Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra januar, 2017

Hvornår har vi vundet krigen?

Den vestlige krigsførelse i dag synes at tage udgangspunkt i en tvivlsom statisk opfattelse af virkeligheden. Fx Islamisk Stat omtales som en fast afgrænset gruppe der skal bekæmpes militært. Denne opfattelse af virkeligheden gav måske mening engang, hvor krige førtes mellem stater med fast definerede grænser og hvor man kæmpede om territorier.Islamisk Stat og andre terrorgrupper kan dog kun dårligt betragtes som en skarpt afgrænset gruppe knyttet til et bestemt land eller territorie. Islamisk Stat er snarere en ide eller mental tilstand knyttet til en perverteret religiøsitet, og den rekrutterer medlemmer og andre falder fra, og terroren kan ramme overalt i verden.Hvis vi fører krig mod en sådan organisation som ikke er fast afgrænset geografisk men flydende betyder det total krig, en krig der ikke kan vindes; hvornår har vi vundet? Når den sidste IS kriger er dræbt? Men nye kommer hele tiden til og flere og flere i takt med de liv vi tager og den deraf følgende smerte og lidelse.Vi …

At være skizofren er...

- at blive flået levende hele livet
- at have behov for mildhed og få grusomhed
- at have en klar forestilling om hvordan det burde være og ingen ide om hvordan det er
- at føle tiden og livet som pigtråd og sandpapir i sjælen
- at have kræft i sjælen med den twist at den ikke slår ihjel men varer ved
- smøg for smøg at ryge sig til den død man ønsker men ikke tør håbe på
- at føle at ikke lyset men kun mørket og lidelsen varer ved
- at knytte næven mod himlen og forbande sin skaber
- at ligge alene i mørket i fosterstilling og ønske at man ikke findes- og derfor tror jeg at det at være skizofren er at forstå djævelen; for jeg tænker mig, at det var sådan han havde det, da han vandrede alene rundt i helvede med mørket strømmende gennem sig i tunge bølger, og da han knyttede næven mod himlen og forbandede sin Skaber og alt og alle (jf. Vandrer mod Lyset; afsnittet om Satans (Ardors) forbandelser)

Filosofi som videnskab 2

En del af vanskeligheden ved at videnskabeliggøre filosofien - en bestræbelse der går tilbage til Descartes eller i hvert fald Kant - kan tænkes at ligge i, at man hidtil har søgt ad deduktiv vej at klargøre erkendelse og begreber, i stedet for at benytte den induktive metode.Den egentlige videnskabelige metode kan siges netop at være induktiv; at man gennem iagttagelse af det specielle søger at danne en almen teori.Modsat søger man ved deduktion at slutte fra det almene, det generelle til det specielle.Hvis filosofien skal være en videnskab i almindelig forstand, skulle man måske derfor søge ad den induktive vej og ikke den deduktive; et ekko af Kants tanke om den kopernikanske vending i filosofien ind mod erkendelsen selv; her altså en vending fra det deduktive til det induktive.Et forsøg på det findes i Husserls fænomenologi; her søger han at beskrive de grundliggende tankeprocesser uden i første omgang at forklare dem (fænomenerne); eller som han skriver i Logische Untersuchungen …

Opsats 45; Den grønne vinge

Når jeg tager et skridt, når jeg ånder, når jeg tænker en tanke, for eksempel denne, når jeg kløver et stykke brænde, når jeg vender blikket for at se ud over havet som findes der noget der jeg søger og ikke kan undvære, når jeg hvisker dit navn -Ændrer jeg verden en lille smule. Små ryk, små forskydninger, altid; altid bliver verden en anden, aldrig bliver jeg den samme og altid mig selv, denne indre åbning som ser og føler og tænker og handler, for eksempel;Hvad er meningen med kærligheden? Er det at lide og grave huller i sjælen og fylde dem op igen, er det det smertefulde savn og den dybe sorg og at miste, at miste og ikke komme over det, er det at blive revet op indefra, en tortur vi ikke kan undvære og søger og søger og hænger fast i med det yderste af neglene for ikke at falde i tomheden;Er kærligheden en flugt fra mig selv for at finde mig selv, et andet sted og ikke der jeg venter, at blive en anden eller endelig mig selv, er kærligheden et slag der falder gennem parader fra …

Data, information og videnskab

Måske giver det mening at sige, at vestlig videnskab fik sit gennembrud og største resultater, da man overgik fra deduktiv til induktiv videnskab. Deduktiv videnskab vil sige, at man slutter fra det generelle til det specielle; man har en overordnet teori eller paradigme og søger ud fra det at forklare verden og fænomenerne.Induktiv videnskab vil sige, at man iagttager (fx gennem eksperimenter) fænomener og ud fra de konkrete iagttagelser søger at formulere en overordnet teori. Eksempler på deduktiv videnskab findes hos Platon og Aristoteles og generelt i antikken og eksempler på induktiv videnskab findes hos Galilei og i kvantefysikken eller generelt i moderne videnskab. Måske er det rigtigt at sige, at forskellen mellem antikken og moderniteten netop er dette skift fra deduktiv til induktiv videnskab og tænkning.I en moderne, nutidig sammenhæng bygger vi i høj grad videnskaben på en induktiv tankegang. Vi indsamler data, der bearbejdet bliver til information og i sidste ende fx til …

Breaking News 2

Vi på redaktionen har længe undret os over hvad der egentlig sker lige nu. Hvor er den røde tråd? Er den forsvundet eller måske klippet over?Forleden sad jeg så ved min frisør, jeg trængte til at blive klippet. Vi snakkede som sædvanligt om løst og fast og pludselig slog det mig; her var forbindelsen mellem tilsyneladende uforklarlige og uforenelige kendsgerninger, den røde tråd. Måske var tanken inspireret af stedet jeg befandt mig som man snart vil kunne forstå. Jeg indrømmer at det (indtil videre) kun er en teori eller hypotese men venter snart at kunne levere beviser.Hypotese: Trump klipper Jong-Un og Jong-Un klipper Trump. Begge klipper i forening den flyvende hollænder, Wilders, alle tre muligvis inspireret af Hitlers barber. Imens de er således beskæftigede ordner de verdenssituationen tete a tete og uden utidig indblanding udefra.Tillægshypotese: Dæknavnet for foretagendet er (ifølge en pålidelig men selvfølgelig beskyttet kilde): Krøller som i Kreml.En besnærende tanke og hel…

Opsats 44; Sampling fra dybet med forskydninger

døden vil komme - som en pludselig frigørende tanke - kun den kan befri os fra længslen efter eller frygten for udødelighed - eller vil vi bare leve, leve selv om vi står ved en afgrund og kigger ned i rædsel - og at være sindssyg i en sindssyg verden er helt normalt -tændes og slukkes vi som stjerner for skønhedens skyld - imens vi lyser er vi åbne eller skjulte sår der ikke kan læges og derfor synger eller skriger vi - som en pludselig frigørende tanke - kommer døden - hvis der findes en gud kan dette skrig ikke være alt vi får - et skrig som pludselig afskæres som i pornography når døden trækker sit sorte gardin for -den indre stemme kvæles af mørket - vi slukkes som stjerner for skønhedens skyld - hilser intet velkommen - kun døden kan læge de indre sår - 18 rock sort i paradis og 16 tons byrde og ulykke - strejf af fred viser hvad vi længes efter og mister - gennem eksponentiel teknologisk vækst skaber vi en gud uden hjerte i vores billede - når døden kommer og befrier os - pluds…

Skak som politisk og økonomisk metafor

Hvis skak betragtes som en metafor for politik og økonomi - et spil med indbyggede modsætninger mellem stater, virksomheder og mennesker, et spil hvor modsætningerne er nødvendige for at holde spillet i gang, et spil hvor det er nødvendigt at have fjender både for stater, virksomheder og mennesker, et spil hvor det gælder om (med alle midler) at vinde - er der så noget alternativ?
Hvordan ville en forenet verden se ud, en verden under en fælles regering og med fælles bestræbelser for at skabe et så godt liv som muligt for så mange som muligt, en verden uden fjender?
Er en sådan verden mulig at forestille sig? Har vi brug for fjender, for vindere og tabere, ville en sådan verden bryde sammen? Ville den fungere? Er fjender nødvendige?
Er modsætningerne og dermed krigen nødvendige? Er den inderste drivkraft i stater (og grupper af stater), virksomheder og mennesker fjendskabet? Ville en forenet verden bryde sammen, eller ville kun det der ikke menneskeligt og etisk i længden er bæredygt…

Kierkegaards filosofi

For Søren Kierkegaard (1813-55) er det grundliggende spørgsmål og problem hvad det vil sige at være kristen og hvordan man bliver det. Han antager at kristendommen er sand uden at begrunde det, og hævder at synden mod Helligånden, der i traditionel kristendom ikke tilgives af Gud, er at hævde kristendommen som usand.
Det er for så vidt forståeligt, at Kierkegaard ikke begrunder antagelsen af kristendommens sandhed, da kristendommen ifølge ham er en paradoks lære. Derfor kan man ikke med logik begrunde den. Paradokset er hos ham tosidet:
1) Det eviges tilsynekomst i det timelige eller med andre ord det himmelskes tilsynekomst i det jordiske i Kristi inkarnation; Gud blev menneske i Jesus Kristus
2) Troens dobbeltbevægelse; at opgive alt for at få alt; springet ud på de '70000 favne' eksemplificeret i beretningen om Abraham der af Gud bliver befalet at ofre Isak (som Gud selv har skænket ham og hans kone Sara i en høj alder og mod al sandsynlighed), hvilket han accepterer (han …

Brudstykker og sentenser 2

1) Spørgsmål og svar. Det rigtige spørgsmål er en nøgle der passer i en lås. Ikke alle nøgler passer til alle døre. Drej nøglen og træd ind.
2) Singularity. Nogle mener at vi med teknologi kan løse alle menneskelige problemer. Men med en ydre, teknologisk løsning kan vi ikke løse det, der egentlig er et indre, etisk problem. Så længe ikke alle har forstået og accepteret at vi ikke må slå ihjel eller hade og forfølge vores medmennesker, vil teknologi, den ydre løsning, måske nok give os mirakler, men også stadig mere avancerede og grusomme våben. Løsningen på vores problemer følger det etiskes højnelse og kommer til at tage millioner af år. Det etiske vokser ikke eksponentielt men over lang tid; og derfor vokser ikke kun teknologien men også vores problemer eksponentielt; fordi vi er stenaldermennesker etisk set, stenaldermennesker med atomvåben.
3) Tre ord jeg frygter. Først siger du: Jeg elsker dig. Og så begynder jeg at frygte tre andre ord: Jeg vil skilles. Men hvis jeg ikke er pa…

Vold og misbrug i psykiatrien

Jeg tror, at en del af problemet med vold og misbrug i psykiatrien, som af og til bliver diskuteret (fx i dagens P1 Debat (050117)) er, at man ikke har en virkelig effektiv medicin eller behandling generelt (fx psykoterapi, miljøterapi og lign), hvorfor nogle udvikler et misbrug fx af alkohol eller heroin for at lindre den indre smerte.Den eksisterende medicin virker for de fleste begrænset og uden at helbrede (hvilket jeg ved af erfaring og som er kendt og fremgår af medicinhåndbogen). Derudover har medicinen for mange en række - af og til uudholdelige - bivirkninger, og som patient bliver man nogle gange tvunget til at tage denne medicin, hvilket skaber konflikt og frustrationer (sikkert også hos nogle behandlere).En anden forklaring på volden i psykiatrien kan være, at nogle afreagerer den indre smerte og lidelse ved at øve vold enten mod sig selv eller sine omgivelser.Med til billedet hører også, synes jeg, at man taler en del om patienters vold mod personalet og mindre om persona…

Opsats 43; Canary in a coalmine

Hvad er forfatteren andet end en kanariefugl i den kulmine vi kalder verden og livet? Dybt under jorden sanser poeten og tænkeren og kunstneren veje og vildveje, om der er ilt og liv eller ikke, med livet som indsats søger de argumenter for liv;Historien skrives af disse fugle, af outsidere, og mindre af konger og kejsere; derfor mistyder vi ofte historien; vi tror at det antikke Grækenland var en guldalder, en intelligensens og menneskets triumf; fordi vi har Platon og Aristoteles og mange andre;Men de var undtagelsesmennesker, enere mod tusinder og titusinder og hundredtusinder; deres klare tanker lyser i det kvælende mørke der omgav dem, et mørke de søgte at sprede for at kunne overleve; de tænkte af bitter nødvendighed, og helt anderledes end flertallet;Men det er dem der skrev historien.Vi tror, at 1700 tallet var en triumf for fornuft og tænkning; fordi vi har Kant og Fichte og mange andre; men også de var undtagelser fra de krigeriske, konfliktsøgende og irrationelle mennesker,…