Gå videre til hovedindholdet

Mørkets ringdannende polarisering

Når vi handler efter mørkets indflydelse polariseres det som det er beskrevet i Vandrer mod Lyset.

Denne polarisering har karakter af en ringdannelse (jf Tolkiens Ringenes Herre) eller vi kan sige, at det er som en lås, der går i hak eller som binder tanken og viljen.

Dette forhold har også den konsekvens, at vi glemmer handlingen eller 'ringen' eller låsen så kun en langvarig mental proces og erkendelse igen kan bringe handlingen til erindring og ud i lyset.

Handlingen, 'ringen' eller låsen synker ned under det bevidstes tærskel - jo værre gerning jo dybere synker den ned i glemslen og jo længere tid tager det før vi genfinder 'nøglen' til låsen og dermed igen kan gøre os fri af det onde vi handlede efter og dermed blev bundet af.

Ringen - eller vi kunne også billedligt kalde det 'stenen' - eller mørkets indkapsling af en del af bevidstheden i et minde - kan være et kompleks sammensat til en helhed af tanker, følelser, billeder, ord, lyde, lugte osv, og når selverkendelsesprocessen starter, starter kompleksets, ringens eller stenens - eller bare mindets - opadstigen mod dagsbevidstheden for til sidst at dukke op i sin oprindelige helhed og natur - for derefter at forsvinde.

En sådan ringdannelse eller lås eller polarisering eller kompleks vil ofte være ledsaget af en betydelig angst. Derfor kræver selverkendelse mod og fast vilje til frigørelse gennem erindring.

Angsten er en del af det ondes forsøg på beskyttelse af sig selv; det vil ikke op og ud i lyset men vedblivende have magt over os.

Vi må i selverkendelsens frigørelsesproces gå mod mørkets strøm af angst, den strøm der truer med at overskylle os, og modigt finde og genfinde mørkets hjerte eller centrum (ringen eller låsen eller komplekset - mindet).

Det er også dette forhold der ligger bag Vandrer mod Lysets mange gange gentagne beskrivelse af at de Ældste da de faldt for mørket glemte lyset.

Og tilsvarende sker det for os; når vi handler efter det onde binder det en del af vores tanke og vilje i en ring eller lås; måske vil vores egne erfaringer med dette gøre det lettere at tilgive dem der faldt så dybt og derfor fuldt ud erfarede mørkets evne til at gøre os blinde:

I mørkets ringdannende polarisering.

Note: Det her beskrevne gælder det astrale mørke (for fænomenet det 'astrale mørke' - se Vandrer mod Lyset) og i en vis forstand også det åndelige, da dette åndelige mørke ved en handling får en astral genpart eller 'ekko', der ved generindringen af mindet har nøjagtig samme natur og kompleksitet (lugte, følelser, lyde osv) som da man handlede.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...

carstenplougolsen.com

Som man nok har bemærket, har jeg ikke bragt nye tekster en tid på denne blog. Jeg henviser interesserede i mit litterære virke til carstenplougolsen.com hvor man både vil finde en blog med kortere tekster og en side med længere. Derudover er det via denne adresse muligt at købe trykte bøger med udvalg af tekster fra forfatterskabet, som jeg har navngivet Højtryk.