Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra 2017

Verdensgåden og et svar

Længe har jeg søgt; i filosofi, videnskab, religion, litteratur og kunst. Vi danner sindrige systemer; filosofiske, videnskabelige, religiøse; vi søger og somme tider finder vi. Men måske er svaret så simpelt og så nært og tilsyneladende trivielt; vi agter det måske ringe og haster videre gennem verdner; til de yderste galakser eller det inderste rum. Vi søger det der bærer verden og den sikre grund i dybet og det der bærer vores eksistens; og i vores enfoldighed tror vi at svaret er kompliceret og kræver livslang forskning og anstrengelse og smerte. Og måske gør det. Men måske så kun for at skille vankundighedens slagger fra og trække sløret, illusionerne, Maya, fra verdens inderste sandhed: Kærligheden.

Opsats 64; Kærlighed og skygge

Hvis ikke vi kendte livets skygge, ville vi være personer uden dybde, uden vægt, uden skønhed og uden kærlighed og værdighed. Et liv uden kamp, kun evig sol; denne sol ville brænde ubarmhjertigt og som i et mareridt gennemlyse vores intethed: Hvis vi fik alt ville vi intet være. Måske er den dybeste skygge udslettelsens mulighed; måske, og derfor det dybeste perspektiv: Måske er evigt liv kun muligt på baggrund af muligheden for evig død.

Opsats 63; Billedhugger

Som ord der begynder           I et forsøg på at forstå Jeg hugger det overflødige fra stenen            Og resultatet er et mesterværk Eller kitsch eller ligegyldigt Jeg former ord og ord former mig Som en kærlighed der begynder               I et forsøg på at leve Vi hugger det overflødige fra stenen                Og når den slutter Har den dannet en del af vores menneskelighed                  Som et liv der begynder Og leves dag for dag tanke for tanke                   Og når tråden brister Først da er billedet færdigt

Schopenhauer og ulykken

Videre om Schopenhauer: Livet er kamp. Når man sit mål er der kun kedsomhed, stilstand og tomhed tilbage. "Intet er så fatalt for et ideal som dets virkeliggørelse" (Durant om Schopenhauer). Den sultne vil være mæt, den mætte keder sig og længes tilbage til sulten og de fata morgana han så i ørkenen; prægtige slotte, kvinder, lande og universer at erobre. Sådan spotter livet os. Lykkelig den der kæmper, beklagelig den der når sit mål. Stater og imperier fødes af sult og dør i mæthed. "Et folk fødes som stoikere og dør som epikuræere" (Durants Verdens kulturhistorie). De er bygget på sand og febersyner. Sådan spotter livet os. Er det fordi vi tror at livet, lykken, freden er derude et sted; et andet sted i en anden tid, i et andet menneske? Er det fordi vi kæmper det forkerte sted, uden for os selv, og ikke i det der skal og det ene der kan føle lykken og glæden: Vores eget indre? Hvis lykken altid er lige om hjørnet, kommer den aldrig.

Schopenhauer og barbariet

I Die Welt als Wille und Vorstellung (1818) (da. Verden som vilje og forestilling)  giver Arthur Schopenhauer et dystert billede af mennesket: Efter 1700-tallets rationalisme og oplysningstanker hvor fornuften og tankens magt sattes i højsædet svarer Schopenhauer på et tidspunkt hvor revolutionen og råbet om frihed var druknet i blod, terror og tyranni: Nej, mennesket ledes ikke primært af fornuft men først og fremmest af viljen og særligt af viljen til livet; ofte på bekostning af fornuften, etikken og andre mennesker (eller andre levende væsener). Derfor er naturtilstanden alles kamp mod alle (Hobbes; Leviathan) og derfor lurer barbariet altid som de 9/10 dele af isbjerget under overfladen af rationelle ideer som demokrati, menneskerettigheder og selve statstanken. Det er rationelt og ligefrem en naturlov at danne samfund og at afgive en del af sin naturlige magt til en suværen hersker (en konge eller en folkeforsamling) eller at begrænse sin livsudfoldelse inden for rammerne

Kampen mellem lys og mørke

Ethvert lys kan trækkes af mørkets heste og ethvert mørke kan trækkes af lysets heste Denne sætning kan siges at karakterisere væsentlige dele af kampen mellem lyset og mørket, det gode og det onde. Lad os betragte nogle eksempler der kan klare tanken bag: Da Jesus lod sig føde blandt mennesker og trådte frem med sit kærligheds- og fredsbudskab kom et stort lys til verden. Men hans arvtagere - specielt Paulus men også mange følgende kirkens mænd - formørkede det oprindelige og helt enkle budskab, så Jesu Gud - den milde og alle elskende Gud og Far - snart fremstod som en uforståelig og fordømmende Gud, som mennesker kun turde nærme sig i frygt og bæven. Væk var det nære og trygge Gudsforhold som Jesus prædikede idet han citerede Moseloven ('Elsk din næste som dig selv'; 3. Mos. 19, 18; og budet om at elske Gud af hele sit hjerte) og i stedet fik man Pauli (og Luthers) lære om 'frelse ved tro' tilsat frygtelige trusler om evig lidelse i helvede, hvis ikke man b

Herren og myggen (Heretica)

Hvem eller hvad er Gud? Dette spørgsmål har jeg, Baruch Kætteren, altid stillet mig selv. Og jeg er kommet frem til følgende: For mennesket er Gud det ideelle menneske, for trekanten den ideelle trekant, for cirklen den ideelle cirkel - og for tåben den ideelle tåbe. I går ved 19 tiden gik jeg min sædvanlige tur på stranden og lod vinden opfriske mit ansigt og sind. Jeg havde vel tilbagelagt et par km og var altså kommet forbi Pax, danserestauranten, da et sælsomt syn mødte mit blik; Lidt længere henne ad stranden gik en høj, mørkklædt herre. I stedet for et hoved havde han en bog hvis omslag vendte opad som en hat, og hvis sider vendte ned mod halsen og kroppen, og hele tiden bladede eller rettere sagt blæste siderne rundt og i de korte øjeblikke hvor det ikke var tilfældet, lyste forskellige passager i bogen eller 'hovedet' op som fjerne lyn eller kornmod, og ud af munden kom papirstrimler med de således oplyste passager. Om hovedet på manden svirrede utallige myg

Herren og myggen (Metaboli)

Jeg, Benedict d'Esquire Connayson, skal berette noget sælsomt der hændte mig for 13 år, 7 måneder, 15 dage og nætter siden. Læseren må afgøre med sig selv om vanviddet allerede dengang havde grebet mig eller det først kom derefter. Jeg sidder i min celle og har kun 1 stykke papir og ingen pen. Jeg skriver med den gaffel jeg spiste med til aften - og mit blod. Tilgiv hvis skriften ryster: Det var en aften hen ad klokken 18, jeg gik min sædvanlige aftentur, det skumrede og en let regn førtes med vinden fra sydvest. Pludselig ser jeg lidt fremme en underlig mandsperson træde frem omkring et hjørne; manden var iført en sort kappe, en høj sort hat; men det underlige var at han i den højre hånd havde en pisk, i den venstre en rangle. Hans blik henlå i skygge; kun fornemmede jeg en svag glød, en flamme eller et svagt lys i skyggen, hvor hans øjne måtte være. - Kom her, mit barn, sagde han med høj stemme. Jeg studsede men gik nærmere. Jeg vidste ikke rigtig om jeg følte uro eller

Herren og myggen (Satirikon)

Hen ad den sparsomt oplyste promenade gik to herrer i aftenskumringen. Den ene var iført en lang sort kappe, høje støvler og en høj sort hat, hvorpå der var skrevet uforståelige formler - eller var det hieroglyffer; de lyste op et kort øjeblik og forsvandt så og nye kom til syne andre steder for igen at udslukkes. Hans navn var Niels Kvant. Den anden var en lille undersætsig personage med overbid og en lang spids næse; Han var iført en lidt for stor hjemmestrikket orange sweater med et stort blåt  L midt på maven. Den lille gik med let trippende gang ved den høje herres side og forsøgte med besvær at holde trit og stundom trak han i herrens frakkeskøde. - Det er jo indlysende, - L knipsede med fingrene i luften, - logisk, logisk, snit, snit, De har Deres plads her i verden, snit, og jeg støtter Dem ubetinget, u-be-tinget, blot må De sørge for at holde kursen, ikke få overbalance, ikke hælde hovedet hverken til højre eller venstre; Deres store byrde, De bærer den flot, snit,

Herren og myggen (en pastiche)

Hen ad den mørke kun sparsomt oplyste gade gik to herrer ved aftentid, den ene i en elegant frakke med pelskrave og sort cylinder på hovedet, tydeligt irriteret af den anden, en lille undersætsig fremtoning med opstoppernæse, rygende på en cigar som han svingede rundt i luften mens han med besvær fulgte den anden i en let trippende gang og stundom greb den fornemme herre i frakkeskødet. - Blot endnu et ord, Pjotr Stefanovitch, blot et lille ord, en bagatel, jeg støtter Dem absolut, ubetinget, en mand som Dem har sin egen ret, vi andre, nej, hvad siger jeg, jeg er blot et kryb, en, nå, krokodille for eksempel, nej jeg forglemmer mig, en krokodille har også sin ret, sin egenart, sine æh, gode sider, kort sagt, altså; Den lille mand hvis navn rettelig var Ivan Ilyitch Porstagorin hævede sig til ekstase i sin selvfornedrelse, som kunne han ikke stærkt nok dømme og fordømme sig selv; - Altså, kort, en myg, javel! absolut en myg, hvad skulle vel en myg som jeg betyde for en herre med D

Sensommer på Strøget 3

Da jeg var ung foretog jeg nogle studie- og dannelsesrejser til Afrika ud fra den simple tanke, at når man rejser ud i verden, rejser man samtidig ind i sig selv. Indtrykkene fra rejserne har jeg som bekendt samlet i Historier fra de varme lande. Konklusionen i værket og livet er på en måde nedslående; Ja, jeg lærte et og andet om mig selv, men intet særlig interessant; jeg mødte løver og elefanter og bøfler og sorte; Men det mest præcise billede på den ydre og indre rejse fandt jeg en dag jeg mødte et æsel; jeg så ind i dets mørke bundløse blik og så noget som en øjeblikkelig gensidig genkendelse; så gav det sig til at skryde højt og gennemtrængende. Og det flugter godt med en anden ting jeg lærte da jeg indså, at den største lærdom ligger i ægteskabet og den dertil nødvendige selvironi og humoristiske distance (eller nærhed) til livet. Kort sagt: Jeg havde ikke brug for at lære om mig selv, men for at blive gift. Min kone er på mange måder et bemærkelsesværdigt menneske;

Den etiske forædling

Gennem tiden har der været flere eksempler på bestræbelser på at forbedre mennesket. I nyere tid har disse bestræbelser hovedsageligt andraget menneskets fysik og funktionalitet; Skrækeksemplerne er den nazistiske eugenik og i dag diskuteres en mulig forbedring i menneskets funktionalitet gennem medicinsk behandling i form af Ritalin fx til studerende. I Vesten har der været mindre opmærksomhed omkring menneskets etiske forbedring eller med et bedre ord menneskets etiske højnelse eller forædling. I Kina er dette fokus anderledes rodfæstet gennem Konfutzes lære om det gode samfunds forankring i menneskets udrensning og forædling af hjertet. Disse tanker er mere end 2000 år gamle. Vi kan opstille en helt enkel etik og rettesnor for den etiske forædling som ligger i forlængelse af den gamle kinesiske vismands tanker og hovedsageligt uafhængig af tro eller ikke tro baseret på disse tre søjler: 1) At undlade at påføre andre smerte - fysisk og psykisk - ud fra en forståelse af hvor

Grund til optimisme

Det er sikkert rigtigt, at vi mennesker og vores samfund delvis drives af lavere drifter og instinkter; Magtbegær, selvopretholdelse, egennytte, pengebegær, trang til berømmelse osv. Og denne del af den menneskelige natur er vi nødt til at tage højde for ikke mindst når vi søger at opstille idealer og visioner for vores samfund. Mennesket er ingen engel og idealer der bygger på et urealistisk og forskønnet menneskebillede har det med at forvandle os til djævle. Men det er ikke hele sandheden om os. Til alle tider har der lydt en anden stemme blandt mennesker; nogle gange kun som en fjern næsten uhørlig tone, til andre tider stærkere og klarere. Håb. Længsel efter noget bedre. Fred. Når man følger nyhedsstrømmen kan man let tro, at verden er ved at ramle sammen om ørerne på os. Men måske er det rigtigt, at det billede af verden vi ser gennem medierne er et fotografisk negativ af virkeligheden; fordi kun det usædvanlige, det sensationelle og uhørte finder vej til aviser, blogs

Stand up philosopher (eller på ølkassen)

Det siges om den berømte eller berygtede eller ligegyldige filosof Carsten Ploug Olsen at han en dag han havde drukket en kasse øl, vendt den på hovedet og stillet sig op på den forkyndte sandheden til folket: Punkt 1: JEG KRÆVER POLITIK UD AF DET OFFENTLIGE RUM!!! Hvad skal vi med alle disse politikere, disse fedtschnitzler, der kævler og ævler så man ikke kan sove og små børn og fulde folk frygter for dagen i morgen. Det er ingen skam fx at være konservativ, men det må være en privat sag og man behøver ikke at skilte med det! Punkt 2: JEG KRÆVER ABSOLUT TRO PÅ DET GUDDOMMELIGE PRINCIP, EVOLUTIONEN, OG AT ALT, SELV VITTIGHEDERNE, BLIVER BEDRE OG BEDRE!!! Dette er selvindlysende så det gider jeg ikke forsvare eller argumentere for. Punkt 3: JEG KRÆVER ALLE FILOSOFFER OG ANDRE GRINEBIDDERE LAGT PÅ HJUL OG STEJLE OG RISTET OVER SKT HANS BÅLENE OG SENDT TIL BLOKSBJERG SOM STRAF FOR TOTUSIND ÅRS MUNDHUGGERI OG TØRVETRILLERI!!! Punkt 4: JEG KRÆVER ALLE RELIGIØSE STRIDIGHEDER L

Kærlighedens ideal

Ud fra tanken om mellempunktet, sandheden i midten (se indlægget 'Mellempunktet (lysets punkt)', tror jeg det er muligt at opstille et ideal for kærligheden ved at sige, at midt mellem følgende to ekstremer, at gøre sig 1) Uundværlig 2) Overflødig ligger idealet for kærligheden som en gensidig følelse mellem to ligeværdige mennesker. At gøre sig uundværlig vil i denne sammenhæng sige at overtage en svag parts ret og værdighed og fastholde modparten i svaghed på baggrund af hvilken egen styrke og godhed kan glimre så meget mere - i egen indbildning - i stedet for at søge at fremelske den andens styrke og autonomi. At gøre sig selv overflødig - ved på overdreven måde netop at fremelske styrke og autonomi - kan på overfladen ligne ægte og uselvisk kærlighed, men er det ikke reelt, da det selvbillede der ligger bag stadig er den urealistiske forestilling om sig selv som det ophøjede og over alle menneskelige behov hævede menneske - en engel eller helgen. At skubbe et me

Opsats 62; Tro

Jeg er en blomst på marken. Hver morgen åbner jeg bladene og vender kronen mod Solen. Jeg vender mig langsomt i takt med Solens rolige skriden hen over himlen. Jeg drikker lys. Om aftenen lukker jeg mine blade om kronen og hviler, mæt af dagens gang. Eller sådan tror jeg. I virkeligheden er det mig der drejer med kloden, og Solen der er evigt, uforanderligt den samme på samme sted. Det er mig der drejer ned i mørket og sørger over lyset der svinder og forsvinder. Eller sådan tror jeg. I virkeligheden er lyset evigt og uforanderligt på samme sted. Det er kun mig der som alle blomster viger og drejer væk fra lyset, ned i mørket, hvor jeg intet hjem finder. Min plads, mit hjem er ved middag med Solen i zenith. Jeg drømmer i mørket om i morgen ved middag med Solen i zenith at standse klodens gang.

Mellempunktet (Lysets punkt)

I Afhandling om metoden (1637) prøver Descartes at give en metode, angiveligt baseret på en vision han havde engang han lå i vinterkvarter som soldat, som skulle kunne øge den menneskelige erkendelse væsentligt. Så vidt jeg kan se lykkedes det ham dog ikke fuldtud at gøre sin metode anskuelig og forståelig; afhandlingen standser ved eksempler på metoden (heller ikke disse er ganske klare) uden at han formulerer det principielle ved sin metode. Det Descartes mangler er et lys-mørke perspektiv uden hvilket det principielle ikke lader sig forstå og forklare. Det grundliggende perspektiv er, at mørket, det ondes urkraft (jf Vandrer mod Lyset), har to poler; en pol der giver sig udslag i fænomener, der efterligner lyset og en rent sort pol (jf tidligere skriverier om mørkets "lyse" side og dets rent sorte). Disse to poler er ekstremer i et spektrum, hvis mellempunkt er lyset. Vi kan også opfatte det som en linje med to yderpunkter med midte i lyset. Eksempel 1: Forelsk

Ondskabens psykologi

Onde handlinger udspringer ofte af smerte og lidelse. Hvis man handler ondt forøges lidelsen, og derved dannes en ond, selvforstærkende cirkel. Det mest prægnante eksempel på dette har vi i Vandrer mod Lysets beskrivelse af Ardor da han alene i helvede - efter at have inkarneret de øvrige ældste - forbandede alt og alle og hadet dermed kom ind i verden. Psykologisk er der intet uforståeligt i dette. Hans enorme indre lidelse vækkede hadet i hans hjerte, og forbandelserne fødtes af denne lidelse. Vi mennesker kender også til at når vi lider kan vi blive hidsige, opfarende og aggressive og hadefulde. Det ulykkelige er at vores eller Ardors had og hadefulde gerninger ikke lindrer lidelsen men forstærker den. Dermed ikke sagt at al ondskab har rod i smerte og lidelse. Noget kan fx skyldes hovmod; et menneske der føler sig hævet over andre mennesker kan fristes til at mene at man i kraft af denne formodede overlegenhed har ret til at behandle sine medmennesker efter forgodtbefinde

De gode og de onde og menneskedyret

Hvorfor er det ofte sådan, at de bedste mennesker tænker så dårligt om sig selv, mens der ingen ende er på de dårlige menneskers herlighed - i deres egne øjne? Er det fordi de gode og etisk velfunderede mennesker ser det fællesmenneskelige fænomen - det indre menneskedyr - og søger at holde afstand til det, mens onde mennesker ikke ser det, og lever uden afstand til det? Gode mennesker rives af og til op indefra i kampen med det indre menneskedyr, rives op i kampen for at holde afstand til det, mens dårlige mennesker er et med det og tænker og handler som det. Er det derfor at den gamle talemåde; at her i verden græder de gode og de onde ler; er så træffende?

Sammenfatning af en universel og rationel etik - den empatiske etik

Gør godt mod andre som du ønsker andre skal gøre godt mod dig, og undlad at gøre ondt mod andre som du ønsker andre skal undlade det mod dig, og ud fra en forståelse af hvor ondt det ville gøre på dig, hvis du var i den andens sted Den universelle og rationelle etik, uafhængig af tro eller ikke-tro som jeg mener at være nået frem til, kan sammenfattes i disse tre enkle punkter: 1) At behandle nødstedte mennesker som vi selv ville ønske at blive behandlet hvis vi var i samme situation. Dette indbefatter alle lidende, flygtninge, syge, fattige, hjemløse, udstødte osv. 2) At undlade at tilføje andre smerte og lidelse, fysisk eller psykisk, ud fra en forståelse af hvor ondt det ville gøre på os selv hvis vi var i den andens sted. 3) At elske hinanden ud fra vores egen længsel efter og behov for kærlighed, og ud fra en erfaring af hvor godt det gør når vi selv elskes. Disse tre punkter som fungerer både med og uden religiøs bemyndigelse og grundlag mener jeg er etiske forpligtel

Brudstykker og sentenser 3

(Opdateres løbende) 1) Ideer og visdom. Hvis ideer og visdom bliver vigtigere end mennesker kender man skallen men ikke kernen. 2) Sorg. Hvad er den store sorg andet end at lægge sin kerne i en andens kurv så den mangler der hvor den hører til: I dit eget bryst. 3) Kong tse, Tu Fu. Den gamle mand bor i en simpel hytte ved floden for foden af bjerget. Han ser floden strømme - hvorfra, hvortil - han ved det ikke. Men floden strømmer ved dag og ved nat, uden ophør. 4) Skygger. Når skyggerne vokser, vokser kærligheden. Hvad er en kærlighed der kun lever i medgang og sommer og søndag og ellers dør? Ikke kærlighed. Kun ord. 5) Formel. Viden + Kærlighed = Visdom. Nå, måske glemte jeg humor i ligningen.. 6) Systemer. Ethvert system - et samfund, en tro, en politisk ideologi, en videnskab - er som et hus, hvis tilstand ikke så meget beror på sig selv som de mennesker der bor i det. Derfor er menneskets problemer ikke strukturelle, systemiske, men eksistentielle; det vigtigste er ikk

Den guddommelige etik

Grundlaget for den guddommelige etik - at vi skal gøre det gode og undlade det onde - er, at det gode skaber glæde og fred og at det onde skaber lidelse og smerte for andre og os selv. Mig bekendt har alle højere religioner etiske påbud og forbud. Men disse love gives ofte uden forklaring. Men det kan tænkes, at der er de særlige grunde til den guddommelige etik som jeg har anført først i dette indlæg; At det gode skaber glæde og fred for os selv og andre, mens det onde skaber det modsatte. Gud giver ikke de etiske bud uden grund. Han påbyder heller ikke eller forbyder os visse ting for sin egen skyld, fx at vi skal tro noget særligt, men for vores skyld, for at vi ikke skal tilføje andre lidelse men søge at glæde og berige hinanden. Dette kan samtidig siges at være kernepunktet i Guds opdragelse af os; at elske hinanden og ikke hade andre. Ofte har mennesker troet og tror, at Gud kræver en bestemt tro og at Hans bud skal følges under trussel om evig straf hvis vi nægter at

Om frihed og tvang

Kun den frihed der gror frem indefra er bæredygtig og har varig værdi Kan man forestille sig noget mere selvmodsigende end en frihed der søges indført ved tvang? Ikke desto mindre er det det den vestlige verden forsøger med sine militære interventioner mange steder i verden, interventioner der på overfladen og i retorikken handler om eksport af vestlige værdier som frihed og menneskerettigheder - men som reelt handler om egen vinding og magt. Først skal man være opmærksom på at hvis vi truer andre lande militært, så vil ethvert land søge at beskytte sig militært, hvilket med matematisk sikkerhed fører til våbenkapløb og terrorbalance og ufred. De enkelte lande i en verden der regeres af 'den største hammer' vil efterhånden dræne de offentlige kasser da terrorbalancen og dermed udgifterne til militæret skruer opad når spændingerne øges, og potentielt ødelægger dette kapløb nationer og imperier; udover af de rent militære aspekter også på grund af de økonomiske omkostning

Den evige begyndelse

Når det relative vil være absolut, begynder den eskatologiske dødedans I Åndens fænomenologi beskriver Hegel en erkendelsesrejse fra den relative viden til den absolutte; en rejse der sammen med den kristne syndefaldsmyte og med et fortidigt ekko i Upanishaderne og en nutidig efterklang i dele af den moderne spiritualitet kan læses som den vestlige kulturs faustpagt; Når mennesket vil være Gud, vil vide alt og kunne alt, bliver liv til død og vi forvises fra Edens Have. I Hegels værk starter erkendelsesrejsen som sagt med den relative viden; men en viden der umiddelbart opfattes som absolut. Men en uro i begrebet eller erkendelsen viser dette standpunkts fejlagtighed; og individet eller kulturen søger videre, negerer sit standpunkt, og former et nyt (eller en ny skikkelse) drevet af trangen til det absolutte. Det absolutte er altså immanent tilstede i hele bestræbelsen; men det realiseres først ved erkendelse af identitet mellem (det erkendende) subjekt og (det erkendte) objekt

Om at læse politik

I gamle dage dansede mennesker om treenigheden Gud-Søn-Helligånd. I dag danser vi om treenigheden Magt-Penge-Sex. I Leviathan stiller Thomas Hobbes mod slutningen det simple spørgsmål som han tilskriver Cicero: Qui bono? (Hvem gavner det?) for at søge at forstå hvordan visse - som han hævder - falske doktriner havde sneget sig ind i den katolske kirke. Det samme spørgsmål kan stilles når vi søger at forstå dagens politik og de politiske processer: Hvem og hvordan gavner denne udtalelse, dette lovforslag, hvem og hvordan gavner en given politisk aktivitet? Svaret på første del af spørgsmålet er som regel: Det gavner politikeren selv eller partiet eller interesseorganisationen. Hvordan det gavner eller søges at gavne den politiske aktør - herunder hvorfor aktiviteten netop kommer nu, i hvilket medie og hvordan - hører med til afkodningen af den politiske aktivitet. Hvem og hvordan gavner den politiske aktivitet den politiske aktør? Når jeg siger gavner mener jeg: Hvordan styr

Opsats 61; Messiah was here

Engang for længe siden ventede Guds udvalgte folk Messias. De ventede en konge som David der skulle genoprette dette folks storhed og pragt og magt. Så kom han. Men der var et problem: Han sagde: Mit rige er ikke af denne verden. I skuffelse og forargelse klyngede folket ham op på korset. Men det var jo meningen, sådan skulle det ske, sagde nogle så. Og nu venter disse Messias' andet komme. De venter ham i skyerne til horns fanfare i magt og vælde og med ham alle engle. Men, han har været her;  gennem De tre gyldne Frugter. I skuffelse og forargelse vendte Guds udvalgte sig - igen - bort og klyngede ham op - for anden gang. Brødre, søstre, historien gentager sig; hvor længe endnu?

Om at kende mennesker

Alle synes at vide præcis hvad muslimer tænker, tror og vil. Alle synes at vide præcis hvad kvinder er og hvad mænd er. Alle synes at vide alt om hvad børn er og hvordan vi skal behandle dem bedst muligt. Dog; når jeg står overfor en jeg har kendt i mange år fremstår dette menneske altid som en komplet gåde; eller jeg tænker: Hvis jeg ved alt om dette menneske er der noget jeg ikke har forstået. Ja, mere: Når jeg ser ind i mig selv, henligger det meste i en ufremkommelig tåge. Hvem er jeg? Hvorfor tænker og handler jeg som jeg gør? Jeg ved at jeg ofte pynter på sandheden om mig selv, besmykker mine tanker, motiver og handlinger. Ofte forskønner jeg også andre for at undgå konflikt og dennes konsekvenser. Hvem er jeg? Lige så gådefuld og uforståelig som andre. Ting sker. Forståelsen eller det jeg kalder forståelse halter efter som en løvetæmmer efter en undsluppet og fri løve. Hvis jeg fanger den ved jeg ikke om jeg vil kunne beherske den eller den - sandheden - vil

Noget om kærlighed

Skriften, Toraen, Evangeliet og Koranen, siger: Det ene fornødne er tro; dernæst lydighed og underkastelse. Jeg siger: Det ene fornødne er kærlighed. Hvad er kærlighed? Er kærlighed at give den sultne en fisk eller er kærlighed at lære ham at fiske? Er kærlighed at fastholde mennesker i svaghed så vi kan fremstå som den store og glade giver - hvorved vi sætter andre i gæld og vi synes så meget større på den lilles baggrund - eller er det at fremelske styrke? Er kærlighed at ynke den lidende eller er det at lære ham - så vidt muligt - at forebygge sygdom og ved egen kraft styrke sit helbred? Er kærlighed at lade vores egen godhed og kærlighed og storhed glimre på torvet eller er det det skjulte kongelige segl som er præget med Gudshånd i hvert eneste menneskes hjerte unikt og forskelligt for hvert menneske; en kærlighed ikke af navn men af gavn? Er kærlighed ikke når den højre hånd ikke ved hvad den venstre gør? Er kærlighed ikke større end tro, hvis tro adskiller menneske

Lys og mørke

Når lyset søger at gennembryde mørket og sprede det, reagerer mørket med en stigende aktivitet; i samme takt som lyset tager til i styrke, gør mørket det samme. Når jeg her bruger ordene lys og mørke er det ikke som dagslys og nattemørke men derimod i samme forstand som Vandrer mod Lyset bruger disse ord; dvs som en betegnelse for de to urkræfter, det gode og det onde. Et billede på det forhold jeg prøver at beskrive her; mørkets, det ondes, gradvist stigende aktivitet som følge af en stigende aktivitet i Lyset, det gode, er et punkt som idet lyset søger derind, søger at sprede mørket i et bestemt punkt, så søger mørket blindt mod det samme punkt og søger derved, som en strøm eller en flod, at standse lyset og erobre punktet før lyset definitivt bryder igennem og erobrer det. Idet lysets bevidste stråler rammer et mørkepunkt vågner mørket, tager til, indtil et vist punkt hvor lyset, forhåbentlig, erobrer det punkt hvor der før var mørke. Hvis lyset formår at erobre punktet tilb

Gud, den uendelige kærligheds Almagt

Som bekendt hævder både kristendommen og islam fortabelsens mulighed. Men harmonerer dette med opfattelsen af Gud som den Højeste, den uendelige kærligheds Almagt? Hvis denne opfattelse af Gud er rigtig, så lad os tage en parallel til rent jordiske forhold: Lad os forestille os en kærlig far eller mor som elsker deres barn eller børn af hele deres hjerte. De ønsker kun godt for barnet og vil gøre alt for det. Men dette barn eller disse børn vender sig væk fra farens eller morens kærlighed og trygge hjem og turer rundt og begår frygtelige forbrydelser og vil ikke have noget med forældrene at gøre. Hvordan vil nu disse forældre reagere? Vil de gøre dette: Straffe barnet med frygtelige lidelser, torturerer det uden ende og fordømme barnet helt og aldeles og opgive det? Eller vil de sørge dybt og inderligt og med alt hvad de har i sig af varme og kærlighed søge at bringe barnet hjem til tryghed og fred og søge at vinde det mistede barn tilbage til deres omsorg og værn? Men hvis

Den frie tanke og den frie vilje

Den frie tanke og den frie vilje betinger det evige livs værdi og gør åndelige værdier til åndens umistelige ejendom Som jeg har skrevet en del om er Gud den uendelige kærligheds Almagt; en Gud vi ingen grund har til at frygte men al grund til at ære og elske; en fuldkommen tryg og varm og nær Gud og Far. Men udover at være en sådan fuldkommen Gud er Han også en myndig Gud, der stiller krav til os, Hans børn. Han kræver at vi søger at højne og forædle vores personlighed, vores ånd, kræver at vi søger i tanke og handling at vandre mod Lyset, det gode, kærligheden. Derfor har Han givet hver af os en fri tanke og en fri vilje ved hjælp af hvilke vi skal udvikle og berige vores personlighed. Men Gud tvinger os ikke til at søge indsigt og sandhed og Han tvinger os ikke til at gøre det gode, kærlighedens gerninger. Og der er ingen evig straf hvis vi falder for det onde eller nægter at vandre mod Lyset. Hvis vi falder for det onde er der kun midlertidige konsekvenser; enten gennem s

Opsats 60; Herre og slave

drømme om magt, drømmes af slaver. drømme om rigdom, drømmes af fattige. drømme om berømmelse, drømmes af usete; Det starter ved undfangelsen; allerede her lærer det der skal blive os at møve de andre. Den hurtigste og stærkeste sædcelle bliver sammen med ægget til. Livet som konkurrence og udskilningsløb. Noget af det første vi ofrer er vores menneskelighed, hvis menneskelighed er varme og empati og evnen til at elske. Senere, i skolen, på uddannelsen, på arbejdet, lærer vi at blive eller ville være nummer 1, koste hvad det vil. Og det koster og der er kun en nummer 1. Er den menneskelige drøm drømmen om umenneskelighed? Hvorfor taber vi så ofte menneskeligt når vi vinder magt, rigdom og berømmelse? Hvad hjælper det at køre Ferrari hvis man er et røvhul? De siger at mennesker drømmer om kærlighed. Men den ofrer vi på vejen mod toppen. På toppen køber vi kærlighed - ludere. Der kender vi kun magtens, rigdommens og berømmelsens sprog, siddende på bunken af knogler af de

Fra mediernes verden

Det unormale er det normale i mediernes verden; Hvis det er rigtigt at kun det sjældne, det spektakulære, det uhørte og sensationelle finder vej til netaviser, tv, blogs, sociale medier osv så er konklusionen at det går rigtig godt. Hvis det er det usædvanlige og uhørte og sensationelle, det som skiller sig ud, der bliver vist i medier - død, ulykke og elendighed - så er normen fred og harmoni og gode liv. Måske præsenterer medierne ikke virkeligheden men et fotografisk negativ af den. Hvem har sidst hørt en nyhed præsenteret: Ærlig mand set i Kalundborg i dag; Fred og ingen fare i Frankrig; kvinde med orden i økonomien taler ud; ingen blev i dag massakreret og stegt og spist som vildt i Holbæk.. Medierne er fulde af krig, nød, katastrofer, vold - det vækker opsigt fordi det er så sjældent og uhørt og skaber en masse klik og gisp og hændervriden. Derfor: Det går godt så længe krig og vold og nød og katastrofer kan få os til at spærre øjnene op og det ikke er blevet så norma

Opsats 59; Kristendommen

De siger at de ved Ånden bekender at Jesus er Kristus, vor Frelser Gud og Herre. De siger at Kristus var før tiden og at alt er skabt ved ham og alt er underlagt ham. De siger at ved Kristus skal vi ved Ånden frelses eller dømmes. Tåbelige tanker!   Ser I ikke hvor lille Kristus er overfor Gud den Almægtige, ser I ikke hvor lille - om end rig - hans kærlighed er sammenlignet med den Almægtiges, den uendelige kærligheds Almagt? Ser I ikke hvor spottende det er at hævde Guds død på korset og kødelige opstandelse? Hvordan kan I finde rum i jeres tanke og hjerte til tanken om Guds kødelige inkarnation? Hvordan kan I på den måde spotte den Gud hvis billede I bærer i jeres hjerter? Sandelig, vildførte er I, dog uskyldigt. Men - tåbens krogede vej er ret i hans egne øjne. Så vælg da den vej, selv om den burde være fortid og glemt af alle. Fortsæt med at vandre den vej løgnens far gav jer mens han stadig kæmpede mod jer. Eller slip de gamle løgne og fantasier og slå ind på tilgiv

Opsats 58; Koranen

Pulserende, vibrerende, hypnotisk Hæver de sataniske vers sig i et svæv Frygt Gud og underkast dig at du ikke som alle vantro skal blive brændsel for Ilden! Og gennem tågen gennem skriftens mørke vand Ser jeg Guds sorgfulde blik Frygt ikke, hvisker Han Kom til mig, kom frit Jeg vil give dig fred og hvile Så mange løgne der siges om Den Almægtige så mange frygtelige ting Frygt ikke!

Opsats 57; Hydra

Se, denne unge kvinde med knust sind og tomme hænder. Hendes sind er som hydraen. For hvert hoved hun hukker af uhyret vokser to nye frem. Se, denne unge kvinde, se marken, hjertet brænde og efterlade det sort, udbrændt, dødt. Men se, efter branden er jorden frugtbar og fuld af næring og klar til udsæden; kun det der betyder noget bliver tilbage. Se, det overflødige brændes væk; hvedekornet lægges i jorden og dør for at kunne spire og give liv. Jo dybere det lægges, jo stærkere dets rod, jo rigere kerne og frugt. Se, det ukuelige liv finde vej gennem tilintetgørelse til selv det mørkeste sind og give fred til det forpinte og urolige hjerte. Se hydraen dø og hun leve.

Sensommer på Strøget 2

Halløj. Det er mig igen. Jeg glemte helt at præsentere min bror og svigerinde. Vi kan godt lide at tage en spadseretur på Strøget om søndagen, skridte jordene af så at sige, og tale om løst og fast og hvad der falder os ind. Min bror, Benny, er passioneret pinsekristen. Jeg synes at han er lidt vel hellig. Jeg kan godt lide ham, men i tro er vi ikke enige. Jeg har lagt mærke til, at hver gang jeg selv pudser glorien, bliver den så glat at den glider ned i øjnene. Benny er udover sin tro optaget af styrketræning og indehaver af eget slagteriudsalg, Store Bøffer. Ebba, hans kone og altså min svigerinde, er professor i raketfysik. Hold op, når hun og min kone ruller sig ud. Du husker måske at min kone er atomfysiker; du skulle høre dem sammen. Det er som at høre paven prøve at omvende Osama Bin Laden da han levede. Vi, Benny og jeg, får ikke et ben til jorden. Ebba skaber midler til at udforske rummet med dets svimlende dimensioner i tid og rum mens Erna, min kone, søger indad t

Tankens natur

Ved hjernescanninger kan det påvises, at når vi tænker, foregår der blodgennemstrømning gennem visse centrer i hjernen, og gængs hjerneforskning og - teori opererer med forekomsten af neurotransmittere og elektriske impulser i hjernen. Men hvordan forklarer man egentlig overgangen fra kemisk eller elektrisk aktivitet til det vi oplever som bevidste tanker om fx livet og døden, om jobmuligheder og karriere, tanker om dem vi holder af, om fremtiden eller fortiden osv? Er forholdet det at når de og de impulser eller kemiske reaktioner finder sted i hjernen, så oplever vi det som de og de bevidste tanker, eller er det ikke snarere sådan, at vi selv igangsætter tankerne bevidst, hvorefter man kan påvise visse aktiviteter i hjernen; at altså de bevidste tanker igangsættes af vores jeg eller bevidsthed eller personlighed, hvorefter aktivitet kan måles som elektrisk eller kemisk aktivitet i hjernen? Hvis det er sådan så synes vores tanke at være af ikke-fysisk, - kemisk eller - elektrisk

Vandrer mod Lyset

Hvis Vandrer mod Lyset er sandhed kan vi blandt andet forstå:  At livet er det bedste og døden det værste. Livet er i ånden, døden er i kroppen. Mennesket er helt uden skyld i at døden kom ind i verden. For det bærer de ældste og den ældste det fulde ansvar, og det er en af de mange ting vi bør søge at tilgive dem. Vi kan ikke helt forstå livet (dermed mener jeg det åndelige, evige liv) og vi kan ikke overvinde døden. Det kan kun Gud. Mennesket er ikke underlagt 'arvesynden' men kan afsvække dødens magt i verden ved at tilgive de ældste og alle der forbryder sig mod os. Mennesket er eksistentielt uskyldigt og ikke vi men de ældste har brug for Guds og menneskers tilgivelse. Gud straffer ikke og slet ikke noget vi ingen skyld har i. Gud kender os og ved hvor svært og ofte lidelsesfuldt livet er. Gud er med os i alt og Han omfatter alle med sin uendelige kærlighed. Han kender os og kender vores inderste for Han har skabt os. Det er ikke Guds vilje at vi skal lide, o

Opsats 56; Vandrer mod Lyset

Nogle siger at det at gå er et stadig afværget fald. Eller idet vi vil skabes vejen skridt for skridt under vores fødder. Nogle siger at det er en glæde at være faret vild, så længe man er faret vild i den rigtige retning. Andre udmåler vejen fra start til slut og fraviger ikke en tomme og kommer ingen vegne. Nogle forbander vejens længde og byrderne og segner. Andre ranker viljen og tænker at jo tungere byrde jo fastere skridt og jo dybere aftryk. Ingen kender vejen. Vi finder den mens vi går. Og det er livet.

Åndelig vækst 2

Nogle tror at åndelig vækst kun kan nås gennem meditation og årelange studier af filosofiske og religiøse skrifter og kun kan formidles af præster eller såkaldte clairvoyante eller guruer med 12 cylindrede forklaringer på alt; Når sandheden dog er så enkel: Kærlighed. 'Elsk din næste som dig selv' (3. Mos 19, 18); mere behøver vi ikke. Men kærlighedens vej er også en evig vej; idet vi vil gå ad den vej, skabes vejen under vores fødder gennem mørke og over afgrunde; Som en bro over og gennem alt lyser kærligheden vej til Gud. Mere behøver vi ikke. Præster og præsters slags er som kejseren, der klæder sig i - ingenting. Sammen kan de kun håbe og bede til at ingen opdager - sandheden.

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente. Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt; For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vi

Opsats 55; Korset og halvmånen og vejen

Se,- siger de store profeter,- her er vejen, kærlighedens vej. -, og,- skynder de sig at tilføje,- hvis ikke I følger den, vil Herren torturere jer evigt. Hvor sært at Gud og mennesker og mennesker indbyrdes kriges og strides og maltrakterer hinanden af - kærlighed; hvor sært at kærlighedens vej er blevet en universel menneskekværn og slagtehus. Kværnens motor er tanken om den ene vej for alle; se trængslen ved porten; mennesker bliver klemt og tilintetgjort under gensidige fordømmelser og forbandelser. De glemmer at kærlighedens vej er forskellig for hvert menneske; kærligheden; i sig selv uendelig og uudgrundelig; hvem har loddet dens dyb; hvem kender den tilbunds; kærligheden; denne bro over mørket, dette uudgrundelige blik i dybet og på tinden.

Etisk læresætning

Tidligere har jeg formuleret en sætning som jeg mener kan bruges overfor mennesker i nød; Behandl mennesker i nød som du selv ville ønske at blive behandlet, hvis du var i samme situation Denne sætning kan opfattes som en variant af det der kaldes Den gyldne Regel; Gør mod andre som du ønsker andre skal gøre mod dig; Eller en variant af næstekærlighedsbuddet; Elsk din næste som du elsker dig selv (3. Mos. 19, 18). Den oprindelige sætning kan generaliseres så den ikke kun omfatter mennesker i nød men alle som en etisk regel, der syntetiserer de her nævnte sætninger: Gør mod din næste som du selv ville ønske at han skulle gøre mod dig hvis du var i hans situation

Angsten for døden

- Angsten for døden gør os til slaver (Montaigne) Hvis Montaigne har ret i denne tanke, så er konsekvensen, at at overvinde angsten for døden gør os frie. Et andet sted siger han, at det ikke så meget er tingene selv (fx døden), der påvirker os som vores opfattelse af dem. Angsten for døden kan have flere kilder. Der er et evolutionært aspekt og et religiøst aspekt; samtidig kan der også være en areligiøs kilde til angsten. Først det evolutionære aspekt: Det kan tænkes, at det evolutionært er en fordel at frygte døden; for det man frygter vil man typisk søge at undgå. Derfor vil angsten i nogle tilfælde forlænge livet og sandsynliggøre en videre formering, hvor også angsten kan nedarves udover den blotte overlevelse; I andre tilfælde vil angsten tværtimod forkorte livet, og derved undgå formering og nedarving af angsten; Fordi den menneskelige psyke nogle gange netop drages af det vi frygter; som et menneske med tandpine vil søge den syge tand med tungen. Det religiøse

Paradigmer i vestlig tænkning og videnskab

Enhver tid i menneskets historie er mangetydig med mange stemmer, opfattelser og overbevisninger. Og hver verdensdel rummer sin særlige stemme og tanker. Det er først når et nyt syn på virkeligheden bryder frem, at det gamle bliver synligt og får navn - som en dal først bliver synlig i sin helhed fra et bjerg. Når man derfor snakker om fx antikken og antikkens filosofiske og videnskabelige paradigme, det statiske verdensbillede som det kommer til udtryk hos Platon, med den evige, uforanderlige ideernes verden bag den synlige verden, som kun er skygger af den virkelige ideverden, er det eftertiden der har givet det navn ud fra den indflydelse netop denne tænker havde og fik. Typisk for det statiske verdensbillede er den deduktive tænkning; ud fra det almene billede af virkeligheden søger man at forstå det specielle, fænomenerne. Med den vestlige naturvidenskabs frembrud i 1500-1600 tallet med dets mekaniske og dynamiske verdensbillede, verden set som maskine eller urværk, sker d

Relativismens umulighed, absolutismens nødvendighed

Hvis relativisme er at hævde, at der ingen absolutte sandheder findes, så ophæver den sig selv. For dermed hævdes som en absolut sandhed, at der ingen absolutte sandheder findes. Derfor må der findes absolutte sandheder. Den europæiske filosofis historie kan siges at være en søgen efter det absolutte og en sikker grund for erkendelsen. Ingen har mig bekendt dog formået at identificere og formulere dette grundlag. Det eneste vi kan sige - uden at havne i selvmodsigelser - er at det må findes. Og måske er grundlaget og den første begyndelse netop denne tanke; at grundlaget findes; en åben tanke og en begyndelse på en eftersøgning og identificering af det grundlag som må findes.

digt

you need her like a drug; U2 dybere end kærlighed duften af din hud dit lange hår hvirvler i dans du i hver celle du ligger i solen med udslået hår drikker mælk skygger kryber langs murene hunde drikker din sved dit øje gnistrende sort fugle pirker med næbbet i sand solen synker sand på din hud natten stiger fra havets bund

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (5)

Et bærende argument for tanken om det fordelagtige ved en Verdensregering er som tidligere anført Emery Reves tanke om, at jo flere punkter (suværene regeringer) hvorfra der opstilles normer for lov og ret, jo større er risikoen for krig og konflikt. Hans tanke kan låne støtte fra et centralt værk i politisk filosofi, Thomas Hobbes' Leviathan. I Hobbes' værk argumenteres det, at for at undgå naturtilstandens alles krig mod alle, må man indgå en kontrakt med en Suværen (hersker; fx en monark eller en demokratisk valgt leder) som overdrages magten (om nødvendigt bakket op med vold; volds- eller magtmonopolet) for at sikre borgernes sikkerhed og idet alle opgiver en del af sin frihed netop for at undgå naturtilstandens kaos. Hvis - mener Hobbes - der er mere end en Suværen har vi borgerkrigen og dermed naturtilstandens kaos til skade for alle. Overført på nutiden så lever vi i en globaliseret verden men med mange suværene nationalstater. Dette svarer til Hobbes' mareri

Intuitiv tænkning

Søg, og I skal finde Descartes skal efter sigende have haft en vision der gav ham en metode til at udvide den menneskelige erkendelse betydeligt. Men efter hvad jeg kan se, lykkedes det ham ikke at videreformidle sin vision og metode. Hans oplevelse kan dog inspirere til spørgsmålet: Ikke hvad, men hvordan skal vi tænke for at opnå mest mulig og mest sikker erkendelse? Findes der en metode, der kan bruges både til objektiv og subjektiv, videnskabelig og personlig erkendelse? Hidtil har man søgt gennem logikken at nå til viden og erkendelse. Men der findes en anden metode, som kan yde langt mere end den logiske erkendelse og metode. Denne metode er beskrevet i Vandrer mod Lyset og kan kaldes den intuitive metode. Den intuitive metode er meget enkel og kan bruges både til videnskabelig og til personlig erkendelse. Metoden består i at søge at formulere et givent problem og så i et stykke tid (nogle gange sekunder, andre gange timer eller længere) undlade at beskæftige sig

Liberalisme og socialisme

Så vidt jeg ved, er udgangspunktet for både Adam Smiths (Wealth of Nations) og Karl Marx' (Das Kapital) det samme: Det uregulerede kapitalistiske marked. De to analyser ender som bekendt med vidt forskellige resultater: Smith hævder, at idet alle søger sine egne interesser og forfølger egne mål, vil det samlede resultat blive samfundenes rigdom og det fælles bedste ('den usynlige hånd'). Nej, siger Marx; det uregulerede marked vil føre til ekstrem rigdom for de få og ekstrem fattigdom for de mange, og resultatet vil uundgåeligt være social uro, opstand og revolution, hvor de mange med magt vil tage fra de få. I det ene tilfælde er det uregulerede marked altså et ideal, i det andet tilfælde kimen til undergang. Det der blandt andet skiller de to analyser er synet på ejendomsretten. I Smiths tilfælde er ejendomsretten uindskrænket, i Marx' tilfælde noget der bør afskaffes (den private ejendomsret). Måske er hovedproblemet magtmonopolet; at i Smiths tilfælde al ø