Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Udvalgt indlæg

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…
Seneste indlæg

Augustin og forståelsen af Gud og Kristus

I Augustins værk, Om Guds stad (bog 8, kap. 5 og 6) afvises det, at Gud er krop med den begrundelse at Gud er evig og uforanderlig modsat kroppen.

Dette bliver egentlig til en afvisning af, at Kristus skulle være Gud, da Jesus af Nazareth jo var krop og menneske, hvilket synes at være en væsentlig kristen pointe (at han både var Gud og menneske og at Gud hermed kommer til syne for mennesker som (kropsligt; kødeligt) menneske i Kristus).

Hvis Augustin derfor har ret i dette spørgsmål må grundlaget for kristendommen afvises:

Hvis Gud ikke er eller var krop, var Jesus ikke Gud eller identisk med Ham, og derfor har Gud ikke i Kristus ofret sin enbårne Søn, en del af sig selv (treenigheden), og dermed heller ikke skaffet soning for os mennesker (forsoningslæren) ved sin død og opstandelse til frelse for alle som tror.

Hvis Augustin har ret må også nadveren afvises, da Gud så ikke er tilstede i eller identisk med nadverbrødet og -vinen (krop, stof; transsubstantiationsproblemet).

Opsats 72; To verdener og den imellem

Se, i et syn så jeg to verdener, Utopia og Dystopia, og verden imellem dem, to verdener nær ved eller fjernt fra vores eller ved at blive den ved menneskers vilje.

I den ene verden er alle mennesker, al tro og viden, al etik og Gud og mennesker forbundet i kærlighed.

Kærligheden renser sindene og baner derved vej for sand erkendelse, og stadig mere, menneske elsker menneske og Gud, og Gud elsker alle.

Mennesker handler etisk ved at behandle mennesker i nød som det selv ville ønske at blive behandlet hvis det var i dets sted, og ved at gøre mod andre som det ønsker andre skal gøre mod ham eller hende.

Dette er Utopia.

Fjernt fra eller nær vores verden.

I den anden verden splittes menneske fra menneske, menneske fra sandhed og mennesker fra Gud ved hadet.

Mennesker hader hinanden og de mørke sind fostrer løgnen og ingen ved noget sandt. Mennesker river ned, spreder det der samles og skænder og brænder alt der bygges op.

Bror står mod bror, søster mod søster, mor mod barn og barn mod far…

En mulig forening af tro og viden

Ifølge kirkefaderen Augustin (Om Guds stad, bog 8, kapitel 3) hævdede Socrates at kun det rene sind kunne nå virkelig erkendelse.

Derfor må filosofien først og fremmest beskæftige sig med moral og etik og den gode livsførelse for derved at rense sindet og nå erkendelse af ting og fænomeners natur og årsager.

I etik og moral må vi søge at formulere det højeste gode og den rette livsførelse. Men hvad er det højeste gode?

Nogle af Socrates' elever mente, at nydelse var det højeste gode (Aristipus), andre mente at det var dyden (Antisthenes).

Men måske kan vi give et enklere svar på spørgsmålet om det sindsrensende fænomen og højeste gode der - hvis Socrates' tanke om erkendelse gennem sindets renselse er rigtig - kan føre til sand erkendelse; et svar der samtidig løser Plotins og nyplatonikernes og skolastikkens forsøg på at forene tro (i deres tilfælde kristendommen) og viden:

Nemlig kærligheden.

Måske er kærligheden det højeste gode, det fænomen der kan rense sindet og derved b…

Åndens forædling - kærlighedens rod

Åndens forædling er ikke så meget stammen og kronen over jorden som den er en rod der får dybere og dybere fat

Hvad er denne rod og dermed forædling og vækst andet end kærlighed? Dybere og dybere - og skjult - finder kærligheden rod og større og stærkere bliver det træ roden sætter.

Nogle rykker roden op og ud i lyset til andres påsyn og beundring - men da dør træet og roden.

Ud af kirkerne, ud af moskeerne, ud af synagogerne, ud af bederummet, ud af studereværelset, ud af meditationsrummet -

Ud blandt mennesker peger kærlighedens evige vej.

Kærligheden, sjælens rod, er ikke en slutning og perfektion og dermed egentlig død engang i fremtiden men en evig fødsel og begyndelse nu.

Mørkets ringdannende polarisering

Når vi handler efter mørkets indflydelse polariseres det som det er beskrevet i Vandrer mod Lyset.

Denne polarisering har karakter af en ringdannelse (jf Tolkiens Ringenes Herre) eller vi kan sige, at det er som en lås, der går i hak eller som binder tanken og viljen.

Dette forhold har også den konsekvens, at vi glemmer handlingen eller 'ringen' eller låsen så kun en langvarig mental proces og erkendelse igen kan bringe handlingen til erindring og ud i lyset.

Handlingen, 'ringen' eller låsen synker ned under det bevidstes tærskel - jo værre gerning jo dybere synker den ned i glemslen og jo længere tid tager det før vi genfinder 'nøglen' til låsen og dermed igen kan gøre os fri af det onde vi handlede efter og dermed blev bundet af.

Ringen - eller vi kunne også billedligt kalde det 'stenen' - eller mørkets indkapsling af en del af bevidstheden i et minde - kan være et kompleks sammensat til en helhed af tanker, følelser, billeder, ord, lyde, lugte osv, o…

Den polyfone og kinetiske livs-, historie- og kulturopfattelse

Intet liv og ingen kultur og historisk periode er entydig. Et menneske rummer i sin genpulje anlæg for en masse ting; godt helbred eller visse sygdomme, talenter osv.

Jeg tror det er rigtigt at sige, at vi alle rummer lidt af det hele men også at hos nogle mennesker er anlæggene for fx at spille violin eller for at udvikle kræft større end hos andre.

På samme måde kan vi betragte historien og kulturene; enhver periode og kultur er aldrig entydig og enstemmig; fx var det langtfra alle i den periode vi nu kalder renaissancen der deltog i den genfødsel af den antikke kultur gennem eftersporing af antikke manuskripter, inspiration til kunst, digtning og arkitektur som har givet perioden omkring 1300-1500 i europæisk kulturhistorie sit navn.

Mange var fuldstændig uvidende om denne tendens og mens fokus nok for nogle ændrede sig fra Gud til mennesket ved den humanistiske bevægelse, vedblev andre at koncentrere sig om tro og det evige og andre igen havde andre prioriteter fx blot tilkæmpelse…

Hvad er retfærdighed?

Retfærdighed kan udtrykkes ved karmalovens; som du sår, skal du høste. Dette gælder for både enkeltmennesker og stater og karmaloven er et nøjagtigt spejl af vores handlinger - på godt og ondt (vi høster også gode frugter - af vores gode handlinger).

Spinozas og andres; magt er ret; er derfor misvisende. En magt der sår splid, krig og undertrykkelse har eller er ikke ret. Kun den magt der sår det gode (beskyttelse af borgere og deres naturlige rettigheder (liv, ejendom osv), som søger fremgang for samfundet og dets borgere på ærlig vis uden krig og undertrykkelse af egen befolkning eller fremmede stater osv) har eller er ret (retfærdig).

Retfærdighed er altså også intimt forbundet med begrebet om det gode.

Magt er ret, er indifferent overfor begrebet om godt og ondt, og hvis vi hævder denne tanke, ville nazisterne - hvis de havde vundet 2. verdenskrig - have defineret retten som deres i lighed med enhver totalitarisme og diktatur, hvilket er urimeligt.

Derfor må tanken (magt er ret) af…