Gå videre til hovedindholdet

Tilgivelsens mening og værdi

Som det vil fremgå ved læsning af Vandrer mod Lyset er værket et kærligheds- og tilgivelsesbudskab fra den oversanselige verden til os mennesker - frembragt under Guds, kærlighedens uendelige Magts, øverste ledelse.

Så lad mig her sige lidt om, hvad tilgivelsens egentlige mening og værdi er og hvorfor den er så vigtig for vores vandring mod lysets og kærlighedens evige salighed:

Ved at tilgive dem der har forbrudt sig mod hver af os i stedet for at søge hævn og være uforsonlige kan vi fritage vores skyldnere fra en del lidelser, de samme lidelser de har bragt os som de ellers hjemfalder til i kraft af gengældelsesloven, og derved vise os som klare afspejlinger af og værdige børn af Gud.

 Hvis ikke denne tanke kan finde rum i vores hjerter og sind, kan måske denne tanke motivere os til barmhjertighed:

At tilgive vore skyldnere ud fra en tanke om den barmhjertighed vi selv ønsker og har brug for i forhold til dem som vi selv forbryder os imod.

 For intet menneske er fejlfrit og vi begår alle fejl, der vil kunne bringe os lidelser (gengældelsesloven), hvis ikke vi møder den barmhjertighed vi selv har brug for når vi fejler.

Derfor:

Tilgiv som du selv ville ønske at møde tilgivelse når du selv fejler.

 Måske er det kernen i Jesu ord: Tilgiv jeres fjender; for i samme mål I tilgiver, vil jeres himmelske Far tilgive jer!

 Og hvis vi som menneskehed ville efterleve dette, ville Jorden blive et bedre sted at leve, og lyset og freden ville fæste varigt bo mellem os.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...
Send en kommentar
Læs mere

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...
6 kommentarer
Læs mere

Tankens subjektivitet og relativitet II

Tanken om at den verden vi sanser og prøver at forstå erkendelsesmæssigt er indhyllet i tåge, at der er et uigennemtrængeligt slør mellem os og verden, og at vi ikke kan erkende verden som den er, men kun som den kommer tilsyne for os, er gammel. Det er ikke kun Kant, der har påpeget dette i sin erkendelsesteori, tanken findes også fx i hinduismen og buddhismen ved tanken om Mayas slør, og tanken findes hos Platon i hans berømte hulelignelse; at vi er som fanger, der er spændt fast dybt i en hule, med blikket rettet mod skygger på væggen, skygger der kastes fra den virkelige verden, ideverdenen, hinsides hulen. Måske kan vi også tolke Platons lignelse sådan, at det er os selv, der kaster skyggerne ved at skygge for den virkelige verden. Det sidste, at det måske er os selv, der kaster skyggerne, peger i retning af den tanke, at sløret måske ikke ligger i verden, men i os, i vores tanke og i selve erkendelsen, ved - som beskrevet i del I - at vi, når vi tænker på noget, fx på 'verden...
Send en kommentar
Læs mere