Det var tider (nostalgi er ikke hvad det har været)

Det var tider. Det var en tid. Det var tiden.

Det var dengang jeg lærte - på den hårde måde - at hvis man opfører sig som en skraldespand, bliver man behandlet som en skraldespand.

Det var dengang det var et ufravigeligt dogme, at der ingen dogmer måtte være.

Det var dengang med antiautoritære oprør, og alle var mod ensretning og uniformering og alle gik med hjemmestrikkede sweatre og batik og alle havde langt hår og skæg og alle smed bh' en og - måske endnu mere interessant - trusserne, og godheden og det åbne sind og fri tanke og kærlighed var obligatorisk.

Det var tider. Det var en tid. Det var tiden.

Det var dengang tyranniet skiftede ham og godheden og det åbne sind sad i skægget og det lange hår og det var dengang vi kastede åget - bh' en og trusserne - af os, og det var dengang nærvær og ømhed og omsorg og respekt og frisind og ansvar og glæden ved at opdage blev stoppet i piber og gik op i røg.

Det var dengang man skulle langt væk - mindst til Indien - for at finde hjem. Og det var dengang med velgørenhed for andres penge og hvor nogle var parat til at dræbe for at forhindre mord.

Det var tider. Det var en tid. Det var tiden. Det var al tid.

Det kunne være nu.