Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra 2018

Folkeforfølgelser

Hvad er det for dybe understrømme og spøgelser der drager gennem de vestlige samfund i vor tid. Disse:

Frygten for en muslimsk magtovertagelse baseret på øget antal muslimer og en fascistisk modreaktion, der i yderste konsekvens kan skabe forhold som i 30' ernes Tyskland hvor det var jøder der stod for skud. I dag er det muslimer.

Atmosfæren er betændt. Hvad sker der? I medierne og i sociale sammenhænge møder vi oftere og oftere ringeagtende udsagn om 'de fremmede' parret med slet skjult aggression. Det er en etisk menneskepligt at sige fra overfor dette.

Hvis ikke vi siger fra, kan det blive fatalt. Den lille mand er blevet modig og bærer som mulighed den stærke mand på skuldrene. Fordi der er flest som han. Den lille mand lugter magt og venter på den der tør gribe den.

Det er også en etisk menneskepligt at sige fra overfor den fascistiske og totalitære islamisme. Det er en pligt at sige fra og ikke gemme sig bag resterne af en politisk korrekthed. Ligesom det er en pligt…

Vejen til Gud

Mennesker har ikke brug for religioner men for Gud

Hvis religioner og hellige skrifter er billeder af Gud, hvorfor så nøjes med billeder?

Løft nu blikket fra skrifterne og vend hjertet og sindet mod Gud! Da vil du finde Ham. Vejen til Gud er kort!

Hvorfor skal vi bruge så megen tid på at omvende hinanden, når den sande omvendelse gøres af Gud?

Hvorfor drage gennem verden med ild og sværd for at omvende til kærlighed og barmhjertighed?

Hvorfor råbe 'Gud!' og 'lys!' og selv blive i mørket? Når vi sidder ved lampen og studerer de hellige skrifter; hvorfor så lade vores skygge falde på de hellige ord?

Gud er ikke i lønkammeret men blandt mennesker.

Men tro heller ikke dette billede og gå heller ikke min vej. Vend sindet og hjertet mod Gud, lad ikke din skygge falde på dette billede og denne vej og på skrifterne.

Gud er en levende kilde, en varme og tryghed og Magt og ro. Gud er ikke døde ord i døde skrifter i døde hjerter.

Men tro heller ikke dette billede. Lad Gud selv vågne…

Plotins Ene og syndefaldsmyten

Den tidligste oprindelse til ideen om en formodet enhedserkendelse af verden som præger visse dele af moderne vulgær spiritualitet er efter hvad jeg ved Plotins (Plotin; 205-270 e. Kr) tanke om det Ene der skulle ligge bag alle fænomener og over intellektet og sjælen.

Tanken er enkel nok:

Bag ethvert fænomen ligger både ontologisk og forklaringsmæssigt et simplere fænomen. Og bag dette simplere fænomen ligger et endnu simplere fænomen og således videre indtil man ender ved et fænomen der både i forhold til eksistens og forklaring er usammensat.

Dette fænomen er i Plotins filosofi det Ene. Dette Ene kan ikke begribes med intellektet, hævder han, men må opleves eller erfares direkte. Da det Ene betinger alt og ligger bag alt vil erfaringen af det gøre mennesket alvidende eller alvis.

Erfarer man dette Ene, har man altså nået livets højeste niveau eller erkendelse/erfaring. Selve oplevelsen skulle være en ekstatisk forening med kosmos, der ikke kan forklares men må opleves af den enkelte…

De evige sandheder

Findes der sådan noget som evige sandheder, eller må vi tænke, at al viden er relativ og tidsbunden?

På trods af at videnskaben i dag synes at bekræfte det sidste, at viden er relativ og tidsbunden idet nye opdagelser hele tiden erstatter ældre videnskabelige resultater, kun for selv senere at blive erstattet af andre, vil jeg forsøge denne tanke:

Lysets sandheder er de evige sandheder

At nutidige videnskabelige resultater hele tiden veksler kan ses som et udtryk for det man kalder den selvkorriggerende videnskab og metode.

Det gode og sunde ved denne metode er, at intet er hævet over retten til undersøgelse. Alt er principielt åbent for undersøgelse og man søger efter sandheden hvorhen så denne søgen bringer forskeren. En videnskabelig undersøgelse starter med åbne spørgsmål ideelt set uden forudfattede meninger, og accepterer sandheden hvor man finder den, også selv om det går imod etablerede sandheder og hævdvundne videnskabelige resultater.

Men hvis min tanke er rigtig; at der find…

Mørkets paradokse natur

Udover den iagttagelse at mørket har en dobbelt natur, en 'lys' og en rent sort side af det samme mørke, har jeg iagttaget det vi kan kalde mørkets paradokse natur.

Denne kommer for eksempel til udtryk når mennesker flygter fra kærligheden af angst for at miste den og når mennesker begår selvmord af angst for døden.

I disse tilfælde narrer mørket mennesket ind i det det frygter vil ske.

Et andet eksempel er den magtbegærlige der i sit begær efter magt bliver afmægtig.

Med hensyn til flugten fra kærligheden kan den have mange ansigter. Man kan for eksempel søge at dulme sin angst for tabet med alkohol, piller, narko osv. Eller man kan forlade sin partner - i en paradoksal angst for at miste vedkommende og fordi man ikke kan udholde smerten ved tanken om tab.

Mørkets paradokse natur - at det får os til at gøre det vi frygter mest eller narrer os ind i det vi frygter - kan også iagttages i kristendommen.

Jeg tænker her på visse kristne forestillinger om, at vejen til Gud går genn…

Om gerninger og gerningers værdi

Det en gerning koster er dens værdi

Sådan kunne en simpel variant af den moralfilosofi som Kant formulerer i Kritik der praktischen Vernunft lyde.

De egentlig moralsk værdifulde handlinger, siger Kant, er dem vi udfører til gavn for andre på trods af ens tilbøjelighed til at lade være.

Moral - og kærlighed - koster. Men det de koster gør dem netop værdifulde. De koster selvopofrelse, ofte anstrengelse, og at vi somme tider sætter os selv i anden række, omtanke osv.

De gerninger vi udfører til gavn for andre, men som ikke koster noget, kalder Kant legale, men ikke egentlig værdifulde.

Enhver der lever i et længerevarende forhold eller ægteskab kender til disse gerninger vi gør for den anden, og som koster selvovervindelse og lignende; og at hvis vi ikke sommetider sætter os selv og vores behov i anden række og handler med omtanke til fordel for partneren;

Så dør kærligheden eller er tegn på at den allerede er død.

Moral og kærlighed koster; men netop derfor er de så værdifulde.

Eller v…

Jødedommens, kristendommens og islams fælles vej

Ved næstekærlighedsbudet i 3. Mosebog kap. 19, vers 18 som Gud giver Moses, kan det siges, at der derved anvises en vej, som er fælles for jødedom, kristendom og islam:

Kærlighedens vej.

Dette er indlysende gældende for jødedommen, da Mosebøgerne er jødedommens centrale helligtekst, og for kristendommen idet både Jesus og Paulus citerer det som en del af det første og største bud og som 'lovens opfyldelse' og inderste mening.

For islam gælder det, at de i Vesten så smædede begreber som jihad og sharia både kan tolkes negativt som terroristerne gør;

Eller man kan prøve at finde ind til den inderste mening, som jeg tolker som den kamp eller anstrengelse, jihad, det er at holde sig på vejen til Gud, sharia (sharia kan betyde 'vejen til vandhullet' dvs et billede på vejen til Gud) efter at man har overgivet sit inderste hjerte til Gud ved den islamiske trosbekendelse, shahada.

Overgivelsen af hjertet til Gud i islam er parallel til Kristi ord på spørgsmålet om det største b…

Fællespunktet for jødedom, kristendom og islam og en ny renaissance

Fælles for de tre abrahamitiske, monoteistiske religioner, jødedom, kristendom og islam kan siges at udgøres af næstekærlighedsbudet i 3. Mosebog, kap. 19, vers 18:

Du skal elske din næste som dig selv!

Med tilføjelsen: Jeg er Herren!

Dette bud citeres både af Jesus og Paulus og er en del af det de kalder det første og det største bud.

Som jeg har forsøgt at argumentere for i Profeternes segl så er kærligheden også central i islam, hvis vi forstår budet om overgivelse til Gud som hjertets overgivelse til Ham og til Hans omsorg og beskyttelse.

Kærlighedsbudet; at elske hinanden og overgive sit inderste hjerte til Gud; kan siges at være det fælles grundlag og den gyldne kerne eller inderste lys og lysglimt i de tre verdensreligioner; det eller de glimt der ifølge Vandrer mod Lyset findes i alle religioner.

Derfor er der en fælles grund og derfor er det meningsløst at strides og kriges om eneretten til sandheden, hvis den inderste fælles grund er kærlighed.

Ved at søge tilbage til denne f…

Erkendelse og viden

Definitioner og forklaringer:

1. Ved viden forstår jeg resultatet af erkendelse af fortidige eller nutidige fænomener.

2. Ved fænomener forstår jeg det der eksisterer nu eller i fortiden. Fænomener er knyttet til årsager i fortiden og er selv årsag til fremtidige fænomener eller virkninger.

3. Årsager giver bestemte virkninger ved lovmæssigheder. Lovmæssigheder kan både være naturlove eller andre love.

3a. Fx er tyngdekraftens virkning på stoffet en naturlov mens et lands politiske styre og processer ikke er resultater af naturlove.

4. Årsager kan ved lovmæssigheder både skabe virkninger (fænomener) med nødvendighed eller ikke-nødvendighed.

4a. Fx kan det antages at tanken og viljen er frie og skaber tanker og handlinger frit men dog adlydende bestemte men ukendte love (fx love for associationer, motivdannelse o lign).

5. Erkendelse kan også medføre viden om de lovmæssigheder der forbinder årsag og virkning.

6. Erkendelse og den derved opnåede viden kan være objektiv, videnskabelig og…

Metafysikkens krise

Med Kritik der reinen Vernunft (1781 og 1787) åbner Immanuel Kant et tilsyneladende uoverstigeligt svælg mellem det erkendte objekt og det erkendende subjekt gennem ideen om 'tingen-i-sig-selv' (ding-an-sich'); et problem som flere filosoffer siden forsøgte at løse; deriblandt Hegel, der hævdede identitet mellem det erkendende subjekt og det erkendte objekt som erkendelsens endemål i den 'absolutte viden' (G. W. F. Hegel: Phaenomenologie des Geistes, 1807).

Ifølge Hartnack gennemspiller forløbet fra Kant til Hegel (Justus Hartnack: Fra Kant til Hegel - en nytolkning, 1979) samtlige logiske muligheder for erkendelsen; fra svælget mellem det erkendende subjekt og det erkendte objekt som den ene pol i et spektrum der ender i Hegels identitet mellem de to; to modpoler eller logisk modsatte positioner.

Hele denne bevægelse i filosofien der ikke gav noget sikkert resultat kan ses som årsag til den metafysikkens eller hele filosofiens krise som flere har talt om, og som d…

Tro og dom

Hvilken Gud er størst og mest retfærdig?

Den Gud der skaber tro eller undlader det i nogle tilfælde, og som dømmer eller sætter fri alt efter den tro eller manglende tro Han selv har skabt; den Gud der nådigt frelser eller dømmer og fordømmer det Han selv har skabt eller undladt at skabe;

Eller den Gud der lader os tro frit og som dømmer os - ikke til at brænde evigt i Helvede - men til at gøre det onde vi har gjort godt igen; den Gud der lader os gennemleve de samme lidelser vi har bragt andre - ikke for at straffe os - men for - i de tilfælde hvor vi nægter at bøje os og nægter at forstå det vi har gjort - at vi kan forstå naturen af det onde og de lidelser vi har bragt andre (gengældelsesloven)?

Hvilken af dem er størst, mest retfærdig og kærligst?

Åbenbaringen af Gud

Gamle tiders største profeter, Moses, Jesus og Muhammed, forkyndte en magt for hvem mennesker må skælve.

Men forkyndte de Gud?

Af og til forkyndte de Gud som et fundamentalt eksistentielt valg. Til andre tider krævede de underkastelse eller tilbedelse.

Men forkyndte de Gud?

Du, Gud, var det dig de fandt i buldrende torden og ild, dig de fandt i ekstase, dig der greb dem med hænder af stål i rædsel og vanvidsfrygt? Er du en anstødssten hvorover mange snubler og sværdet mod næsten?

Eller er du hånden til hjertet, dig der taler til mig som en tryg varme i mit hjerte, lige her, en varme og en nærhed hvori jeg også fornemmer din Magt og din mildhed?

Er det dig, hvis Magt ikke er buldren, ild og rædsel, men en mild og nær stemme der taler direkte til mit hjerte og kerne? Er det dig der gør min flossede og forrevne sjæl rolig og hel?

Dig frygter jeg ikke, dig elsker jeg!

Er det dig der ikke byder os at dræbe, men at elske, dig der ikke tvinger nogen, dig hvis Magt er kærlighed og frihed?

Er d…

Det centrale mørke i dag

Da Ardor (Satan) endnu var bundet af mørket og var dets lydige tjener, var han det centrale mørke.

I dag hvor han forlængst er vundet tilbage til lyset og Gud ved Kristi forbøn og menneskers bøn for ham (1912; se Vandrer mod Lyset) og hvor hans forbandelser er brudt, kan vi stille det simple spørgsmål:

Hvor eller hvad er det centrale mørke i dag, og hvordan spreder og eliminerer vi det?

Svaret ligger lige for, hvis udgangspunktet er Vandrer mod Lyset: 

Det centrale mørke i dag ligger i æteroptegnelserne; dvs de onde begivenheder som Ardor planlagde og nedlagde i æteren omkring Jorden inden han nedbøjet af sorg og anger vendte tilbage til Gud.

For at gøre denne tanke mere anskuelig og vedkommende kan vi nævne flere af disse planer som vi ser så mange steder også i dag:

Terrorangrebene mod USA i 2001, ødelæggelsen af det arabiske forår, den fornyede spænding mellem Øst og Vest og mange mange andre.

Hvis tanken er rigtig og altså æteroptegnelserne er hovedfjenden i dag, det centrale mørke,…

Etisk læresætning

Idet jeg søger en læresætning eller et princip som bygger på Vandrer mod Lysets tanke om at vi påvirker hinanden med vores tanker og at vi ikke bør forbande men velsigne hinanden, vil jeg foreslå følgende sætning:

Ønsk for andre hvad du ønsker for dig selv

Hvis vi gør denne sætning til et princip i vores liv, kan vi drage lyset, kærligheden og freden til hinanden og gøre hver vores vandring til Gud lettere og mindre præget af lidelse.

Hvis vi forbander, samler vi mørket om hinanden og besværliggør andres og vores egen vej.

Sætningen er inspireret af tankerne og læresætningerne:

Elsk din næste som du elsker dig selv; Tilgiv dine fjender; Gør mod andre som du ønsker andre skal gøre mod dig; Behandl mennesker i nød som du selv ville ønske at blive behandlet hvis du var i samme situation; Gør godt mod dem der gør dig ondt.

Hvis vi optegner disse principper i vores sjæl og hjerte kunne vi hjælpe hinanden meget og drage os selv væk fra hævnens og forbandelsernes mudrede stier og bundløse sump…

Våbenkapløb eller afspænding

I dag brød så nyheden om at Rusland forsøger at udvikle transkontinentale ballistiske missiler, der dels skal kunne nå alle egne af Jorden og dels kunne trænge gennem ethvert missilforsvar eller missilskjold.

Dermed er det åbenbart at tøbruddet mellem Øst og Vest i årene 1985-91 var en parantes i den vanvittige historie om menneskers ønske om magt og dominans for enhver - måske menneskehedens - pris.

Atomvåben er bøllestaters forsikring mod intervention udefra og licens til at gøre hvad pokker de vil uden respekt for internationale aftaler og konventioner, og dermed undergraver de den internationale retsorden - i den udstrækning man kan tale om en sådan - og selve menneskehedens sikkerhed.

Hvor stopper det? USA udvikler missilskjold - Rusland udvikler våbensystemer der kan omgå det - næste skridt: USA udvikler andre systemer der kan beskytte mod den nye fare - Rusland (eller andre aktører) udvikler..osv osv.

Dette er et våbenkapløb der dels kræver nærmest uendelige økonomiske ressourc…

Zeeta og Zacq

Da Zeeta blev gift med Zacq for tredje gang var hun 21. Zeeta læste kunsthistorie og hun var ambitiøs. Hun søgte den brand eller den længsel der tænder kunsten og en måde at veksle ægte kunst til penge.

Det hun søgte i kunsten fandt hun på en måde også i Zacq. Men for ham var branden og længslen mere en flugt end en tilnærmelse; en lille gylden og glat indre kugle der først var fortvivlelse og smerte - og senere blev til humor; når han havde det værst lo han - og fik andre til at le.

Specielt det kunne Zeeta godt lide.

Somme tider begyndte Zacqs indre kugle at løbe for stærkt; så forsvandt han i en stadig hurtigere roterende malstrøm; hans tanker hvirvlede hurtigere og hurtigere for til sidst at blive til en indre sitren og rystelse uden tanker - eller så mange at han ikke kunne skelne dem fra hinanden.

Nu - efter sex - sad Zeeta lænet op ad væggen og havde kastet en sort læderjakke med kraftig lynlås over sig som værn mod kulden. Hun røg en smøg og gned sig let på knæet og inspicered…

Steel

Steel var troende og derfor behandlede han sin kone og sine børn som Guds gave til ham personligt.

Ikke fordi han havde lyst eller det faldt ham naturligt; men han ville fordi han skulle. Sådan mente han Gud ville have det.

Steel havde aldrig rigtig kunnet finde ud af om det lille sølvkors han bar om halsen og alt hvad det betød og som han havde båret i mange år - mest var et smykke eller en byrde.

Somme tider følte han det tynge sig til jorden; han gjorde af princip det modsatte af hvad han havde lyst til; sådan mente han Gud ville have det; andre gange løftede det ham op i en verden af frihed og velsignelse.

Barbara, hans kone, fornemmede med en kvindes naturlige klarsyn at hun var nummer to efter Gud og et projekt der ikke handlede om hende eller om kærlighed men om ham.

Det samme fornemmede børnene og derfor var de lige så ulykkelige som Barbara - og Steel selv.

Som enhver for hvem kærligheden er et bud og et princip havde han direkte kurs mod en mur. Og da han mødte den var han he…

Mere om gengældelsesloven

Udover gengældelseslovens pædagogiske formål som jeg tidligere har søgt at gøre rede for;

at vi rammes af de samme lidelser vi har påført andre i de tilfælde hvor vi ikke formår at angre vores onde gerninger og bede om tilgivelse; ikke for at straffe os men for at vi kan forstå præcis hvad vi har gjort;

er der et andet aspekt ved gengældelsesloven som ikke fremgår eksplicit af Vandrer mod Lyset;

Nemlig at gengældelsen er personlig.

Det vil sige at hvis jeg skylder Bjarne 5 kr så nytter det ikke at jeg giver Matilde 1 000 000 kr. Bjarne skal have sine 5 kr uanset hvor meget jeg så giver andre.

Tilsvarende med alle former for skyld eller karma (løgn, vold, bedrageri osv).

Derfor har vi ikke et stort regnskab med en bundlinje der enten er i plus eller minus, men et regnskab for alle de mennesker vi enten har gjort ondt eller godt.

Dette betyder også at det er meningsløst at hævde at Jesus med sin død på korset og opstandelse har sonet alle menneskers synd;

Det enkelte menneske bliver hverk…

Hjernen og hjertet

Ifølge Vandrer mod Lyset har mennesket tre legemer: Et åndeligt, et astralt og et fysisk. Dermed har vi også tre hjerner: En åndelig, en astral og en fysisk.

Den åndelige hjerne er center og hjemsted for vores egentlige personlighed, vores bevidste tanker.

Den astrale hjerne rummer en del af vores hukommelse og vores drifter og instinkter. Den fysiske hjerne fungerer med et billede som det instrument - fx en violin - som ånden spiller på.

Stadig kan vi læse ud af Vandrer mod Lyset at vi også har tre hjerter (da vi har tre legemer): Et åndeligt, et astralt og et fysisk.

Når jeg i det følgende benytter udtrykkene hjerne og hjerte mener jeg den åndelige hjerne og det åndelige hjerte.

Når vi mennesker søger bevidst at forstå verden og livet benytter vi i første omgang hjernen. Men udover hjernen bruger vi også hjertet i erkendelsen. Det er det jeg mener når jeg tidligere har nævnt dette med at sætte viden og intelligens i relation til det indre menneske, eller vi kunne kalde det den følel…

Gud og frihed

Nogle har den opfattelse af Gud og Hans Almagt at Han så at sige gør hvad Han vil uden smålig skelen til os mennesker.

Men denne opfattelse beror på en misforståelse af Guds magt.

Gud tvinger ingen.

Gud tvinger os hverken til at bekende os til kristendommen eller islam eller fx til at tro på Vandrer mod Lyset.

For kun den viden, det lys og de erfaringer vi selvstændigt gør os, har egentlig indre og evig værdi.

Hvis Gud tvang os til en bestemt tro eller til at udføre bestemte handlinger og undlade andre, ville disse værdier ikke i egentlig og virkelig forstand være vores - men Guds.

De ville forblive noget udvendigt og ikke en del af vores inderste og dermed uden virkelig værdi.

Gud og Hans udsendinge kan pege i en retning - mod Lyset - men vejen må vi selv gå - i frihed.

Militær etik

Af Vandrer mod Lyset fremgår det at ingen nation og intet menneske efter Guds love har ret til at angribe andre nationer eller individer med vold og magt.

Men det fremgår også at enhver nation og ethvert menneske har ret til selvforsvar.

Denne ret til at forsvare sig selv må vi dog forstå således - hvis Gud er en Lysets og fredens Gud - at ethvert forsvar bør udføres - ikke kun med proportional magt - men med mindst mulig magt.

Vi har med andre ord ret til at forsvare os, men kun med en magt der passificerer modparten og med mindst mulig tvang og vold og helst uden at dræbe.

Som i så mange andre forhold dømmer Gud mest efter motiv og hensigt med gerninger.

Hvis en nation eller et menneske ærligt søger at forsvare sig selv uden at dette ønske forplumres af blind aggression eller hævntørst eller ønsker om først og fremmest at dræbe modparten, er skylden mindre end hvis man forsvarer sig ved at søge at gøre maksimal skade.

Denne lovmæssighed bøjes tit - aktuelt i den pågående konflikt me…

Zeel

- Life is what happens to you 
While you' re busy making other plans; 
John Lennon 

Fordi Zeel var så målrettet som han var - og kun sjældent - og da med irritation eller raseri hvis omgivelserne tvang ham til det - veg fra sine planer - var hans kone og børn meget ulykkelige.

Det var som havde en ukendt bueskytte ved hans undfangelse spændt en mægtig bue, og ved hans fødsel sendt pilen, Zeel, af sted mod et ukendt mål.

Pat, hans kone, tænkte af og til på om hun ikke i virkeligheden havde giftet sig med en robot. Men samtidig var Zeels ekstreme viljestyrke og stålsathed en af de ting, der oprindelig havde tiltrukket hende ved ham.

For Zeel var Pat nu mest i vejen. Og derfor så - og følte - Pat sit liv langsomt brænde til aske og til ingenting. Fra at have været et åbent og følsomt menneske - ikke uden humor - blev hun bitter og begyndte - hemmeligt - at hade Zeel.

Da Zeel først mødte Denise var han fuldstændig uforberedt. Pilen ramte skiven. Der stod hun på fortovet en dag han var på…

Portræt af Jens Stolpe Stormund Ordknap

Jens Stolpe Stormund Ordknap var af natur - genert.

Det var ikke fordi han ikke havde noget at sige eller var bange for mennesker;

Men han søgte altid i dybden, ville forstå mennesker og han kunne lide dem.

Hans trang til at søge bag om ting og finde deres grund og egentlige betydning havde bibragt ham tilnavnet Gollum.

Ikke at han var ked af det. Mere af så meget andet.

Hans evne til dyb eftertanke og en - skal vi sige - vis forsigtig og påpasselig omgang med ord var i nogle sammenhænge et handicap og en kilde til hemmelig græmmelse.

Til familiefester - Jens var ungkarl - rødmede han når nogen spurgte til hans syn på æg til karrysild, skulle man eventuelt også komme kapers på? - han følte en let lammelse i tanken hvis en spurgte om hans mening om Venstres lovforslag om skattefri frynsegoder for privatansatte - og helt perpleks blev han ved spørgsmål om fordelene ved offentlig transport eller privatbilisme.

Hvad kunne det alt sammen betyde? Hvad var det de andre vidste som han ikke vi…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering - historisk baggrund

For at sandsynliggøre at der engang i en forhåbentlig ikke alt for fjern fremtid vil være mulighed for en forenet og fredelig verden under en fælles regering, vil jeg kort opridse den historiske udvikling fra den tid, hvor mennesker levede i spredte stammer og til i dag:

De første mennesker levede ifølge Vandrer mod Lyset i uordentlige flokke under ledelse af en eller flere mænd.

Af disse uordentlige flokke opstod, da menneskene blev begavet med åndeligt liv, nomaderne.

På et tidspunkt da mennesker opgav nomadelivet og begyndte at dyrke jorden og holde husdyr; da mennesker altså blev bofaste, opstod behovet for egentlig lovgivning og domsvæsen, jura, for at regulere fordelingen og beskyttelsen af fast ejendom og jord, hvilket udviklede sig til ideen om den private ejendomsret.

Senere organiserede disse agerdyrkere sig i fællesskaber, sammenslutninger af landbrug, for at beskytte sig selv og jorden. Disse sammenslutninger af landbrug blev derefter til egentlige byer med fælles styrelse…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (7)

Hvis analysen er korrekt; at mennesket politisk og økonomisk primært drives af egennytte indadtil gennem ekspansion udadtil, og dermed krig;

Så er det enkelt at opstille en fredens dynamik ved at spejle denne drivkraft i sin modsætning:

At en forenet menneskehed og en verden i fred må drives af ønsket om at berige - ikke sig selv - men andre og derigennem berige sig selv både menneskeligt og økonomisk og politisk.

Denne model møder dog i hvert fald tre vanskeligheder:

1) Den menneskelige natur

2) Menneskets dødelighed

3) De nuværende stater og nationers særpræg og organiske helhed

Med hensyn til det første så er menneskets natur nu endnu så egoistisk og stridbar at en politisk og økonomisk verdensorden baseret på ønsket om at berige sig selv ved at berige andre er helt urealistisk.

Men i det lange løb kan denne natur ændre sig. Det er ingen naturlov, at mennesker altid og i al fremtid fortrinsvis vil drives af selviskhed. Over nogle tusind eller titusinder af år kan billedet langsomt …

Stolpe ind, Stolpe ud

Om det stod skrevet i stjernerne eller måske i generne eller andre steder hvor den slags kan tænkes at være skrevet - er svært at sige. Måske var det skrevet henkastet og i al hast af tilfældets blinde gud.

Hvorom alting er: De berømte tvillinger fra Nansensgade, Jan og Jens, var så forskellige som nat og dag, eller salt og peber, eller ild og vand.

Jan var - heldig. Udpræget og usandsynlig heldig. Så heldig, at han kunne være blevet koncerndirektør for en af landets - eller verdens - allerstørste selskaber. Eller han kunne - hvis han havde slået sig på politikken - ene mand have afskaffet demokratiet og genindført enevælden og selv blive konge; og dermed indfriet enhver normal mands inderste drømme.

Jens var - uheldig. Udpræget og usandsynlig uheldig. Det afgørende bevis for det vil jeg fortælle senere.

Så forskellige og så ulige begunstiget af Fortuna var de, at de - med gadens aldrig svigtende visdom - snart fik tilnavnene Stolpe ind og Stolpe ud.

En dag - tvillingerne var da vel e…

Dosmerseddel for en forfatter

1) Plant et træ i ørkenen. Kast ikke brosten gennem ruder.

2) Prædik ikke for kameler, tal til mennesker.

3) Alle mennesker - brune, sorte, hvide, gule, krumme, rette og skæve - har et hjerte. Kun den hjerteløse vil benægte det. Tal til det og ikke til splinten i din brors eller søsters øje.

4) Søg ikke berømmelse, men sandhed. Hav fokus på værk, ikke på virkning.

5) Undersøg alle principper, overbevisninger og tro, også din egen.

6) Accepter sandheden hvor eller hvordan du end finder den.

7) Vær parat til at indrømme at du kan tage fejl (det er vist stadig kun paver der er ufejlbarlige)

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (6)

For igen at forsøge at illustrere fordelene ved en eventuel Verdensregering vil jeg give dette billede af den nuværende verdensorden:

De eksisterende stater og nationer er som (magt-) centre i ekspanderende cirkler. Disse cirkler støder før eller senere gennem politisk, økonomisk og kulturel ekspansion ind i hinanden og dette fører til krig; enten konkret med våben eller økonomisk og kulturelt.

For at undgå disse sammenstød mellem nationer eller alliancer, idet hvert center søger egen fordel og ekspansion, burde nationerne eller magtcentrene - som individet i Hobbes' Leviathan hvor individet frivilligt afgiver en del af sin magt til en Suværen for at opretholde sig selv og overleve - frivilligt afgive en del af sin magt til en central Verdensregering, så der kun er et magtcenter der skulle repræsentere og varetage alles interesser uden at det vil være nødt til at ekspandere på andres bekostning (cirklernes eller nationernes sammenstød).

Nok kan individernes og nationernes fokus på…

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Den menneskelige erkendelse

Hvordan kan det være, at den menneskelige erkendelse - med en henvisning til Heraklit - tilsyneladende er flydende, så ikke bare fænomenerne men også de videnskabelige resultater og paradigmer skifter og forekommer usikre trods bestræbelser på evidens og sikkerhed?

Er den menneskelige erkendelse principielt, som fænomenerne og følelserne, flydende, flygtig og usikker?

Lad os underkaste denne tanke en undersøgelse parallelt til den jeg har forsøgt med Humes erkendelsesteori, nemlig at prøve tanken på sig selv:

Hvis al erkendelse er flydende og usikker, så ville selve denne tanke, at al erkendelse er flydende og usikker, selv være flydende og usikker. Udsagnet ville betyde, at det står fast, at al erkendelse er flydende og usikker; hvilket ophæver tanken.

Derfor, da al erkendelse ikke kan være flydende og usikker, må der være noget der står fast. Det gælder så om at identificere dette faste, den sikre grund i dybet:

Det der er fælles for alle kendte teorier er, at de er blevet til efter…

Nietzsche og singulariteten

Mennesket er en bro til fremtiden, noget der skal overvindes, en vej mod overmennesket 

Sådan omtrent sagde Nietzsche i Also sprach Zarathustra (da. Således talte Zarathustra).

Nu er den vision måske på vej til at blive til virkelighed med forskningen i kunstig, teknologisk intelligens:

En i praksis uendelig evne til at kombinere og en uendelig hukommelse, men uden at sætte viden og intelligens i relation til det indre menneske, det etiske punkt og den besværlige samvittighed.

Måske venter en tid, hvor vi ikke længere kan lide, og derfor heller ikke lære af vores fejl; en fremtid med overmennesker uden hjerte og samvittighed og uden Gud.

Måske går vi nu eller snart over broen idet vi ødelægger det indre ubedragelige punkt, der gør os til mennesker og giver os perspektiv, idet vi overvinder os selv og bliver samvittighedsløse guder.

Mennesket på vej over gudernes bro; den vej der fører til mørkets rige idet vi for anden gang spiser af Kundskabens Træ.

Note til tanken om epistemologiske fundamentaler

Til tanken om epistemologiske fundamentaler (se http://carstenplougolsen.dk/erkendelsesteori.pdf) vil jeg føje, at ikke blot stoffet (som i atomteorien), men også tanken eller erkendelsen kan tænkes at møde udelelige 'atomer' ved dyb analyse eller fortsat deling.

Atomteorien kan altså tænkes både at være gyldig med hensyn til stof og tanke og erkendelse eller bevidsthed.

Eksempler på epistemologiske atomer (eller udelelige fundamentaler) er selve fornuften, eksistens, uendelighed og flere andre.

Fx viste Kants forsøg på at gennemføre sin copernikanske vending væk fra omverdenen og mod erkendelsen selv, at erkendelse eller fornuft ikke umiddelbart lader sig bestemme nøjagtigt; dette er klart da hans forsøg udmundede i selvmodsigelser (vi kan ifølge Kant ikke erkende objekterne selv men kun som de kommer til syne (Erscheinung) for os).

På samme måde strandede Heideggers fundamentalontologi ('Sein und Zeit' (1927) hvori han søger at forklare begrebet eksistens) og han nåe…

Portræt af en snebold (eller den løbende eskimo)

Det gælder ikke om at få mennesker til at læse, men om at få dem til at tænke; Montesquieu (De l' Esprit des lois)

1. Vi henter vores værdighed i vores arbejde og i det vi præsterer

Derfor

2. Har mennesker en brugsværdi og mindre en egenværdi og som brugsgenstande kan vi bruges og smides væk

3. Menneskets egenværdi hører til i fritiden, som en hobby eller bibeskæftigelse

Derfor

4. Har vi brug for stimulanser for at overdøve smerten over at vi er midler, ikke mål

5. Jo mere vi miskendes som mennesker, jo flere stimulanser har vi brug for

Og

6. Jo flere stimulanser jo mere oversvømmes vi af reklameforurening og -støj, jo lettere narres vi af alle skiltene der skriger

7. Lykken er her, freden er her, glæden er her og ikke i os selv

8. Al denne forurening og larm produceres af ulykkelige og fortvivlede hvis værdi er brugsværdi og ikke egenværdi, hurtigere og hurtigere snurrer hjulene og vi bliver mere og mere fortvivlede og har brug for flere og flere stimulanser og mere og mere støj …

Stille flamme brænder længe

Optegnelser fra en måske fiktiv persons dagbog 

To gange har jeg set en kvinde i sorg. Måske var jeg den skyldige - ikke i at gøre dem ondt men i at gøre dem for meget godt så de elskede mig for meget.

Litteraturen - både den religiøse og den verdslige - rummer eksempler på den sorg og den kvalfulde kærlighed jeg taler om. Jakobs kærlighed til Rakel for eksempel, eller Morantes Annas kærlighed til Eduardo og Francescos til Anna, eller Singers Adele og Haddasah - Haddasah hvis liv sammen med sin tilbeders bliver et helvede fordi hun elskes for meget.

Den stille flamme og branden.

At se et menneske i sorg - en sorg der føles som udslettelse eller som at blive begravet i sin egen krop - at den største kærlighed af og til bliver til den dybeste sorg - får mig efterhånden til at tænke, at indgåelse af ægteskab på grund af kærlighed - burde være forbudt.

Man kalder det kærlighed og når den forandrer sig til et permanent indre skrig af smerte - er der ingen skyldig, ingen at tage hævn over e…

Syndefald 2.0

På flere punkter forsøger mennesker i dag at gøre de Ældste kunsten efter da de faldt for mørket og forsøgte at skabe liv - først af lyset, og da det viste sig umuligt, tyede de til mørket, hvorved de omdannede Jorden til en mørkets verden med forgængeligt liv der hjemsøges af sygdomme, sult og en næsten uendelig lidelse (for dette se 'Vandrer mod Lyset').

Et af de områder hvor syndefaldet søges gentaget er forskningen i kunstig intelligens (AI), hvor målet er at simulere eller ultimativt skabe bevidsthed.

At simulere bevidsthed til en vis grad er måske muligt. Det kræver dog et intimt kendskab til hvordan bevidsthed fungerer. Og dette synes vanskeligt og fuldt af problemer. At simulere bevidsthed vil dog ikke nødvendigvis kunne sammenlignes med de Ældstes skabelsesforsøg og syndefald.

Men det vil det kunne hvis man søger at skabe (eventuelt overmenneskelig) bevidsthed. Dels fordi vi lever i en mørkets verden som følge af de Ældstes fald. Det man derfor forsøger er at skabe en…

Krig og fred

Kort efter terrorangrebene mod New York og Washington d. 11. September 2001 udtalte Zygmunt Baumann at dette var menneskers, ikke dæmoners værk.

Parallelt hertil er det nok værd at huske, at det amerikanske svar - invasionen i Afghanistan og Irak og krigen mod terror - ikke var dæmoners eller maskiners, men menneskers svar.

Dette finder jeg værd at bemærke i forhold til krig og fred generelt:

Man kan forsøge at forklare krigshandlinger og fredsslutninger ud fra sociologiske og samfundsmæssige forhold og dybe analyser af faktorer;

Men i sidste ende er det mennesker og ikke dæmoner eller maskiner der træffer beslutninger om krig og fred og dermed om tusinders eller millioners liv eller død og skæbne.

Hvis vi overser den menneskelige faktor og søger at forklare verdens gang som en maskine eller software; hvis det og det sker, så følger med nødvendighed det og det; så misforstår vi tingene under en forståelse af verden som en maskine og ikke som bestående af levende mennesker - med et val…

Sofie (3. Klasse). Aftenbøn

Kære Gud. Det er mig igen. Sofie. Jeg vil gerne fortælle dig om en god gerning jeg gjorde i dag. Jeg håber du vil skrive den på + siden i Bogen.

Det var i 10 frikvarteret i skolen i dag. Caroline havde slik med og jeg bad (plagede ikke) om et stykke.

Så snart Caroline begyndte at rasle med posen, kom Tobias farende som skudt ud af en kanon.

- Hit med lakridserne, råbte han, - giv mig negerpengene (ja, altså du ved, de der lakridser).

- Det hedder ikke negerpenge, sagde jeg så, - det er ikke pænt at sige neger. Der er nogle der bliver kede af det hvis du siger sådan.

- Hvad hedder det så? Spurgte han på vej ned i posen.

- Sorte penge, svarede jeg.

Nå, men Tobias fik sine lakridser og alle var glade.

Så du ser, kære Gud, at jeg virkelig prøver at være flink, selv om det er svært. I det mindste denne gerning vil jeg gerne have at du husker.

Jeg prøver virkelig hårdt på ikke at gøre nogen kede af det.

Amen.

PS Jeg elsker sorte penge

Sofie (3. Klasse). Første novelle

Under lysekronerne i slottets strålende spejlsal nød lady Hilde Klum fyrst Pedrjovskijs elegante konservering.

Fyrsten der var godsejer og herre over 450 sjæle blinkede af og til til den fornemme dame; men om det var med vilje eller fordi han havde fået noget i øjet ved vi ikke.

Hvis der på lysekronen over parret ved bordet, som var dækket med den fineste dug og guldbestik og dertil høje slanke glas af krystal af fyrstens lakajer, havde siddet en halvtam blåmejse, ville den måske nu have bredt vingerne ud og fløjet hen til børnebordet og der ville den have hørt den unge ladys 5 årige datter, Gudrun, sige:

- Min far siger, at Jesus sagde, at man skal elske sin bedste. Men hvad det betyder, ved jeg ikke. Det skulle heller ikke være så svært som de siger. Min grand papa er sød og så giver han os konfekt hver søndag. Min far er altid forkølet.

- Men, indvendte hendes 7 årige bror, Jens, - det er ikke så meget det. Du skal elske ham ubetinget, også selv om han måske ikke gav dig slik men i…

Opsats 65; Livstræet

På en lille bakke står et træ. Over det lyser Solen. Ved træets fod strømmer en lille bæk. Det er kærligheden. Den vander træet og sammen med Solen får de træet til at gro.

Når vi smider sten i strømmen, tørrer kilden ud og træet standser sin vækst.

Nogle smed i tidernes morgen store klippeblokke i strømmen, og deres træ visnede og himlen dækkedes af skyer og et uvejr brød løs.

De forsøgte at hukke træet om, men den økse der er tung og skarp nok til det findes ikke.

Men hør; bækkens stille rislen, Solen der synger lys på træets blade og kviste og nattergalen lidt væk men ganske nær; hør den synge træet mod himlen.

Nietzsche og Dostojevskij

Der er næppe to forfattere der er mere forskellige end de omtrent samtidige Nietzsche og Dostojevskij; Nietzsche med sit overmenneske, der stræber efter og har ret til magt, Dostojevskij med sit undselige menneske, anti-helten der kæmper for overlevelse blandt rovdyr.

I Raskolnikov lader Dostojevskij et lille menneske, en fattig student, antage overmenneskets moral og stræben: Alt er tilladt.

Og i overmod dræber Raskolnikov en kvindelig pantelåner for at gå i det store menneskes fodspor.

Men kort efter, liggende under et buskads, begynder samvittigheden at plage ham, og han tænker: Begynder straffen allerede?

I Idioten prøver Dostojevskij at opstille et andet idealmenneske, fyrst Mysķjin; et menneske der altid tror det bedste om sine medmennesker men som ender med så at sige at blive offer for sin egen godhed og naivitet; hans type er ikke levedygtig og han bliver knust under verdens ubarmhjertige hjul.

Nietzsches idealmenneske er overmennesket, tyrannen med vilje og ret til magt, det…

Metafysik 3 (Den sanselige og den oversanselige verden)

Da det nu måske er godtgjort at den menneskelige tanke og logikken er oversanselig er det muligt - ligesom vi lever i en sanselig og udstrakt verden - at der findes en oversanselig og for vort blik uudstrakt verden (jf Platons idelære om ideernes verden som den egentlige) hvis oprindelse er Gud.

Hvis dette er rigtigt er mennesket brændpunktet mellem den sanselige og den oversanselige verden - det sted hvor de to verdner mødes. Vi har både en udstrakt, fysisk krop der sanser og en uudstrakt ikke-fysisk tanke der tænker.

Ikke blot logikken men også matematikken og generelt enhver ide er af oversanselig natur i og med at ideer er knyttet til den oversanselige tanke.

Det gode, det skønne og det sande (Platon) er ideer knyttet til den menneskelige tanke. Disse ideer modsvares ikke - i deres ideale form - af noget sanseindtryk i den sanselige verden, men måske af realiteter i den oversanselige verden, hvis en sådan findes.

Indiciet på at den gør er den oversanselige tanke med dens oversanse…

Metafysik 2 (Logik)

Ved et første blik på logikken, den orden der synes at ligge i tanken, kan vi iagttage at den er parallel til sammenhængen mellem årsag og virkning.

Ethvert fysisk fænomen må antages at have en årsag. Fx at gaden er våd fordi det regner.

Selve det fysiske fænomen at gaden er våd og at det regner sammenkæder tanken via logikken så vi tænker at årsagen til at gaden er våd er at det regner.

Formaliseret og generaliseret kan vi udtrykke en årsag og en virkning ved sætningen:

Hvis p så q; p! derfor q.

Årsagssætningen gælder ikke kun for fysiske fænomener men også for mentale ved logikken. Bestemte tanker følges med nødvendighed af andre bestemte tanker via nødvendige slutninger eller domme.

Fx den flere gange nævnte tankerække om Guds natur (Hvis Gud findes og Han er den Højeste..osv).

Eller fx ved den ovenfor nævnte formaliserede årsagssætning.

Altså: Logik er udtryk for en orden i tanken der minder om årsagssætningen for fysiske fænomener. Logikken kan både bruges til at slutte eller erk…

Metafysik 1

Som nævnt tidligere må der findes sikker viden. Hvis vi hævder at der ikke findes sikker viden, ville det ikke være sikker viden at der ikke findes sikker viden. Viden kunne derfor alligevel være sikker, hvilket modsiger det oprindelige udsagn.

Der må altså - som et første resultat af eftersøgningen af sikker viden - findes sikker viden.

Det næste skridt og det næste resultat af eftersøgningen er at betragte ovenstående tankerække:

Hvorfor synes denne tankerække sikker?

Svaret er at der i den menneskelige tanke - mere end i naturen som andre tænkere har ment - findes en vis orden. Denne orden er logik.

Logik bruges i vid udstrækning i videnskaben. Den ligger også til grund for det første resultat i eftersøgningen af sikker viden; at en sådan viden må findes.

Derfor kan det tænkes at logik er et transcendentalt fænomen, et universelt erkendelsesredskab eller -princip.

Spørgsmålet er så om dette redskab også kan bruges i religionen, eller om vi som Søren Kierkegaard hævdede, må hævde re…

Metafysik som bro mellem videnskab og religion

Som den amerikanske filosof, historiker og forfatter Will Durant siger et sted så kan videnskab opfattes som studier af dele mens filosofi beskæftiger sig med helheder.

Eller med andre ord: Videnskab analyserer, filosofi syntetiserer.

Hvis vi søger en bro mellem de to grene af den menneskelige erkendelse, kommer vi ikke udenom Kants tænkning.

Som jeg forstår Kant og som Durant bemærker, så skabte Kant sin filosofi ud fra et ønske om at redde både videnskab og religion ud af den blindgyde som Humes radikale skepticisme havde hensat dem i.

Resultatet var at Kant tværtimod lagde videnskab og religion tilsyneladende endeligt i graven:

Vi kan ikke vide noget om tingene som de er i sig selv men kun som de fremtræder og kommer tilsyne for os (ding-an-sich; Erscheinung; vi kan kun studere fænomener, ikke tingene i sig selv) hvilket skaber en grænse for videnskaben, og vi kan ikke bevise et nødvendigt Væsens eksistens (en af fornuftens fire antinomier som fremkommer når fornuften prøver at ove…

Tanken og hjernen

I forsøget på at forstå det menneskelige sind og nærme sig et svar på et grundlæggende filosofisk problem angående sindets og tankens natur er det værd at overveje hjernens natur og dens forhold til tanken.

Så vidt jeg kan se er der tre muligheder:

1) Tanker er et resultat af visse elektriske impulser og kemiske processer i hjernen

2) De elektriske impulser og kemiske processer i hjernen er resultater af tankens arbejde og funktion

3) De elektriske impulser og kemiske processer i hjernen og tanken eller tankerne er identiske

De to første muligheder spørger om tanker er årsag til eller virkninger af de elektriske impulser og kemiske processer i hjernen.

Hvis tanker er resultater af disse fænomener så bestemmes og udgøres vores tanker af noget der er forskelligt fra tankerne, nemlig de elektriske og kemiske processer i hjernen.

Hvis dette er tilfældet, giver det ikke mening at sige, at vi selv frit kan bestemme hvad vi vil tænke på og hvordan. Vi ender derfor i en mental determinisme hv…