Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Udvalgt indlæg

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…
Seneste indlæg

Lov og ret

Med lov skal land bygges; Jyske lov

Ved læsning af forskellige politiske og historiske værker, deriblandt Thomas Hobbes, Leviathan, og Emery Reves, Fredens anatomi, har spørgsmålet meldt sig for mig:

Er lov og ret den bedste beskyttelse af menneskers liv, frihed og ejendom og, i givet fald, hvorfor?

Svaret er enkelt:

Lov og ret er den bedste beskyttelse af de grundlæggende menneskerettigheder fordi de tilsiger og virkeliggør konsekvenser af vores handlinger.

Hvis ikke der ved lov og ret var konsekvenser af det vi gør, ville alle kunne gøre lige præcis hvad man har lyst til - deriblandt stjæle eller øve vold og slå ihjel - uden at blive stillet til regnskab.

Men ved lov og ret ved alle, at der er konsekvenser af vores handlinger og derfor afstår de fleste - enten for ved egennytte at undgå dom og straf ved visse handlinger eller fordi vi indser visse handlingers onde natur og ikke ønsker andre ondt - fra strafbare handlinger, der kan skade andre.

På de områder hvor der i dag ikke hersk…

Terroristerne har vundet kampen

Når elefanterne slås, trædes græsset ned; afrikansk ordsprog 

Nu - 2019 - hvor både al-Qaida og Islamisk Stat synes nedkæmpet, må vi drage den - paradoksale - slutning, at terroristerne har vundet krigen. Vestens nederlag er både materielt og åndeligt.

Jeg skal her forsøge at forklare hvorfor:

Da Bush-administrationen efter terrorangrebene 11.9.2001 erklærede krig mod terror, begyndte det nederlag for vestmagterne som nu er fuldstændigt.

Hvorfor?

Fordi man søgte at kæmpe for det gode med det ondes midler, krig og vold. Ved at søge at bekæmpe ondt med ondt, går man det ondes veje. Ved at kæmpe for det gode med det ondes midler, ødelægger man det gode man kæmper for.

Langsomt har vi undergravet det åbne og frie samfund, i vid udstrækning underløbet retssamfundet og kompromitteret de værdier, man hævdede at gå i krig for:

Ethvert krigsoffer ødelægger tanken om og respekten for den universelle ret til liv. Denne tanke er nu kun - en tanke, ord, ikke virkelighed. Man har for at beskytte de…

Hvordan en stat bliver stærk

Moderne stater kan lære en del af den konfucianske filosof, Mengzi (Meng-tse, Mencius; 372-289 f. Kr) med hensyn til hvordan de bliver stærke og stabile:

En stat og et styre bliver stærkt ved indadtil at søge at gavne borgerne og udadtil ved fredelige hensigter og praksis.

Et folk der oplever god vilje fra sin regering, vil søge at bevare styret og styrke det, og fremmede stater vil have mindre tilskyndelse til at angribe en fredelig stat.

Hvorimod et styre der indadtil regeres ved undertrykkelse og tvang vil være udsat for borgernes uvilje og fjendskab, og de vil søge at styrte regeringen, hvis undertrykkelsen bliver hård. Fremmede stater vil have tilskyndelse til at angribe en krigsnation og søge at ødelægge eller erobre landet for at fjerne en trussel mod sig selv.

Tyranniet vil indføre det gode ved tvang. Den der tvinges, tvinges mod sin vilje, og hans eller hendes og de mange undertvungnes viljer vil være mod det tyranniske styre, som dermed bliver ustabilt og ikke - i længden - l…

Lov og ret; er tyranni irrationelt og humanitet rationel?

Den kinesiske filosof, Kong-tse (Confucius, Kong Fuzi), hævder (Analekter) at et styre snarere skal regere ved dyd end ved straf.

Jeg finder tanken rigtig, og vil her forklare hvorfor:

Hvis et styre primært lovgiver for at skræmme til lydighed og lovlydighed gennem en barbarisk straffelov, så vil borgerne måske ikke afstå fra fx vold og drab fordi vold og drab er forkert, men fordi de frygter straffen.

Derfor vil borgerne i princippet kunne tænke, at vold og drab ikke i sig selv er forkert, men afstår kun fra de handlinger af frygt for konsekvenserne.

I et sådant land vil den etiske højnelse hæmmes af frygt for straf, og borgerne vil have svært ved at indse det forkerte i onde handlinger, idet fokus er på straffen og ikke på det onde som ondt og forkert.

Og et sådant land vil handle mod sine egne interesser, fordi borgerne ikke lærer hvad godt og ondt er. Landet vil dermed udsætte sig selv for fx vold og drab, fordi disse handlinger ikke erkendes som onde i sig selv.

Derfor bør ethver…

Hegel, Marx og Spinoza - tese, antitese og syntese?

For Hegel (1770-1831) manifesterer verdensånden sig i den ydre verden gennem en dialektisk proces af tese, antitese og syntese og processen slutter med den absolutte viden ved identitet mellem subjekt og objekt (Hegel, Åndens fænomenologi). For Hegel er den dialektiske proces åndelig eller idealistisk.

Marx (1818-1883) danner herimod en antitese idet han siger, at det materielle, særligt de økonomiske realiteter, skaber de åndelige eller psykiske realiteter, fx religion, kunst osv.

For Marx er den dialektiske proces materiel ved klassernes indbyrdes kamp om dominans. Ligesom feudalsamfundet banede vej for og gik over i det kapitalistiske samfund, vil det kapitalistiske samfund afløses af det kommunistiske (Bregnsbo; Marxismens elendighed).

Marx hævder på den måde den dialektiske materialisme som en antitese til Hegels dialektiske idealisme.

For Hegel viser det åndelige sig i materien, for Marx viser materien sig i det åndelige. For Hegel er det åndelige det primære, for Marx det materi…

Nogle videnskabsteoretiske overvejelser II

Hvis udgangspunktet for det fænomen vi kalder videnskab er, at videnskab skal være empirisk, kontrollerbar og falsificerbar (jf. Bregnsbo, Marxismens elendighed), så møder videnskab generelt det problem, at den i sine forskellige grene bygger på grundantagelser, der ikke (kan) bevises eller modbevises, og således hverken er empirisk, kontrollerbar eller falsificerbar. Selv matematikken bygger på sådanne grundantagelser.

Derfor ser det ud til, at videnskab i sin grund og paradoksalt nok er uvidenskabelig eller også er kravet om falsificerbarhed forkert eller uhensigtsmæssigt.

Vi bliver ikke reddet ved at forsøge blot at beskrive virkeligheden og verden, da også en sådan aktivitet (videnskab) bygger på den antagelse, at vi ved at beskrive virkeligheden og verden (neutralt) kan udsige noget (sandt) om virkeligheden og verden.

Videnskab ligner derved - ved sine ikke falsificerbare grundantagelser - tro; tro, man som Kierkegaard skriver om den kristne religion, må indtræde i ved et spring;…

Sofie, 4. Klasse - går i køkkenet

Hej, det er mig igen, Sofie. Husker du mig?

Jeg vil fortælle dig noget spændende. Jeg er ved at lære at lave mad. Jeg synes det er mega nize.

Min mor er ved at lære mig at lave opbragt sovs. Det kan man bruge til mange retter. Selv om min mor siger, at det er lidt syndigt. På grund af smørret.

Måske er det det, der gør at det hedder opbragt. Men jeg ved det faktisk ikke.

Når vi går i køkkenet kan jeg godt lide at streame en serie på min tablet som jeg stiller ved siden af komfuret. Jeg prøver at forstå alle de mange spændende serier der findes. Gå lidt bag om dem som man siger.

Det har altid undret mig, at der altid er et kamera i nærheden, når der sker alle de spændende ting.

Hvordan er det muligt? Jeg ved det faktisk ikke. Men en dag forstår jeg det måske. Når jeg spørger min mor, tjatter hun mig på skulderen og siger, at jeg er fjollet.

Nå, nu er sovsen færdig. Bøffen klar. Velbekomme!