Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Udvalgt indlæg

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…
Seneste indlæg

Fader, ske din vilje

Hvad er Guds vilje og hvordan fremmer vi den i verden?

Som med al sandhed kan disse spørgsmål ved første blik synes komplicerede og måske umulige at besvare. Og de kan give rum for endeløse diskussioner og konflikter.

Og dog er det så enkelt: Guds vilje er kærlighed og at vi mennesker søger at elske hinanden (elsk din næste som du elsker dig selv; 3. Mos. 19, 18).

Dette bud kan vel både det søgende, det troende og det gudløse menneske samles om. Jeg tænker at ethvert oprigtigt troende menneske der i håb og tro vender sig mod sin Skaber, under hvilket navn vi end giver Ham, vil kunne godtage buddet og idealet, og at ateisten vil anerkende etikken og rationalet i at elske om ikke andet så ud fra sin egen længsel efter og behov for kærlighed.

Gør mod andre hvad du ønsker andre skal gøre mod dig (Den gyldne Regel).

Så hvis du ønsker at andre skal elske dig, så elsk selv andre mennesker.

Den måde vi bedst kan fremme kærligheden, Guds vilje, i verden er udover det enkelte menneskes indre san…

Menneskets guddommeliggørelse ved Guds nåde i Østkirken

I Mircea Eliades, De religiøse ideers historie, finder vi den ejendommelige tanke om menneskets guddommeliggørelse og frelse ved Guds nåde i Østkirken efter skemaet:

Bøn - mystisk lys - theosis (guddommeliggørelse) (kap. 32, 257)

Denne tanke er ejendommelig fordi man i bibelens syndefaldsmyte læser, at menneskets forsøg på at blive lig Gud netop fører til faldet og uddrivelse af Paradis.

Den virkelige natur af denne 'guddommeliggørelse' forstås da også ved at betragte det 'mystiske lys' som en manifestation af mørket, 'slangen' (kundalini i østlig filosofi og spiritualitet):

En manifestation af mørkets 'lyse' ('lysende') side (se tidligere indlæg om dette her på bloggen).

Vi kan også henvise til tanken om Lucifer ('lysbringeren'; djævelen i hans 'lysende' og bedrageriske skikkelse).

Ved menneskets påståede guddommeliggørelse og frelse ved 'Guds nåde' er der altså grund - også bibelsk - til at betragte dette bedrag som en g…

Den lykkeliges dagbog

Jeg vil lige her gøre opmærksom på et skrift, Den lykkeliges dagbog, som jeg har påbegyndt og som er under stadig udvikling og udarbejdelse.

Her vil man finde dels forsøg på at beskrive og måske løse nogle personlige, eksistentielle problemer, dels tanker af almenmenneskelig betydning.

Man finder skriftet her

Den ene Gud - hvem er Han?

Hvis Gud findes, er Han næppe ringere end et menneske kan forestille sig Ham. Jeg er et menneske, og jeg forestiller mig Gud som denne Lysets og kærlighedens Almagt, som derudover er varm og tryg og nær og mild.

Som sådan har Han også åbenbaret sig for mig - dels gennem Vandrer mod Lyset, dels personligt.

Men den personlige åbenbaring kan selvfølgelig ikke for andre gælde som bevis. Derfor må vi nøjes med her - hvor vi forsøger at forstå noget af Guds natur og hvor vi finder det mest ophøjede og ædle billede af den Almægtige - at se på, hvorvidt opfattelsen af Gud som Lysets og kærlighedens Almagt lader sig læse ud af VmL - som er tilgængelig for alle mennesker - og derpå sammenligne denne opfattelse med jødedommens Jahve, kristendommens Treenige Gud og islams Allah - de mest udbredte monoteistiske religioner.

Vi foretager denne sammenligning udfra tanken om, at hvis der findes en Gud, findes der kun en, og vi gør det med det forbehold, at intet menneskeligt billede og ingen menneskel…

Åndelig intensivering

Som med al åndelig undervisning og vejledning er det sådan - sagt i et billede - at man nok kan vise andre på et kort vejen til et bestemt sted, men selve vejen må man selv gå. Og i det hele taget gælder det, at livet selv er den største pædagog.

I den ånd vil jeg sige lidt om åndens intensivering.

Som det fremgår af Vandrer mod Lyset (Supplement II, no 64) så er der ikke fra Guds side sat nogen øvre grænse for vi børns udvikling.

En del af denne udvikling sker ved det jeg kalder åndens eller åndelig intensivering og kan udtrykkes ved denne korte formel:

Lyset (ånden) intensiveres ved mørkets pres.

Et billede på dette aspekt i vores udvikling kan være at sammenligne det ved kul, der langsomt og ved pres, presses til diamant, og derefter slibes til.

Som det kan forstås heraf, kommer vi ikke sovende til vores udvikling og visdom. Udvikling og visdom kræver eller koster anstrengelse, og vigtigt er især stærk vilje, selvbeherskelse og tålmodighed.

Som det også ses af dette forhold, så har …

Gud eller Slangen

I mange kulturer og i mange tidsaldre har forestillingen om 'altings enhed', 'det mystiske Ene', 'det kosmiske livs enhed' og tanken om 'at alt er Gud' været repræsenteret.

Vi kender det for eksempel fra neolitisk (nyere stenalder) kinesisk kultur (Mircea Eliade De religiøse ideers historie), fra Taoismen (i læren om den højeste uudtrykkelige enhed, tao, hævet over modsætninger som liv/død, godt/ondt), fra hinduismen (læren om den ene sjæl, verdenssjælens enhed og det illusoriske i den individuelle sjæl), fra Plotin (nyplatonikeren der i Enneaderne forsøger at forene klassisk græsk filosofi med kristendommen og hævder 'det uudsigelige Ene' som verdens inderste realitet), fra Spinozas panteisme i Etikken (Ethica ordine geometrico demonstrata), fra nyere men vel mere vulgære værker som Madame de Blavatskys Den hemmelige Lære, fra Martinus' Livets Bog og fra mange andre kilder.

Grundtanken synes at være den, at 'alt er Gud'.

Men denne t…

Guds Åbenbaring

Ifølge de gammeltestamentlige profeter er historien en åbenbaring af Gud (teofani): Det går israelitterne godt, når de adlyder og tilbeder Jahve, og skidt når de vender sig mod andre guder (fx Ba' al) eller iblander deres tro og gudsdyrkelse ka' ananæiske elementer (synkretisme; jf Det gamle Testamente og Mircea Eliade, De religiøse ideers historie 1-4).

Ifølge tanken om intelligent design, åbenbarer Gud sig, eller vi finder beviser for Guds eksistens, i naturen og den tilsyneladende altomfattende formålsbestemmelse (teleologi) vi kan iagttage.

Naturvidenskaben kan modsige denne tanke ved at hævde, at selektion og evolution skaber formålsbestemmelsen, idet kun de bedst egnede overlever og forplanter sig. Formålet er at overleve og sprede sine gener og derfor skabes formålsbestemmelsen - de bedste anlæg og de mest levedygtige individer - ved den overordnede evolution:

Der er et formål (telos) med at vi har tænder, at fugle har vinger, at myrer organiserer sig i modstandsdygtige…