Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra marts, 2012

Fremtiden

Der er så vidt jeg kan se meget der tyder på, at det der tales om i "Spørgsmål og Svar II" no 72 angående de inkarnerede Yngstes kapacitet nu er blevet sådan, at de Yngste kun inkarnerer med en intelligens, der ligger i niveau med eller lidt over den fremskredne menneskeånds.

Det er jo klart, at de danske teologer og kirkemænd omkring det tidspunkt der tales om i no 72 ikke tog en positiv stilling til "Vandrer mod Lyset!" og tilhørende skrifter. Fra den kant hørte vi intet.

Samtidig er "Vandrer mod Lyset!" siden blevet sendt i de relevante oversættelser til andre landes kirkelige myndigheder - dog uden positivt resultat. Kirkesporet synes udtømt.

Derfor må det mest sandsynlige være, at den udviklingslinje, som blev afbrudt med de Ældstes egenmægtige inkarnationer for ca 14 000 år siden, nu fortsættes.

Det betyder måske, at vi mennesker kommer til at vandre en lidt længere vej end det strengt taget var nødvendigt. Geniernes tid er måske forbi. Jeg synes, a…

Muren

Lige siden "Vandrer mod Lyset!" udkom første gang i 1920 har værket i den brede offentlighed været omgærdet af en mur af tavshed. Allerede Johanne og Michael Agerskov, modtageren og udgiveren af værket, talte om denne tilsyneladende uigennemtrængelige mur.

Der er nok ingen tvivl om, at denne mur er skabt af den Ældstes forbandelser. Men i takt med at flere og flere bliver stillet overfor tilgivelsesspørgsmålet gennem værket, den mulige tilgivelse af den Ældste, Ardor (Satan), og efterhånden som flere og flere formår at fatte medlidenhed med ham og tilgive ham, vil denne mur langsomt erodere, og lyset vil til sidst, som en parallel til Berlinmurens fald, bryde igennem.

Da der ikke er nogen central organisation bag værket, er det svært at vide, hvor langt vi er i dén proces. Men lyset arbejder stille og roligt hen mod målet; engang vil også denne mur falde, og mennesker kan vågne op efter millioner af års lidelse, mørke og uvidenhed.

En sammenhængende fortælling

Den krise som lektor i politisk økonomi ved RUC, Peter Nielsen, formulerer i Dagbladet Information d. 15. marts 2012 for socialdemokratismen kan med nogen ret siges at være en værdikrise. Jeg hæfter mig især ved slutningen:

"Vi står i en umulig situation, hvor vi er kastet ind i et nyt århundrede med en følelse af, at der hverken er en vej frem eller tilbage. På få år har vi udtømt århundreders politiske og kulturelle ressourcer, samtidig med at den samfundsmæssige krisetilstand er blevet dybere."


På en måde er det en krise i hele den vestlige verdens, ja den globale verdens, samlede værdigrundlag og den er kommet på et tidspunkt, hvor vi måske er ved at støde mod de miljømæssige, menneskelige og sociale grænser for den vækst, der bærer det herskende nyliberale samfundssyn. Mennesker synes rådvilde over denne omfattende krise, en økonomisk, menneskelig, social, miljømæssig og global krise.


Det kan se ud som om, at Peter Nielsen har ret: Langsomt er vores værdier, selve vores ek…

Den religiøse eksklusivitet

I den udstrækning den vestlige kultur bygger på kristendommen, må man sige, at den bygger på en vrangforestilling. Og denne vrangforestilling er ikke uskyldig eller ligegyldig al den stund, at den stadig lever og skaber konflikter.

Kristendommen og med den de gængse verdensreligioner måske fraregnet buddhismen (i den udstrækning buddhismen er en religion) er konfliktskabende, fordi de deler menneskeheden op i "dem og os" - de frelste og de fortabte. Det er en krig i vores hoveder, krigen starter her, og den religiøse eksklusivitet, dem-og-os logikken sender vedvarende chokbølger ned gennem den menneskelige verden, og skaber social, etnisk og international eksklusion og decideret krig.

Den religiøse eksklusivitet, at nogle skulle være særligt begunstigede hos Gud frem for andre, er den måske mest ødelæggende religiøse og kulturelle vrangforestilling verden har fostret. Den har til alle tider legitimeret overgreb, vold, drab, eksklusion og krig mod "de vantro".

Den e…

Tre nye digte

Tone

jeg synger
variationer over en grundtone
som meget længe har været smerte
men grundtonen forandres
når blødningen stopper
den bliver lysere og dybere
men dybest nede løber en tone
der kun forandres måske to gange i evigheden;
når du forenes med din elskede
og når din ånd bliver hel
denne tone er Guds tone
uhørt og uforstået af mennesker

Sang

Sangen begyndte
for ukendte evigheder siden
en digter kan tilnærme sig den
men aldrig nå den helt
den er i verden
og dog udenfor verden
hør!
Han synger
jeg hører den
og forstår den
og forstår den ikke
Hans sang bærer barnet
trygt mod Hjemmet
hør!
Han synger
min sjæl svarer
men jeg forstår det ikke
kan ikke tyde sangen
og dog forstår jeg
hør!
Han kalder
vi forstår det
og forstår det ikke
vi svarer Ham
men forstår det ikke
og forstår det dog

Gåde

jeg står for foden af et uendeligt bjerg
et uendeligt dyb
min sjæl bliver stille
allyset
det synger
min sjæl bliver rolig
stadig roligere
mennesker har deres bøger
jeg har kun denne sang
jeg står ved e…

Tre digte

elskede
jeg siger dig
lyset, paradiset
er ikke noget fjernt
uden for dig
fjernt og uopnåeligt
det er i dig
ca 30 cm fra din næsetip
i dit hjerte
her bygger du din skønhed
her udfolder paradiset sig
lige nu
i sin fuldkomne skønhed
elskede
dette er sandt
vingerne i dig sitrer
når Gud synger sin velsignelse
i dit hjerte
elskede
hør Hans milde sang
Han løfter dit åsyn
dit hjerte synger
du ser Ham nu
i dit hjerte
du føler Hans varme i dine hjerterødder
som Han varsomt huler hånden om
elskede
jeg siger dig
dette er sandt
_

varme hænder arbejder
i hjertet
de vil ud
de vil velsigne
elske
længe, længe
har de ligget i mørket
i det frosne hjerte
nu tør det
hænderne arbejder
de vil ud
elske
trøste
ser du stjernehimlen
elskede
den er dit hjertes udtrykte billede
snart bliver det dag
hænderne arbejder
arbejder
Solen stiger
dit hjertes udtrykte billede
o, lad dagen komme
giv hænderne fri
de arbejder
arbejder
de vil give håb
varme
de arbejder
arbejder
_

fra skønheds dvale
til skønheds virkelighed
kæm…

Den fuldkomne frihed

Gud har skabt vi børn til et evigt liv i en fuldkommen lysverden. Da frihed som jeg før har skrevet er det ondes, mørkets fravær, betyder dette, at Gud har skabt os til den fuldkomne frihed.

I evighedslivet vil der ingen grænser være. Vi vil kunne bevæge os overalt ved den frie tanke og frie viljes kraft, udvikle os evigt uden grænser, opleve grænseløs kærlighed og samhørighed med alle - kort sagt: Den fuldkomne frihed.

Denne fuldkomne frihed kan vi mennesker opleve i glimt her på Jorden i øjeblikke af lys, fred og glæde.

Der venter os alle et mægtigt lys!

Tilgivelse

Når man oplever en uret, der bliver begået mod os selv eller en vi elsker, er det naturligt at blive vred, måske hade.

Men når de stærke følelsesstorme har lagt sig, forstår vi måske, i et roligt øjeblik, at vreden, hadet ikke gavner men skader os. Vi forstår måske, at vreden og hadet kun gør, at vores bødler får endnu større magt over os.

Prøv så i stedet at gøre noget, som mørket ikke forventer, nemlig at tilgive i stedet for at hade, forbande og søge hævn.

Derved mister bødlerne fuldstændig deres magt over os, og vi bliver frie mennesker igen. Derudover er der en chance for, at vores kærlige tilgivelse vækker sorgen og angeren, lyset, i bødlernes indre. Og derved kunne mange nye ugerninger sikkert undgås; ved tilgivelsen stoppes voldsspiralen.

Jeg vil kalde den, der tilgiver en uret det største menneske.

Gud er med dig

Gud er med dig i din dybeste smerte og sorg.

Gud er med dig i din højeste glæde og lys.

Når mørket har raset en stund med megen magt og vælde, da vil lyset komme til dig som en ven, som Solens første, forsigtige stråler en morgen efter en lang nat.

Gud er med dig.

Mildt, kærligt vil Han drage dig til sig. Han kender din dybeste længsel, din højeste glæde, din dybeste smerte, Han kender dit inderste, Han har selv skabt dig. Mildt og kærligt taler Han til dette punkt i dig, det punkt, der længes, det der håber, det der prøver at tro.

Gud er med dig. Når mørket har raset en stund og bragt dig lidelse og smerte, kommer Han som en ven og drager dig bort fra lidelsens tornefulde veje. Følg Ham.

Gud er med dig.

Altid.

Tanker om min gerning

Jeg ved ikke, hvor mange der læser det, jeg skriver her, men jeg ved, at der er nogle der gør. Jeg føler deres, jeres, kærlighed, og det fylder mig med glæde og ydmyghed. Jeg håber, at jeg kan leve op til det.

For at ingen skal være i tvivl, så er jeg ikke nogen ufejlbarlig autoritet i noget som helst. Følg din egen indre stemme, følg det, der for dig er sandhed og skønhed. Det eneste jeg forsøger er at pege i en retning mod lyset.

Enhver har sin egen personlige, unikke vej mod lyset og Gud, en vej, en vandring, der bør omfattes med den dybeste kærlighed og respekt.

Jeg er på mange måder et simpelt menneske med mange fejl og svagheder. Derfor skal du ikke følge mig, men måske blot lade dig inspirere til retningen. Følg din egen indre stemme..

Gud skærme og bevare dig, broder eller søster, Han jævne dine veje og stier og bringe dig glæde og fred nu og altid! Følg Ham, følg Hans kaldende stemme..