Gå videre til hovedindholdet

Opsats 76; Jeg er vinden

Jeg er vinden, en susen i trækroner, blade der rasler og stilheden om et menneske før det fødes og som vokser omkring det når det dør

Jeg er en kvindes dæmpede latter en sommernat hvor et vindue står på klem og lyset på hendes natbord

Jeg er vinden.

Jeg er skriget når et menneske fødes og en mors lykkelige smil og en fars hændervriden når underet sker og han ikke ved om det er begyndelsen eller enden

Jeg er stilheden -

I et spørgsmål uden svar, i sneen i skoven i hytten, hvor lyset strømmer ud i det endeløse mørke -

Jeg er opfyldelsen af vilde drømme eller vild smerte, jeg er brevet på bordet, blomsten i vasen, roden i jorden, fortvivlelsen ved det som ikke kan ændres

Jeg er et fremmed sprog, tegnene i et ukendt alfabet, kærlighedens og sorgens syntaks og alt det du håber og frygter

Jeg er skriget når du fødes og sangen når du lever og sukket når du dør

Jeg er svaret på et spørgsmål du ikke stiller, jeg er det du ikke vil vide, jeg er spot og bål og fordømmelse

Jeg er trøst og omsorg og din gråd når du falder i søvn, jeg er et navn for det du længes efter, kun et billede, en skygge, en udrømt drøm

Jeg er et billede, jeg er sorte tegn på din skærm, et håb, en længsel

Jeg er frøet du sår og det der vokser op og det du sår dybt, høster du sent

Et billede, et skrig, et suk, en latter, en sorg

Jeg er vinden -

I dit hår, cellerne, stjernerne i din hjernes galakse, en ven der kommer og en ven der går

Jeg vil gerne gøre dig lykkelig

Jeg er lykken du søger og smerten du får -

Jeg er vinden, jeg er sorgen, jeg er freden, jeg er skyggen i dit hjerte og lyset i dit blik

Jeg er livet.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...

Tankens subjektivitet og relativitet II

Tanken om at den verden vi sanser og prøver at forstå erkendelsesmæssigt er indhyllet i tåge, at der er et uigennemtrængeligt slør mellem os og verden, og at vi ikke kan erkende verden som den er, men kun som den kommer tilsyne for os, er gammel. Det er ikke kun Kant, der har påpeget dette i sin erkendelsesteori, tanken findes også fx i hinduismen og buddhismen ved tanken om Mayas slør, og tanken findes hos Platon i hans berømte hulelignelse; at vi er som fanger, der er spændt fast dybt i en hule, med blikket rettet mod skygger på væggen, skygger der kastes fra den virkelige verden, ideverdenen, hinsides hulen. Måske kan vi også tolke Platons lignelse sådan, at det er os selv, der kaster skyggerne ved at skygge for den virkelige verden. Det sidste, at det måske er os selv, der kaster skyggerne, peger i retning af den tanke, at sløret måske ikke ligger i verden, men i os, i vores tanke og i selve erkendelsen, ved - som beskrevet i del I - at vi, når vi tænker på noget, fx på 'verden...