Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra december, 2016

Et sikkert argument mod kristendommen og ideen om al sandhed som menneskelig mulig

Hvis Gud er den eneste der er og kan være alvidende, så kan heller ikke bibelen og kristendommen være al sandhed. Hvis man hævder bibelen og kristendommen som al sandhed, bekræfter man blot 'slangens' ord fra syndefaldsmyten og gentager faldet; at mennesker ved at spise af Kundskabens Træ (ved i tilfældet med kristendommen at læse bibelen (eller måske kirkefædrene eller reformatorerne) eller ved at modtage 'Guds ord' og Helligånden og blive kristen) kan blive lig Gud, og dermed lukker kristendommen sig om sig selv som en slange der bider sig selv i halen, eller som en religiøs eller erkendelsesmæssig kortslutning. Dette gælder i videre forstand for enhver religion eller filosofi (eller videnskab for den sags skyld; fx ved den af nogle eftersøgte 'teori om alting'), og kan føre til en ny forståelse af religionerne; at de nok kan give en del af sandheden men aldrig al sandhed. Denne er forbeholdt Gud. Den klassiske religiøse fejlslutning og det der næsten def

Hvad man ikke siger...(opdateres løbende)

1) Højrefløjen er god til at rave til sig, venstrefløjen er gavmild - med andres penge. Hvis man ingen penge har vil man gerne dele, hvis man har mange vil man ikke; er der noget at sige til hvis man føler sig politisk hjemløs? 2) Skole og arbejdsmarked kan lære os at stå op om morgenen. Kunst og ånd kan sige hvorfor. 3) 'Jorden går under - snart' er mantraet i den menneskelige profetkonkurrence blandt kulturpessimister - særligt udbredt er denne sport i eliten. Regnskov, ozonhul, CO2 og tidligere var det god latin i eliten at sige, 'Jesus kommer - snart'. Vi andre fladskaller og fæhoveder tænker måske, 'nå ja, kønt er det ikke, men mon ikke det går'. De dummeste af os, os der udover en ringe intelligens har det ekstra handicap at vi tror, tænker måske, 'nå ja, hvis der kommer en virkelig krise, så griber Gud ind, måske uden vi ved det'. Vores viden og forståelse er så ringe at det grænser til det idiotiske, rene nuller er vi, vi lægger liv og død i en

Krigen i Syrien

For 5-6 år siden inspirerede de relativt fredelige og folkelige opstande i Tunesien og Egypten befolkningen i en række arabiske lande herunder Syrien til modstand mod diverse diktaturer med ønsket om frihed og borgerrettigheder. Dette blev kaldt Det arabiske Forår. Men da oprøret kom til Syrien blev forår hurtigt til vinter da syriske sikkerhedsstyrker slagtede demonstranterne. Her stoppede foråret. Demonstranterne greb til våben, og Islamisk Stat, der oprindelig blev dannet i Irak efter Saddams fald så her en mulighed for at forfølge deres tvivlsomme politiske mål om et islamisk kalifat, dvs et strengt teokratisk diktatur. Da tog krigen en ny retning. Fra starten var den vestlige holdning at Assad måtte fjernes; men det viste sig hurtigt, at alternativet var værre; derfor begyndte man at bombe oprørerne og altså indirekte støtte Assad, som man i starten søgte at vælte. Hvem er værst? I denne situation har også Danmark meldt sig ind i en krig, som bedst kan betegnes som helvede på j

Jakels hovedbrud

I Jeg støvede som ofte rundt i den gamle boghandel på jagt efter sjældne og værdifulde bøger, da jeg en dag fandt et værk af en sær forfatter hvor hans hovedperson forsøger at stille bøgerne i sin reol på en sådan måde at de begynder at lyse. Men eksperimentet mislykkes og jeg tror at det er fordi han tager hele bøger og sætter dem sammen og ikke de mindre enheder, ordene, eller endnu bedre, bogstaverne, og stabler dem på en særlig måde. Jeg prøvede selv eksperimentet med en genial japaners værker, der tæller så fremragende titler som, 1Q84, og Hardboiled Wonderland og Verdens ende, idet jeg dog ikke stillede de samlede værker ved siden af hinanden i reolen, men lagde dem oven på hinanden på mit skrivebord. Først skete der ikke rigtig noget, men så, pludselig, hævede stakken sig lidt, kun en 2-3 cm over bordfladen; og jeg tænkte; måske er det hans tanker der får dem til at svæve, måske mine, måske er det fordi de er så jordfjerne eller fordi de søger mod deres oprindelse ude i univ

Natbrev fra en vanvittig

Da jeg var ung troede jeg at jeg var, nå, sådan noget som verdens ottende vidunder, selvfølelsen uden grænser og parat til at erobre og fremfor alt belære verden. Jeg elskede menneskeheden men foragtede mennesker; skide irriterende når jeg prædikede og der så stod et menneske der foran mig og skar tænder af min højrøvethed og spændte ben. Hvorfor var alle - kun ikke jeg - idioter? Så var det at en god ven sagde: Du frelser, der er kun en kur mod dine kvaler: Gift dig! Og så giftede jeg mig; kunne man høre ballonen briste, kunne man høre selvfølelsen falde fra tinderne med en hylende faldtone og ramle mod jorden? Frelser frels dig selv. Hvordan bortforklare at jeg var, ja, vanvittig? Hvor meget var vanvid og hvor meget ikke? Jeg vidste det ikke og ved det stadig ikke. Da jeg var ung gav en kvinde mig engang en tegning med en mand der står på en mægtig hånds håndflade. Billedet var ledsaget af ordene: Bleib Sein Kind. Og måske er det sådan det er. Og måske er det sådan det skal vær

Opsats 42; Kærlighed

Kærligheden er en sol der oplyser sjælens landskab; vældige skove, have, slotte, ruiner, nyttedyr og skadedyr, bjerge og dale, brede og smalle veje og stier; når vi lever med et andet menneske i kærlighed når kærlighedens lys snart ind til de sår vi bærer i os; der hvor det gør ondt; ruinerne; alt ser vi. Og så flygter vi måske for smerten eller forsøger at flygte; for en gang set kan vi ikke glemme, højst fortrænge, ruinerne, sårene, som kærligheden søger at hele og helbrede; den ser med venlighed, ikke fordømmelse, på sårene; men al heling og helbredelse gør ondt ligesom med kroppen; og derfor kan kærlighed gøre ondt. Når vi når ind til smertepunktet kan det ske at vi bakker; og så går vi fra hinanden ofte af de samme årsager; igen og igen; ikke nødvendigvis fordi vi er dårlige mennesker eller feje, men fordi det gør for ondt. Kærligheden er en barsk læge og en skrap kur; men måske den eneste mulige og den eneste effektive; for at helbrede må vi først stille den korrekte diagnose;

Tillidssamfund eller kontroltyrrani

Af og til fremhæves som et særkende ved det danske eller skandinaviske samfund tillid som en kerneværdi og endda positiv konkurrenceparameter internationalt. Hvis man skal give et rent økonomisk argument for tanken kan det siges, at med tillid øges den økonomiske transaktionshastighed og transaktionsprisen minimeres og dermed øges væksten. For virksomheder bliver det billigere at producere hvis man fx har tillid til at leverandører leverer det aftalte og at medarbejderne udfører det arbejde de bliver betalt for så godt man kan uden fx at skulle bruge unødvendig kontrol og juridisk eller forsikringsmæssig bistand. Hvis det er rigtigt at tillid er et særkende for fx det danske samfund, så er denne kerneværdi presset i dag. Politisk og ledelsesmæssigt bliver der krævet omfattende kontrol og dokumentation for udført arbejde fx i plejesektoren og i hospitalsvæsenet. Kravet kan enten skyldes ønsket om effektivisering eller fx ønsket om at holde ryggen fri hvis man kan dokumentere præcis hv

Citater (opdateres løbende)

1) Hvis man ikke magter livet kan man altid finde en sag at dø for (P D James) 2) Idealet skal prøves i lidelsen - som guldet i ilden (Dostojevskij) 3) Der findes slet ikke en Himmel sådan som de siger. Himlen er meget skønnere. Meget skønnere (Hermann Hesse) 4) Det er bedre at tænde et lys end at bande over mørket (Kong-tse)

Hit med grunkerne

Vi har nok haft det på fornemmelsen længe og nu slår en ny undersøgelse fast: Penge er lige så vanedannende og omtrent lige så skadelig både for den enkelte, for nationer og hele verdensdele som fx nikotin, heroin eller morfin. Da nyheden brød førte det som bekendt til verdensomspændende uroligheder og optøjer. I Indonesiens hovedstad, Djakarta, fx hvor folk samledes til demonstrationer for lavere løn. Politiet søgte at berolige rasende folkemængder der kastede pengesedler i hovedet på ordensmagten. Et så alvorligt skridt kunne selvfølgelig ikke gå upåtalt hen, så ordnens håndhævere smed pengene tilbage eller søgte diskret at liste sedlerne tilbage i lommerne på urostifterne. - Tag den! Og den! Sagde nogle vredt idet de knaldede sedler i brostenene foran de betuttede betjente. - Vi vil ikke have det lort! Vi har fået nok! Politiet foretog så nogle præventive anholdelser for at afskrække mulige lovbrydere og medløbere. Men lige meget hjalp det. Pengene fløj om ørerne på alle og det

digt

I ved vintersolhverv klinger mørkets node eller unode dybt så dybt det kan og så fødes lyset stille II ved vintersolhverv i skumring i indre by i en sidegade står et træ af lys og synger i stilheden sne daler som sorg og velsignelse jo mørkere det bliver jo klarere dets lys jo mere indtrængende dets sang kom, synger det III ved vintersolhverv i mørkets inderste svæver et hjerteformet foster som et brev fra fremtiden hør, det svarer det syngende træ hjertet begynder at lyse se, barnet fødes