Åndens forædling - kærlighedens rod

Åndens forædling er ikke så meget stammen og kronen over jorden som den er en rod der får dybere og dybere fat

Hvad er denne rod og dermed forædling og vækst andet end kærlighed? Dybere og dybere - og skjult - finder kærligheden rod og større og stærkere bliver det træ roden sætter.

Nogle rykker roden op og ud i lyset til andres påsyn og beundring - men da dør træet og roden.

Ud af kirkerne, ud af moskeerne, ud af synagogerne, ud af bederummet, ud af studereværelset, ud af meditationsrummet -

Ud blandt mennesker peger kærlighedens evige vej.

Kærligheden, sjælens rod, er ikke en slutning og perfektion og dermed egentlig død engang i fremtiden men en evig fødsel og begyndelse nu.

Mod næsten, mod medmennesket peger forædlingen, væksten ved kærligheden, næret af den usynlige, dybtgribende rod, dog synlig i handling.

Ingen kan læse eller meditere sig ind i Paradis, kun kan vi elske os på vej - i handling ved kærlighedens gerninger.

Sand forædling og vækst handler - gennem kærligheden - derfor mindre om os selv og mere om medmennesket; dog må kærligheden finde sin indre basis og rod i os selv, så kærligheden ikke er kærlighed af navn men af gavn.