Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra april, 2015

To veje

Som følge af teknologiske og medicinske landvindinger taler nogle i disse år seriøst om at forbedre mennesket. Med forbedre menes af og til forbedring af intelligens, hukommelse og andre ting, der med en samlebetegnelse kan kaldes menneskets funktionalitet. Forbedringen tænkes gennemført ved hjælp af medicin, fx indtagelse af Ritalin eller andre psykogene stoffer (Ritalin er oprindelig udviklet til at behandle ADHD og skulle kunne gøre mennesker i stand til bedre at koncentrere sig og yde intellektuelt), eller på sigt ved at skabe en delvis sammensmeltning mellem menneske og maskine ved fx at indoperere computerchips i menneskets hjerne o lign. Forbedringen defineres positivt - bedre hukommelse, højere intelligens osv. Men hvad er etikken i dette? Kan man sige med et billede, at den positivt definerede forbedring af menneskets funktionalitet handler om kampen om at blive den største haj i bassinet, og at forbedringen indgår i den konkurrence, som også er nedlagt i os biologisk (kam

2 digte

3 i 1 i min sjæl er et vilddyr med tænder og skarpe kløer det river mig op indefra vrede og had i min sjæl er adskillelsesangstens afgrund i et hjørne sidder jeg går jeg til paradis med sang? gud, jeg kommer humpende i pjalter og med narrebjælder tit knytter jeg næven mod dig forbander dig og min skæbne jeg raver som en blind og beruset rundt om mig selv og i ring i blinde peger jeg og siger: her er vejen! ja ja lad os se sagde den blinde til den døve går jeg til paradis? går jeg? quick fix du med dine gode råd når afgrunden åbner sig vil du fixe det der er ikke plads måske vil du have en præmie måske er du bange men det er et overgreb ti stille giv rum eller lad mig gå

Er bibelen Guds ord? Er koranen?

Hvis Gud er det Højeste Væsen og de højeste egenskaber er lys og kærlighed, så er Gud lysets og kærlighedens Almagt, da det Højeste Væsen må besidde de højeste egenskaber fuldkommen. Hvis et sådant Væsen, en sådan Gud, findes, så må Han tænkes at kunne åbenbare sig for os mennesker. Hvis Han åbenbarer sig gennem en tekst som indgives særlige mennesker, så må disse tekster være fejlfri og gennemsyret af lys og kærlighed, da Gud er lysets og kærlighedens Almagt. Hvordan forholder det sig med de to religiøse grundtekster, bibelen og koranen, hvis vi ser Gud på denne måde? Ved at læse i bibelen og koranen står det hurtigt klart, at disse tekster langt fra er fejlfri og gennemsyret af kærlighed som det måtte forventes af en tekst, der har sin oprindelse i en lysets og kærlighedens Almagt. Begge skrifter svømmer over med en dømmesyg, humørsyg, grusom "Gud" der snart straffer hårdt, snart viser nåde, snart dømmer og fordømmer og snart truer med helvedes evighedsstraf, hvis vi

Gud

Da jeg var ung var jeg ikke troende, men på et tidspunkt oplevede jeg at Gud åbenbarede sig for mig i en drøm, og denne oplevelse blev starten på en søgen efter Ham, den Ene. Det første jeg gjorde var at læse i bibelen. Men ret hurtigt oplevede jeg, at dette skrift slet ikke kunne tilfredsstille mit behov, min længsel efter den Gud, der havde åbenbaret sig for mig. Jeg oplevede bibelen som et selvmodsigende skrift der mange steder forekom mig ufrivilligt komisk og absurd. Og ret hurtigt faldt jeg så over "Vandrer mod Lyset!" og det blev og er mit religiøse ståsted. Jeg har i lange perioder været hjemsøgt af tvivl og sjæleangst - for hvad nu hvis bibelen (eller koranen) alligevel var sand og jeg gik fortabt fordi jeg ikke troede og ikke kunne tro på Kristus, men tværtimod troede på et skrift (VmL), der så klart gik imod kristendommen? Jeg har haft en del religiøse oplevelser - åbenbaringer af Gud - og de gange hvor jeg er sikker på, at det var Ham, der åbenbarede sig (je

Mørkets ringdannelser - et par eksempler

Udover det aspekt ved mørket som jeg tidligere har skrevet en del om - mørkets dualitet eller fordobling (det forhold at det samme mørke kan have en "lys" og en rent sort side) - så har jeg iagttaget, at mørket også kan have en tendens til at lave ringdannelser, og hvad jeg mener med dette kan jeg bedst illustrere ved et par eksempler: Hvis et menneske kommer ud for en tragisk hændelse - fx mister en elsket eller lider under psykiske eller fysiske sygdomme - så kan i dette menneske opstå et ønske om eller længsel efter døden. Dette dødsønske er i sig selv en tanke, der skaber lidelse; og da lidelsen således øges - både i kraft af det oprindelige traume men også i kraft af dødsønsket - så forøges også dødsønskets intensitet og dermed igen lidelsen og sådan videre. Der er altså tale om en slags ring, en ringdannelse, et mørkefænomen der så at sige bider sig selv i halen. Jeg tænker mig videre, at netop disse ringdannelser - altså fx dødsønske - lidelse - mere dødsønske

digt

damokles I kærlighed er værdifuld det største der findes og derfor er prisen så høj hold kærlighed ud i strakt arm og hjertet dør kærlighed et argument for liv kærlighedens smedehamre fjerner den sidste rest af tilbøjelighed men hvoraf denne buldren i kældre og jorden der ryster sjælens død? mennesker truer: sjælen dør når den vender sig fra gud det onde truer: sjælen dør når hun vender sig bort. sjælen krummer sig sammen i smerte trækker sig fra gud og mennesker snart bliver den en snedækket natlig skov II gud siger: jeg forlader dig aldrig hun siger hun, hun min inderste pine min kærlighed mit damoklessværd: ingen afsked er evig