Gå videre til hovedindholdet

Mørkets ringdannende polarisering

Når vi handler efter mørkets indflydelse polariseres det som det er beskrevet i Vandrer mod Lyset.

Denne polarisering har karakter af en ringdannelse (jf Tolkiens Ringenes Herre) eller vi kan sige, at det er som en lås, der går i hak eller som binder tanken og viljen.

Dette forhold har også den konsekvens, at vi glemmer handlingen eller 'ringen' eller låsen så kun en langvarig mental proces og erkendelse igen kan bringe handlingen til erindring og ud i lyset.

Handlingen, 'ringen' eller låsen synker ned under det bevidstes tærskel - jo værre gerning jo dybere synker den ned i glemslen og jo længere tid tager det før vi genfinder 'nøglen' til låsen og dermed igen kan gøre os fri af det onde vi handlede efter og dermed blev bundet af.

Ringen - eller vi kunne også billedligt kalde det 'stenen' - eller mørkets indkapsling af en del af bevidstheden i et minde - kan være et kompleks sammensat til en helhed af tanker, følelser, billeder, ord, lyde, lugte osv, og når selverkendelsesprocessen starter, starter kompleksets, ringens eller stenens - eller bare mindets - opadstigen mod dagsbevidstheden for til sidst at dukke op i sin oprindelige helhed og natur - for derefter at forsvinde.

En sådan ringdannelse eller lås eller polarisering eller kompleks vil ofte være ledsaget af en betydelig angst. Derfor kræver selverkendelse mod og fast vilje til frigørelse gennem erindring.

Angsten er en del af det ondes forsøg på beskyttelse af sig selv; det vil ikke op og ud i lyset men vedblivende have magt over os.

Vi må i selverkendelsens frigørelsesproces gå mod mørkets strøm af angst, den strøm der truer med at overskylle os, og modigt finde og genfinde mørkets hjerte eller centrum (ringen eller låsen eller komplekset - mindet).

Det er også dette forhold der ligger bag Vandrer mod Lysets mange gange gentagne beskrivelse af at de Ældste da de faldt for mørket glemte lyset.

Og tilsvarende sker det for os; når vi handler efter det onde binder det en del af vores tanke og vilje i en ring eller lås; måske vil vores egne erfaringer med dette gøre det lettere at tilgive dem der faldt så dybt og derfor fuldt ud erfarede mørkets evne til at gøre os blinde:

I mørkets ringdannende polarisering.

Note: Det her beskrevne gælder det astrale mørke (for fænomenet det 'astrale mørke' - se Vandrer mod Lyset) og i en vis forstand også det åndelige, da dette åndelige mørke ved en handling får en astral genpart eller 'ekko', der ved generindringen af mindet har nøjagtig samme natur og kompleksitet (lugte, følelser, lyde osv) som da man handlede.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…