Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra april, 2018

digt

Smerten stopper når kærligheden stopper
Og det er den største smerte af alle

Ørken. By

Når jeg er i ørkenen længes jeg efter byen
Og når jeg er i byen længes jeg efter ørkenen

Jeg løber fra kærligheden og visdommen
Jeg løber fra perspektivet ud i ensomheden
Jeg løber
Uset
Fra livets kilde og dens smerte
Og ønsker og frygter at blive set

Jeg løber mod dig og væk fra dig
Jeg kan ikke leve uden din kærlighed og ikke med

Jeg kan ikke leve og kan ikke andet

Det stille vand

Hvis vi betragter vores egen tid og historien i billedet af et hav, så er det et uroligt og oprørt hav hjemsøgt af storme og forlis.

Durant skriver i sin Verdens kulturhistorie om Romerriget hvordan velstanden inden for riget og en stor frugtbarhed udenfor gjorde opstande og invasioner uundgåelige.

Dette har også appel til vores tid hvor Vesten er præget af velstand men måske også en træthed eller mæthed, og hvor fattige udenfor søger mod Europa og USA for at få del i velstanden og afbøde deres sult.

Hvis man videre betragter oldtidens store erobrere, fx Alexander den Store, Gajus Julius Cæsar, Hannibal og andre, så ser vi hvordan historiens hav igen og igen hjemsøges af storme, hvordan vandet piskes op og tordner mod land med ødelæggende kraft.

Disse erobrere sætter bevægelser, storme i gang som hjemsøger os i lange tider med vold, krig, uro, nød og lidelser.

Nogle af dem drives af magtbegær, andre mobiliserer modstand baseret på et helt folks selvopholdelsesdrift og dennes voldsomme …

Om forbrydelse og straf

Måske er det muligt at trænge dybere ind i forståelsen af gengældelsesloven end jeg har forsøgt i indlægget Om gengældelsesloven (og andre steder) hvor tanken er, at denne lov ikke fra Guds side er tænkt som en straf men som opdragelse ved at vi får en virkelig forståelse af det onde vi gør - i de tilfælde hvor vi nægter at indse naturen af vores onde gerninger - ved at rammes af de samme lidelser vi har påført andre.

Hvis vi ved karmaloven forstår både det gode og det onde vi gør og dets konsekvenser og gengældelsesloven som omhandlende det specifikt onde vi gør og konsekvensen heraf, så er karmaloven et spejl hvis funktion vi kan udtrykke i denne sætning:

Det vi gør mod andre - godt eller ondt - gør vi samtidig mod os selv.

Eller i den traditionelle formulering:

Som du sår skal du høste.

Men samtidig er det min tanke, at vi mennesker ikke har ret til at straffe lige for lige - øje for øje - men at vi må straffe forbrydelser og overtrædelser af loven mildere end den forbrydelse vi stra…

Dekadencen i vor tids kunst og kultur

Det er påfaldende at i en tid hvor mennesker rejser til månen og måske videre ud i rummet, og hvor videnskaben og teknologien fejrer uhørte triumfer, at en så stor del af kunsten og kulturen står i dekadencens tegn.

Jeg vil indskrænke disse bemærkninger til popkulturen, særligt musikken, og det spirituelle eller religiøse område.

I popmusikken består dekadencen i effektjageri; man taler ligeud om hooklines, riffs og andre fænomener; man ønsker at påvirke på en bestemt måde, hensætte publikum i en særlig stemning, der cirka beløber sig til beundring og fremhævning af egen fortræffelighed osv.

Kort: Denne dekadente musik er som tyggegummi: Uden næring og den mister hurtigt sin smag. Eller den er som at stikke tungen ud af vinduet og tomme kalorier. Som candyfloss: Den ser imponerende ud, men smelter til ingenting ved berøring med tungen.

Det spirituelle og religiøse: Her har den såkaldt karismatiske vækkelse kronede dage, selv om den kun er massepsykose og hysteri.

I det spirituelle ver…

Magtens anatomi 2

Hvis mennesket principielt er frit flyder en række konsekvenser heraf:

Så er alle mennesker frie; det er ikke sådan at syrere er født ufrie, amerikanere og europæere frie, singalesere ufrie osv. Det gælder så som en universel sandhed, at alle mennesker er frie.

Nu kan vi være frie i et vist omfang og begrænsede i en anden forstand. Vi er ikke frie til at flyve som fugle eller rejse ved tankens kraft, løbe med lydens hastighed og mange andre ting, som nogle måske ønsker men ikke kan.

Men med hensyn til valget mellem godt og ondt; eller i politisk sammenhæng mellem ret og uret; er vi frie. Vores domsvæsen og domslogik bygger i hvert fald på denne tanke, da det ikke giver mening at dømme nogen hvis ikke vi har frihed til at følge eller bryde loven.

Hvis vi altså antager frihed som en grundegenskab ved mennesket, så følger endvidere, at enhver regering der regerer ved tvang, handler mod menneskets grundlæggende natur, og i den forstand er illegitim.

Hvorimod en regering eller udøvende mag…

Folkeforfølgelser

Hvad er det for dybe understrømme og spøgelser der drager gennem de vestlige samfund i vor tid. Disse:

Frygten for en muslimsk magtovertagelse baseret på øget antal muslimer og en fascistisk modreaktion, der i yderste konsekvens kan skabe forhold som i 30' ernes Tyskland hvor det var jøder der stod for skud. I dag er det muslimer.

Atmosfæren er betændt. Hvad sker der? I medierne og i sociale sammenhænge møder vi oftere og oftere ringeagtende udsagn om 'de fremmede' parret med slet skjult aggression. Det er en etisk menneskepligt at sige fra overfor dette.

Hvis ikke vi siger fra, kan det blive fatalt. Den lille mand er blevet modig og bærer som mulighed den stærke mand på skuldrene. Fordi der er flest som han. Den lille mand lugter magt og venter på den der tør gribe den.

Det er også en etisk menneskepligt at sige fra overfor den fascistiske og totalitære islamisme. Det er en pligt at sige fra og ikke gemme sig bag resterne af en politisk korrekthed. Ligesom det er en pligt…

Vejen til Gud

Mennesker har ikke brug for religioner men for Gud

Hvis religioner og hellige skrifter er billeder af Gud, hvorfor så nøjes med billeder?

Løft nu blikket fra skrifterne og vend hjertet og sindet mod Gud! Da vil du finde Ham. Vejen til Gud er kort!

Hvorfor skal vi bruge så megen tid på at omvende hinanden, når den sande omvendelse gøres af Gud?

Hvorfor drage gennem verden med ild og sværd for at omvende til kærlighed og barmhjertighed?

Hvorfor råbe 'Gud!' og 'lys!' og selv blive i mørket? Når vi sidder ved lampen og studerer de hellige skrifter; hvorfor så lade vores skygge falde på de hellige ord?

Gud er ikke i lønkammeret men blandt mennesker.

Men tro heller ikke dette billede og gå heller ikke min vej. Vend sindet og hjertet mod Gud, lad ikke din skygge falde på dette billede og denne vej og på skrifterne.

Gud er en levende kilde, en varme og tryghed og Magt og ro. Gud er ikke døde ord i døde skrifter i døde hjerter.

Men tro heller ikke dette billede. Lad Gud selv vågne…

Plotins Ene og syndefaldsmyten

Den tidligste oprindelse til ideen om en formodet enhedserkendelse af verden som præger visse dele af moderne vulgær spiritualitet er efter hvad jeg ved Plotins (Plotin; 205-270 e. Kr) tanke om det Ene der skulle ligge bag alle fænomener og over intellektet og sjælen.

Tanken er enkel nok:

Bag ethvert fænomen ligger både ontologisk og forklaringsmæssigt et simplere fænomen. Og bag dette simplere fænomen ligger et endnu simplere fænomen og således videre indtil man ender ved et fænomen der både i forhold til eksistens og forklaring er usammensat.

Dette fænomen er i Plotins filosofi det Ene. Dette Ene kan ikke begribes med intellektet, hævder han, men må opleves eller erfares direkte. Da det Ene betinger alt og ligger bag alt vil erfaringen af det gøre mennesket alvidende eller alvis.

Erfarer man dette Ene, har man altså nået livets højeste niveau eller erkendelse/erfaring. Selve oplevelsen skulle være en ekstatisk forening med kosmos, der ikke kan forklares men må opleves af den enkelte…

De evige sandheder

Findes der sådan noget som evige sandheder, eller må vi tænke, at al viden er relativ og tidsbunden?

På trods af at videnskaben i dag synes at bekræfte det sidste, at viden er relativ og tidsbunden idet nye opdagelser hele tiden erstatter ældre videnskabelige resultater, kun for selv senere at blive erstattet af andre, vil jeg forsøge denne tanke:

Lysets sandheder er de evige sandheder

At nutidige videnskabelige resultater hele tiden veksler kan ses som et udtryk for det man kalder den selvkorriggerende videnskab og metode.

Det gode og sunde ved denne metode er, at intet er hævet over retten til undersøgelse. Alt er principielt åbent for undersøgelse og man søger efter sandheden hvorhen så denne søgen bringer forskeren. En videnskabelig undersøgelse starter med åbne spørgsmål ideelt set uden forudfattede meninger, og accepterer sandheden hvor man finder den, også selv om det går imod etablerede sandheder og hævdvundne videnskabelige resultater.

Men hvis min tanke er rigtig; at der find…

Mørkets paradokse natur

Udover den iagttagelse at mørket har en dobbelt natur, en 'lys' og en rent sort side af det samme mørke, har jeg iagttaget det vi kan kalde mørkets paradokse natur.

Denne kommer for eksempel til udtryk når mennesker flygter fra kærligheden af angst for at miste den og når mennesker begår selvmord af angst for døden.

I disse tilfælde narrer mørket mennesket ind i det det frygter vil ske.

Et andet eksempel er den magtbegærlige der i sit begær efter magt bliver afmægtig, eller den selvbeundrende der ved hvert skridt ind i selvbeundringen mister noget af det i vedkommende som der måtte være at beundre.

Mørket har det med at skabe disse paradokse kortslutninger eller knuder.

Med hensyn til flugten fra kærligheden kan den have mange ansigter. Man kan for eksempel søge at dulme sin angst for tabet med alkohol, piller, narko osv. Eller man kan forlade sin partner - i en paradoksal angst for at miste vedkommende og fordi man ikke kan udholde smerten ved tanken om tab.

Mørkets paradokse…

Om gerninger og gerningers værdi

Det en gerning koster er dens værdi

Sådan kunne en simpel variant af den moralfilosofi som Kant formulerer i Kritik der praktischen Vernunft lyde.

De egentlig moralsk værdifulde handlinger, siger Kant, er dem vi udfører til gavn for andre på trods af ens tilbøjelighed til at lade være.

Moral - og kærlighed - koster. Men det de koster gør dem netop værdifulde. De koster selvopofrelse, ofte anstrengelse, og at vi somme tider sætter os selv i anden række, omtanke osv.

De gerninger vi udfører til gavn for andre, men som ikke koster noget, kalder Kant legale, men ikke egentlig værdifulde.

Enhver der lever i et længerevarende forhold eller ægteskab kender til disse gerninger vi gør for den anden, og som koster selvovervindelse og lignende; og at hvis vi ikke sommetider sætter os selv og vores behov i anden række og handler med omtanke til fordel for partneren;

Så dør kærligheden eller er tegn på at den allerede er død.

Moral og kærlighed koster; men netop derfor er de så værdifulde.

Eller v…