Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra januar, 2013

Skepticisme

Den berømte sokratiske sætning; "det eneste jeg ved er, at jeg ingenting ved", er måske det mest præcise udtryk for skepticismen, som i århundreder har været diskuteret i filosofien; også af en filosof som David Hume. Men ser man nærmere på sætningen, viser det sig at den er en selvmodsigelse. Sætningen lyder altså: "det eneste jeg ved er, at jeg ingenting ved". Men hvordan, kan man så spørge, ved du at du ingenting ved. Du siger jo, at det eneste du ved er, at du ingenting ved, så derfor ved du heller ikke, at du ingenting ved. Sætningen ophæver sig selv. Dette er meget langt fra at være en positiv og sikker definition af viden; hvad kan vi vide, og hvad kan vi ikke vide osv. Men det ser ud til, at skepticismen, dette kors for tanken, i sin mest radikale form blot er en selvmodsigelse.