Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra maj, 2018

Jamen er det ikke utroligt, Benny

Hej hej, Benny. Jamen er det ikke utroligt! Nu til formiddag hvor jeg glad cyklede ind til Skolen for Psykisk Handicappede hvor jeg ikke arbejder men prøver at følge med som kursist, købte jeg en grovbolle og to bananer for 8 kr og trænede derefter for fuld damp i to timer;

Ja så var det altså ren lykke bagefter at spise den indkøbte proviant, og derefter ryge en smøg;

Jamen er det ikke utroligt, Benny, man kan blive lykkelig for 8 kr; 10,50 hvis vi regner smøgen med. Jamen hvad gi'r du.

Så cyklede jeg hjem og fik et tiltrængt bad; koldt; og pludselig var jeg lykkelig igen. Jamen er det ikke utroligt, Benny; Lidt sæbe, lidt vand og så lidt duftevand, et kys fra min kone;

Pludselig er lykken der. Jamen er det ikke utroligt, Benny!

Tro og viden

Både indenfor jødedom, kristendom og islam forsøgte betydelige tænkere og religiøse personligheder i Middelalderen at forene eller skabe harmoni og overensstemmelse mellem tro og viden.

Navne som Moses Maimonides indenfor jødedom, Anselm af Canterbury og Thomas Aquinas indenfor kristendom og Avicenna, Averroes, Al Biruni og Al Faraqi indenfor islam ydede betydelige bidrag til denne bestræbelse.

I moderne tid forsøges noget lignende ved tanken om intelligent design.

Men mig bekendt er ingen af disse bestræbelser dog rigtig tilfredsstillende og anerkendte.

Måske fordi man ser det forkerte sted. Det er sikkert rigtigt som Kant skrev i Kritik af den rene fornuft, at vi ikke kan bevise eksistensen af et nødvendigt Væsen (Gud). Men vi kan bevise det rationelle i religionens indhold, hvis vi ved troens vigtigste indhold forstår kærligheden.

Kærligheden og kærlighedsbudet deler jødedom, kristendom og islam. Jødedom og kristendom ved 3. Mos. 19, 18 hvor Gud giver Moses budet; 'Du skal elsk…

To veje

I visse traditioner af hvilke nogle er meget gamle og tæller hinduistiske og buddhistiske bevægelser og i kristen og islamisk mysticisme hævdes det, at mennesket gennem askese, disciplin og selvfornægtelse kan nå Gud eller forening med Gud og erkendelse af Ham.

Det hævdes at gennem tilintetgørelse af jeget eller selvet når mennesket den fuldkomne og højest mulige tilstand og at fuldkommenheden er en ekstatisk tilstand og forening med Gud.

Disse forestillinger er også tilstede i dele af den moderne og vulgære spiritualitet.

Sandheden er imidlertid den modsatte. I et billede:

Vi kan banke på Guds dør, men det er Ham der lukker op.

Åbenbaringspilen går fra Gud til menneske, ikke omvendt, parallelt til det Vandrer mod Lyset skriver om spiritismen:

Mennesker bør ikke kalde på de døde, men undertiden kalder de på os. Pilen peger oppefra og ned, ikke omvendt.

Det er heller ikke rigtigt, at den højeste tilstand nås ved udslettelse af sit jeg eller ved 'erkendelse af sindets eller jegets (…

Sammenfattende om gengældelsesloven

Jeg vil her sammenfatte de erkendelser jeg har gjort vedrørende gengældelsesloven:

I

Gengældelsesloven og gengældelsen er ikke Guds straf, men opdragelse (handlinger har konsekvenser)

I de tilfælde hvor vi nægter at indse naturen af det onde vi har gjort, skal vi gennemleve - når frugterne af vores handlinger er modne til høst - de samme lidelser som vi har bragt andre, hvorved vi - smerteligt - får en virkelig forståelse af det vi har gjort.

II

Gengældelsen er personlig

Hvis jeg har gjort X uret, nytter det ikke at jeg betaler gælden til Y. Gælden skal betales til X når frugten af mine handlinger er modne til høst og med renter og renters rente.

III

Gengældelsesloven er en af de vigtigste drivkræfter i vandringen mod Lyset 

Enhver der forbryder sig og modtager gengældelsen i de tilfælde hvor vi ikke formår at forstå og angre vores handlinger vil efter de udståede lidelser bedre kunne vogte sig mod lignende forsyndelser i fremtiden.

De der synder meget og derfor lider meget vil til sidst…

Krigens og fredens anatomi

Hvis vi tager to klassiske økonomiske teorier, den liberale som den er formuleret af Adam Smith i Wealth of Nations, og den kommunistiske som den er formuleret af Karl Marx i Das Kapital, så begår de efter min opfattelse den fejl at formulere to ekstremer som stemmer dårligt overens med virkeligheden og den menneskelige natur.

Smith hævder princippet om den usynlige hånd; at idet et samfunds borgere hver for sig søger sin egeninteresse, vil summen være til det fælles bedste.

Mens Marx hævder, at egeninteressen og den private ejendomsret er roden til alt ondt, og at derfor det kapitalistiske system har en indbygget krig og med nødvendighed vil selvdestruere på grund af ulighed og deraf følgende elendighed og nødvendig revolution, hvor masserne til sidst med magt vil tage det de få har raget til sig ved udbytning af de mange og svage.

Sandheden er nok, at ingen af disse teorier er helt dækkende, da vel intet eller få mennesker drives udelukkende af egoisme eller altruisme.

De fleste dri…

Opsats 66; Tro og viden

At ville bevise Guds eksistens med forstanden er som at ville bevise en videnskabelig teori med hjertet.

Tro hører til hjertet, viden til hjernen.

Lad os gå ad kærlighedens bro til dit Rige, Gud.

Lad dit Navn, Gud, dale i menneskers hjerte, lad hjertet foldes om dit bud og finde sin fred.

Den kristne blasfemi

Hvis vi opfatter Gud som Lysets og livets Herre, en Almagt intet menneske helt kan forstå og en Far og skaber af den udødelige menneskeånd, så fremtræder kristendommen og enhver gængs religion som en blasfemi.

Kun kærlighedsbudet i religionerne holder, alt andet er slagger.

Hvordan finde rum i sit sind og hjerte til tanken om, at Gud, Almagten, lader sig undfange ved 'Helligånden' og føde af et menneske, Maria ('Guds mor'), hvordan acceptere at denne Lysets og kærlighedens altbeherskende Herre fordømmer de stakkels (naive) mennesker og kræver tro på absurditeter som 'kødets opstandelse' og at de kan opnå syndsforladelse ved at spise Hans kød og drikke Hans blod (nadveren), og at hvis ikke de tror på disse fantasier skal brænde evigt i helvede?

Hvordan tro på at den Almægtige Gud og Herre lader sig korsfæste og dø og opstå til frelse for alle der tror?

Hvordan disse blasfemiske tanker og forestillinger har vundet indpas (parallelt til fx de islamiske vrangforest…

Kærlighedens magt

Hvorfor er kærligheden den stærkeste magt?
Fordi det er den alle inderst inde ønsker
Selv hvis vi spejler det ondeste sind
Og al grusomheden og det had det vækker
Ser vi et ønske om barmhjertighed og omsorg
Og hvile for det ondes tunge byrder
Jo mørkere sind jo større behov for fred
Lad os tage den onde ved hånden
Og sammen gå over kærlighedens bro
Tilbage til livet

Magtens krone

Se, her er det, verdensherredømmet
Se, den magt de magtbegærlige efterstræber 
De vil være altbeherskende som Gud
Og bliver derfor som djævelen: Slaver
Og ormen gnaver ved hjertet
Således skal de første blive de sidste
Og de sidste de første

Hjertets spejl

Hvor underligt i en tid
Hvor mennesker rejser til månen
Og ind i verdens inderste
Men stadig ikke kender hjertets ABC:
At det vi gør mod andre
Gør vi samtidig for eller mod os selv
Hvor underligt og hvor tragisk
At stenalderhjerter hersker i atomalderen 
Hvor sværd er våben og ikke vilje til barmhjertighed

Orden og kaos

I Vandrer mod Lyset beskrives lyset som en urkraft der giver orden og harmoni, mens mørket skaber uorden og kaos.

Denne orden og dette kaos kan iagttages både i den indre og den ydre verden, hvormed jeg mener i det enkelte menneske og i den ydre fysiske verden.

I den fysiske verden kan ordenen iagttages i den lovmæssighed og struktur som lader sig beskrive matematisk; fx tyngdeloven, loven for legemers regelmæssige bevægelse osv, mens kaos unddrager sig den matematiske beskrivelse.

I den indre verden kan ordenen iagttages i de tankemønstre og tankestrukturer som kan beskrives ved logik, mens kaos kan iagttages ved det irrationelle og paradoksale ved visse tankestrukturer, irrationelle ideer og følelser, fx ubegrundet angst og frygt osv.

På denne måde er lyset orden og logos, mens mørket er kaos og forvirring.

Kærlighedens Gud i jødedom, kristendom, islam og Vandrer mod Lyset

I tillæg til det jeg har skrevet tidligere om fællespunktet for jødedom, kristendom, islam - og også for den åbenbaring som for mig er den meste autoritative, Vandrer mod Lyset - kærligheden og kærlighedsbudet, vil jeg sige, at vi kan vælge mellem at fokusere på det der skiller os eller på kærligheden, der forener os.

Vi kan have forskellige billeder af Gud; men det er jo ikke sådan, at der er en Jahve for jøder, en treenig Gud for kristne, Allah for muslimer og en fjerde Gud som har åbenbaret sig i Vandrer mod Lyset;

Hvis der findes en Gud, findes der kun En. Det vi har af denne Gud er billeder og det der forener disse billeder er kærlighed.

Et argument for denne billedopfattelse er, at ingen beskrivelse af Gud kan blive fuldkommen og helt dækkende; hvis den kunne ville vi være guder og i en vis forstand stå over Gud - hvilket er absurd alene af den grund at vi normalt forstår Gud som det Højeste Væsen.

Ingen beskrivelse eller åbenbaring af et Højeste Væsen kan derfor være fuldkommen…

hvis du er en dør

hvis du er en dør, dit ansigt et forhæng, dine øjne porte til det hellige,

min drøm om dig er måske,

bjerge af nypisket fløde, en kølig og saftig pære og en natsort sø og fisk der krummer ryg og glimter i overfladen,

hvis du er et billede der aldrig falmer og bliver roligt,

men måske er du en anden og helt anderledes,

måske fanger jeg duften af din hud i mængden og kender dig og kender dig ikke,

måske er du min drøm som jeg undfanger i det sekund det tager dig at gå forbi og eftertiden ville være ren ulykke og du ville skuffe mig og jeg dig og vi ville blive dødsfjender,

som nu hvor jeg kun husker duften af din hud og mindets kniv som du eller jeg selv støder dybt,

hvis du er en dør, dit ansigt et forhæng, dit blik et vindue til det hellige,

hvem er du, smukke, rige fremmede?

jeg husker kun duften af din hud i det sekund det tog dig at knuse mig.

Blues

Skønhed og kærlighed er som krop og sjæl
Skønhed er minen
Kærlighed er diamanten; Rumi

Du, største af alle lidelser, du der ingen skyld har, du der prises som det største gode, hvad skal jeg anklage dig for, du kærlighed,

At du er for smuk, for god, for livsalig, du der tænder livet og slukker det, når du kommer og går,

Du, der rører mit inderste og fylder det og vækker det og derfor der jeg føler smerten når du truer med at gå og når du går,

Du, kærlighed, giv mig i stedet en fjende, der lader mit inderste uberørt, du, den største og virkeligste af alle fjender,

Du indtager uden våben med et smil og jeg byder dig velkommen, jeg har længtes sådan efter dig, længtes efter dig, liv og død,

Du, almægtige, jeg tør næppe hviske dit navn, du, lidelse uden skyld,

Er det dig eller mig selv, der graver denne grav, er du, kærlighed og bånd, kun angsten for igen at miste dig, er du livet der begynder og slutter, er denne smerte din pris?

Er den lidelse du koster din værdi, den lidelse jeg køber di…

Breaking news 3

Vi har råbt det igen og igen, og nu er det sikkert:

Ulven kommer!

Der er set flere eksemplarer af dyret i Ulfborg og andre steder og vi her på kanalen vil forsøge at få et interview med deres leder om hvad de vil her, hvad deres planer er, og derefter diskutere hvorvidt vi kan integrere arten i den danske fauna eller om den skal strittes ud igen.

Stay tuned!

Logik og matematik

En gammel drøm i filosofien er at skabe en viden der er lige så sikker og klar som den geometri Euklid samlede eller formulerede i sin Elementer.

Nogle filosoffer - deriblandt Spinoza - har drømt om på denne måde at videnskabeliggøre filosofien ved at inddrage den matematiske erkendelse og metode i filosofien.

Omvendt skal Bertrand Russell og Alfred North Whitehead i Principia Mathematica have forsøgt at reducere matematik til logik og derved finde det grundlæggende tankesprog og tankesyntaks.

Men måske lider denne drøm eller bestræbelse og disse forsøg under en grundlæggende misforståelse:

Den matematiske erkendelse kan siges at anddrage den ydre verden, i tillæg til det Kant siger om rummet som en a priori anskuelsesform for den ydre sans; mens modstykket for den indre verden, i tillæg til det Kant siger om den indre sans' forbindelse til tiden, tiden som en a priori anskuelsesform for den indre sans, er logikken.

Vi kan altså forstå logik som en tankelov knyttet til det indre m…