Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra december, 2015

poem

the other side of racism how does the mere sight of the arab or the black person in front of you become this burning spinning ball that without rest frets your heart, you want to talk a little too much a little too kind, that is, you run from the violence he awakens in you, denying it, giving it the opposite face and body, but it is just the other side of racism, so you treat him like a fucking prophet, while he smiles sheepishly, knowing exactly what you think, and so the snake talks with its forked tongue, undisguised racism or political correctness, the same scorn and violence, the same hell of heart

digt

hjernemaskinen åh, fryd at være en bunke gener, saligt at forklare alt om mennesker med et hvis...så...glem alt om ånd, den indre forsinkelse der gør os til mennesker, glem alt om gud og mennesker, her kommer dyret, det har været her længe, hvis det altså ikke var en fornærmelse af dyrene, glem alt om moral og etik og frihed, saligt at være omgivet af mennesker der resolut bestræber sig på at udslette enhver erindring om ånd og at tingene kunne være anderledes hvis vi ville, men det vil vi ikke, saligt velsignet at jage det næste dopaminsus og endorfinrus blindt, dobbelt velsignet at sprede sine gener uanset hvad, glem den kompromisløse hæslighed som mennesker forpester verden med i jagten efter magt og prestige og spredning af generne, i jagten efter sex, glem alt om kærlighed og at alt kunne være anderledes, vi vil ikke, hvornår rejser midtfolket sig, dem mellem fronterne, dem hvis blod gennemvæder jorden og råber til himlen, ikke med våben men med en påmindelse om, at også

digt

I krigen krigen bombefly bombebælter lad kun tåberne slås; de er alle ens de peger på hornene og siger: vi er de hellige, vores er retten! få er de fortvivlende få som er stærke nok til at bære de tungeste våben: de tomme hænder håndfladerne vendt fremad i tilgivelse hænderne vendt mod himlen i tillid og tro mellem skyttegravene står de spottede foragtede sindssyge af smerte og synger II genevekonventionen menneskerettighedserklæringen retsstaten husker du nu kun en besværlig arv fra forfædrene allerede langt væk vi søger at omgå det der blev købt med smerte fædrenes aldrig mere er blevet til nu igen! tolstoj remarque solsjenitsyn I viste os krigen og vi gøs nu fyldes ungdommen igen med de samme fraser tapperhed gør en forskel tjen dit land så blodigt I bliver bedraget hvor langt der er fra de bonede gulve og vinkende flag til dødsravnene og ligene du vader over på slagmarken blodet stanken råddet rædslen bag fraserne denne nøgne sandhed og tragedie: I b