Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra august, 2019

Den guddommelige etik og gengældelsesloven

Til forskellige tider har gejstlige og andre søgt at begrunde moral og etik i det religiøse, og har samtidig hævdet, at hvis ikke moralen begrundes religiøst, har den intet gyldigt fundament, og moral og i sidste ende samfundet opløses.

Man hævder da fx de ti bud eller de islamiske lovbestemmelser og hævder guddommelig og guddommeligt sanktionerede straffe - jordiske eller evige - ved lovbrud.

Selve disse love begrundes ikke, men det er faktisk muligt at begrunde den virkelige guddommelige etik - som ikke nødvendigvis er identisk med den kristne eller den islamiske eller andre etablerede religioners - den etik som kan udledes af Vandrer mod Lyset, og som jeg tænker mig at også de fleste ikke-troende kan vedkende sig, nemlig den helt enkle:

Ikke at gøre andre ondt - hverken fysisk eller psykisk - fordi det at gøre andre ondt i sagens natur bringer andre lidelse. Vi bør ikke bringe andre lidelse ud fra en forståelse af, hvor ondt det ville gøre på os selv, hvis vi var i den andens sted (…

Derfor er det fornuftigt at være god, og dumt at være ond

Som vi sår, skal vi høste

Den der sår lys, høster lys
Den der sår mørke, høster mørke

Den der sår det gode, høster det gode
Den der sår det onde, høster det onde

Den der sår glæde og lykke, høster glæde og lykke
Den der sår lidelse, høster lidelse

Den der sår kærlighed, høster kærlighed
Den der sår had, høster had

Den der sår fred, høster fred
Den der sår ufred, høster ufred

Fred være med dig!

Doris' sang

disse lænker
søde og ubrydelige
hænger om halsen
de løfter mig
tynger mig
de kalder det kærlighed
hvis jeg går
går jeg i stykker
hvis jeg bliver
dør jeg lidt hver dag

jeg dør hver dag

Thomas Hobbes' Leviathan og den grundlæggende politiske drivkraft mod Verdensstaten

Det er altid koldest og mørkest lige før daggry; Winston Churchill

Den logik der driver argumentet i Thomas Hobbes' Leviathan;

At for at undgå naturtilstandens alles kamp mod alle, må individerne afgive en del af deres magt og frihed til en Suveræn (fx en monark eller et demokratisk styre);

Kan siges at tegne en helt grundlæggende politisk drivkraft, nemlig den der præger en politisk bevægelse mod stadig større politiske enheder og sammenslutninger;

Fra urmenneskets løst sammenhængende flokke under en stærk leder, til egentlige stammer, over byer til nationalstater og videre endnu til alliancer af nationalstater (fx EU).

Denne bevægelse mod stadig større enheder vil formentlig ikke stoppe før vi har en egentlig Verdensstat med en permanent siddende Verdensregering og en permanent arbejdende lovgivende og dømmende global magt, fordi behovet for at undgå en alles kamp mod alle - i starten mellem individer (ifølge Hobbes) og senere mellem nationalstater og alliancer af dem - er aktue…