Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra 2019

Svar til prædikeren og Nagarjuna

'Alt er tomhed - verden skabtes af intet - stof og modstof udligner hinanden og giver nul - før det fandtes tiden ikke - tænkerne skriver deres tanker på verdens tomme tavle som i vand, som den elskende skriver sine længsler og drømme på den elskedes tomme tavle - alt er tomhed og jag efter vind - intet består alt skal forgå og vende tilbage til intet - menneskenes glæder og sorger og håb og nederlag, deres liv og deres død - alt udlignes og forgår og giver nul - verden og ånden er vind, en sagte susen af intet - vi er alene i en tom verden fra evighed til evighed fra intet til intet' -

Sådan prædiker Slangen, sådan er dens tale.

Tåber.

Gudsfylde. Med dette ene ord bringer vi Slangen til tavshed. Magten og kærligheden og den varme og trygge og nære og milde Gud.

Vi er ikke alene.

Lyset der breder sig - og mørket der viger

Hvis vi samlæser Vandrer mod Lysets redegørelse for hvordan lyset langsomt begyndte at brede sig fra renaissancen og fremad med en kulturhistorisk oversigt (jeg benytter mig selv primært af Will Durants Verdens kulturhistorie), kan vi hævde denne tanke:

Lyset begyndte at brede sig - og mørket at vige - i kraft af modige mænd og kvinder der vovede offentligt at kritisere det bestående både indenfor religion og politik og videnskab, både indenfor det gejstlige og det verdslige område, og det afgørende var ikke så meget indholdet af fx religionen eller den politiske magts beføjelser og den bestående styreform, som det var krav om frihed til at tænke, tro, tale og ytre sig som man ville.

Dette har sin grund i følgende enkle tanke:

Al tvang virker til skade for den frie ånd og er af det onde, hvorimod frihed gavner ånden og virker til lysets udbredelse og vækst.

Et menneske kan således være kristen eller muslim eller liberalist eller socialist eller naturvidenskabsmand eller andet, og samtid…

Mayas slør

I en del filosofiske og religiøse traditioner findes ideen om en underliggende eller højeste virkelighed bag sanseverdenens skin og fænomener.

Ideen findes således i hinduismen, buddhismen, taoismen, daoismen og med filosofiske medklange hos Platon (hulebilledet), Plotin (det uudsigelige, uerkendelige Ene grundprincip), Kant (Kritik af den rene fornuft; begrebet 'ding-an-sich' og tings tilsynekomst (Erscheinung), 'das ding-fur-uns';  Kant afviser at vi kan erkende tingen i sig selv eller den egentlige virkelighed bag tilsynekomsterne) og Hegel (der i Åndens fænomenologi efter en længere begrebslogisk bevægelse hævder identitet mellem det erkendende subjekt og det erkendte objekt hvilket skulle føre til den absolutte eller egentlige viden; dvs Hegel åbner - modsat Kant - for muligheden af at erkende den underlæggende virkelighed bag alt).

Hvis vi tager Vandrer mod Lyset som udgangspunkt bliver forståelsen noget klarere i forhold til de nævnte traditioner og værkers ofte…

Fader, ske din vilje

Hvad er Guds vilje og hvordan fremmer vi den i verden?

Som med al sandhed kan disse spørgsmål ved første blik synes komplicerede og måske umulige at besvare. Og de kan give rum for endeløse diskussioner og konflikter.

Og dog er det så enkelt: Guds vilje er kærlighed og at vi mennesker søger at elske hinanden (elsk din næste som du elsker dig selv; 3. Mos. 19, 18).

Dette bud kan vel både det søgende, det troende og det gudløse menneske samles om. Jeg tænker at ethvert oprigtigt troende menneske der i håb og tro vender sig mod sin Skaber, under hvilket navn vi end giver Ham, vil kunne godtage buddet og idealet, og at ateisten vil anerkende etikken og rationalet i at elske om ikke andet så ud fra sin egen længsel efter og behov for kærlighed.

Gør mod andre hvad du ønsker andre skal gøre mod dig (Den gyldne Regel).

Så hvis du ønsker at andre skal elske dig, så elsk selv andre mennesker.

Den måde vi bedst kan fremme kærligheden, Guds vilje, i verden er udover det enkelte menneskes indre san…

Menneskets guddommeliggørelse ved Guds nåde i Østkirken

I Mircea Eliades, De religiøse ideers historie, finder vi den ejendommelige tanke om menneskets guddommeliggørelse og frelse ved Guds nåde i Østkirken efter skemaet:

Bøn - mystisk lys - theosis (guddommeliggørelse) (kap. 32, 257)

Denne tanke er ejendommelig fordi man i bibelens syndefaldsmyte læser, at menneskets forsøg på at blive lig Gud netop fører til faldet og uddrivelse af Paradis.

Den virkelige natur af denne 'guddommeliggørelse' forstås da også ved at betragte det 'mystiske lys' som en manifestation af mørket, 'slangen' (kundalini i østlig filosofi og spiritualitet):

En manifestation af mørkets 'lyse' ('lysende') side (se tidligere indlæg om dette her på bloggen).

Vi kan også henvise til tanken om Lucifer ('lysbringeren'; djævelen i hans 'lysende' og bedrageriske skikkelse).

Ved menneskets påståede guddommeliggørelse og frelse ved 'Guds nåde' er der altså grund - også bibelsk - til at betragte dette bedrag som en g…

Den lykkeliges dagbog

Jeg vil lige her gøre opmærksom på et skrift, Den lykkeliges dagbog, som jeg har påbegyndt og som er under stadig udvikling og udarbejdelse.

Her vil man finde dels forsøg på at beskrive og måske løse nogle personlige, eksistentielle problemer, dels tanker af almenmenneskelig betydning.

Man finder skriftet her

Den ene Gud - hvem er Han?

Hvis Gud findes, er Han næppe ringere end et menneske kan forestille sig Ham. Jeg er et menneske, og jeg forestiller mig Gud som denne Lysets og kærlighedens Almagt, som derudover er varm og tryg og nær og mild.

Som sådan har Han også åbenbaret sig for mig - dels gennem Vandrer mod Lyset, dels personligt.

Men den personlige åbenbaring kan selvfølgelig ikke for andre gælde som bevis. Derfor må vi nøjes med her - hvor vi forsøger at forstå noget af Guds natur og hvor vi finder det mest ophøjede og ædle billede af den Almægtige - at se på, hvorvidt opfattelsen af Gud som Lysets og kærlighedens Almagt lader sig læse ud af VmL - som er tilgængelig for alle mennesker - og derpå sammenligne denne opfattelse med jødedommens Jahve, kristendommens Treenige Gud og islams Allah - de mest udbredte monoteistiske religioner.

Vi foretager denne sammenligning udfra tanken om, at hvis der findes en Gud, findes der kun en, og vi gør det med det forbehold, at intet menneskeligt billede og ingen menneskel…

Åndelig intensivering

Som med al åndelig undervisning og vejledning er det sådan - sagt i et billede - at man nok kan vise andre på et kort vejen til et bestemt sted, men selve vejen må man selv gå. Og i det hele taget gælder det, at livet selv er den største pædagog.

I den ånd vil jeg sige lidt om åndens intensivering.

Som det fremgår af Vandrer mod Lyset (Supplement II, no 64) så er der ikke fra Guds side sat nogen øvre grænse for vi børns udvikling.

En del af denne udvikling sker ved det jeg kalder åndens eller åndelig intensivering og kan udtrykkes ved denne korte formel:

Lyset (ånden) intensiveres ved mørkets pres.

Et billede på dette aspekt i vores udvikling kan være at sammenligne det ved kul, der langsomt og ved pres, presses til diamant, og derefter slibes til.

Som det kan forstås heraf, kommer vi ikke sovende til vores udvikling og visdom. Udvikling og visdom kræver eller koster anstrengelse, og vigtigt er især stærk vilje, selvbeherskelse og tålmodighed.

Som det også ses af dette forhold, så har …

Gud eller Slangen

I mange kulturer og i mange tidsaldre har forestillingen om 'altings enhed', 'det mystiske Ene', 'det kosmiske livs enhed' og tanken om 'at alt er Gud' været repræsenteret.

Vi kender det for eksempel fra neolitisk (nyere stenalder) kinesisk kultur (Mircea Eliade De religiøse ideers historie), fra Taoismen (i læren om den højeste uudtrykkelige enhed, tao, hævet over modsætninger som liv/død, godt/ondt), fra hinduismen (læren om den ene sjæl, verdenssjælens enhed og det illusoriske i den individuelle sjæl), fra Plotin (nyplatonikeren der i Enneaderne forsøger at forene klassisk græsk filosofi med kristendommen og hævder 'det uudsigelige Ene' som verdens inderste realitet), fra Spinozas panteisme i Etikken (Ethica ordine geometrico demonstrata), fra nyere men vel mere vulgære værker som Madame de Blavatskys Den hemmelige Lære, fra Martinus' Livets Bog og fra mange andre kilder.

Grundtanken synes at være den, at 'alt er Gud'.

Men denne t…

Guds Åbenbaring

Ifølge de gammeltestamentlige profeter er historien en åbenbaring af Gud (teofani): Det går israelitterne godt, når de adlyder og tilbeder Jahve, og skidt når de vender sig mod andre guder (fx Ba' al) eller iblander deres tro og gudsdyrkelse ka' ananæiske elementer (synkretisme; jf Det gamle Testamente og Mircea Eliade, De religiøse ideers historie 1-4).

Ifølge tanken om intelligent design, åbenbarer Gud sig, eller vi finder beviser for Guds eksistens, i naturen og den tilsyneladende altomfattende formålsbestemmelse (teleologi) vi kan iagttage.

Naturvidenskaben kan modsige denne tanke ved at hævde, at selektion og evolution skaber formålsbestemmelsen, idet kun de bedst egnede overlever og forplanter sig. Formålet er at overleve og sprede sine gener og derfor skabes formålsbestemmelsen - de bedste anlæg og de mest levedygtige individer - ved den overordnede evolution:

Der er et formål (telos) med at vi har tænder, at fugle har vinger, at myrer organiserer sig i modstandsdygtige…

Metode til almindelig berigelse af den menneskelige kultur

Indenfor alle områder af den menneskelige kultur kan den intuitive-inspiratoriske metode, som bliver beskrevet indgående i Vandrer mod Lyset, anvendes med stort udbytte og til almindelig berigelse af kulturen.

Ikke bare indenfor det religiøse område, men også i filosofi, videnskab, kunst, teknologi, politik og flere andre områder vil denne metode kunne yde bidrag, som langt overgår hvad vi ellers kender af kulturprodukter.
For en nærmere beskrivelse af metoden, som ikke er at sammenligne med den såkaldte kanalisering, må henvises til det nævnte værk;

Kort kan det siges her, at metoden består i fx i tankerne at formulere et spørgsmål eller et kunstnerisk, videnskabeligt, filosofisk osv problem, man ønsker oplyst og forklaret med oversanselig bistand eller søger hjælp til i den hensigt at hjælpe eller berige kulturen og sine medmennesker, og derefter lade spørgsmålet eller problemet hvile en tid, hvorved de oversanselige intelligenser får mulighed for at give det efterspurgte; fx ved ta…

Opsats 87; Vejene til Gud

Guds veje er mange og de er uransagelige 

Nogle mener at tro fører til Gud.

Andre mener at viden og indsigt er vejen til Gud og lykken.

Andre igen mener at askese og selvfornægtelse er vejen.

Men lad os ikke skændes om veje. Den der vandrer sin vej i tro og håb vil finde målet.

Nogle mener at kærlighedens veje fører til kærlighedens Gud.

Men lad os ikke skændes om veje og skænde og brænde hinanden fordi vores veje er forskellige.

Lad os ikke ødelægge vores ånd med had og uforsonlighed og forfølgelse.

Lad os vandre i fred og række hånden ud og ønske på gensyn i Paradis!

Opsats 86; Vægtskålene

Ikke på tro men på kærlighed eller mangel på kærlighed skal vi frikendes eller dømmes

Gud er kærlighedens kildes udspring, kærligheden er visdommens kilde.

For at finde kildens udspring må man gå mod strømmen.

Når vi på den måde bevæger os mod udspringet, skyller kildens vand smudset bort og renser sjælen.

Ved kildens udspring står vi rensede, kun iklædt kærlighedens dragt, med sluttet ånd.

Således vinder vi - under renselsens smerte - kærlighedens krone, og den byrde vi bærer undervejs - smudset som vi afklædes og afskylles af kildens levende strøm - den byrde bliver kærlighedens vægt og fylde.

Og således bliver renselsens smerte kærlighedens og livets og salighedens pris.

Det drejer sig mindre om hvor højt kronen og grenene synligt rækker, og mere om hvor dybt roden skjult har fat. Den dybeste rod sætter den smukkeste blomst.

Hvad vejer tungest på vægtskålene?

På tro vil mennesker dømme, på kærlighed vil Gud frikende!

Begreb og fænomen

Både den radikale empirisme (Hume; Locke) og den absolutte idealisme (Kant; Hegel) havner tilsyneladende i umulige filosofiske positioner.

Empirismen - som den er formuleret af Hume (A treatise of human nature) - fordi den ikke - som tidligere skrevet - kan stå for en epistemologisk test af sig selv (vi har ikke noget sanseindtryk af at al erkendelse stammer fra sanseindtryk) og idealismen - som den er formuleret af Kant (Kritik der reinen Vernunft) - fordi analysen havner i den umulige position, at ren a priori erkendelse ikke kan overskride enhver mulig erfaring; altså en erfaringsuafhængig erkendelse der ikke kan overskride enhver mulig erfaring.

Måske skyldes disse epistemologiske blindgyder indtagelse af det ekstreme standpunkt:

Enten, hævdes det, skyldes al erkendelse erfaringen eller sansningen, eller al erkendelse er uafhængig af sansningen eller erfaringen og er rent intellektuel eller skyldes den rene fornuft.

Vi kan se en mulig løsning i en mellemposition:

At vi både erkend…

Kærlighedens evige vej til visdom

I tilknytning til det jeg skrev i indlægget Kærligheden er visdommens kilde vil jeg sige:

At en del filosofiske og religiøse traditioner opstiller et ideal for os mennesker;

For eksempel Buddhismens lære om Nirvana eller de mere kulørte teorier om Kundalini.

Man kan selvfølgelig opfatte disse idealer på forskellig måde, men jeg tror at man let kommer til at tænke eller føle, at livet først rigtig begynder når man har nået idealet eller en eller anden form for perfektion.

Her overfor er læren om kærlighedens evige vej til visdom efter min mening mere virkelighedsnær og livsbekræftende, idet målet her ikke ligger engang ude i en fjern fremtid, men en vej som de fleste mennesker allerede går i og med at de fleste elsker (deres børn, venner, partner, familie osv).

Derudover kan vi også sige, at der intet endemål er på kærlighedens vej, for vi bliver aldrig færdige med at styrke vores kærlighed og vi kan elske stadig dybere og mere inderligt.

Derfor er kærlighedens vej ikke en vej der enga…

Opsats 85; Det ubedragelige Spejl

Sært, som års og årtiers gamle storme stadig sender bølger mod stranden.

Engang troede jeg at kvinder ville have en konge.

Så jeg ville være konge og blev derfor en nar.

Jeg vil stadig være konge.

Jeg er gift og elsket men leder stadig efter kærligheden. Eller bare noget spændende.

Min krop vil stadig i byen og møde den eneste ene, som sidder derhjemme og tænker på, hvornår jeg mon kommer.

Jeg er som Hesses Camenzind, der i en moden alder tænker, at han ligeså godt kan lægge sig ud på engen og udklække drengedrømme.

Men også jeg ser i Gud, Det ubedragelige Spejl. Dette.

Kærligheden er visdommens kilde

Det kærligheden - og med den visdommen - koster os, er dens værdi

I flere værker af Platon efterspørger han hvordan vi mennesker bliver gode og vise; og han ender i Epinomis med en lidt tvivlsom metode: Først og fremmest bliver vi vise gennem viden om tallene (Selve dialogen Epinomis' ægthed er omstridt).

Måske er sandheden langt enklere:

Vi bliver gode og skønne og vise gennem kærlighed, ved at elske, gennem den helt almindelige kærlighed mellem mennesker.

Kærlighed er det godes essens og derfor vejen til åndelig skønhed, godhed og visdom.

Og denne vej - kærlighedens vej til visdom - er evig og aldrig afsluttet. Heldigvis!

Måske behøver vi ikke sindrig videnskab, indviklede meditationsteknikker, vanskeligt tilgængelig filosofi, årelang uddannelse og gudsfrygt for at finde og udtrykke vejen til menneskelig godhed og skønhed og visdom -

Men kun det helt enkle som ethvert barn kan forstå.

'Tilgiv jeres fjender'

Sådan kan man forstå Jesu ord i Luk. 6, 27-42. Jesus siger ordret: 'Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer...tilgiv, så skal I få tilgivelse...osv'.

Vi må altså søge at tilgive andre når de gør os ondt i stedet for at tage hævn.

Hvorfor?

Fordi hvis vi søger hævn, bliver vi som dem, der gjorde os ondt. Vi gør os måske skyldige i en tilsvarende ond handling og dermed fordobler vi det onde i verden. En ond handling bliver til to ved hævn.

Hvis vi derimod søger at tilgive, højner vi vores ånd og fjerner det onde fra verden. Mennesker der før var fjender bliver venner.

Og dermed undgår vi de yderligere onde og fremtidige gerninger, der kan følge af et indgroet fjendskab og had, og sætter venskab og kærlighed i stedet.

Ved hævn ikke alene fordobles det onde således men mangedobles, mens tilgivelse baner vej for kærlighed og dens gerninger.

Dette er også rationalet bag Vandrer mod Lysets indtrængende opfordring til og bøn om at tilgive den dybest faldne, Satan (Ardor):

H…

Metode til reformation af alle verdens religioner

Gud er Lysets og kærlighedens og Livets Almagt og Herre; og Han er derudover et uendelig mildt Væsen

Denne opfattelse har jeg dels fra Vandrer mod Lyset, dels fra personlige åbenbaringer.

Derfor kan vi opstille følgende metode til reformation af alle verdens religioner, for eksempel jødedommen, alle typer kristendom og alle islamiske traditioner:

At filtrere alle religioner og deres tekster, traditioner og praksis gennem dette billede af Gud.

Hvis vi gør det, vil det være klart:

At al forfølgelse af anderledes troende og tænkende - også af dem der ikke tror - er af det onde og ikke er i samklang med den sande Gud.

At al dødsstraf, alle krige, al vold og al fordømmelse og intolerance i Guds navn ligeledes er af det onde og må ophøre.

Hvis disse tanker engang vinder hævd blandt mange, må vi forstå, at de der ikke vil anerkende dette gudsbillede som sandhed og lægge det til grund for deres livsførelse, har ret til frit og uden sanktioner og forfølgelse at tro - eller ikke tro - som de vil.

K…

Opsats 84; To billeder på Buddha

Er livet en flod eller et træ?

Nogle siger: Vi ser mod et indre punkt, indad, jeget, og derved bliver vi blinde for livets flod og hav omkring os, og derved skaber vi hvirvler og uro i floden.

Dette er døden, siger de.

Når vi drejer blikket væk fra punktet og erkender dets væsen og sindets natur ophæves de og vi hensynker i Nirvana.

Og således fordrejede de mesterens liv og ord.

Jeg siger: Det indre punkt, jeget, er alt vi har. I det har livets træ sin rod, og fra det vokser stammen og kronen og blomsten, vandet og befrugtet og næret af kærlighedens flod ved træets fod.

Dette er livet, siger jeg.

Den indre vej

Det lys vi opfordres til at vandre mod i Guds åbenbaring, Vandrer mod Lyset, kan virke abstrakt og diffust; for hvad er lys?

Men det er ikke anderledes end at Lyset er kærligheden. Til det vil jeg sige:

Vandringen mod Lyset er ikke en vandring mod et mål udenfor os, men derimod en vandring indad, idet vi må søge at gøre os selv mere kærlige, tilgivende, milde.

Vandringens mål ligger altså indeni os, ikke uden for os, ultimativt i foreningen ved kærlighed af vores tanke og vilje så vi bliver upåvirkelige af mørket, det onde, i al evighed ('Spørgsmål og Svar II' no 64).

Vi ved fra Vandrer mod Lyset at Gud ikke øver tvang mod nogen, for kun det lys og den kærlighed vi selv kæmper os til, er vores.

Et lys og en kærlighed vi blev tvunget til at antage eller udøve, ville ikke være vores og den ville være uden værdi. Hvis andre tog skridtene for os, ville vi ikke selv blive stærkere. 

Derfor må enhver ved vandringen selv - og i frihed - søge at berige og forædle sin ånd.

Andre kan pe…

Grundkonflikter i det menneskelige sind

Hvis Vandrer mod Lyset er sandhed og vi mennesker både har en fysisk, en astral og en åndelig krop og hjerne, og hvis videre den tolkning af psykoanalysen jeg tidligere har givet her på bloggen er rigtig (Psykoanalyse - en tolkning), så har denne tolkning dog nok alligevel brug for en lille korrektion:

Jeg siger at det spæde barn fødes med en næsten ubegrænset livsdrift (libido), men at det snart møder modstand mod denne stærke libido fra omgivelserne, en modstand eller hæmning som kan sætte sig som neuroser eller 'knuder' i sindet.

Denne opfattelse bør nok nuanceres hvis vi antager - med Vandrer mod Lyset - at mennesket fødes med en moralsk og etisk sans.

Derfor møder den uhæmmede, fysiske livsdrift både ydre og indre modstand (fra omgivelserne og den indre, medfødte etiske og moralske sans), og skaber en modsat strømning i os, dødsdriften, thanatos, og indre konflikt, og dette peger videre mod en grundliggende konflikt i menneskesindet:

Konflikten mellem det fysiske og det ån…

Slankedoktoren (Godt nok, Tykke - det siger videnskaben)

Efter selv at have udviklet - og fulgt - min stensikre kur var jeg særdeles tilfreds med min vægt, der nu var meget stabil (kun små udsving).

For at underbygge kurens effektivitet og forlene den med videnskabelighed og evidens, besluttede jeg at notere min vægt hver morgen i en tabel.

Ud fra tabellen udarbejdede jeg en graf, så jeg nemt kunne følge vægten over tid og således overbevise mig selv om at jeg var inde i en positiv bane.

Da jeg havde gjort det et stykke tid, følte jeg mig sikker nok til at forsøge at tjene lidt gysser på metoden ved at spille på dagsvægten.

Jeg satte i starten odds lavt - af forsigtighed. Men snart begyndte jeg at gamble mere og til sidst kan man vist ikke kalde det andet end hazard.

Jeg ville være ked af at miste alle mine sparepenge, så - jeg indrømmer det - jeg begyndte at snyde:

Jeg steg op på vægten med hænderne for øjnene og gjorde min indsats - efter at have lindet lidt på højre ringfinger.

Dette gentog sig mange gange og jeg blev rig..lige indtil je…

Slankedoktoren (Godt nok, Tykke)

Og det skete i de dage..

At min vægt steg foruroligende. Jeg har prøvet alle kure, løbet alle løb, trænet hårdt i alle mulige sportsgrene..intet har hjulpet.

Så prøvede jeg hver morgen når jeg vejede mig..at nøjes med at sætte den ene fod på vægten..

Og en tid fungerede det..jeg tabte mig og var glad igen.

Men så begyndte vægten..igen..at stige. Hvad nu, tænkte jeg.

Så ramte inspirationen mig:

Jeg klistrede et hvidt stykke papir på vægtens display og skrev min idealvægt på det med tusch..

Nu er jeg altid glad. Jeg vejer mig hver morgen. Altid glad.

Der er ingen copyright på min metode og den er helt gratis for alle at prøve. Den er garanteret effektiv og danner den perfekte begyndelse for en glad dag..Alle dage.

Vestlig krigsførelse og islamisk terror er lige forkastelige

Det er helt uhørt når der som i New Zealand bliver begået terror mod fredelige muslimer forsamlet i bøn.

Og det er forkasteligt når vestlige koalitioner invaderer fremmede stater som det skete i fx Afghanistan og Irak.

Det står fast:

Alle liv der tages i dag, skal gives tilbage i morgen ved at de skyldige frelser lige så mange liv som de har taget før de kan vandre videre mod Lyset og Gud.

Derfor siger Kristus i sin tale i Vandrer mod Lyset at intet sinker os så meget på vores vandring som krig, drab og mord.

Anlægger vi en menneskelig synsvinkel bliver resultatet lige så kompromitterende for de skyldige i krig og drab begået af stater.

Vi siger at vi kæmper for eller forsvarer vestlige værdier.

Hvilke værdier? Menneskerettigheder? Hvad med retten til liv? Forsvarer vi den med krig og drab?

De kristne værdier? Hvad med Jesu ord: Tilgiv jeres fjender?

Kompromitterer og undergraver vi ikke alle de umistelige værdier vores samfund bygger på hvad enten vi anfører religiøse eller verdslige …

Opsats 83; Kilden

For at finde en kildes udspring må man gå mod strømmen;-

Fra ukendte verdner i ukendte dimensioner strømmer en kilde til alle mennesker;

For at finde denne kildes, kærlighedens, udspring, må vi gå mod strømmen, mod Lyset, mod kærligheden;

Vi må også gå mod den strøm, der søger at føre os bort fra kilden: Verdens sædvanlige gang: Strid, splid, vold, krig, fordømmelse; alt det der hører det onde til og som kaster skygger i det indre, idet det spærrer for kildens lys;

Hvad er kilden? Hvad andet end Gud? Gå mod strømmen, mod Lyset, mod kærligheden; det der får hjertet til at synge og giver livet vægt og fylde.

I kærlighedens, kildens, udspring finder sjælen og hjertet sin Skaber og evige ro og velsignelse og salighed.

Saligt og velsignet og helligt er mennesket!

Helligånden eksisterer ikke

I kristen tradition opererer man som bekendt med 'den treenige Gud', Far-Søn-Helligånd, og der er evangelisk belæg for tanken om, at synd mod Helligånden ikke tilgives.

Undertiden kaldes Helligånden i evangelierne 'Talsmanden' hvormed man måske mener, at det er den der vækker til tro (eller undlader at gøre det).

Hvad synd mod Helligånden nærmere er, siges der intet om, men en tænker som Kierkegaard mente, at det var at erklære kristendommen for usand. Andre har sikkert haft andre bud.

Helligånden er et lidt diffust begreb og det samme er synden mod den. Findes der en synd Gud ikke kan eller vil tilgive?

Nej, en sådan synd findes ikke og Helligånden eksisterer ikke.

Det der findes er Guds Tanke og det hellige i ethvert menneske. Vi kan synde mod Gud og det hellige i os (ved at handle mod vores samvittighed, dvs mod bedre vidende), men ingen synd er utilgivelig, og der er oprejsning for ethvert fald.

Som jeg flere gange retorisk har spurgt:

Hvem har loddet den Almægtiges …

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet.

Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft.

Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed.

Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet.

Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt.

Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren.

Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip, bærende kra…

Prædestinationens umulighed

Både kirkefaderen Augustin og reformatoren Calvin skal - sammen med Luther - have hævdet prædestinationen:

Den tanke at Gud fra evighed har bestemt alt i verden, herunder hvilke mennesker, der skulle frelses og hvem fortabes.

Denne tanke deles med Islam.

Men - hvilket billede tegner denne lære af Gud?

En Gud som forud har bestemt alt, en Gud der raser med magt og vælde over de vantro og ulydige mennesker, som Han selv har skabt netop sådan, en Gud der straffer evigt for noget Han alene - og ikke mennesker - er ansvarlig.

Er dette ikke en - ja rent ud sagt - sindssyg Gud?

Der er gennem tiden ofret mange tanker og skrifter for at søge at forklare og forsvare den bespottelige prædestination -

Når den enkle og oplagte sandhed er, at prædestinationslæren er forkert og umulig at forsvare.

I den uendelige kærlighedens Magts, Guds, verden, den Gud der har åbenbaret sig for alle mennesker gennem Vandrer mod Lyset og som har åbenbaret sig for mig personligt er sådanne tanker, ja netop, bespotte…

Opsats 82; Muren

Se, helligtekster - ord for ord, sten for sten - opbygge en uigennemtrængelig mur, der forhindrer os i at se Gud.

Ord om hævn og fordømmelse og grufulde straffe - bespottelige ord, tåbers visdom.

Se synagoger, kirker, moskéer og templer med loft så vi ikke kan se himlen. Sten på sten.

Sten for sten må muren brydes ned, hvis vi vil se Gud, ord for ord må vi løfte loftet væk så udsigten bliver klar og fri.

Hør de bespottelige ord: Herren er en vredens og hævnens Gud, Gud straffer som en lunefuld tyran, Han kræver tilbedelse, tro og offer.

Hør tåbers visdom: Gudsfrygt er visdoms kilde.

Men se også; mennesker finder af og til en sprække i muren, og gennem den ser de i glimt Lysets og Kærlighedens og Livets Herre.

Ikke på grund af muren af mørke ord men på trods af den.

Sten for sten må muren nedbrydes; der skal ikke lades sten på sten tilbage.

Religion, Law of retribution, ethics and politics

Note: This is an entry of the most important thoughts of my writings presented in english made by myself. I shall apologize in advance for any translational mistake.

Religion:

Since most religious people percieve God as the Supreme Being and the Most High, we may percieve Him as the Almight and Lord of Light and Love and Life if Light and Love and Life are the highest values.

Therefore we may filter every religious text and tradition according to this image of God, whereby all conception of God as the Lord of wrath and vengeance and damnation - as we can read for instance in the bible and in the quran - proove to be false.

By using this method of filtering religions through the pure image of God presented here, we may evaluate and reform all religions - their holy books and traditions and practises - according to this pure image of the Almighty.

The only religious text that I know of which perfectly meets this standard and image in every respect is Toward the Light.

Law of retribution:

Når mørket kommer i lysets dragt

Jeg tror ikke at jeg tilstrækkeligt har gjort tanken om mørkets, det ondes, dobbeltnatur - dets 'lyse' og dets rent sorte side - tydelig og vedkommende nok og vil derfor her bringe nogle eksempler på mørket når det kommer i lysets dragt og med lysets ansigt, da dette aspekt ofte er det, der narrer mennesker:

Forelskelse ligner til forveksling kærlighed, men er af det onde. Forelskelse er en form for rus eller ekstase og dermed afslører den sin natur. Forelskelse gør blind, kærlighed gør seende. Forelskelse bliver ofte til had (eller foragt), kærlighed er evig.

Den religiøse ekstase og den i denne tilstand ofte rapporterede sammensmeltning eller forening med Gud er i virkeligheden en forening med kundalinikraften, som er en mørkekraft, der får sit offer til at føle sig et med Gud eller det guddommelige. Kraften ligner til forveksling lys eller Gud.

Dette leder til en betragtning af forskellige religiøse systemer og personligheder, der påstår guddommelighed med et skær af sandsynl…

Kristendom, islam og tanken om mørkets dobbeltnatur

Tanken om mørkets dobbeltnatur - at mørket, det onde, har en 'lys' og en rent sort side (se tidligere indlæg) - kan - udover det jeg allerede har skrevet om emnet - illustreres af kristendommens og islams forestillinger om Gud og djævelen og i deres forestillinger om frelse og fortabelse:

I begge religioner hævdes en 'Gud' der på den ene side lover frelse ved tro eller underkastelse og på den anden side truer med fortabelse ved vantro eller oprør.

Virkeligheden er - siger jeg med den Gud der har åbenbaret sig personligt for mig og som åbenbarer sig for alle mennesker gennem Vandrer mod Lyset - at den sande Gud, den uendelige kærlighedens Magt, hverken kræver en speciel tro eller underkastelse og at ingen skal fortabes.

Da der ingen fortabelse er, har vi heller ikke brug for frelse, og den kristne og islamiske forestilling om Gud - den dømmende og i nogle tilfælde fordømmende Gud - og djævelen - den fortabte - er yderpoler i det samme mørke - dets 'lyse' ('G…

Opsats 81; Vendepunkt

På ukendte favne hvor intet lod har fundet bund, nedsænker jeg blik og skrift; (Med venligt lån fra Shakespeare)

Se, den unge kvinde elske, se hendes hjerte flamme i stærk brand.

Se, den unge mand vender sig bort og ser hende ikke.

Se, hendes hjerte blive til sten, tung som døden, den trækker hende i dybet.

Se, mørke lukker sig over hende, gennem årtier, langsomt knuger det hende omkring det forliste hjerte.

Snart er det hendes sidste åndedrag;

Idet hun rækker hænder mod himlen og beder om død, er stenen forvandlet -

En ædelsten med engles klarhed og varme stråler i hjerteform mod verden og mennesker -

Ved det nye åndedrag forstår hun:

Sådan tændes det største lys i det dybeste mørke; sådan plantes livets træ ved dødens rod!

Se, så skyder træet gennem mørke, søger lyset og livet, ved ekstremt pres som gennem en fødselskanal bryder det igennem:

Sådan genfødes ånden! Sådan genrenses åndens inderste kilde og væsen og bliver hel!

Opsats 80; Xenofobi

Altid dukker uhyret op med nye ansigter. For hvert hoved vi hukker af vokser - som hydraens - to nye frem.

Menneskehad er dets natur og det vil blive ved med at finde udløb - i utallige former - så længe vi ikke renser os selv.

Se, hyklerne danse om det døde hoved deres fædre hukkede af - og se de to nye parate - usete - til huk.

Se, xenofobien - vor tids hydrahoved - vor tids fascisme; se, blinde hyklere danse ind i dens gab.

Guds bedste børn

Efter at have set TV2 dokumentaren Guds bedste børn hvor det beskrives hvordan forskellige radikale kristne grupper foretager 'dæmonuddrivelse' og 'genfødsel i Helligånden' vil jeg sige, at på mig virker det der sker som forførelse kulminerende i en psykisk eller åndelig voldtægt.

Det dokumenteres blandt andet, at man tager medicin fra psykisk syge, man foretager 'dæmonuddrivelse' på børn og efterlader ofrene - vil jeg kalde dem - knuste og ofte med en stor gæld.

Forførelsen og voldtægten består efter min opfattelse i, at der er tale om sårbare mennesker, der i dyb lidelse og desperation opsøger disse grupper der lover et brud med en smertefuld fortid og en 'genfødsel' til et nyt liv med Gud.

Hvor forjættende for et menneske i smerte og hvor dybt uansvarligt og skammeligt af den såkaldt karismatiske vækkelses ledere.

Det dokumenteres også, at ofrene påbydes at bryde med familien og at disse grupper leder efter mennesker uden en plan B.

Ja, så er scenen …

Opsats 79; Tonen bag verden

Måske kan man brænde bøger og skænde og brænde dem som skrev dem, men kan vi brænde tonen bag?

Hvem kan brænde musik?

Hvis ethvert menneske er en node i en udødelig og evig symfoni; mangler en er musikken forgæves.

Vi kan brænde et menneske, men kan vi brænde musikken der bærer det?

Se, engang i den stille skov ved søen blandt høje træer en lys sommernat;

I stilheden knæler en gylden node, huler hånden og drikker sølv; det er mig eller dig eller alle eller ingen;

Hvilken tåbe vil brænde sangen der stiger og stiger i styrke og stilhed fra os mod det uendelige Hvælv?

Se, sangen er gyldne nøgler, de drejer himlen åben og vi træder ind til evig flammende skønhed og fred.

Mord, terror, krig og gengældelsesloven

Hvis civile borgere og statsledere kendte de reelle konsekvenser af mord, terror og krig, ville vi formentlig se langt færre af disse afskyelige forbrydelser.

De reelle konsekvenser er:

At morderen, terroristen eller krigsherren i fremtidige inkarnationer skal redde lige så mange liv, som der er taget, før han eller hun selv kan vandre videre mod lyset og saligheden.

Denne soning som skal foretages i henhold til gengældelsesloven, kan strække sig mange tusind år eller mere frem i tiden.

Udover de mange liv der i nogle tilfælde må reddes er der alle de psykiske og åndelige lidelser som forbryderen har bragt over de efterladte; forældre, børn, venner og andre.

Også disse lidelser må forbryderen gennemleve fuldt ud; ikke som straf - Gud straffer ikke - men for at han kan se og føle præcis hvad han har gjort og hvor ondt det er; for som vi sår skal vi høste.

Det er derfor Kristus siger i sin tale til os i Vandrer mod Lyset, at intet skader os mere og sinker os mere i vandringen mod lyset en…

Kan naturvidenskaben give os svar på alt?

Hvis det er rigtigt forstået, at naturvidenskaben bygger på iagttagelser af fænomener og derefter søger at forklare de iagttagne fænomener og at teste teorien ved eksperiment; observation-teoridannelse - test af teori ved eksperiment; og at naturvidenskaben derfor er en induktiv erkendelsesmetode;

Så er det muligt at fremføre et principielt argument for, at naturvidenskaben - ligesom religionen (se eventuelt mine tidligere skriverier om det principielt umulige for en total religiøs åbenbaring) - ikke kan give svar på alt.

Argumentet siger samtidig noget om tankens natur:

Naturvidenskaben iagttager fænomener men ikke den der iagttager fænomenerne. Derfor mangler vi erkendelse om den der iagttager og derfor kan iagttagelsen principielt aldrig blive fuldstændig.

Vi kan erkende det vi iagttager, men ikke den der iagttager.

Iagttager vi den der iagttager, er der en der iagttager den der iagttager, og den der iagttager den der iagttager er igen uden for vores iagttagelse og så videre i det …

Når lyset bryder frem

Når vi tænder lys - åndeligt - søger mørket at kvæle det. Dette er et grundvilkår for lysarbejderen og derfor møder han eller hun ofte modstand eller decideret forfølgelse.

Nogle eksempler:

Da Kopernikus udviklede sit heliocentriske verdensbillede, søgte både kirken og tilhængere af det ptolemæiske geocentriske system (Ptolemæus, Almagest) at bringe ham til tavshed.

Da Luther skabte sine - små - lyspunkter idet han hævdede Skriftens autoritet frem for kirkens og pavens, mødte han stor modstand fra den gamle institutionelle kristendom.

Da Gallilei fremlagde sine videnskabelige resultater, blev han tvunget til at tilbagekalde.

Da Jesus af Nazareth udfordrede jødedommen endte han på korset.

Da Mani trådte frem med sine tanker om Gud og verden og den stadige kamp mellem godt og ondt, lys og mørke, blev han henrettet og hans bøger brændt.

Osv osv.

At det ikke er ufarligt at søge at tænde lys på mørke steder kan også iagttages i det enkelte menneske.

Dunkle egne i sindet søger at opretholde…

Dogmet om frelse ved tro og den uendelige kærlighedens Magt

Vi kan kun besejre mørket ved at tænde lys; Lene Juhl

Et hoveddogme i kristendommen - i hvert fald i den evangelisk-lutherske gren - er dogmet om frelse ved tro.

Dette dogme skyldes oprindelig Paulus og Luther gentog det.

Hvorfra havde Paulus sin bemyndigelse til at hævde denne tanke?

Angiveligt fra Gud selv. I indledningen til Romerbrevet siger han, at han er udvalgt af Gud til at forkynde evangeliet om Kristus. Dertil hører så dogmet om frelse ved tro.

At Paulus mente sig udvalgt af Gud hænger sammen med beretningen i Apostlenes Gerninger kap. 9 om hvordan Kristus åbenbarede sig for ham på hans vej til Damaskus hvortil han var sendt for at fængsle tilhængerne af Kristus og den nye Vej.

Med denne oplevelse ændrede Paulus sig fra en forfølger til en tilhænger af Kristus og Vejen og derfra mener han at have sin bemyndigelse til at forkynde evangeliet.

Selve tanken om frelse ved tro fører han tilbage til beretningen i 1. Mosebog kap. 12-25 om Abraham ('fader til alle troende') s…

'Kend træet på dets frugter'

Luther hævdede i sit skrift Freiheit eines Christenmenschen at tro skaber gode handlinger og ligner troen ved et træ, der bærer gode frugter.

Er denne tanke sand eller blot sandsynlig?

Lad os se på historien.

Hvis troen er det ubetinget gode, et gode som afføder gode gerninger, må vi forvente, at troende kristne til alle tider altid eller overvejende handler godt.

Dette udelukker så naturligt de paver, kardinaler, biskopper og præster i den katolske kirke der brandskattede folket i fortiden, dem der førte krige, levede et udsvævende liv, som snød og bedrog, solgte kirkelige embeder (simoni) osv.

Det udelukker inkvisitionen og dens ufattelige grusomhed og dens dommere og bødler, der sendte tusinder til en langsom og pinefuld død på bålet.

Og det udelukker de nutidige katolske præster der misbruger børn seksuelt.

Alle disse kunne efter Luthers tanke ikke være kristne, da deres handlinger var og er onde eller ukristelige. De var da og er ikke troende.

Men hvad med den lutherske vækkelse …

De Ældstes ondskab

Din smerte er mit brændstof;

Sådan omtrent tror jeg det er rigtigt at karakterisere de Ældstes ondskab før de vendte tilbage til Gud og til dels stadigvæk.

Vi har gennem Vandrer mod Lysets tekstkreds belæg for at sige, at de Ældste med fuldt overlæg - fx gennem deres selvinkarnationer - søgte at bringe alle maksimal lidelse, sorg og elendighed.

Men - i en verden hvor vi alle gennem karmaloven, som vi sår skal vi høste, bestandig møder vores egne tanker og handlinger som i et nøjagtigt spejl, er en sådan adfærd dybt irrationel:

Gennem had og hadets gerninger at bringe umålelige lidelser over - ikke kun vi andre - men også over sig selv.

Nu - når vi tænker på de Ældste må vi huske, at de med faldet gradvist blev mere og mere forvirrede i tanke og handling.

Derfor må vi ikke forvente fornuft i deres liv og færden og i deres ondskab. Men vi kan sige generelt:

At ondskaben er irrationel fordi vi selv høster dens frugter før eller siden.

De samme lidelser vi - ikke kun de Ældste - bringer ov…

Opsats 78; Kundskabens Træ

Som alle ved - eller burde vide - ved vi ingenting. Som også Will Durant vidste og med altid godt humør konstaterer, så er en smule uddannelse det farligste - det kunne jo ske at en troede at vide noget.

Alting flyder - det står fast.

Vi går baglæns fremad ind i uvidenheden så snart vi dannes - skridt for skridt, stykke for stykke, afklæder livet os de figenblade vi i panik og stillet overfor det vældige intet søger at dække vores nøgenhed med.

Livet er en underholdende eller pinefuld eller ligegyldig striptease - lad denne erkendelse slutte som en lille trusse om de ædle dele inden livet også nupper den.

Måske er vi og verden en urolig tanke eller drøm i et altomfattende Væsens hjerne eller hjerte - måske vil Han eller Hun en dag vågne og vi forsvinde.

Måske er vi celler eller bakterier i et andet Væsen - resistente mod al behandling og modgift.

Nogle griner, andre græder over livets uudgrundelighed; nogle finder skønhed i livets skrøbelighed og flygtighed:

Fordi der kun er det ene har…