Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra 2015

poem

the other side of racism how does the mere sight of the arab or the black person in front of you become this burning spinning ball that without rest frets your heart, you want to talk a little too much a little too kind, that is, you run from the violence he awakens in you, denying it, giving it the opposite face and body, but it is just the other side of racism, so you treat him like a fucking prophet, while he smiles sheepishly, knowing exactly what you think, and so the snake talks with its forked tongue, undisguised racism or political correctness, the same scorn and violence, the same hell of heart

digt

hjernemaskinen åh, fryd at være en bunke gener, saligt at forklare alt om mennesker med et hvis...så...glem alt om ånd, den indre forsinkelse der gør os til mennesker, glem alt om gud og mennesker, her kommer dyret, det har været her længe, hvis det altså ikke var en fornærmelse af dyrene, glem alt om moral og etik og frihed, saligt at være omgivet af mennesker der resolut bestræber sig på at udslette enhver erindring om ånd og at tingene kunne være anderledes hvis vi ville, men det vil vi ikke, saligt velsignet at jage det næste dopaminsus og endorfinrus blindt, dobbelt velsignet at sprede sine gener uanset hvad, glem den kompromisløse hæslighed som mennesker forpester verden med i jagten efter magt og prestige og spredning af generne, i jagten efter sex, glem alt om kærlighed og at alt kunne være anderledes, vi vil ikke, hvornår rejser midtfolket sig, dem mellem fronterne, dem hvis blod gennemvæder jorden og råber til himlen, ikke med våben men med en påmindelse om, at også

digt

I krigen krigen bombefly bombebælter lad kun tåberne slås; de er alle ens de peger på hornene og siger: vi er de hellige, vores er retten! få er de fortvivlende få som er stærke nok til at bære de tungeste våben: de tomme hænder håndfladerne vendt fremad i tilgivelse hænderne vendt mod himlen i tillid og tro mellem skyttegravene står de spottede foragtede sindssyge af smerte og synger II genevekonventionen menneskerettighedserklæringen retsstaten husker du nu kun en besværlig arv fra forfædrene allerede langt væk vi søger at omgå det der blev købt med smerte fædrenes aldrig mere er blevet til nu igen! tolstoj remarque solsjenitsyn I viste os krigen og vi gøs nu fyldes ungdommen igen med de samme fraser tapperhed gør en forskel tjen dit land så blodigt I bliver bedraget hvor langt der er fra de bonede gulve og vinkende flag til dødsravnene og ligene du vader over på slagmarken blodet stanken råddet rædslen bag fraserne denne nøgne sandhed og tragedie: I b

Terror i Paris

Hvordan beskytter vi os bedst mod den ondskab, der i går ramte Paris i form af det hæslige og afskyelige terrorangreb hvor hundredvis af mennesker måtte lide døden? For det første tror jeg ikke, at det er korrekt, når flere politikere gentagne gange kalder denne ondskab meningsløs og irrationel eller sindssyg. Jeg tror, at der ligger en form for logik - eller rettere ambition - bag. Jeg tror, at visse mennesker ønsker et verdensherredømme (selv om første delmål måske er herredømmet i Mellemøsten og måske Nordafrika) - et kalifat - baseret på terror, diktatur og undertrykkelse - under en maske - en svag fernis - af religion (islam). Hvis dette er korrekt - hvordan beskytter vi os så mod denne bølge af ondskab, der nu overskyller verden? Med vold? Beskytter vi os bedst ved at slå disse mennesker ihjel? Hvis ja - hvad er så konsekvensen for os selv? Bliver vi bedre eller dårligere mennesker ved at følge den samme voldslogik som terroristerne? Er det ikke sådan at enhver krig, ethver

Skyggen

Det 20. århundrede; skyggen tårnede sig op; 1. verdenskrigs rædsler; men hen ved jul et år rejste nogle soldater fra begge sider sig fra skyggegravene og sang, "Stille Nacht", og spillede fodbold mod hinanden; 2. verdenskrig; skyggen tårner sig op; til sidst to lyn; Hiroshima, Nagasaki; men folk rykkede sammen og overvandt rædslerne. Så kom Den kolde Krig; et kvælende mørke lagde sig om Jorden, det voksede og voksede og vi troede at det hele ville slutte; men igen rykkede vi sa mmen; sten for sten blev flyttet, tanke for tanke fandt vi ind til det stille, indtil vi nåede mætningspunktet og pludselig - som en kemisk bundfældning - kom tøbruddet; Det 21. århundrede; igen ser vi, føler vi det onde rejse sig; klimatruslen, ondskabens krigere, folk råber hadet ud og handler; økonomien vakler; vi går med spørgsmålstegn indeni; hvordan skal vi komme videre, hvordan skal vi komme over det, hvordan skal vi komme igennem? Ondskaben er ikke så meget bestemte menne

digt

gennem nåleøjet I jeg er næsten digter dette næsten et digt ting jeg mangler for at blive rigtig digter: et sortsyn uden udveje at råbe ulven kommer i stedet for mit idiotiske ulven har været her men er lusket af igen et ensomt koldt mørkt loftsværelse vinden hylende ind ad utætte ruder et næsten nedbrændt stearinlys og ingen penge at købe et nyt for nedskrive min bibel med rystende forfrosne hænder at se mine skygger brænde som sorte flammer på væggen hvis ikke jeg kan blive digter vil jeg være tryllekunstner eller kalif som harun al-rashid have eget harem skidt at løbe tør for koner vandre søvnløs rundt i mit palads om natten se magtens skygger brænde som sorte flammer på væggen hvis ikke jeg kan blive kalif som harun al-rashid vil jeg være en skov en ukendt kvinde vandrer ind i være en vind om hendes lægge stryge blidt op ad hendes ben være den kilde hun træder ud i og sandet mellem hendes tæer tro på hendes kærlighed og begær II åh, at være digter en

Kaos eller orden

Har mennesket og verden en kerne, et centrum (hhv jeg´et og Gud) eller ikke? Hvis man ser på nyere videnskabelige teorier; - overgangen fra den tyske eller absolutte idealisme (Schelling, Kant, Fichte, Hegel) med dens logiske holisme og forsøg på at se verden som en helhed eller enhed, til den logiske atomisme (Russell) og analytisk filosofi som ikke studerer helheder men (små) delområder af verden og livet; teorien om the big bang (som skal forstås som en udvidelse af rummet, ikke en eksplosion af stof i rum og dermed verden uden (påviseligt) centrum); biosemiotik (Hoffmeyer), som stiller spørgsmål ved det meningsfulde i at tale om jeg´et som centrum for personligheden eller jeg´ et overhovedet og i stedet studerer tegns grundlæggende betydning for livet; det videnskabelige studium af nervesystemet (Neuroscience) som hævder identitet mellem fysiske og mentale processer (den materialistiske identitetsteori), og da hjernen ikke kan siges at have et centrum er der måske så heller ik

Gud

Flere steder i bibelen og koranen siges det, at Gudsfrygt er starten på visdom. Fx nævnes det i bibelen, hvor frygteligt det er, "at falde i den levende Guds hænder" og i 2. Mosebog, 19 og følgende kapitler åbenbarer 'Gud' sig på Sinaj bjerg for Moses og israelitterne under torden og lyn og røg og til lyden af horn for de forfærdede mennesker. (Der er tilsvarende beskrivelser af den forfærdende 'Gud' i koranen). Men er dette rigtigt? Har vi grund til at frygte Gud? Jeg har selv erfaret noget om Guds væsen, ikke fordi jeg er et specielt fremragende menneske, der har Guds særlige bevågenhed, men fordi Gud har åbenbaret sig for mig, ladet mig se - eller rettere føle - noget om hvem Han er. I de ægte åbenbaringer jeg har modtaget fra Ham kan jeg slet ikke genkende dette med at Gud skulle fremkalde frygt eller angst - og slet ikke genkende dette med at jeg bør og har grund til at frygte den Almægtige. Tværtimod - de åbenbaringer jeg har haft er af en Gud, som p

Det glædelige og det gode budskab

Som alle ved eller burde vide - siger jeg og indføjer straks, at Gud - ikke mennesker - er min dommer - så har den storkæftende Menneskesøn en god og en dårlig nyhed; Den gode nyhed - midt i al brokket over os gudsjammerlige og elendige og vantro mennesker - er, at han er død og opstanden for vores skyld. Den dårlige nyhed er, at hvis ikke vi tror på dét, så kan vi passende tilbringe evigheden i lidelser og rædsler og med at fundere over, hvorfor vi dog ikke lyttede til Sønnen - dette guddommelige pindsvin - mens tid var. Som mange ved, så har vi ikke kun det ene brev fra evigheden. Vi har mange. Således er der også bragt os et af overbringeren af et godt budskab og den tydelige advarer. Det gode ved dette brev, ved dette budskab er, at hvis vi underkaster os, er der ingen ende på de lyksaligheder der venter os i evigheden. Advarslen gælder dem, der ikke vil underkaste sig den Almægtige tyran. Dem vil det - som det fremgår med al ønskelig tydelighed - gå ilde. Læs selv brevet. Så

Marxisme og liberalisme

- Karl Marx (1818-1883) beskrev (Das Kapital) mennesket som det burde være, Adam Smith (1723-1790) beskrev (Wealth of Nations) mennesket som det er. Er dette en rigtig tanke? Eller er der tale om to potentielt lige destruktive politiske systemer eller tankegange? Jeg tror, at det er rigtigt at sige, at på bunden af både den marxistiske og den liberalistiske analyse ligger spørgsmålet om ejendomsretten. I marxismen hævdes det at den private ejendomsret bør afskaffes, ja at historien selv som følge af klassekamp, det at nogle (få) ejer det meste og at andre (mange) ejer lidt, automatisk vil føre til afskaffelsen af den private ejendomsret. De mange vil nødvendigvis med magt fratage de få deres privilegier og ejendom og overføre den til gruppen (samfundet) (den dialektiske materialisme). Omvendt hævder Smith med begrebet "den usynlige hånd" at idet mennesker søger deres eget bedste og følger deres egne mål, vil summen af deres bestræbelser nødvendigvis også føre til det f

digt

mørket bruger også lysets ord se, her er pølen hvor skiltene blinker og glitrer kærlighed fred velsignelse smerteløst som heroin nemt som en selvkørende maskine solgt af guddommelige løgnere og falskmøntere slangen altid slangen i stadig nye forklædninger slangen med de glitrende flimrende blændende skæl de siger: fald ned og tilbed mig og jeg skal give dig alverden det koster ingenting (kun din sjæl) og så lige 1000$ (hvem er smålig i sjæleanliggender?) de siger: du bliver              (slangen) gud som jeg dog lyset har sin pris ingen kan købe det til dig ingen kan forære dig det kan nogen give dig styrke ved at løbe og træne for dig? lyset koster noget smerte anstrengelse stærk vilje opofrelse afsavn selvstændig tilegnelse gennem evigheder og den anstrengelse og udholdenhed det kræver er dets tyngde og værdi

Trosbekendelse og bøn

Jeg forsager ikke djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Jeg tilgiver ham, for Kristus sagde: Tilgiv jeres fjender! Og i himlen er der plads til alle. Jeg tror på Gudfader den Almægtige, på Hans kærlighed og barmhjertighed og mildhed og på Hans vilje til at tilgive mig når jeg fejler. Jeg tror på Kristus, på hans kærlighed og vilje til at lede mig og alle til Gud. Jeg tror på det evige liv i salighed og velsignelse for alle i Guds favn. Fader, beskyt det hellige i os, giv os tryghed og vær med alle evigt!

digt

krigens janushoved dette hæslige se, det åbner begge munde og taler synkront: "Vi er under angreb, derfor må vi dræbe, os tilkommer magten med rette" altid dette ansigt og denne hæslige tale før Vest og Øst nu Nord og Syd de bomber der falder over fjenden rammer samtidig rødderne i de værdier der er på begge sider to ansigter én krop og ét hjerte hæsligt koldt sort

digt

her er så stille nu jeg kan ikke finde ud af om det er liv eller død her er så stille nu mit liv en lang tortur her er så stille nu vi taler ikke meget men det er som om vi kender hinandens tanker her er så stille nu

digt

hvad hvis...? hvad hvis livet ikke kun er en konkurrence og det at komme først nogle gange er at komme sidst? hvad hvis du først finder ud af hvad et menneske er værd når du har mistet alt? hvad hvis det at ofre alt ikke er noget offer og du er den tanke voksen? hvad hvis kærlighed ikke kun er et ord i skåltaler men virkelig?

Islam og Vandrer mod Lyset!

I dette indlæg vil jeg søge at vise, at ikke kun kristendommen men også islam ud fra grundteksterne og grundtankerne - og ud fra en sammenligning med Vandrer mod Lyset! og Gud forstået som lysets og kærlighedens Almagt - må anses for en fejlagtig lære hvor kun glimt af sandhed anes. Derudover vil jeg søge at vise, hvor katastrofalt visse tanker i islam (og Vesten) præger vores verden i dag: 1) Det gennemgående Gudsbillede i koranen lader sig næppe skelne fra djævelen. Eksemplerne på at koranen ("Gud") næsten svælger i de grusomme og evige helvedsstraffe, der venter "de vantro", de der ikke vil modtage Muhammed og koranen, de der er ulydige osv er mange; Ex. Sura 27, vers 90, hvor der står (citeret efter Ellen Wulffs oversættelse af koranen fra 2006): "Men de, der medbringer det onde, bliver kastet på hovedet i Ilden". Eller Sura 13, vers 5: ""Når vi er blevet til støv, skal vi da blive til i en ny skabelse?" De tror ikke på deres Herre,

Ved et dødsleje

Her forleden havde jeg en lidt sælsom - oplevelse. Jeg sad ved min ven, Carsten XX´ s dødsleje på hospitalet i Odense. Carsten havde siden sin ungdom forsøgt at slå igennem som forfatter indenfor en række forskellige genrer, men intet var for alvor lykkedes ham. Hans venner vil sige, at han er en slags åndens eller intellektets ti-kæmper; orienteret og uddannet lidt her og lidt der, intet dog helt til bunds og i dybden. Hans forfatterskab består ret beset af en række spredte tanker og skitser, dog ikke uden glimt af dybtgående og skarpt geni. Andre vil kalde ham en halvstuderet røver. Men nok om det. Jeg havde dog store forhåbninger knyttet til hans person, og det var med sorg, at jeg nu så en adskillelse i øjnene. Jeg håbede - ved at sidde hos ham til det sidste - at få et sidste, afgørende ord eller indsigt. Det var hen ad aften og udenfor hospitalsvinduet forsvandt det naturlige lys lige så stille. Jeg ser med undren mit og hans spejlbillede i den mørknende rude, og tænker:

Kristendommen og Vandrer mod Lyset!

For at kunne danne sig en mening om hvilken af de to lærer, kristendommen og Vandrer mod Lyset, man finder mest meningsfuld og tættest på sandheden, er det nødvendigt først at søge at bestemme så nøjagtigt som muligt, hvad kristendom og hvad Vandrer mod Lyset er og hvad de lærer. Nu er det klart, at begge lærer bliver tolket forskelligt og den tolkning jeg her vil forsøge kan kun betragtes som min egen opfattelse, baseret på grundteksterne indenfor evangelisk-luthersk kristendom og Vandrer mod Lyset. De tekster jeg bygger på er; 1) Bibelen (dansk autoriseret oversættelse fra 1992) 2) Martin Luther, Sämtliche Werke, Elibron 2006 3) Martin Luther, Gesammelte Werke, Herausgegeben von Kurt Aland 4) Søren Kierkegaard, Samlede værker, Gyldendal, 1962 5) Vandrer mod Lyset! udgivet ved Michael Agerskov, 1920 6) Forsoningslæren og genvejen, udgivet ved Michael Agerskov, 1920 7) Spørgsmål og Svar, udgivet ved Michael Agerskov, 1929-30 Hvad er kristendom? Det er der rigtig mange bud p

det uudsigelige, det usagte

nogle ting er så skrøbelige, flygtige, betyder så meget og dør hvis de bliver sagt andre ting vokser til uhyrer, til svigt og forlis hvis de ikke siges nogle gange er det mindste det største og det største det mindste nogle gange er det mest undselige det mest værdifulde, mens tomheden larmer mest det gode er bedre, det onde værre end det synes ved første blik og demonstrativ kærlighed klinger så falsk

poem

Note: This is an english translation of my latest poem which I have made myself. As before, I want to apologize in advance for any inaccuracies or misconceptions in the translation ____________________ loosing you I two acrons are put in the same field grow in the same garden uniting branches and roots suddenly lightning strikes splitting the tree leaving a lonely charred stump screaming II they say that in certain parts of asia they put the dead on hillsides for vultures and other birds to feed on here they do that with those burned by love the living or the little boy in morantes´ aracoeli who invents a hatred to protect his heart against the unfathomable sorrow of love or the inscrutable smile of robert de niro in the opium den in an old movie perhaps taxi driver and all those who love turns into wrecks and all those who shrink from love like from an abyss and those who love turns into children what´ s up mommy, i´ m right here daddy dear and all

digt

at miste I to agern lægges i samme jord gror i samme have fletter grene og rødder sammen pludselig lynet slår ned flækker træet tilbage står en ensom forkullet stub og skriger II man siger at visse steder i asien lægger de de døde ud på bjergskråninger til føde for gribbe og andre vilde fugle her gør de det samme ved dem der brændes af kærligheden de levende eller den lille dreng i morantes himlenes alter der opfinder et had for at beskytte sit hjerte mod kærlighedens bundløse sorg eller robert de niros uudgrundelige smil i opiumshulen i en gammel film måske taxi driver og alle dem som kærligheden gør til vrag og alle dem der gyser tilbage for kærligheden som for en afgrund og alle dem som kærligheden gør til børn hva så lillemor jeg er lige her lillefar og alle dem der som midaldrende må indrømme at det de altid har søgt hos kvinder er en mor tryghed mildhed blidhed og alle dem der som hundehvalpe bliver ved med at hoppe op ved et venligt blik eller

Krigens anatomi

Efter at Vesten nu i over et årti har startet og udkæmpet tre krige, i Afghanistan, i Irak og i Libyen må det være tid til eftertanke. De verdenspolitiske forhold i dag er sådan, at Vesten (primært USA), besidder en overvældende militær overlegenhed. Men har vi - moralsk - ret til at bruge denne magt? Jeg vil pege på i det mindste to uheldige ting, der er kommet ud af de tre nævnte krige: 1) Ved at bruge vores overlegne militære magt i de tre lande, har vi - ved at gennemtvinge et regimeskift - "hugge hovedet af uhyret" - skabt et magttomrum, et magtvakuum, der i alle tre tilfælde har resulteret i langvarige og yderst voldelige og blodige borgerkrige. Dette synes at være en uundgåelig konsekvens. Det synes umuligt at skabe en rationel "exitstrategi", som kan - i hvert fald på kort sigt - skabe fredeligere og bedre forhold for befolkningerne i de invaderede lande. Det lader til, at en rationel exitstrategi ikke er mulig, da alle efter at magtens "hovede&q

to digte

I vi troende labber frelsen i os som mælk fra de hellige skrifter vi finder en klynge at synge med og sangen stiger til himlen og jeg tænker mig at Gud må holde sig for næsen omkvædet: fanden tage de ikke-troende fanden tage de troende fanden tage de andre jeg tror på gud darwin kioskdamen cirkus benneweis jeg, den retfærdige leder efter en bog der er tung nok til at smadre dig jeg, den rene kaster den første sten av, for satan jeg fik noget tungt i nakken hjælp! II angsten for djævelen i mit indre: mig selv derfor har jeg altid kun været en halv mand eller ingen på vild flugt fra mig selv

Is the bible or the qu´ran the full and whole truth?

Note: This is an english translation of my latest blogpost which I have made myself. I want to apologize in advance for any inaquracy in the translation ________________________________ Besides the mere principle argument that might be held against the thought, that the bible or the qu´ran (or any text) is the full and whole truth given to us humans by God - that it is impossible and contradictory to claim, that only God is omniscient, that the fall of "Adam and Eve" happened because they wanted to be like God in His omniscience, whereafter God reveals "all truth" to us humans in the bible or the qu´ran (or any text, including "Toward the Light") - it is easy to show (at the risk of saying the selfevident) that neither the bible nor the qu´ran (or other texts) can contain all truth, because in the bible and the qu´ran you look in vain for; - the true distance from the Earth to the Sun, the size of the Universe, its structure etc - what happens at e

Er bibelen eller koranen den fulde og hele sandhed?

Ud over det rent principielle der kan anføres mod tanken om, at bibelen eller koranen (eller en hvilken som helst tekst) er den hele og fulde sandhed givet os mennesker af Gud - at det principielt er umuligt og selvmodsigende at hævde at kun Gud er alvidende, at syndefaldet skyldtes "Adam og Evas" ønske om at blive lig Gud i alvidenhed (til at kende godt og ondt) hvorefter Gud åbenbarer "al sandhed" for os mennesker i bibelen (eller koranen eller en hvilken som helst tekst (inklusive "Vandrer mod Lyset!")) - så er det let at påvise (med fare for at sige selvfølgeligheder) at hverken bibelen eller koranen (eller andre tekster) kan rumme al sandhed fordi man i bibelen og koranen fx leder forgæves efter oplysninger om: - afstanden mellem Jorden og Solen og universets størrelse, indretning osv - hvad der sker netop i dette øjeblik på Sdr Boulevard i Odense, i en given bygning på New Zealand osv - hvilke tanker et tilfældigt menneske netop i dette øjeblik

Skizofreni i litteraturen

Når man som jeg lider af en alvorlig sindslidelse, skizofreni, og har gjort det i mange år, kan det undertiden lindre lidelsen at møde mennesker i samme situation eller læse litteratur som beskriver lidelsen. Jeg har altid læst meget, og har lagt mærke til forskellige skønlitterære beskrivelser af nogle af de meget pinagtige symptomer som for mig ledsager skizofrenien. Jeg vil her kort nævne nogle af de beskrivelser jeg er stødt på. Måske kan det også for andre med denne sygdom vise, at vi ikke er alene på de smertelige veje vi betræder. De første jeg kommer til at tænke på er to græske myter; den om Ikaros og den om Sisyfos . Myten om Ikaros handler om denne figur, der flyver for tæt på Solen og brænder sine vinger, hvorefter han styrter i havet. Udover de mulige religiøse konnotationer ( syndefaldsmyten; mennesket der i overmod vil være som Gud og efterfølgende bliver forvist fra Paradis) kan denne myte siges at beskrive det overmod, det hovmod eller storhedsvanvid som vist d

digt

nå men anyway spøg til side nu til noget sjovt som trommeslageren i vores gamle rockband earl grey benny sagde og lavede en hvirvel og så lo vi ellers var vi dødsens alvorlige 14 år vi havde farvet håret gråt og følte fuldt ud livets tynge og ingen skulle fanme nosse rundt med os så stod den på flade ad libitum nå men altså jeg var på vej til fastelavnsfest med sofie min datter da jeg ser store michael som jeg ikke havde set i 32 år og som tiden dog går komme spurtende hen ad fortovet og to sekunder efter min gamle psykiater på hvinende dæk ville jeg have sagt hvis han havde været i bil men også han i fuld spurt på apostlenes heste og med ansigtet fortrukket i vrede med blikket fikseret på flygtningen et par meter væk men jeg fik ikke tid til at fordybe mig i minder om store michael som vi ærbødigt kaldte ham og alt det fis vi lavede for nu trak sofie mig i ærmet hun ville skynde sig hen til festen og var dødspændt og lidt angst med et smil i hele kroppen

digt

velkommen her i parken stedet med den bedste underholdning hvor folk har det sjovt opsvinget har bidt sig fast sammen tager vi endnu en tur i karussellen op og ned denne hellige lektie skriver jeg jeg vil elske og ære dig i medgang hvis du kommer til eksistensens rand og overvejer at springe så giver jeg dig et diskret puf forvent ikke barmhjertighed forvent grusomhed og fordømmelse opsvinget har bidt sig fast tag med på endnu en tur op og ned drøm din drøm om velstand magt penge og sex gå din søvngang og stødt vore soldater der kæmper for din drøm til døden for døden og for at ingen skal vække dig sov sødt denne hellige lektie skriver jeg de sidste dages hellige marcherer overalt opsvinget har bidt sig fast den usynlige hånd som sikrer din drøm er den samme som den der puffer dig hvis du i fortvivlelse overvejer at springe forvent ikke barmhjertighed og tilgivelse og medfølelse i den yderste smerte forvent løftede øjenbryn og irritation over dit spørgsmål om liv

digt

desperation I to satte herrer i aftenskumringen de slentrer roligt af sted med hænderne på ryggen fordybet i samtale om økonomi og fast ejendom begge                                                        (bindegale) velnærede pondus                                                         (og voldelige) den ene er                                                         (min far) én jeg kender han er den                                                          (mest voldelige) blideste og sådan                                                          (lyver jeg) tegner jeg dit portræt i mit hjerte er du                                                          (djævelen) den første jeg husker                                                           (sorgen) jeg                                                           (driver dig ud) elsker dig II jeg har lige købt en ny telefon for 17 dage siden men den har ikke ringet endnu jeg spekulerer på om der er

Hovedanklagen mod og dommen over mennesket i bibelen og koranen

Igen vil jeg prøve at holde billedet af Gud som lysets og kærlighedens Almagt op mod de tekster, bibelen og koranen, som af nogle betragtes som hellige, og søge at besvare spørgsmålet: Hvad er hovedanklagen og dommen over mennesket i disse tekster, og er denne anklage og dom forenelig med Gud som lysets og kærlighedens Almagt? Efter min vurdering er hovedanklagen og dommen over mennesket i bibelen og koranen, at mennesket ikke vil adlyde Gud og at vi - eller nogle af os - har andre guder end den ene sande Gud. Dommen er fortabelsen hvis ikke vi vender om og overgiver os til eller tror på Gud. At mennesket ikke vil adlyde Gud kommer fx til udtryk i bibelens syndefaldsmyte (1. Mos. 3), hvor mennesket angiveligt er ulydig mod Gud ved - mod Hans ord og forbud - at spise af Kundskabens Træ, forledt af "slangen". Menneskets ulydighed kommer i bibelen også klart til udtryk fx i Jeremias´ bog i Det gamle Testamente, hvor det fx i en lignelse ("De gode og de dårlige figne

digt

i vesten er vi vante til store ord nu slasker de om os som et for stort sæt tøj genevekonventionen menneskerettighedserklæringen demokrati borgerrettigheder sig: guantanamo sig: målrettede drab foretaget af stater med droner eller specialstyrker sig: uønskede mennesker der drukner i middelhavet sig: valg med uønskede resultater som bliver annulleret sig: masseovervågning de store ord slasker om os vi kæmper for at befri os fra og omgå den sidste rest af humanitet en iskold understrøm eroderer civilisationens fundament i hvert ansigt i hvert blik et spørgsmål og en angst og en forvirring en følelse af fald og jorden der forsvinder under vores fødder de neokonservative fik deres evige krig da terror blev udråbt som krigshandlinger en krig der ikke kan vindes eller afsluttes undtagen gennem det totale diktatur hvor mennesker er frataget al ret og mulighed for at tænke og handle frit sådan virker slangens gift: den får os til at selvdestruere ødelægge det vi kæmpe

Kants moralfilosofi

I sin moralfilosofi som han formulerer den i "Grundlegung zur Metaphysik der Sitten" (1785) og "Kritik der praktischen Vernunft" (1788) skelner Immanuel Kant grundlæggende mellem pligt , der bestemmes af fornuften, og tilbøjelighed , der bestemmes af følelser (lyst/ulyst/lyksalighed osv). Pligt og tilbøjelighed er hos Kant ikke nødvendigvis komplementære. De handlinger vi udfører af pligt udgør ifl Kant den egentlige moralske værdi. For at moral og moralske påbud og forbud (moralske love) skal give mening, er det nødvendigt at forudsætte menneskets frihed . Kant siger et sted i de nævnte værker, at vi ikke kan bevise friheden, men er nødt til at antage den for at kunne tale om moral. Det giver ingen mening at sige, at jeg skal gøre sådan og sådan, og undlade at gøre dette eller dette, hvis ikke jeg har et valg, en frihed til enten at handle sådan eller sådan eller lade være. Derudover bygger vores love, vores retssystem på tanken om menneskets frihed, idet de

Den danske debat om islam og muslimer

I et forsøg på at nuancere den danske og vel også europæiske debat om islam og muslimer vil jeg sige, at man i debatten ofte støder på en ejendommelig antagelse, nemlig at islam er en entydig religion eller ideologi som alle muslimer deler, og at det kræves af enhver muslim at han eller hun fuldt ud kender koranen og skal stå på mål for alt hvad der står i dette skrift og derudover er ansvarlig for alt hvad alle muslimer gør af godt eller ondt. Hvor mange danskere mon har læst (hele) bibelen (næppe ret mange), og hvor mange danskere føler sig ansvarlig for alt hvad der står i dette skrift (formentlig endnu færre) og i øvrigt er ansvarlig for alt hvad alle kristne i verden gør af godt eller ondt (næppe én). Hvorfor denne forskel? Hvorfor denne negative forskelsbehandling? Mon ikke fordi vi inderst inde føler os hævede over og mere værd end muslimer, og således har svært ved at leve op til de nok så besungne danske værdier som vel bla indbefatter tanken om lige menneskeligt værd uans

To veje

Som følge af teknologiske og medicinske landvindinger taler nogle i disse år seriøst om at forbedre mennesket. Med forbedre menes af og til forbedring af intelligens, hukommelse og andre ting, der med en samlebetegnelse kan kaldes menneskets funktionalitet. Forbedringen tænkes gennemført ved hjælp af medicin, fx indtagelse af Ritalin eller andre psykogene stoffer (Ritalin er oprindelig udviklet til at behandle ADHD og skulle kunne gøre mennesker i stand til bedre at koncentrere sig og yde intellektuelt), eller på sigt ved at skabe en delvis sammensmeltning mellem menneske og maskine ved fx at indoperere computerchips i menneskets hjerne o lign. Forbedringen defineres positivt - bedre hukommelse, højere intelligens osv. Men hvad er etikken i dette? Kan man sige med et billede, at den positivt definerede forbedring af menneskets funktionalitet handler om kampen om at blive den største haj i bassinet, og at forbedringen indgår i den konkurrence, som også er nedlagt i os biologisk (kam