Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Udvalgt indlæg

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…
Seneste indlæg

Prædestinationens umulighed

Både kirkefaderen Augustin og reformatoren Calvin skal - sammen med Luther - have hævdet prædestinationen:

Den tanke at Gud fra evighed har bestemt alt i verden, herunder hvilke mennesker, der skulle frelses og hvem fortabes.

Denne tanke deles med Islam.

Men - hvilket billede tegner denne lære af Gud?

En Gud som forud har bestemt alt, en Gud der raser med magt og vælde over de vantro og ulydige mennesker, som Han selv har skabt netop sådan, en Gud der straffer evigt for noget Han alene - og ikke mennesker - er ansvarlig.

Er dette ikke en - ja rent ud sagt - sindssyg Gud?

Der er gennem tiden ofret mange tanker og skrifter for at søge at forklare og forsvare den bespottelige prædestination -

Når den enkle og oplagte sandhed er, at prædestinationslæren er forkert og umulig at forsvare.

I den uendelige kærlighedens Magts, Guds, verden, den Gud der har åbenbaret sig for alle mennesker gennem Vandrer mod Lyset og som har åbenbaret sig for mig personligt er sådanne tanker, ja netop, bespotte…

Opsats 82; Muren

Se, helligtekster - ord for ord, sten for sten - opbygge en uigennemtrængelig mur, der forhindrer os i at se Gud.

Ord om hævn og fordømmelse og grufulde straffe - bespottelige ord, tåbers visdom.

Se synagoger, kirker, moskéer og templer med loft så vi ikke kan se himlen. Sten på sten.

Sten for sten må muren brydes ned, hvis vi vil se Gud, ord for ord må vi løfte loftet væk så udsigten bliver klar og fri.

Hør de bespottelige ord: Herren er en vredens og hævnens Gud, Gud straffer som en lunefuld tyran, Han kræver tilbedelse, tro og offer.

Hør tåbers visdom: Gudsfrygt er visdoms kilde.

Men se også; mennesker finder af og til en sprække i muren, og gennem den ser de i glimt Lysets og Kærlighedens og Livets Herre.

Ikke på grund af muren af mørke ord men på trods af den.

Sten for sten må muren nedbrydes; der skal ikke lades sten på sten tilbage.

Religion, Law of retribution, ethics and politics

Note: This is an entry of the most important thoughts of my writings presented in english made by myself. I shall apologize in advance for any translational mistake.

Religion:

Since most religious people percieve God as the Supreme Being and the Most High, we may percieve Him as the Almight and Lord of Light and Love and Life if Light and Love and Life are the highest values.

Therefore we may filter every religious text and tradition according to this image of God, whereby all conception of God as the Lord of wrath and vengeance and damnation - as we can read for instance in the bible and in the quran - proove to be false.

By using this method of filtering religions through the pure image of God presented here, we may evaluate and reform all religions - their holy books and traditions and practises - according to this pure image of the Almighty.

The only religious text that I know of which perfectly meets this standard and image in every respect is Toward the Light.

Law of retribution:

Når mørket kommer i lysets dragt

Jeg tror ikke at jeg tilstrækkeligt har gjort tanken om mørkets, det ondes, dobbeltnatur - dets 'lyse' og dets rent sorte side - tydelig og vedkommende nok og vil derfor her bringe nogle eksempler på mørket når det kommer i lysets dragt og med lysets ansigt, da dette aspekt ofte er det, der narrer mennesker:

Forelskelse ligner til forveksling kærlighed, men er af det onde. Forelskelse er en form for rus eller ekstase og dermed afslører den sin natur. Forelskelse gør blind, kærlighed gør seende. Forelskelse bliver ofte til had (eller foragt), kærlighed er evig.

Den religiøse ekstase og den i denne tilstand ofte rapporterede sammensmeltning eller forening med Gud er i virkeligheden en forening med kundalinikraften, som er en mørkekraft, der får sit offer til at føle sig et med Gud eller det guddommelige. Kraften ligner til forveksling lys eller Gud.

Dette leder til en betragtning af forskellige religiøse systemer og personligheder, der påstår guddommelighed med et skær af sandsynl…

Kristendom, islam og tanken om mørkets dobbeltnatur

Tanken om mørkets dobbeltnatur - at mørket, det onde, har en 'lys' og en rent sort side (se tidligere indlæg) - kan - udover det jeg allerede har skrevet om emnet - illustreres af kristendommens og islams forestillinger om Gud og djævelen og i deres forestillinger om frelse og fortabelse:

I begge religioner hævdes en 'Gud' der på den ene side lover frelse ved tro eller underkastelse og på den anden side truer med fortabelse ved vantro eller oprør.

Virkeligheden er - siger jeg med den Gud der har åbenbaret sig personligt for mig og som åbenbarer sig for alle mennesker gennem Vandrer mod Lyset - at den sande Gud, den uendelige kærlighedens Magt, hverken kræver en speciel tro eller underkastelse og at ingen skal fortabes.

Da der ingen fortabelse er, har vi heller ikke brug for frelse, og den kristne og islamiske forestilling om Gud - den dømmende og i nogle tilfælde fordømmende Gud - og djævelen - den fortabte - er yderpoler i det samme mørke - dets 'lyse' ('G…

Opsats 81; Vendepunkt

På ukendte favne hvor intet lod har fundet bund, nedsænker jeg blik og skrift; (Med venligt lån fra Shakespeare)

Se, den unge kvinde elske, se hendes hjerte flamme i stærk brand.

Se, den unge mand vender sig bort og ser hende ikke.

Se, hendes hjerte blive til sten, tung som døden, den trækker hende i dybet.

Se, mørke lukker sig over hende, gennem årtier, langsomt knuger det hende omkring det forliste hjerte.

Snart er det hendes sidste åndedrag;

Idet hun rækker hænder mod himlen og beder om død, er stenen forvandlet -

En ædelsten med engles klarhed og varme stråler i hjerteform mod verden og mennesker -

Ved det nye åndedrag forstår hun:

Sådan tændes det største lys i det dybeste mørke; sådan plantes livets træ ved dødens rod!

Se, så skyder træet gennem mørke, søger lyset og livet, ved ekstremt pres som gennem en fødselskanal bryder det igennem:

Sådan genfødes ånden! Sådan genrenses åndens inderste kilde og væsen og bliver hel!

Opsats 80; Xenofobi

Altid dukker uhyret op med nye ansigter. For hvert hoved vi hukker af vokser - som hydraens - to nye frem.

Menneskehad er dets natur og det vil blive ved med at finde udløb - i utallige former - så længe vi ikke renser os selv.

Se, hyklerne danse om det døde hoved deres fædre hukkede af - og se de to nye parate - usete - til huk.

Se, xenofobien - vor tids hydrahoved - vor tids fascisme; se, blinde hyklere danse ind i dens gab.