Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra september, 2016

Viden og etik

Hvad er viden og hvad er dens forbindelse, betydning og værdi - om nogen - for det vi kunne kalde vores indre menneskelighed?Hvad viden egentlig er er der fremkommet en del bud på gennem tiderne. Jeg opfatter viden som viden om noget og dermed om noget værende. 'Det ikke-værende' kan vi ikke have viden om; alene det at formulere begrebet adækvat og præcist er vanskeligt, da ordene 'det' ikke-værende eller 'noget' ikke-værende henviser til noget værende (jf Platons, Sofisten); det ikke-værende kan derfor siges at være et erkendelsesteoretisk grænsebegreb; grænsen for det vi kan have viden om.Eksisterer viden uafhængigt af den menneskelige tanke, eller er viden snarere intimt knyttet (omend ikke nødvendigvis eksklusivt; man forestiller sig fx ofte en alvidende Gud) til den menneskelige tanke? Her fremkommer også spørgsmålet om menneskets evne og ret til at definere hvad fx viden er; er viden det vi bestemmer det til at være (definition), eller fx den måde vi brug…

Doktor Flinqs lykkelige dag

Halløj. Mit navn er Hassan Flinq. Jeg er doktor. Spindoktor. Min kone siger, at jeg er så klog at jeg kan undvære hovedet, og derfor tager jeg det nogle gange med på arbejde, andre gange lader jeg det blive hjemme.Nå, men denne specielle dag mente jeg at jeg ville få brug for det - partiet havde fået en kilden sag som skulle behandles med takt og forsigtighed - så jeg tog det under armen og cyklede den sædvanlige tur ind til Borgen, min arbejdsplads.Undervejs lettede jeg på hatten og nikkede og smilede og hilste på naboer og venner jeg mødte. Alle smilede og hilste igen.Den sag jeg hentyder til gik kort sagt ud på, at partiet, Dansk Islamisk Samling, arrangerede fællesbøn i kældrene på Borgen, og at det vi bad om var 90 mandater. Specielt det sidste var faldet nogle for brystet og sagen var altså - kilden.Jeg havde lagt en klar strategi for pressemødet som vi havde indkaldt til kl 0800, og da jeg var ankommet og så alle de forsamlede journalister, steg mit humør og jeg lettede på hatt…

Breaking News

Helt sensationelt kørte der i går kl 12.31 på samtlige kanaler som Breaking News at der ingen Breaking News var. Kl 12.32 gik det vilde rygte at der var sket noget i Tilst ved Aarhus, og her på kanalen sendte vi straks vores reporter af sted. Men rygtet viste sig at være forkert. Der var absolut intet sket, som en grinende lokal beboer sagde for rullende kamera, og vores udsendte vendte skuffet hjem til stationen. I jagten på nyt vendte vi blikket mod de finansielle markeder - forgæves. Alle kurser var uændrede, ingen var gået fallit og ingen fjendtlige overtagelser havde fundet sted. Der skete absolut intet i finansverdenen. Så vendte vi blikket mod Syrien og Libyen - heller ikke her skete der en pind. Mere og mere desperate kørte vi så den store historie: Der sker intet nogen steder, alt synes enten at være gået i stå eller at gå som det plejer.- Jeg har aldrig oplevet noget lignende, udtalte stationens chef. - Det er så mærkeligt. Jeg føler mig så underlig indeni. Intet bøvl, intet…

Hjernens, hjertets og kroppens kultur

Hos Platon møder vi den tanke, at det gode liv skabes ved harmoni og ligevægt mellem det sjælelige og det kropslige; eller ved harmoni mellem fornuft og krop.Måske skulle man til det føje hjertets betydning for det gode liv. Man kunne måske angive det gode liv som harmoni mellem fornuft, følelse og krop; eller udtrykt anderledes; mellem hjernens, hjertets og kroppens kultur.'Hjertet' bliver jo ofte brugt som billede på kærlighed; eller mere bredt kunne man måske sige, at det vi kalder hjertet i overført betydning er et billede på det etiske og moralske i mennesket.Hvis vi forstår forskellen mellem det etiske og det moralske i os som henholdsvis sansen for godt og ondt i en universel og evig betydning og evnen til at handle ud fra denne sans eller indsigt, og det moralske som en mere tids- og kulturbestemt sans for godt og ondt og evnen til at handle ud fra denne indsigt, så er det gode og værdige liv måske en syntese eller balance mellem det intellektuelle, det fornuftsprægede…

Om tænkning 2

Igennem filosofiens historie har forskellige tænkere forsøgt at finde et sikkert udgangspunkt for tænkningen, fx 'der må have været en første bevæger', 'jeg tænker, altså er jeg', 'verden må have haft en første begyndelse' eller identitetssætningen, 'A=A' og flere andre.Men intet forsøg har været ubestridt og alle forsøg er tilsyneladende strandet på uovervindelige vanskeligheder.Hvorfor?Måske ligger svaret i selve tænkningens natur. Når en tænker foreslår et udgangspunkt, en begyndelse, så er den pågældende tænker så at sige i tanken, udgangspunktet. Men det synes at være tænkningens natur at man derefter så at sige med et billede kan hæve sig over eller betragte udgangspunktet eller den grundlæggende tanke udefra og derved åbnes der mulighed for kritik og usikkerhed om udgangspunktets rigtighed eller rimelighed.Tænkningens natur synes at være netop det; en søgen efter et fast udgangspunkt eller begyndelse ved en grundlæggende antagelse eller aksiom; f…

Opsats 35; Menneskets pest

Dem og os. Vesten mod kommunisterne, kommunisterne mod Vesten. Vest mod Øst og Øst mod Vest.Nazisterne mod alle og alle mod nazisterne.Vesten mod muslimerne og muslimerne mod Vesten.Dem og os. Der er altid nogle der kan oppiske sindene. Fred er et ord og kun et ord.Dem og os. Det er hadets ligning, og hadet er en konstant i krigens ligning, dens igangsættende gnist og brændstof. Sæt selv variablerne ind. Find dem i historien, der er nok at tage af.Når parterne på begge sider accepterer det opdigtede skel og bortlyver den kendsgerning, næsten det eneste vi ved med sikkerhed, at vi alle er mennesker, betyder det had og krig.Lad os dog ikke synke så dybt som til at hade hinanden. Lad os dog ikke skulle høste hadets hæslige helvedesfrugter, døde eller ødelagte liv og den indre krig og lidelse i os selv, plantet og næret af de dræbte brødre og søstres blod.Dem og os.Menneskets ældste svøbe, menneskets pest.

Opsats 34; Det indre og det ydre menneske

Måske havde Platon ret da han skrev, at den ydre, fysiske verden er et billede af en indre, metafysisk verden, det sanselige et billede af det oversanselige.Måske er også det ydre menneske, din krop og dine handlinger et billede af din sjæl, dit indre. Men billeder kan bedrage. Måske bliver du efter dit ydre bedømt som retfærdig, kærlig og god; og det kan være at du er det.Men det kan også være et skinbilled. Spørgsmålet er så: Det kan være at du kan bedrage andre; men kan du også bedrage dig selv? Eller rummer du og alle mennesker et ubedrageligt punkt; et billede på hvordan du gerne vil være, et billede af hvem du længes efter at blive?Hvis ikke du viser hvem du er eller hvordan du gerne vil være, hvis du prøver at bedrage og snyde på vægten; hvordan skal andre så få øje på dig, se dig, elske dig?Hvad er bedragerens lod andet end ensomhed?Men måske skærmer du dit hjerte, dit inderste; ikke for at bedrage men fordi du engang er blevet såret, måske dybt, da du viste dit ansigt.Og så v…

Opsats 33; Døden i dybet

Men altid var der døden som en iskold understrøm i mit sind; for eksempel en varm sommerdag ved stranden engang i min barndom; jeg husker solen som orange måske var den ved at gå ned og så dette dybe gys indeni..Som en rotor i bunden af dybet piskede døden angsten opad i mit sind, jeg prøvede at flygte men der var intet sikkert sted for rædslen..Senere søgte jeg den som en hvile for lidelserne, som en vej til lyset; men præcis det var lidelsen, forbandelsen; at søge fred for lidelsen gennem det der skaber lidelsen, dødens gys; med forrevet sjæl søge mod døden som beskyttelse mod døden, flygte væk fra kroppen mod det evige; dette er lidelsen, sygdommen..Måske er lidelsen, den mentale kortslutning, den onde cirkel dette: Jo mere jeg lider, jo mere længes jeg efter døden og søger den og jo mere lider jeg..Men hvis det er sådan, så er det måske lindring at se denne sammenhæng, så er det måske det der kan standse helvededrotoren på bunden af mit sind, den yderste angst.

Den grundløse helvedesangst

Igennem de snart 30 år jeg har kendt Vandrer mod Lyset har jeg ment, at dette var sandhed. Ikke al sandhed men en god del af den.Men jeg har også været i tvivl. For hvad nu hvis kristendommen eller islam var sandhed og helvede eksisterede og jeg var fortabt fordi jeg troede på noget forkert; noget der så fuldstændig brød med al kendt religion og som stillede sig så afgjort og skarpt mod bla kristendommen?Men i de senere år har jeg opnået mere fred for disse anfægtelser. Ikke af egen kraft men fordi Gud har vist mig noget om, hvem Han egentlig er. Han har vist sig for mig som et uendeligt Væsen, en mild og uendeligt kærlig Gud og Far som jeg ikke har nogen grund til at frygte. En Gud som jeg trygt lægger min sjæl i hænderne på.Jeg kan ikke henvise til mig selv som autoritet med hensyn til hvem og hvad Gud er, hvilket vist ville være temmelig latterligt. Men jeg kan henvise til Gud selv; uden om alle bøger, traditioner og teorier vil jeg henvise til Gud selv og til at ethvert menneske k…

'Dommens dobbelte udgang'

Ifølge Vandrer mod Lyset har enhver ånd en fundamental selvbestemmelsesret forstået på den måde, at når ånden har nået en vis grad af modenhed kan den bestemme om den vil fortsætte sin vandring mod lyset og Gud, eller om den vil lade sig udslette for evigt, hvis den finder, at lidelserne ved vandringen er for store.Det siges i værket, at endnu har ingen valgt denne mulighed.I kristendommen og islam er denne mulighed, dette valg, blevet forvrænget i det, der er blevet kaldt dommens dobbelte udgang; valget mellem Gud eller Satan, frelse eller fortabelse, himmel eller helvede.Det virkelige valg består dog ikke i dette, men derimod i valget mellem det evige liv og den evige død, det evige liv eller udslettelsen. Men ingen behøver være bange for dette valg eller denne mulighed, da det kun er noget vi bliver præsenteret for, som sagt, når vi har nået en vis modenhed, og Gud udsletter os ikke bare sådan lige fordi vi måske i et svagt øjeblik tænker tanken.Kun hvis den modnede sjæl kræver og …