Gå videre til hovedindholdet

Epistemologisk metode. Observation, teori og test

Den gamle drøm om at videnskabeliggøre filosofien kan måske lykkes, hvis vi kan formulere en bestemt epistemologisk metode, og har fokus på den og mindre på resultaterne på samme måde som i naturvidenskaben.

Og hvorfor ikke undersøge om den naturvidenskabelige metode - observation,  teoridannelse og test - kan tillempes filosofien?

Hvis vi med epistemologisk observation mener et fænomen, et erkendelsesteoretisk problem eller spørgsmål eller teori, der kommer til syne - ikke for øjet men for tanken (ikke for den ydre men for den indre sans) - og hvis vi med en epistemologisk test mener at teste en hvilkensomhelst teori på sig selv, så har vi måske omridset af en epistemologisk metode, der kan kaldes videnskabelig og lige så objektiv som naturvidenskabelig metode.

En sådan metode vil ikke skulle bruge matematik som hjælpemiddel men logik, idet filosofien beskriver fænomener, der ikke kan beskrives matematisk men logisk.

De epistemologiske problemer kan være grundliggende spørgsmål eller hele teorier. Vi har de samme spørgsmål og teorier; fx hvad er erkendelse, hvad er eksistens, hvad er liv; og fx de klassiske filosofiske tekster.

Disse spørgsmål og teorier er kendsgerninger (det er en kendsgerning at spørgsmålene eksisterer) og danner den filosofiske samtales objektive grund. Ud fra dem kan vi danne teorier eller forholde os til andres teorier omhandlende de grundlæggende problemer og spørgsmål.

Så ligesom i naturvidenskabens naturfænomener har vi i filosofien visse fælles fænomener at forholde os til.

Spørgsmålene er objektive og hvis vi danner teorier omkring besvarelsen af dem og tester svarene, teorierne, på sig selv, har vi måske omridset af en videnskabelig epistemologi.

Skema for den epistemologiske metode: Tankens iaggtagelse (observation) - teori - test af teori (resultat) på sig selv.

Eksempel: Humes erkendelsesteori kommer til syne for os, når vi læser hans skrift A treatise of human nature og forsøger at forstå den.

Vi ser at Hume tænker at alle vores ideer og dermed erkendelse er afledt (derived) af sanseindtryk (impressions) og at han derfor forkaster induktion - iagttagelse af konkrete (enkelt-) fænomener og deraf udledte almene teorier - fordi vi ingen sanseindtryk har af fx tyngdeloven.

Vi ser legemer falde når de slippes, men selve den lov der bevirker dette fænomen, ser vi ikke.

Men idet vi tester teorien på sig selv ser vi, at vi heller intet sanseindtryk har af den teori at al erkendelse stammer fra sanseindtryk, hvorfor teorien ikke klarer testen på sig selv og derfor må være forkert.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Mørket begærer lyset

Det du ikke begærer, vil trygt komme til dig; Halfdan Rasmussen

Et grundlæggende forhold mellem godt og ondt, lys og mørke, er at mørket begærer lyset.

Eksemplerne på det er mange:

Lyset giver magt, mørket begærer magt, men gør samtidig den magtbegærlige magtesløs, idet ingen magt for den begærlige er nok til at tilfredsstille begæret.

Derfor mener jeg at det er rigtigt, som jeg før har skrevet, at drømme om magt, drømmes af slaver.

Lyset vækker opmærksomhed og i nogle tilfælde berømmelse, mens mørket begærer opmærksomhed eller berømmelse.

Men også i dette tilfælde tilfredsstilles begæret ikke, idet den der begærer berømmelse ikke vil tilfredsstilles af nok så stor en berømmelse, og hvis man opnår en grad af berømmelse ud fra et begær efter den vil den føles tom.

Der er mange andre eksempler idet forholdet så vidt jeg kan se gælder alt lys og mørke.

Vi kunne til tanken føje, at mørket begærer lyset, men samtidig afskærer det en fra det lys vi begærer.

Og det er måske sandheden om hvor…

Kringsatt av fiender

'Hvad skal jeg kæmpe med, hvad er mit våben?'

Sådan spørger den norske digter, Nordahl Grieg, i sit berømte digt fra 1936 i en tid med krig, nød, lidelser, ondskab, sygdom og elendighed overalt.

Hvad skal vi kæmpe med, hvad er vores våben nu - i en tid der på mange måder minder om den verden Grieg levede og skrev i.

Svaret er lige så enkelt som det er svært at efterleve: Kærlighed.

For hvem er egentlig fjenden? Er det muslimer, vesterlændinge, russerne, sorte, kapitalisterne; de andre?

Nej, fjenden er det mørke, der får os til at hade muslimer, kristne, sorte; de andre.

Og hvor er fronten?

Er den i Syrien, Afghanistan, Irak, Iran, USA, Storbritannien, Rusland, Danmark?

Nej, den er i os selv. Når vi drager ud og slår ihjel i retfærdighedens, demokratiets og frihedens eller i Guds navn, har kærligheden tabt.

Når vi derimod søger forsoning, forbrødring, tilgivelse og fred har kærligheden en chance - måske den eneste.

'Det onde skal tabe' siger Grieg også i digtet.

Ja, men…

At bryde vej gennem sten

For at finde en kildes udspring må man gå mod strømmen

Hvordan skal vi forstå de største lysbringere? Hvilke veje vandrer de? Står de på bjergets top og udbringer milde velsignelser til det hungrende folk, bliver de fejret med palmer og vinkende jubel?

Eller hører dette til i ugeblades åndelighed?

Der hvor mørket er tættest og tungest arbejder og vandrer de største lysbringere. Det største lys tændes i det dybeste mørke.

Se en Jesus af Nazareth hvis byrde dæmpede blikkets naturlige styrke og kraft og gjorde det sorgfuldt og dybt;

Se en Muhammed med de ædle træk vakle under presset fra den ekstreme ondskab idet også han søgte at gennembryde muren;

Se en Michelangelo der i et tidligt brev til sin far skrev, at det nu var femten år siden han i nogle få timer havde følt sig afslappet og veltilpas;

Se en Luther med det urolige og anfægtede og forpinte sind fuld af skyldfølelse og helvedesangst;

Se den aldrende Grundtvig med lidelsen men også beslutsomheden mejslet og ædlet i alle træk;

Se e…