Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra 2019

Hegel, Marx og Spinoza - tese, antitese og syntese?

For Hegel (1770-1831) manifesterer verdensånden sig i den ydre verden gennem en dialektisk proces af tese, antitese og syntese og processen slutter med den absolutte viden ved identitet mellem subjekt og objekt (Hegel, Åndens fænomenologi). For Hegel er den dialektiske proces åndelig eller idealistisk.

Marx (1818-1883) danner herimod en antitese idet han siger, at det materielle, særligt de økonomiske realiteter, skaber de åndelige eller psykiske realiteter, fx religion, kunst osv.

For Marx er den dialektiske proces materiel ved klassernes indbyrdes kamp om dominans. Ligesom feudalsamfundet banede vej for og gik over i det kapitalistiske samfund, vil det kapitalistiske samfund afløses af det kommunistiske (Bregnsbo; Marxismens elendighed).

Marx hævder på den måde den dialektiske materialisme som en antitese til Hegels dialektiske idealisme.

For Hegel viser det åndelige sig i materien, for Marx viser materien sig i det åndelige. For Hegel er det åndelige det primære, for Marx det materi…

Nogle videnskabsteoretiske overvejelser II

Hvis udgangspunktet for det fænomen vi kalder videnskab er, at videnskab skal være empirisk, kontrollerbar og falsificerbar (jf. Bregnsbo, Marxismens elendighed), så møder videnskab generelt det problem, at den i sine forskellige grene bygger på grundantagelser, der ikke (kan) bevises eller modbevises, og således hverken er empirisk, kontrollerbar eller falsificerbar. Selv matematikken bygger på sådanne grundantagelser.

Derfor ser det ud til, at videnskab i sin grund og paradoksalt nok er uvidenskabelig eller også er kravet om falsificerbarhed forkert eller uhensigtsmæssigt.

Vi bliver ikke reddet ved at forsøge blot at beskrive virkeligheden og verden, da også en sådan aktivitet (videnskab) bygger på den antagelse, at vi ved at beskrive virkeligheden og verden (neutralt) kan udsige noget (sandt) om virkeligheden og verden.

Videnskab ligner derved - ved sine ikke falsificerbare grundantagelser - tro; tro, man som Kierkegaard skriver om den kristne religion, må indtræde i ved et spring;…

Sofie, 4. Klasse - går i køkkenet

Hej, det er mig igen, Sofie. Husker du mig?

Jeg vil fortælle dig noget spændende. Jeg er ved at lære at lave mad. Jeg synes det er mega nize.

Min mor er ved at lære mig at lave opbragt sovs. Det kan man bruge til mange retter. Selv om min mor siger, at det er lidt syndigt. På grund af smørret.

Måske er det det, der gør at det hedder opbragt. Men jeg ved det faktisk ikke.

Når vi går i køkkenet kan jeg godt lide at streame en serie på min tablet som jeg stiller ved siden af komfuret. Jeg prøver at forstå alle de mange spændende serier der findes. Gå lidt bag om dem som man siger.

Det har altid undret mig, at der altid er et kamera i nærheden, når der sker alle de spændende ting.

Hvordan er det muligt? Jeg ved det faktisk ikke. Men en dag forstår jeg det måske. Når jeg spørger min mor, tjatter hun mig på skulderen og siger, at jeg er fjollet.

Nå, nu er sovsen færdig. Bøffen klar. Velbekomme!

Nogle videnskabsteoretiske overvejelser I

Som jeg mener at have vist, så er tanken af ikke-fysisk eller metafysisk, oversanselig natur (En krise i filosofien og videnskaben (22.7.2018)).

Dette peger på et behov for en ny metafysik eller metafysikkens genkomst.

I moderne videnskab afvises imidlertid al metafysik som uvidenskabelig. For eksempel skriver Henning Bregnsbo i Marxismens elendighed (Berlingske Forlag 1980) at videnskab skal være eller er kendetegnet ved, at den er kontrollerbar, empirisk og falsificerbar og dermed videnskabelig.

Dette nævner han er den logiske kerne og fællesnævner for al videnskab.

Nu kan vi imidlertid spørge, om dette krav i sig selv er kontrollerbart, empirisk, falsificerbart og dermed videnskabeligt?

Hvis ikke, så hviler den empiriske og falsificerbare videnskab på et ikke-kontrollerbart, metafysisk grundlag. Jeg bruger her den metode jeg har beskrevet i Epistemologisk metode. Observation, teori og test (01.08.2018), nemlig at teste en teori på sig selv.


Den videnskabelige metode (og de videnska…

Lignelsen To brødre

Jeg har netop genlæst lignelsen To brødre i Vandrer mod Lyset, og her finder jeg - udover den symbolik der forklares i stykket med småt - en ny indsigt i, hvad Krist efterfølgelse vil sige:

Den første bror (som er et billede på Jesus af Nazareth, Kristus), er lille af vækst og bærer tunge byrder, men går rank og glad på sit livs vej. Han støtter sig til en vandringsstav, giver de tørstende vand fra sit bæger, og tager sine medvandreres byrder og lægger dem på sine egne skuldre ovenpå sine egne tunge.

Hvordan er dette muligt?

Denne brors (Kristi) hemmelighed, det der gør, at han kan vandre så let under sine tunge byrder og støtte alle på sin vej er - efter hvad jeg forstår - hans tillid til Guds Almagt og hans vished om Guds kærlighed.

Hvor mange er vi ikke, som ligner den anden bror (i første omgang et billede på Josef af Arimatæa)?

Vi bærer måske lette byrder, men vejens længde og Solens brændende stråler tynger os og blinder os, og vejens sten sårer vores fødder. Vi forbander vejens …

Denne verdens kerne er døden

Den gamle Mester tænkte til denne verdens kerne og fandt vejen. Han kalder den nået af den uden ønsker, han kalder det det navnløse og jeg tilføjer det uden ansigt.

Det dybe, det uudgrundelige, det tomme og uudtømmelige.

Han fandt kernen og kaldte den vejen, men den er døden.

Andre siger, at selvet og verdenssjælen er et. Ved livets opfyldelse, efter tusind liv, finder de ved indsigt denne verdens kerne: Døden. Opfyldelsen; for de ser ikke bedraget og illusionen: At denne verden er illusion; det er illusionen.

Mesteren fra Nazareth lærte os kærlighed, og for det korsfæstede vi ham, og tilbad derefter hans offer. Derfor tilbeder også de kristne denne verdens kerne, døden, og kalder den liv.

Profeten for gennem verden med ild og sværd og død. Hans disciple og arvtagere forstod budskabet, underkastelsen, og gjorde døden til livets forudsætning; de fandt også kernen, døden, og kaldte den liv og frelse.

Mange tror, at livet ligger i selvfornægtelse, selvoffer, askese og de gør ligeledes døden…

Guide til den moderne spiritualitet

Lad os sammen tage et par skridt på den moderne spiritualitets trappe, der - sikkert og vist - fører til himlen:

Her til højre ser De raketter, men det er i virkeligheden ikke raketter, men mestrene, der stiger. Gnisterne bag er sjæle, der følger og gerne vil være som dem.

Til venstre snurrer chakraene nok så lystigt i alle farver; hvis ikke man fatter sig, kan man blive lidt svimmel, men det er helt normalt, så bare rolig.

Ligefrem ser De discountmarkedet, seernes butik, der sælger billig ånd til folket, det er demokratisk og ingen bliver snydt, her kan alle uanset pengepung være med.

Her er vi ved slottet, der huser himlens hieraki. Her er de højeste, deriblandt ærkeenglene, ofte forsamlet i magtfulde plenarmøder. Mikael er der ikke lige nu, beklager, han går med aviser, der bringer nyt fra Hjemmet, her i Deres landflygtighed.

Og i os stiger nu visdomskraften over dem alle: Kundalini. Den fås både i hvid, rød og sort, så De kan selv vælge.

Som De ser er dette landskab over og under …

Det kosmiske kredsløb af kærlighed

En bog der virkelig gør indtryk på mig og som jeg er ved at læse, er Lorna Byrnes, Kærlighed fra Himlen.

Jeg forstår ud fra det hun skriver, og som harmonerer fuldt ud med det jeg ellers tror på, Vandrer mod Lyset, at alle mennesker er forbundet i et evigt, ubrydeligt kredsløb af kærlighed med Gud i centrum.

Vi er alle perfekte som vi er, men nogle gange sker der det, at vi såres, og derefter lukker vores kærlighed inde eller ned i angst for igen at blive såret, og så bliver det evige kredsløb af kærlighed forandret:

Hvis vi lukker vores kærlighed inde eller ned, formindskes vores evne til at føle kærlighed og til at føle os som uerstattelige led i det evige kredsløb.

Kredsløbet findes - vi skal ikke skabe det, for det er en realitet og har altid været det, det er skabt af Gud - så kærligheden forsvinder ikke, men vores evne til at se og føle den og dens kredsløb formindskes, hvis vi - af den ene eller den anden grund - lukker den indre kilde ned.

I et billede:

Den evige symfoni skift…

Kristi efterfølgelse

Blandt kristne hører man af og til om tanken om at følge Kristi eksempel. Man lægger så forskellige ting i denne bestræbelse og tanke og der er vist enighed om, at dette er meget vanskeligt, måske umuligt.

Hvad vil det i virkeligheden sige at følge i Kristi fodspor?

Det er enkelt:

At følge Kristi eksempel er at stole i et og alt på Gud og Guds ledelse og Hans Almagt og uendelige kærlighed.

Dette er ikke svært og slet ikke umuligt. Ethvert barn kan forstå denne tanke og følge i mesterens fodspor.

Hvis vi lærer sandheden: At Gud er en uendelig, tryg og kærlig Magt, der kan værne, lede og beskytte enhver, der i fuld tillid til Ham giver sig ind under Hans ledelse og omsorg;

Så er det meget enkelt og let for alle at vandre i Kristi fodspor.

Fuld tillid til Gud er hemmeligheden bag Kristi styrke, kærlighed og ophøjethed.

At følge Kristus er derfor ikke uforståeligt og umuligt og kræver ikke selvofring, men det er så enkelt og let, at alle - også vores børn - kan gøre det!

En vej til et bedre og mere fredeligt åndeligt klima

Jeg tror at sålænge der har fandtes stater og religioner har man kendt til stridigheder og egentlige krige. Mennesker kæmper om magt og indflydelse og det vi ser som sandhed, og intet middel synes for lavt til opnåelse af det.

Men jeg tror også at der er en vej ud af disse stridigheder og konflikter - som ofte starter med personangreb, hvor et eller flere menneskers ærlighed og integritet anfægtes - ved at afpersonalisere kritikken og diskussionerne, hvad enten det er på det politiske eller det religiøse område.

Som læsere af denne blog og min hjemmeside vil vide, så har jeg efterhånden skrevet en del kritiske indlæg, for eksempel om kristendommen og islam.

Men jeg har altid bestræbet mig på ikke at angribe kristne eller muslimer som personer, men derimod blot at kritisere de ideer, der ligger i disse religioner som jeg ser dem. Jeg har altid bestræbt mig på ikke at kritisere mennesker, men ideer.

Jeg har intet mod hverken kristne eller muslimer, men stiller mig skeptisk overfor relig…

Credo

Jeg tror -

hverken på euforien eller dens mørke tvilling, fortvivlelsen, men på glæden imellem. Lukker man euforien ind ad fordøren, lister fortvivlelsen sig ind ad bagdøren.

Jeg tror -

hverken på manien eller tvillingen, depressionen, men på roen i midten.

Jeg tror -

ikke på ekstremer men på midten og balancen.

Jeg tror -

ikke på himmelflugt eller helvedesfart men på Jorden imellem og mennesker og liv og kærlighed.

Jeg tror -

på et skridt ad gangen og ikke på syvmilestøvlers lyskesprængende illusioner.

På denne tro vil jeg leve og dømmes eller frikendes




Kærligheden starter med at elske sig selv

I bitre øjeblikke har jeg kaldt kærligheden en helvedeskraft; jeg kan ikke leve med den og ikke uden. Når jeg elsker bliver jeg sårbar og såres nogle gange dødeligt; uden er jeg som en død.

Men - det slår mig ved læsning af nogle papirer min kone i går havde med hjem fra religionsholdet på Lille Skole for Voksne - et uddrag af Lorna Byrnes, Kærlighed fra Himlen - at der måske er noget, jeg grundlæggende har misforstået i forbindelse med kærlighed.
Måske er kærligheden kun så smertefuld og vi såres kun til døden af den, hvis ikke vi elsker os selv, og derfor er afhængig af andres kærlighed. Vi er ikke herre over andres kærlighed, og derfor fyldes vores kærlighed også med angst - for at miste.
Byrne skriver, at vi af og til lukker kærligheden inde et sted dybt i os når vi såres ved at miste andres kærlighed eller ved at blive skilt, ved dødsfald osv.
Men den er der altid - skriver hun - den kan ikke ødelægges eller forsvinde - kun lukkes ned eller lukkes inde.
For at lukke kærligheden u…

Den islamiske tanke om underkastelse

Ordet Islam betyder underkastelse og muslim betyder en som underkaster sig (under Gud).

Ønsker og kræver Gud underkastelse?

Nej.

Da Gud er en Lysets og kærlighedens Almagt, hverken ønsker eller kræver Han dette. Gud ønsker at vi - i frihed - vil elske Ham og - ligeledes i frihed - vil søge at lutre vores ånd med lysets kerneværdi og essens: Kærligheden.

Den fejlagtige tanke om Guds krav om underkastelse findes også med en nuanceforskel i kristendommen i beretningen om syndefaldet og menneskets ulydighed mod Gud.

Begge religioner gør dog vold på det sandt guddommelige og kræver blind lydighed og underkastelse selv under det absurde, utroværdige og blasfemiske:

At Gud vil straffe os evigt hvis ikke vi underkaster os; hvis ikke vi tror det rigtige (men absurde); at Gud skulle kræve stening eller afhugning af lemmer i visse tilfælde af lovbrud; at vi ved 'at spise Guds kød og drikke Hans blod' kan opnå syndsforladelse; at Gud skulle være blevet menneske og en masse andre tåbelige …

Hvorfor Vandrer mod Lyset er sandhed

I mange år har jeg været i tvivl om Vandrer mod Lysets sandhed og ægthed. Jeg tror det er gået mig sådan, fordi jeg oprindeligt ikke fulgte Agerskovs indledende advarsel - fremsat efter ønske fra den oversanselige verden - om ikke at dømme før alle bogens tanker var gennemtænkt og derefter forelagt min samvittigheds domstol.

Min dom var nok forhastet - dog positiv. Omkring den tid da jeg læste bogen første gang (1987 eller 1988) førtes i Jyllands-Posten en diskussion om værket, og jeg sendte et læserbrev til avisen, uden først at være nået til en sikker bedømmelse. Indlægget blev dog ikke trykt. Selv om min dom var positiv, skulle jeg nok have undladt dette og ladet værket bundfælde sig, indtil min dom var sikker.

Men - nu - så mange år efter - har den Almægtige vist mig, at værket er sandhed. Denne dom er jeg ikke kommet til ved egen kraft eller ved logisk efterprøvelse - men er blevet mig givet som en gave fra Gud. Jeg kan ikke overfor andre bevise værkets sandhed. Måske fordi et be…

Gud Herren - den eneste retmæssige Herre over liv og død

I vores verden forekommer mord, krig og selvmord ofte, alt for ofte.

Nogle tager liv i affekt, nogle efter omhyggelig planlægning, nogle sender tusinder i krig hvor mange dør, andre tager liv af politiske eller religiøse grunde, nogle får, støtter eller udfører provokeret abort.

Alle skal vide, at Gud er den eneste retmæssige Herre over liv og død, og alle liv der tages - af hvilken grund det end måtte være - skal af den grund gives tilbage til Herren.

Dette gælder både for stater, religiøse samfund, politiske organisationer og enkeltpersoner.

Alle skal vide, at det enhver gør mod andre - godt eller ondt - gør vi samtidig mod os selv (karma- og gengældelsesloven, som vi sår skal vi høste).

Derfor bør alle - stater, religiøse, politiske og andre samfund, samt enkeltpersoner - betænke sig meget, før man begår den største og værste af alle forbrydelser - at tage liv (også sit eget).

Alt der tages skal gives tilbage med renter og rentes renter.

Måske tænker nogle: Sikken en nar, han er jo ga…

Den gyldne middelvej

Striden ligger i ekstremerne, freden på halvvejen mellem de to

Denne tanke er inspireret af Buddhas ide om den gyldne middelvej, vejen til sindsro og i sidste ende til Nirvana. 

Lad mig her illustrere tanken kombineret med Buddhas ide og med udgangspunkt i andre og senere tænkere:

Ifølge Spinoza (Ethica ordine geometrico demonstrata) er der i verden en grundliggende, selvberoende substans, hvis yderside i Durants udlægning (Verdens kulturhistorie) er materien og hvis inderside er ånd.

I Hegels dialektiske idealisme (Åndens fænomenologi) udfolder ånden sin historie som en kamp eller stadig overgang mellem ekstremer (fx intellekt overfor følelse som i overgangen mellem oplysningstid og romantik), mens Marx' og Engels dialektiske materialisme angiver en del af udviklingen i materien som en tilsvarende kamp eller overgang mellem forskellige klassers interesser og dominans.

Et billede på den dialektiske idealisme og materialisme er to slagsbrødre, der hiver og slider i det samme tov og…

Kun det stille vand genspejler himlen

Det er bedre at tåle undertrykkelsen, end at søge at fjerne den med vold

Dette gælder både i det indre og det ydre.

Hvis vi søger at tvinge tyranner fra magten ved vold, vil de dukke op andre steder, til andre tider, endnu mere forbitrede og hadefulde.

Tilgiv jeres fjender!

Med den indre og sande kærligheds stilhed kan vi vinde tyrannen for os og drage ham til os, så han aldrig mere går syndens vej.

Ved at føje synd til synd, ved at søge at afkaste syndens åg ved synd, gør vi synden dobbelt.

Hvis vi inddæmmer synden med sand tilgivelse, hvis vi 'bliver som vand' overfor forhindringer og modstand, som det hedder i kinesisk filosofi, vil den sten, der spærrer strømmen langsomt borterodere, og vandet igen strømme frit.

Hvis vi tåler undertrykkelsen og tilgiver, fraregnes det vores gæld i det karmiske regnskab, og vi kan vinde undertrykkeren for os.

Hvis vi søger at bortsprænge undertrykkelsen, lægger det til gælden, og undertrykkeren forhærdes.

Vær i rum med vreden. Søg ikke at und…

Kærlighedens vej

At ville påtvinge andre det gode, er af det onde; den der vil tvinge andre, har forladt lysets, kærlighedens vej

Denne sandhed kan både bruges i en religiøs praksis og forståelse, og i politisk sammenhæng.

Det politiske først: Hvis vi opfatter danske og europæiske værdier som for eksempel frihed, åbenhed, tolerance og respekt for andre og for forskellighed som gode - hvilket vi kan med rette - så bør vi ikke søge at påtvinge andre disse værdier.

Det er meningsløst at ville tvinge andre til frihed.

Hvis vi alligevel forsøger at tvinge det gode frem, vil resultatet være negativt og uden værdi, så længe disse værdier ikke tilegnes selvstændigt og i frihed så de bliver en del af ens indre menneskelighed.

En påtvungen værdi er ingen værdi, fordi den ikke er groet frem i vores eget indre, som huser de menneskelige værdier, og derfor er den ikke vores egen og den bliver hul og udvendig. Selve tvangen vil snarere afskære os fra det gode, end bringe os det, fordi man vil føle sig menneskeligt f…

Den søgende

Den der søger klarhed, styrke og værn for livets storme, bør ikke søge til mennesker, men til Gud.

Den der søger mennesker; hans urolige vande vil aldrig stilles. Kun hos Gud er freden.

Nogle søger de falske profeter, der siger: Freden er hos mig! Men freden er ikke hos dem, kun bedraget, der får vandene til at bruse og overskylle og drukne den søgende.

Nogle søger Jesus og Muhammed; de var ægte profeter - dog ikke fejlfrie - men mennesker fordrejede deres ord, lagde noget til og trak noget fra så kilden blev en bitter drik der ikke stiller men skærper tørsten.

Nogle søger de hellige skrifter, men Gud er ikke i bøger, men i hjertet - helt nær.

Kun hos Gud finder vi Værn, kun Gud stiller den brændende tørst.

Tanker om samfund og individ og den delte ejendomsret

Hvis vi forstår kernen i liberalismen og socialismen som en fundamental forskel i synet på ejendomsretten;

At liberalismen hævder den suveræne private ejendomsret overfor socialismens (eller kommunismens) suveræne kollektive ejendomsret;

Så er der en logisk tredje vej, nemlig i tanken om den delte ejendomsret:

At individet kan og bør tilstedes ret til ejendom, og det samme må tilstedes staten eller samfundet.

Der har gennem tiden været ført ikke så få kampe og konflikter ud fra dette skæringspunkt; snart har man hævdet individets uindskrænkede ret til ejendom, snart har man hævdet det samme men for samfundet.

Resultatet og den praktiske politik har været et stadigt og ukonstruktivt tovtrækkeri og ufred til skade både for individerne og samfundene; et skridt frem og et tilbage.

Hvis vi altså i stedet tilsteder både individ og samfund ret til ejendom - individet for eksempel ejendom over sin arbejdskraft og bolig, samfundet for eksempel ejendom over naturressourcer og infrastruktur - så…

Det bedste og det værste i verden. 10 Teser om værdi

Det næstværste i verden ville være, hvis vi aldrig fik, hvad vi ønsker, det værste hvis vi altid fik hvad vi ønsker, når vi ønsker det

1) Ting får sin værdi efter hvad det koster os at opnå dem.
2)  Hvis ting intet koster, er de værdiløse. Hvis livet og kærligheden ingenting koster, er de uden værdi.

3) Hvis vi aldrig anstrenger os, bliver vi aldrig stærke.

4) Hvis vi pakker andre - for eksempel vores børn - ind i vat, bliver de svage og hjælpeløse overfor livets realiteter.

5) Hvis vi fejt flygter fra livets realiteter, bort fra verden og mennesker, flygter vi fra livet.

6) Hvis alt går vores vej, ender vi i en blindgyde.

7) Hvis Solen aldrig går ned, lærer vi aldrig at finde vej gennem mørke.

8) Hvis ikke vi kender dalen, kender vi heller ikke bjerget.

9) Hvis ikke vi kender til kamp, kender vi heller ikke til hvile.

10) Hvis ikke vi kender mørket, kender vi heller ikke lyset.

(Inspireret af Vandrer mod Lyset, I Ching og podcasten, Philosophize This! af Stephen West, særligt #13, Th…

Den guddommelige etik og gengældelsesloven

Til forskellige tider har gejstlige og andre søgt at begrunde moral og etik i det religiøse, og har samtidig hævdet, at hvis ikke moralen begrundes religiøst, har den intet gyldigt fundament, og moral og i sidste ende samfundet opløses.

Man hævder da fx de ti bud eller de islamiske lovbestemmelser og hævder guddommelig og guddommeligt sanktionerede straffe - jordiske eller evige - ved lovbrud.

Selve disse love begrundes ikke, men det er faktisk muligt at begrunde den virkelige guddommelige etik - som ikke nødvendigvis er identisk med den kristne eller den islamiske eller andre etablerede religioners - den etik som kan udledes af Vandrer mod Lyset, og som jeg tænker mig at også de fleste ikke-troende kan vedkende sig, nemlig den helt enkle:

Ikke at gøre andre ondt - hverken fysisk eller psykisk - fordi det at gøre andre ondt i sagens natur bringer andre lidelse. Vi bør ikke bringe andre lidelse ud fra en forståelse af, hvor ondt det ville gøre på os selv, hvis vi var i den andens sted (…

Derfor er det fornuftigt at være god, og dumt at være ond

Som vi sår, skal vi høste

Den der sår lys, høster lys
Den der sår mørke, høster mørke

Den der sår det gode, høster det gode
Den der sår det onde, høster det onde

Den der sår glæde og lykke, høster glæde og lykke
Den der sår lidelse, høster lidelse

Den der sår kærlighed, høster kærlighed
Den der sår had, høster had

Den der sår fred, høster fred
Den der sår ufred, høster ufred

Fred være med dig!

Doris' sang

disse lænker
søde og ubrydelige
hænger om halsen
de løfter mig
tynger mig
de kalder det kærlighed
hvis jeg går
går jeg i stykker
hvis jeg bliver
dør jeg lidt hver dag

jeg dør hver dag

Thomas Hobbes' Leviathan og den grundlæggende politiske drivkraft mod Verdensstaten

Det er altid koldest og mørkest lige før daggry; Winston Churchill

Den logik der driver argumentet i Thomas Hobbes' Leviathan;

At for at undgå naturtilstandens alles kamp mod alle, må individerne afgive en del af deres magt og frihed til en Suveræn (fx en monark eller et demokratisk styre);

Kan siges at tegne en helt grundlæggende politisk drivkraft, nemlig den der præger en politisk bevægelse mod stadig større politiske enheder og sammenslutninger;

Fra urmenneskets løst sammenhængende flokke under en stærk leder, til egentlige stammer, over byer til nationalstater og videre endnu til alliancer af nationalstater (fx EU).

Denne bevægelse mod stadig større enheder vil formentlig ikke stoppe før vi har en egentlig Verdensstat med en permanent siddende Verdensregering og en permanent arbejdende lovgivende og dømmende global magt, fordi behovet for at undgå en alles kamp mod alle - i starten mellem individer (ifølge Hobbes) og senere mellem nationalstater og alliancer af dem - er aktue…

Tanker om klima

Der synes at være en bred videnskabelig og folkelig konsensus omkring klimaforandringer; at de langt overvejende er menneskeskabte og skyldes udledning af CO2.

Personligt har jeg hørt overbevisende argumenter; både for det nævnte synspunkt og for det skeptiske standpunkt (for det sidste: Jordaksens varierende hældning og Svensmarks sol- og skyteori).

Jeg tror ikke der kan være tvivl om at klimaet ændrer sig og at Jorden bliver varmere; det springende punkt er om det skyldes menneskelig aktivitet og afbrænding af fossile brændsler eller om det hovedsagelig skyldes faktorer uden for vores kontrol.

Jeg er ikke ekspert, så det følgende hvor jeg vil undersøge de mulige motiver til de forskellige meninger - hvis virkeligheden er en anden end eksperter på begge sider hævder - kan kun betragtes som en lægmands overvejelser:

At kul- og olieindustrien har indlysende grunde til at så tvivl om menneskeskabte klimaforandringer er givet.

Men omvendt kan der ligge tungtvejende politiske grunde til a…

Ordets tveæggede sværd. Om kristendom

Siden jeg første gang læste Vandrer mod Lyset for mere end 30 år siden og tidligere endnu: Siden min første åbenbaring af Gud har jeg været anfægtet og dermed i en tilstand af sjæleangst.

For hvad nu hvis kristendommen alligevel var sand, og Vandrer mod Lyset var djævelens værk?

Da Gud havde åbenbaret sig for mig, var jeg ikke i tvivl om Hans eksistens.

Men hvad er sandt?

Lad mig igen forsøge at indkredse hvad kristendom er - idet jeg erkender at der er og kan være mange bud på det - og derefter se, om det er sandheden:

Troen indblæses mennesker ved Guds Ånd eller Ånde (Helligånden) ligesom Gud indblæste Adam og Skriften (Bibelen) ånd og liv (for det sidste: 2. Tim. 3, 16).

Tro føder retfærdighed og frelse (fx Rom. 4, 13-14) og kærlighed. Mennesket frelses ved tro af Ordet (Kristus; Joh. 1, 1-4).

Kristus er vejen, sandheden og livet (Joh. 14, 6), men også en anstødssten vi kan snuble over (Rom. 9, 33), en dumhed og forargelse for tænkende (grækere) og selvretfærdige (jøder) mennesker …

Ny blog om aktiv aldring - også som psykisk sårbar

Jeg har besluttet at oprette en ny blog om aktiv aldring - også som psykisk sårbar.

Jeg tænker at jeg efterhånden har skrevet det jeg har på hjerte af filosofisk, religiøs og skønlitterær art og vil herefter forsøge at dele og inspirere til det, der med en personlig vinkel bærer og skaber livet i det jeg kalder aktiv aldring - også som psykisk sårbar.

Hvordan bevarer vi gløden også når vi er ved at blive gamle og måske har mange ting at slås med?

Hvad bærer - for mig - og for dig?

Jeg vil på den nye blog  - med udgangspunkt i fysisk træning, litteratur, mad, samliv og mere - søge at give nogle svar på det spørgsmål og håber at andre kan finde inspiration til at finde ind til livets bærende kræfter - selv om de sikkert er nogle andre for dig end for mig.

Der er altid et liv og en vej - for mig og for dig!

Svar til prædikeren og Nagarjuna

'Alt er tomhed - verden skabtes af intet - stof og modstof udligner hinanden og giver nul - før det fandtes tiden ikke - tænkerne skriver deres tanker på verdens tomme tavle som i vand, som den elskende skriver sine længsler og drømme på den elskedes tomme tavle - alt er tomhed og jag efter vind - intet består alt skal forgå og vende tilbage til intet - menneskenes glæder og sorger og håb og nederlag, deres liv og deres død - alt udlignes og forgår og giver nul - verden og ånden er vind, en sagte susen af intet - vi er alene i en tom verden fra evighed til evighed fra intet til intet' -

Sådan prædiker Slangen, sådan er dens tale.

Tåber.

Gudsfylde. Med dette ene ord bringer vi Slangen til tavshed. Magten og kærligheden og den varme og trygge og nære og milde Gud.

Vi er ikke alene.

Lyset der breder sig - og mørket der viger

Hvis vi samlæser Vandrer mod Lysets redegørelse for hvordan lyset langsomt begyndte at brede sig fra renaissancen og fremad med en kulturhistorisk oversigt (jeg benytter mig selv primært af Will Durants Verdens kulturhistorie), kan vi hævde denne tanke:

Lyset begyndte at brede sig - og mørket at vige - i kraft af modige mænd og kvinder der vovede offentligt at kritisere det bestående både indenfor religion og politik og videnskab, både indenfor det gejstlige og det verdslige område, og det afgørende var ikke så meget indholdet af fx religionen eller den politiske magts beføjelser og den bestående styreform, som det var krav om frihed til at tænke, tro, tale og ytre sig som man ville.

Dette har sin grund i følgende enkle tanke:

Al tvang virker til skade for den frie ånd og er af det onde, hvorimod frihed gavner ånden og virker til lysets udbredelse og vækst.

Et menneske kan således være kristen eller muslim eller liberalist eller socialist eller naturvidenskabsmand eller andet, og samtid…

Mayas slør

I en del filosofiske og religiøse traditioner findes ideen om en underliggende eller højeste virkelighed bag sanseverdenens skin og fænomener.

Ideen findes således i hinduismen, buddhismen, taoismen, daoismen og med filosofiske medklange hos Platon (hulebilledet), Plotin (det uudsigelige, uerkendelige Ene grundprincip), Kant (Kritik af den rene fornuft; begrebet 'ding-an-sich' og tings tilsynekomst (Erscheinung), 'das ding-fur-uns';  Kant afviser at vi kan erkende tingen i sig selv eller den egentlige virkelighed bag tilsynekomsterne) og Hegel (der i Åndens fænomenologi efter en længere begrebslogisk bevægelse hævder identitet mellem det erkendende subjekt og det erkendte objekt hvilket skulle føre til den absolutte eller egentlige viden; dvs Hegel åbner - modsat Kant - for muligheden af at erkende den underlæggende virkelighed bag alt).

Hvis vi tager Vandrer mod Lyset som udgangspunkt bliver forståelsen noget klarere i forhold til de nævnte traditioner og værkers ofte…

Fader, ske din vilje

Hvad er Guds vilje og hvordan fremmer vi den i verden?

Som med al sandhed kan disse spørgsmål ved første blik synes komplicerede og måske umulige at besvare. Og de kan give rum for endeløse diskussioner og konflikter.

Og dog er det så enkelt: Guds vilje er kærlighed og at vi mennesker søger at elske hinanden (elsk din næste som du elsker dig selv; 3. Mos. 19, 18).

Dette bud kan vel både det søgende, det troende og det gudløse menneske samles om. Jeg tænker at ethvert oprigtigt troende menneske der i håb og tro vender sig mod sin Skaber, under hvilket navn vi end giver Ham, vil kunne godtage buddet og idealet, og at ateisten vil anerkende etikken og rationalet i at elske om ikke andet så ud fra sin egen længsel efter og behov for kærlighed.

Gør mod andre hvad du ønsker andre skal gøre mod dig (Den gyldne Regel).

Så hvis du ønsker at andre skal elske dig, så elsk selv andre mennesker.

Den måde vi bedst kan fremme kærligheden, Guds vilje, i verden er udover det enkelte menneskes indre san…

Menneskets guddommeliggørelse ved Guds nåde i Østkirken

I Mircea Eliades, De religiøse ideers historie, finder vi den ejendommelige tanke om menneskets guddommeliggørelse og frelse ved Guds nåde i Østkirken efter skemaet:

Bøn - mystisk lys - theosis (guddommeliggørelse) (kap. 32, 257)

Denne tanke er ejendommelig fordi man i bibelens syndefaldsmyte læser, at menneskets forsøg på at blive lig Gud netop fører til faldet og uddrivelse af Paradis.

Den virkelige natur af denne 'guddommeliggørelse' forstås da også ved at betragte det 'mystiske lys' som en manifestation af mørket, 'slangen' (kundalini i østlig filosofi og spiritualitet):

En manifestation af mørkets 'lyse' ('lysende') side (se tidligere indlæg om dette her på bloggen).

Vi kan også henvise til tanken om Lucifer ('lysbringeren'; djævelen i hans 'lysende' og bedrageriske skikkelse).

Ved menneskets påståede guddommeliggørelse og frelse ved 'Guds nåde' er der altså grund - også bibelsk - til at betragte dette bedrag som en g…

Den lykkeliges dagbog

Jeg vil lige her gøre opmærksom på et skrift, Den lykkeliges dagbog, som jeg har påbegyndt og som er under stadig udvikling og udarbejdelse.

Her vil man finde dels forsøg på at beskrive og måske løse nogle personlige, eksistentielle problemer, dels tanker af almenmenneskelig betydning.

Man finder skriftet her

Den ene Gud - hvem er Han?

Hvis Gud findes, er Han næppe ringere end et menneske kan forestille sig Ham. Jeg er et menneske, og jeg forestiller mig Gud som denne Lysets og kærlighedens Almagt, som derudover er varm og tryg og nær og mild.

Som sådan har Han også åbenbaret sig for mig - dels gennem Vandrer mod Lyset, dels personligt.

Men den personlige åbenbaring kan selvfølgelig ikke for andre gælde som bevis. Derfor må vi nøjes med her - hvor vi forsøger at forstå noget af Guds natur og hvor vi finder det mest ophøjede og ædle billede af den Almægtige - at se på, hvorvidt opfattelsen af Gud som Lysets og kærlighedens Almagt lader sig læse ud af VmL - som er tilgængelig for alle mennesker - og derpå sammenligne denne opfattelse med jødedommens Jahve, kristendommens Treenige Gud og islams Allah - de mest udbredte monoteistiske religioner.

Vi foretager denne sammenligning udfra tanken om, at hvis der findes en Gud, findes der kun en, og vi gør det med det forbehold, at intet menneskeligt billede og ingen menneskel…

Åndelig intensivering

Som med al åndelig undervisning og vejledning er det sådan - sagt i et billede - at man nok kan vise andre på et kort vejen til et bestemt sted, men selve vejen må man selv gå. Og i det hele taget gælder det, at livet selv er den største pædagog.

I den ånd vil jeg sige lidt om åndens intensivering.

Som det fremgår af Vandrer mod Lyset (Supplement II, no 64) så er der ikke fra Guds side sat nogen øvre grænse for vi børns udvikling.

En del af denne udvikling sker ved det jeg kalder åndens eller åndelig intensivering og kan udtrykkes ved denne korte formel:

Lyset (ånden) intensiveres ved mørkets pres.

Et billede på dette aspekt i vores udvikling kan være at sammenligne det ved kul, der langsomt og ved pres, presses til diamant, og derefter slibes til.

Som det kan forstås heraf, kommer vi ikke sovende til vores udvikling og visdom. Udvikling og visdom kræver eller koster anstrengelse, og vigtigt er især stærk vilje, selvbeherskelse og tålmodighed.

Som det også ses af dette forhold, så har …

Gud eller Slangen

I mange kulturer og i mange tidsaldre har forestillingen om 'altings enhed', 'det mystiske Ene', 'det kosmiske livs enhed' og tanken om 'at alt er Gud' været repræsenteret.

Vi kender det for eksempel fra neolitisk (nyere stenalder) kinesisk kultur (Mircea Eliade De religiøse ideers historie), fra Taoismen (i læren om den højeste uudtrykkelige enhed, tao, hævet over modsætninger som liv/død, godt/ondt), fra hinduismen (læren om den ene sjæl, verdenssjælens enhed og det illusoriske i den individuelle sjæl), fra Plotin (nyplatonikeren der i Enneaderne forsøger at forene klassisk græsk filosofi med kristendommen og hævder 'det uudsigelige Ene' som verdens inderste realitet), fra Spinozas panteisme i Etikken (Ethica ordine geometrico demonstrata), fra nyere men vel mere vulgære værker som Madame de Blavatskys Den hemmelige Lære, fra Martinus' Livets Bog og fra mange andre kilder.

Grundtanken synes at være den, at 'alt er Gud'.

Men denne t…

Guds Åbenbaring

Ifølge de gammeltestamentlige profeter er historien en åbenbaring af Gud (teofani): Det går israelitterne godt, når de adlyder og tilbeder Jahve, og skidt når de vender sig mod andre guder (fx Ba' al) eller iblander deres tro og gudsdyrkelse ka' ananæiske elementer (synkretisme; jf Det gamle Testamente og Mircea Eliade, De religiøse ideers historie 1-4).

Ifølge tanken om intelligent design, åbenbarer Gud sig, eller vi finder beviser for Guds eksistens, i naturen og den tilsyneladende altomfattende formålsbestemmelse (teleologi) vi kan iagttage.

Naturvidenskaben kan modsige denne tanke ved at hævde, at selektion og evolution skaber formålsbestemmelsen, idet kun de bedst egnede overlever og forplanter sig. Formålet er at overleve og sprede sine gener og derfor skabes formålsbestemmelsen - de bedste anlæg og de mest levedygtige individer - ved den overordnede evolution:

Der er et formål (telos) med at vi har tænder, at fugle har vinger, at myrer organiserer sig i modstandsdygtige…

Metode til almindelig berigelse af den menneskelige kultur

Indenfor alle områder af den menneskelige kultur kan den intuitive-inspiratoriske metode, som bliver beskrevet indgående i Vandrer mod Lyset, anvendes med stort udbytte og til almindelig berigelse af kulturen.

Ikke bare indenfor det religiøse område, men også i filosofi, videnskab, kunst, teknologi, politik og flere andre områder vil denne metode kunne yde bidrag, som langt overgår hvad vi ellers kender af kulturprodukter.
For en nærmere beskrivelse af metoden, som ikke er at sammenligne med den såkaldte kanalisering, må henvises til det nævnte værk;

Kort kan det siges her, at metoden består i fx i tankerne at formulere et spørgsmål eller et kunstnerisk, videnskabeligt, filosofisk osv problem, man ønsker oplyst og forklaret med oversanselig bistand eller søger hjælp til i den hensigt at hjælpe eller berige kulturen og sine medmennesker, og derefter lade spørgsmålet eller problemet hvile en tid, hvorved de oversanselige intelligenser får mulighed for at give det efterspurgte; fx ved ta…

Opsats 87; Vejene til Gud

Guds veje er mange og de er uransagelige 

Nogle mener at tro fører til Gud.

Andre mener at viden og indsigt er vejen til Gud og lykken.

Andre igen mener at askese og selvfornægtelse er vejen.

Men lad os ikke skændes om veje. Den der vandrer sin vej i tro og håb vil finde målet.

Nogle mener at kærlighedens veje fører til kærlighedens Gud.

Men lad os ikke skændes om veje og skænde og brænde hinanden fordi vores veje er forskellige.

Lad os ikke ødelægge vores ånd med had og uforsonlighed og forfølgelse.

Lad os vandre i fred og række hånden ud og ønske på gensyn i Paradis!

Opsats 86; Vægtskålene

Ikke på tro men på kærlighed eller mangel på kærlighed skal vi frikendes eller dømmes

Gud er kærlighedens kildes udspring, kærligheden er visdommens kilde.

For at finde kildens udspring må man gå mod strømmen.

Når vi på den måde bevæger os mod udspringet, skyller kildens vand smudset bort og renser sjælen.

Ved kildens udspring står vi rensede, kun iklædt kærlighedens dragt, med sluttet ånd.

Således vinder vi - under renselsens smerte - kærlighedens krone, og den byrde vi bærer undervejs - smudset som vi afklædes og afskylles af kildens levende strøm - den byrde bliver kærlighedens vægt og fylde.

Og således bliver renselsens smerte kærlighedens og livets og salighedens pris.

Det drejer sig mindre om hvor højt kronen og grenene synligt rækker, og mere om hvor dybt roden skjult har fat. Den dybeste rod sætter den smukkeste blomst.

Hvad vejer tungest på vægtskålene?

På tro vil mennesker dømme, på kærlighed vil Gud frikende!

Begreb og fænomen

Både den radikale empirisme (Hume; Locke) og den absolutte idealisme (Kant; Hegel) havner tilsyneladende i umulige filosofiske positioner.

Empirismen - som den er formuleret af Hume (A treatise of human nature) - fordi den ikke - som tidligere skrevet - kan stå for en epistemologisk test af sig selv (vi har ikke noget sanseindtryk af at al erkendelse stammer fra sanseindtryk) og idealismen - som den er formuleret af Kant (Kritik der reinen Vernunft) - fordi analysen havner i den umulige position, at ren a priori erkendelse ikke kan overskride enhver mulig erfaring; altså en erfaringsuafhængig erkendelse der ikke kan overskride enhver mulig erfaring.

Måske skyldes disse epistemologiske blindgyder indtagelse af det ekstreme standpunkt:

Enten, hævdes det, skyldes al erkendelse erfaringen eller sansningen, eller al erkendelse er uafhængig af sansningen eller erfaringen og er rent intellektuel eller skyldes den rene fornuft.

Vi kan se en mulig løsning i en mellemposition:

At vi både erkend…

Kærlighedens evige vej til visdom

I tilknytning til det jeg skrev i indlægget Kærligheden er visdommens kilde vil jeg sige:

At en del filosofiske og religiøse traditioner opstiller et ideal for os mennesker;

For eksempel Buddhismens lære om Nirvana eller de mere kulørte teorier om Kundalini.

Man kan selvfølgelig opfatte disse idealer på forskellig måde, men jeg tror at man let kommer til at tænke eller føle, at livet først rigtig begynder når man har nået idealet eller en eller anden form for perfektion.

Her overfor er læren om kærlighedens evige vej til visdom efter min mening mere virkelighedsnær og livsbekræftende, idet målet her ikke ligger engang ude i en fjern fremtid, men en vej som de fleste mennesker allerede går i og med at de fleste elsker (deres børn, venner, partner, familie osv).

Derudover kan vi også sige, at der intet endemål er på kærlighedens vej, for vi bliver aldrig færdige med at styrke vores kærlighed og vi kan elske stadig dybere og mere inderligt.

Derfor er kærlighedens vej ikke en vej der enga…

Opsats 85; Det ubedragelige Spejl

Sært, som års og årtiers gamle storme stadig sender bølger mod stranden.

Engang troede jeg at kvinder ville have en konge.

Så jeg ville være konge og blev derfor en nar.

Jeg vil stadig være konge.

Jeg er gift og elsket men leder stadig efter kærligheden. Eller bare noget spændende.

Min krop vil stadig i byen og møde den eneste ene, som sidder derhjemme og tænker på, hvornår jeg mon kommer.

Jeg er som Hesses Camenzind, der i en moden alder tænker, at han ligeså godt kan lægge sig ud på engen og udklække drengedrømme.

Men også jeg ser i Gud, Det ubedragelige Spejl. Dette.

Kærligheden er visdommens kilde

Det kærligheden - og med den visdommen - koster os, er dens værdi

I flere værker af Platon efterspørger han hvordan vi mennesker bliver gode og vise; og han ender i Epinomis med en lidt tvivlsom metode: Først og fremmest bliver vi vise gennem viden om tallene (Selve dialogen Epinomis' ægthed er omstridt).

Måske er sandheden langt enklere:

Vi bliver gode og skønne og vise gennem kærlighed, ved at elske, gennem den helt almindelige kærlighed mellem mennesker.

Kærlighed er det godes essens og derfor vejen til åndelig skønhed, godhed og visdom.

Og denne vej - kærlighedens vej til visdom - er evig og aldrig afsluttet. Heldigvis!

Måske behøver vi ikke sindrig videnskab, indviklede meditationsteknikker, vanskeligt tilgængelig filosofi, årelang uddannelse og gudsfrygt for at finde og udtrykke vejen til menneskelig godhed og skønhed og visdom -

Men kun det helt enkle som ethvert barn kan forstå.

'Tilgiv jeres fjender'

Sådan kan man forstå Jesu ord i Luk. 6, 27-42. Jesus siger ordret: 'Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer...tilgiv, så skal I få tilgivelse...osv'.

Vi må altså søge at tilgive andre når de gør os ondt i stedet for at tage hævn.

Hvorfor?

Fordi hvis vi søger hævn, bliver vi som dem, der gjorde os ondt. Vi gør os måske skyldige i en tilsvarende ond handling og dermed fordobler vi det onde i verden. En ond handling bliver til to ved hævn.

Hvis vi derimod søger at tilgive, højner vi vores ånd og fjerner det onde fra verden. Mennesker der før var fjender bliver venner.

Og dermed undgår vi de yderligere onde og fremtidige gerninger, der kan følge af et indgroet fjendskab og had, og sætter venskab og kærlighed i stedet.

Ved hævn ikke alene fordobles det onde således men mangedobles, mens tilgivelse baner vej for kærlighed og dens gerninger.

Dette er også rationalet bag Vandrer mod Lysets indtrængende opfordring til og bøn om at tilgive den dybest faldne, Satan (Ardor):

H…

Metode til reformation af alle verdens religioner

Gud er Lysets og kærlighedens og Livets Almagt og Herre; og Han er derudover et uendelig mildt Væsen

Denne opfattelse har jeg dels fra Vandrer mod Lyset, dels fra personlige åbenbaringer.

Derfor kan vi opstille følgende metode til reformation af alle verdens religioner, for eksempel jødedommen, alle typer kristendom og alle islamiske traditioner:

At filtrere alle religioner og deres tekster, traditioner og praksis gennem dette billede af Gud.

Hvis vi gør det, vil det være klart:

At al forfølgelse af anderledes troende og tænkende - også af dem der ikke tror - er af det onde og ikke er i samklang med den sande Gud.

At al dødsstraf, alle krige, al vold og al fordømmelse og intolerance i Guds navn ligeledes er af det onde og må ophøre.

Hvis disse tanker engang vinder hævd blandt mange, må vi forstå, at de der ikke vil anerkende dette gudsbillede som sandhed og lægge det til grund for deres livsførelse, har ret til frit og uden sanktioner og forfølgelse at tro - eller ikke tro - som de vil.

K…

Opsats 84; To billeder på Buddha

Er livet en flod eller et træ?

Nogle siger: Vi ser mod et indre punkt, indad, jeget, og derved bliver vi blinde for livets flod og hav omkring os, og derved skaber vi hvirvler og uro i floden.

Dette er døden, siger de.

Når vi drejer blikket væk fra punktet og erkender dets væsen og sindets natur ophæves de og vi hensynker i Nirvana.

Og således fordrejede de mesterens liv og ord.

Jeg siger: Det indre punkt, jeget, er alt vi har. I det har livets træ sin rod, og fra det vokser stammen og kronen og blomsten, vandet og befrugtet og næret af kærlighedens flod ved træets fod.

Dette er livet, siger jeg.

Den indre vej

Det lys vi opfordres til at vandre mod i Guds åbenbaring, Vandrer mod Lyset, kan virke abstrakt og diffust; for hvad er lys?

Men det er ikke anderledes end at Lyset er kærligheden. Til det vil jeg sige:

Vandringen mod Lyset er ikke en vandring mod et mål udenfor os, men derimod en vandring indad, idet vi må søge at gøre os selv mere kærlige, tilgivende, milde.

Vandringens mål ligger altså indeni os, ikke uden for os, ultimativt i foreningen ved kærlighed af vores tanke og vilje så vi bliver upåvirkelige af mørket, det onde, i al evighed ('Spørgsmål og Svar II' no 64).

Vi ved fra Vandrer mod Lyset at Gud ikke øver tvang mod nogen, for kun det lys og den kærlighed vi selv kæmper os til, er vores.

Et lys og en kærlighed vi blev tvunget til at antage eller udøve, ville ikke være vores og den ville være uden værdi. Hvis andre tog skridtene for os, ville vi ikke selv blive stærkere. 

Derfor må enhver ved vandringen selv - og i frihed - søge at berige og forædle sin ånd.

Andre kan pe…

Grundkonflikter i det menneskelige sind

Hvis Vandrer mod Lyset er sandhed og vi mennesker både har en fysisk, en astral og en åndelig krop og hjerne, og hvis videre den tolkning af psykoanalysen jeg tidligere har givet her på bloggen er rigtig (Psykoanalyse - en tolkning), så har denne tolkning dog nok alligevel brug for en lille korrektion:

Jeg siger at det spæde barn fødes med en næsten ubegrænset livsdrift (libido), men at det snart møder modstand mod denne stærke libido fra omgivelserne, en modstand eller hæmning som kan sætte sig som neuroser eller 'knuder' i sindet.

Denne opfattelse bør nok nuanceres hvis vi antager - med Vandrer mod Lyset - at mennesket fødes med en moralsk og etisk sans.

Derfor møder den uhæmmede, fysiske livsdrift både ydre og indre modstand (fra omgivelserne og den indre, medfødte etiske og moralske sans), og skaber en modsat strømning i os, dødsdriften, thanatos, og indre konflikt, og dette peger videre mod en grundliggende konflikt i menneskesindet:

Konflikten mellem det fysiske og det ån…