Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra september, 2017

Tankens natur

Ved hjernescanninger kan det påvises, at når vi tænker, foregår der blodgennemstrømning gennem visse centrer i hjernen, og gængs hjerneforskning og - teori opererer med forekomsten af neurotransmittere og elektriske impulser i hjernen.

Men hvordan forklarer man egentlig overgangen fra kemisk eller elektrisk aktivitet til det vi oplever som bevidste tanker om fx livet og døden, om jobmuligheder og karriere, tanker om dem vi holder af, om fremtiden eller fortiden osv?

Er forholdet det at når de og de impulser eller kemiske reaktioner finder sted i hjernen, så oplever vi det som de og de bevidste tanker, eller er det ikke snarere sådan, at vi selv igangsætter tankerne bevidst, hvorefter man kan påvise visse aktiviteter i hjernen; at altså de bevidste tanker igangsættes af vores jeg eller bevidsthed eller personlighed, hvorefter aktivitet kan måles som elektrisk eller kemisk aktivitet i hjernen?

Hvis det er sådan så synes vores tanke at være af ikke-fysisk, - kemisk eller - elektrisk natu…

Vandrer mod Lyset

Hvis Vandrer mod Lyset er sandhed kan vi blandt andet forstå:

 At livet er det bedste og døden det værste.

Livet er i ånden, døden er i kroppen. Mennesket er helt uden skyld i at døden kom ind i verden. For det bærer de ældste og den ældste det fulde ansvar, og det er en af de mange ting vi bør søge at tilgive dem.

Vi kan ikke helt forstå livet (dermed mener jeg det åndelige, evige liv) og vi kan ikke overvinde døden. Det kan kun Gud.

Mennesket er ikke underlagt 'arvesynden' men kan afsvække dødens magt i verden ved at tilgive de ældste og alle der forbryder sig mod os.

Mennesket er eksistentielt uskyldigt og ikke vi men de ældste har brug for Guds og menneskers tilgivelse.

Gud straffer ikke og slet ikke noget vi ingen skyld har i. Gud kender os og ved hvor svært og ofte lidelsesfuldt livet er. Gud er med os i alt og Han omfatter alle med sin uendelige kærlighed. Han kender os og kender vores inderste for Han har skabt os.

Det er ikke Guds vilje at vi skal lide, og Han længes …

Opsats 56; Vandrer mod Lyset

Nogle siger at det at gå er et stadig afværget fald. Eller idet vi vil skabes vejen skridt for skridt under vores fødder.

Nogle siger at det er en glæde at være faret vild, så længe man er faret vild i den rigtige retning. Andre udmåler vejen fra start til slut og fraviger ikke en tomme og kommer ingen vegne.

Nogle forbander vejens længde og byrderne og segner. Andre ranker viljen og tænker at jo tungere byrde jo fastere skridt og jo dybere aftryk.

Ingen kender vejen. Vi finder den mens vi går. Og det er livet.

Åndelig vækst 2

Nogle tror at åndelig vækst kun kan nås gennem meditation og årelange studier af filosofiske og religiøse skrifter og kun kan formidles af præster eller såkaldte clairvoyante eller guruer med 12 cylindrede forklaringer på alt;

Når sandheden dog er så enkel: Kærlighed.

'Elsk din næste som dig selv' (3. Mos 19, 18); mere behøver vi ikke. Men kærlighedens vej er også en evig vej; idet vi vil gå ad den vej, skabes vejen under vores fødder gennem mørke og over afgrunde;

Som en bro over og gennem alt lyser kærligheden vej til Gud. Mere behøver vi ikke.

Præster og præsters slags er som kejseren, der klæder sig i - ingenting. Sammen kan de kun håbe og bede til at ingen opdager - sandheden.

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være Jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigti…

Opsats 55; Korset og halvmånen og vejen

Se,- siger de store profeter,- her er vejen, kærlighedens vej. -, og,- skynder de sig at tilføje,- hvis ikke I følger den, vil Herren torturere jer evigt.

Hvor sært at Gud og mennesker og mennesker indbyrdes kriges og strides og maltrakterer hinanden af - kærlighed; hvor sært at kærlighedens vej er blevet en universel menneskekværn og slagtehus.

Kværnens motor er tanken om den ene vej for alle; se trængslen ved porten; mennesker bliver klemt og tilintetgjort under gensidige fordømmelser og forbandelser.

De glemmer at kærlighedens vej er forskellig for hvert menneske; kærligheden; i sig selv uendelig og uudgrundelig; hvem har loddet dens dyb; hvem kender den tilbunds; kærligheden; denne bro over mørket, dette uudgrundelige blik i dybet og på tinden.

Etisk læresætning

Tidligere har jeg formuleret en sætning som jeg mener kan bruges overfor mennesker i nød;

Behandl mennesker i nød som du selv ville ønske at blive behandlet, hvis du var i samme situation

Denne sætning kan opfattes som en variant af det der kaldes Den gyldne Regel;

Gør mod andre som du ønsker andre skal gøre mod dig;

Eller en variant af næstekærlighedsbuddet;

Elsk din næste som du elsker dig selv (3. Mos. 19, 18).

Den oprindelige sætning kan generaliseres så den ikke kun omfatter mennesker i nød men alle som en etisk regel, der syntetiserer de her nævnte sætninger:

Gør mod din næste som du selv ville ønske at han skulle gøre mod dig hvis du var i hans situation

Angsten for døden

- Angsten for døden gør os til slaver (Montaigne)

Hvis Montaigne har ret i denne tanke, så er konsekvensen, at at overvinde angsten for døden gør os frie.

Et andet sted siger han, at det ikke så meget er tingene selv (fx døden), der påvirker os som vores opfattelse af dem.

Angsten for døden kan have flere kilder. Der er et evolutionært aspekt og et religiøst aspekt; samtidig kan der også være en areligiøs kilde til angsten.

Først det evolutionære aspekt:

Det kan tænkes, at det evolutionært er en fordel at frygte døden; for det man frygter vil man typisk søge at undgå. Derfor vil angsten i nogle tilfælde forlænge livet og sandsynliggøre en videre formering, hvor også angsten kan nedarves udover den blotte overlevelse;

I andre tilfælde vil angsten tværtimod forkorte livet, og derved undgå formering og nedarving af angsten;

Fordi den menneskelige psyke nogle gange netop drages af det vi frygter; som et menneske med tandpine vil søge den syge tand med tungen.

Det religiøse eller areligiøs…

Paradigmer i vestlig tænkning og videnskab

Enhver tid i menneskets historie er mangetydig med mange stemmer, opfattelser og overbevisninger.

Og hver verdensdel rummer sin særlige stemme og tanker. Det er først når et nyt syn på virkeligheden bryder frem, at det gamle bliver synligt og får navn - som en dal først bliver synlig i sin helhed fra et bjerg.

Når man derfor snakker om fx antikken og antikkens filosofiske og videnskabelige paradigme, det statiske verdensbillede som det kommer til udtryk hos Platon, med den evige, uforanderlige ideernes verden bag den synlige verden, som kun er skygger af den virkelige ideverden, er det eftertiden der har givet det navn ud fra den indflydelse netop denne tænker havde og fik.

Typisk for det statiske verdensbillede er den deduktive tænkning; ud fra det almene billede af virkeligheden søger man at forstå det specielle, fænomenerne.

Med den vestlige naturvidenskabs frembrud i 1500-1600 tallet med dets mekaniske og dynamiske verdensbillede, verden set som maskine eller urværk, sker der et s…

Relativismens umulighed, absolutismens nødvendighed

Hvis relativisme er at hævde, at der ingen absolutte sandheder findes, så ophæver den sig selv.

For dermed hævdes som en absolut sandhed, at der ingen absolutte sandheder findes.

Derfor må der findes absolutte sandheder.

Den europæiske filosofis historie kan siges at være en søgen efter det absolutte og en sikker grund for erkendelsen.

Ingen har mig bekendt dog formået at identificere og formulere dette grundlag.

Det eneste vi kan sige - uden at havne i selvmodsigelser - er at det må findes.

Og måske er grundlaget og den første begyndelse netop denne tanke; at grundlaget findes; en åben tanke og en begyndelse på en eftersøgning og identificering af det grundlag som må findes.

digt

you need her like a drug; U2

dybere end kærlighed
duften af din hud
dit lange hår hvirvler i dans

du i hver celle
du ligger i solen med udslået hår
drikker mælk

skygger kryber langs murene
hunde drikker din sved
dit øje gnistrende sort

fugle pirker med næbbet i sand
solen synker sand på din hud
natten stiger fra havets bund