Gå videre til hovedindholdet

Tilgivelsens mening og værdi

Som det vil fremgå ved læsning af Vandrer mod Lyset er værket et kærligheds- og tilgivelsesbudskab fra den oversanselige verden til os mennesker - frembragt under Guds, kærlighedens uendelige Magts, øverste ledelse.

Så lad mig her sige lidt om, hvad tilgivelsens egentlige mening og værdi er og hvorfor den er så vigtig for vores vandring mod lysets og kærlighedens evige salighed:

Ved at tilgive dem der har forbrudt sig mod hver af os i stedet for at søge hævn og være uforsonlige kan vi fritage vores skyldnere fra en del lidelser, de samme lidelser de har bragt os som de ellers hjemfalder til i kraft af gengældelsesloven, og derved vise os som klare afspejlinger af og værdige børn af Gud.

 Hvis ikke denne tanke kan finde rum i vores hjerter og sind, kan måske denne tanke motivere os til barmhjertighed:

At tilgive vore skyldnere ud fra en tanke om den barmhjertighed vi selv ønsker og har brug for i forhold til dem som vi selv forbryder os imod.

 For intet menneske er fejlfrit og vi begår alle fejl, der vil kunne bringe os lidelser (gengældelsesloven), hvis ikke vi møder den barmhjertighed vi selv har brug for når vi fejler.

Derfor:

Tilgiv som du selv ville ønske at møde tilgivelse når du selv fejler.

 Måske er det kernen i Jesu ord: Tilgiv jeres fjender; for i samme mål I tilgiver, vil jeres himmelske Far tilgive jer!

 Og hvis vi som menneskehed ville efterleve dette, ville Jorden blive et bedre sted at leve, og lyset og freden ville fæste varigt bo mellem os.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst
Send en kommentar
Læs mere