Den gamle drøm om at videnskabeliggøre filosofien kan måske lykkes, hvis vi kan formulere en bestemt epistemologisk metode, og har fokus på den og mindre på resultaterne på samme måde som i naturvidenskaben.
Og hvorfor ikke undersøge om den naturvidenskabelige metode - observation, teoridannelse og test - kan tillempes filosofien?
Hvis vi med epistemologisk observation mener et fænomen, et erkendelsesteoretisk problem eller spørgsmål eller teori, der kommer til syne - ikke for øjet men for tanken (ikke for den ydre men for den indre sans) - og hvis vi med en epistemologisk test mener at teste en hvilkensomhelst teori på sig selv, så har vi måske omridset af en epistemologisk metode, der kan kaldes videnskabelig og lige så objektiv som naturvidenskabelig metode.
En sådan metode vil ikke skulle bruge matematik som hjælpemiddel men logik, idet filosofien beskriver fænomener, der ikke kan beskrives matematisk men logisk.
De epistemologiske problemer kan være grundliggende spørgsmål eller hele teorier. Vi har de samme spørgsmål og teorier; fx hvad er erkendelse, hvad er eksistens, hvad er liv; og fx de klassiske filosofiske tekster.
Disse spørgsmål og teorier er kendsgerninger (det er en kendsgerning at spørgsmålene eksisterer) og danner den filosofiske samtales objektive grund. Ud fra dem kan vi danne teorier eller forholde os til andres teorier omhandlende de grundlæggende problemer og spørgsmål.
Så ligesom i naturvidenskabens naturfænomener har vi i filosofien visse fælles fænomener at forholde os til.
Spørgsmålene er objektive og hvis vi danner teorier omkring besvarelsen af dem og tester svarene, teorierne, på sig selv, har vi måske omridset af en videnskabelig epistemologi.
Skema for den epistemologiske metode: Tankens iaggtagelse (observation) - teori - test af teori (resultat) på sig selv.
Eksempel: Humes erkendelsesteori kommer til syne for os, når vi læser hans skrift A treatise of human nature og forsøger at forstå den.
Vi ser at Hume tænker at alle vores ideer og dermed erkendelse er afledt (derived) af sanseindtryk (impressions) og at han derfor forkaster induktion - iagttagelse af konkrete (enkelt-) fænomener og deraf udledte almene teorier - fordi vi ingen sanseindtryk har af fx tyngdeloven.
Vi ser legemer falde når de slippes, men selve den lov der bevirker dette fænomen, ser vi ikke.
Men idet vi tester teorien på sig selv ser vi, at vi heller intet sanseindtryk har af den teori at al erkendelse stammer fra sanseindtryk, hvorfor teorien ikke klarer testen på sig selv og derfor må være forkert.
Og hvorfor ikke undersøge om den naturvidenskabelige metode - observation, teoridannelse og test - kan tillempes filosofien?
Hvis vi med epistemologisk observation mener et fænomen, et erkendelsesteoretisk problem eller spørgsmål eller teori, der kommer til syne - ikke for øjet men for tanken (ikke for den ydre men for den indre sans) - og hvis vi med en epistemologisk test mener at teste en hvilkensomhelst teori på sig selv, så har vi måske omridset af en epistemologisk metode, der kan kaldes videnskabelig og lige så objektiv som naturvidenskabelig metode.
En sådan metode vil ikke skulle bruge matematik som hjælpemiddel men logik, idet filosofien beskriver fænomener, der ikke kan beskrives matematisk men logisk.
De epistemologiske problemer kan være grundliggende spørgsmål eller hele teorier. Vi har de samme spørgsmål og teorier; fx hvad er erkendelse, hvad er eksistens, hvad er liv; og fx de klassiske filosofiske tekster.
Disse spørgsmål og teorier er kendsgerninger (det er en kendsgerning at spørgsmålene eksisterer) og danner den filosofiske samtales objektive grund. Ud fra dem kan vi danne teorier eller forholde os til andres teorier omhandlende de grundlæggende problemer og spørgsmål.
Så ligesom i naturvidenskabens naturfænomener har vi i filosofien visse fælles fænomener at forholde os til.
Spørgsmålene er objektive og hvis vi danner teorier omkring besvarelsen af dem og tester svarene, teorierne, på sig selv, har vi måske omridset af en videnskabelig epistemologi.
Skema for den epistemologiske metode: Tankens iaggtagelse (observation) - teori - test af teori (resultat) på sig selv.
Eksempel: Humes erkendelsesteori kommer til syne for os, når vi læser hans skrift A treatise of human nature og forsøger at forstå den.
Vi ser at Hume tænker at alle vores ideer og dermed erkendelse er afledt (derived) af sanseindtryk (impressions) og at han derfor forkaster induktion - iagttagelse af konkrete (enkelt-) fænomener og deraf udledte almene teorier - fordi vi ingen sanseindtryk har af fx tyngdeloven.
Vi ser legemer falde når de slippes, men selve den lov der bevirker dette fænomen, ser vi ikke.
Men idet vi tester teorien på sig selv ser vi, at vi heller intet sanseindtryk har af den teori at al erkendelse stammer fra sanseindtryk, hvorfor teorien ikke klarer testen på sig selv og derfor må være forkert.
Kommentarer
Send en kommentar