Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Udvalgt indlæg

Gud

Flere steder i bibelen og koranen siges det, at Gudsfrygt er starten på visdom. Fx nævnes det i bibelen, hvor frygteligt det er, "at falde i den levende Guds hænder" og i 2. Mosebog, 19 og følgende kapitler åbenbarer 'Gud' sig på Sinaj bjerg for Moses og israelitterne under torden og lyn og røg og til lyden af horn for de forfærdede mennesker. (Der er tilsvarende beskrivelser af den forfærdende 'Gud' i koranen).Men er dette rigtigt? Har vi grund til at frygte Gud?Jeg har selv erfaret noget om Guds væsen, ikke fordi jeg er et specielt fremragende menneske, der har Guds særlige bevågenhed, men fordi Gud har åbenbaret sig for mig, ladet mig se - eller rettere føle - noget om hvem Han er.I de ægte åbenbaringer jeg har modtaget fra Ham kan jeg slet ikke genkende dette med at Gud skulle fremkalde frygt eller angst - og slet ikke genkende dette med at jeg bør og har grund til at frygte den Almægtige.Tværtimod - de åbenbaringer jeg har haft er af en Gud, som på den e…
Seneste indlæg

Etisk pligt. En tilføjelse

Hvis vi indrømmer det rationelle i og den universelle gyldighed af den etik jeg tidligere har formuleret med hovedpunktet;

At behandle mennesker i nød som vi selv ville ønske at blive behandlet hvis vi var i deres sted;

Så vil jeg give denne tilføjelse:

At hvis ikke vi kan leve op til denne - som jeg mener - etiske pligt, specielt i forbindelse med mennesker på flugt - så må vi håbe - hvis vi en dag selv får brug for at flygte eller på anden vis får brug for hjælp - at vi da vil modtages af mennesker og samfund som kan og vil.

Kort sagt: At vi da selv vil finde større barmhjertighed end den usle behandling med daglig chikane, fordømmelse, hån og stigmatisering som vi i den såkaldt civiliserede verden i dag præsterer.

Måtte de små mennesker - på begge sider - aldrig møde spejlbilledet af det snævre hjerte:

Den store kanon og den vilde flugt fra de værdier de priser så højt og samtidig træder i støvet.

Disse værdier - som vi kalder universelle og som den her skitserede etik kan være en t…

At bryde vej gennem sten

For at finde en kildes udspring må man gå mod strømmen

Hvordan skal vi forstå de største lysbringere? Hvilke veje vandrer de? Står de på bjergets top og udbringer milde velsignelser til det hungrende folk, bliver de fejret med palmer og vinkende jubel?

Eller hører dette til i ugeblades åndelighed?

Der hvor mørket er tættest og tungest arbejder og vandrer de største lysbringere. Det største lys tændes i det dybeste mørke.

Se en Jesus af Nazareth hvis byrde dæmpede blikkets naturlige styrke og kraft og gjorde det sorgfuldt og dybt;

Se en Muhammed med de ædle træk vakle under presset fra den ekstreme ondskab idet også han søgte at gennembryde muren;

Se en Michelangelo der i et tidligt brev til sin far skrev, at det nu var femten år siden han i nogle få timer havde følt sig afslappet og veltilpas;

Se en Luther med det urolige og anfægtede og forpinte sind fuld af skyldfølelse og helvedesangst;

Se den aldrende Grundtvig med lidelsen men også beslutsomheden mejslet og ædlet i alle træk;

Se e…

Brudstykker og sentenser 4

1) Hævn eller tilgivelse. Vold og hævn i verden er som dominobrikker, der vælter. Den første brik der vælter når vi søger hævn er os selv. Når vi derimod tilgiver, standser brikkernes - sjælenes - fald. Engang i tidernes morgen væltede den første brik og trak mange med sig. Skal hele voldsprocessen stoppes, skal alle faldne genoprejses, skal vi tilgive dette oprindelige fald. Tilgiv jeres fjender!

Ved første blik

Selvfølgelig,
Det var kærlighed
Ved første blik
Ved første hik
Ved første nik
Ved første click

Swipe

Hvem bekymrer sig,
Du er en kvinde
Du er ryger
Du er frisør
Du er socialist,

Swipe

Swipe

Hvem bekymrer sig,
Om sjælen bag
Dit blik
Dit tavse punkt
Din indre forsinkelse
Dig

Swipe

Swipe

Swipe

Argumenter mod militære og voldelige løsninger på politiske problemer

I lande der kalder sig kristne burde det være indlysende, at militære og voldelige løsninger på politiske problemer ikke er vejen frem men skridt tilbage til barbariet.

Som du sår, skal du høste, hedder det således i bibelen.

Vi kunne også formulere det sådan:

Det vi gør mod andre, gør vi samtidig mod os selv.

Hvis derfor et samfund tyer til vold og krig, bliver høsten vold og krig. Da det som oftest er de civile der lider mest og bliver ramt hårdest af krigens og voldens gru (døde, sårede, ruinerede, flygtninge osv), burde det være et globalt folkekrav til vores politiske ledere, at alle konflikter skal løses fredeligt og uden brug af vold.

Lad os gøre denne tanke lidt tydeligere og mere vedkommende ved at konstatere, at hvis krigen og volden regnes for en acceptabel måde at håndtere politiske problemer, og landene styrker og opruster militært, så går vi ind i en ond spiral (eller rettere; der er vi nu), hvor oprustning et sted medfører tilsvarende oprustning andre steder.

Vi har nogen…

Aktiv dødshjælp og gengældelsesloven

Det følgende jeg vil sige om aktiv dødshjælp og gengældelsesloven bygger på to forudsætninger som enhver selv må vurdere rigtigheden af:

1) Vandrer mod Lyset er også på dette punkt den største autoritet da den er en meddelelse fremkommet under Guds øverste ledelse

2) Gengældelsesloven er en af de hovedlove vi mennesker lever under, og den er ikke skabt for at straffe os, men for at opdrage os ved at vi får de samme lidelser vi har bragt andre (dette er min forståelse af gengældelsesloven som man vil kunne finde en del indlæg om her på bloggen)

Mit sigte et ikke at dømme nogen men derimod at vise virkeligheden og dermed søge at give en virkelig hjælp.

Hvad siger Vandrer mod Lyset om aktiv dødshjælp?

Den siger at den der vælger denne udvej - ligesom ved ethvert andet selvmord - efter døden igen og igen i tanken må genopleve den selvvalgte død og de lidelser man ved selvmordet forsøgte at flygte fra - indtil den dag og den time indtræder, der af Gud var sat som det pågældende menneskes d…

Kringsatt av fiender

'Hvad skal jeg kæmpe med, hvad er mit våben?'

Sådan spørger den norske digter, Nordahl Grieg, i sit berømte digt fra 1936 i en tid med krig, nød, lidelser, ondskab, sygdom og elendighed overalt.

Hvad skal vi kæmpe med, hvad er vores våben nu - i en tid der på mange måder minder om den verden Grieg levede og skrev i.

Svaret er lige så enkelt som det er svært at efterleve: Kærlighed.

For hvem er egentlig fjenden? Er det muslimer, vesterlændinge, russerne, sorte, kapitalisterne; de andre?

Nej, fjenden er det mørke, der får os til at hade muslimer, kristne, sorte; de andre.

Og hvor er fronten?

Er den i Syrien, Afghanistan, Irak, Iran, USA, Storbritannien, Rusland, Danmark?

Nej, den er i os selv. Når vi drager ud og slår ihjel i retfærdighedens, demokratiets og frihedens eller i Guds navn, har kærligheden tabt.

Når vi derimod søger forsoning, forbrødring, tilgivelse og fred har kærligheden en chance - måske den eneste.

'Det onde skal tabe' siger Grieg også i digtet.

Ja, men…