længerevarende forhold eller ægteskab kender til disse gerninger vi gør for den anden, og som koster selvovervindelse og lignende; og at hvis vi ikke sommetider sætter os selv og vores behov i anden række og handler med omtanke til fordel for partneren;

Så dør kærligheden eller er tegn på at den allerede er død.

Moral og kærlighed koster; men netop derfor er de så værdifulde.

Eller v…

Jødedommens, kristendommens og islams fælles vej

Ved næstekærlighedsbudet i 3. Mosebog kap. 19, vers 18 som Gud giver Moses, kan det siges, at der derved anvises en vej, som er fælles for jødedom, kristendom og islam:

Kærlighedens vej.

Dette er indlysende gældende for jødedommen, da Mosebøgerne er jødedommens centrale helligtekst, og for kristendommen idet både Jesus og Paulus citerer det som en del af det første og største bud og som 'lovens opfyldelse' og inderste mening.

For islam gælder det, at de i Vesten så smædede begreber som jihad og sharia både kan tolkes negativt som terroristerne gør;

Eller man kan prøve at finde ind til den inderste mening, som jeg tolker som den kamp eller anstrengelse, jihad, det er at holde sig på vejen til Gud, sharia (sharia kan betyde 'vejen til vandhullet' dvs et billede på vejen til Gud) efter at man har overgivet sit inderste hjerte til Gud ved den islamiske trosbekendelse, shahada.

Overgivelsen af hjertet til Gud i islam er parallel til Kristi ord på spørgsmålet om det største b…

Fællespunktet for jødedom, kristendom og islam og en ny renaissance

Fælles for de tre abrahamitiske, monoteistiske religioner, jødedom, kristendom og islam kan siges at udgøres af næstekærlighedsbudet i 3. Mosebog, kap. 19, vers 18:

Du skal elske din næste som dig selv!

Med tilføjelsen: Jeg er Herren!

Dette bud citeres både af Jesus og Paulus og er en del af det de kalder det første og det største bud.

Som jeg har forsøgt at argumentere for i Profeternes segl så er kærligheden også central i islam, hvis vi forstår budet om overgivelse til Gud som hjertets overgivelse til Ham og til Hans omsorg og beskyttelse.

Kærlighedsbudet; at elske hinanden og overgive sit inderste hjerte til Gud; kan siges at være det fælles grundlag og den gyldne kerne eller inderste lys og lysglimt i de tre verdensreligioner; det eller de glimt der ifølge Vandrer mod Lyset findes i alle religioner.

Derfor er der en fælles grund og derfor er det meningsløst at strides og kriges om eneretten til sandheden, hvis den inderste fælles grund er kærlighed.

Ved at søge tilbage til denne f…