Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra 2011

Ekstreme muligheder

Når man ser på de muligheder, der frembød sig fra Urkosmos, må man sige, at de var ekstreme. Enten kunne lyset eller mørket sejre - evigt - når først hviletilstanden var brudt.

Det er her, tror jeg, vigtigt at sondre mellem de forskellige muligheder, der fandtes, hvis Urtanken og Urviljen faldt for mørket. Hvis dette fald skete fra starten, dvs hvis Tanken og Viljen straks var søgt ind i mørket, er det muligt, at lyset ville bibeholdes som en mulighed.

Men hvis faldet var sket efter at Tanken og Viljen oprindeligt var søgt ind i lyset, ville lyset, ifølge VmL, langsomt men uafvendeligt blive opsuget og tilintetgjort af mørket.

Den kamp som Tanken og Viljen kæmpede mod mørket var en kamp på liv og død. Enten kunne lyset og livet vinde, eller også kunne mørket og døden. Da først Tanken og Viljen var søgt ind i lyset kunne lyset eller mørket sejre for evigt - samtidig med at den sejrende kraft ville eliminere eller tilintetgøre den besejrede kraft. Dvs enten ville lyset og livet blive ev…

Foredraget i Odense

Sven Tulinius' foredrag i Odense bliver holdt d. 16. oktober 2011 kl 14-16.30 i Beboerhuset, Piledammen, Hvenekildeløkken 58, 5240 Odense NØ. ENTRÉ 25,-

Bus nr 31, 32, 51 og 52 kører næsten til døren.

Vel mødt!

Til Anders Breivik

Jeg forsøger som så mange andre at rumme og forstå den tragedie, der har ramt vort norske broderfolk med Anders Breiviks koldblodige mord og terror. Min dybeste medfølelse med ofrene og deres efterladte.

Til Anders: Jeg tror, at de fleste mennesker rummer den samme ondskab som dig. Det gør jeg selv. Men forskellen på dig og mig og de fleste mennesker er, at jeg ved at det er ondskab, og prøver at overvinde det.

Du er faldet i den afgrund, som de fleste mennesker heldigvis gyser tilbage fra, og derfor vil jeg gerne udtrykke min medlidenhed med dig.

Du ser måske dig selv som en helt, men du er i sandhed ynkværdig, og jeg beder for dig.

Min dybeste medfølelse og sympati for det norske folk!

Mørkets dobbelthed

Mørkets dobbelthed, dets "lyse" og dets rent sorte side, kan iagttages overalt - fx i den bipolare affektive lidelse.

I denne sygdom svinger mennesket mellem mani (den "lyse" side) og depression (den sorte side).

Efter at have iagttaget denne lidelse i mange år hos mennesker, der står mig nær, synes jeg at det er rimeligt at konkludere, at lidelsen ofte starter med en eller evt nogle få begivenheder, traumer, muligvis kombineret med en medfødt biologisk disposition for lidelsen.

Det er mit indtryk, at det mørke, der skaber den bipolare lidelse eller psykose, er astralt. Hvis dette er rigtigt, så er den adækvate behandling (udover den medicinske) at søge tilbage til det grundliggende traume - den eller de begivenheder, der har udløst sygdommen.

Da der ved denne lidelse er tale om mægtige kræfter, må dette gøres langsomt og yderst varsomt.

Kommer man således tilbage til traumet - i en proces hvor mørket ses i øjnene på lysets præmisser - vil man til sidst i tanken ge…

Sand åndelig vækst

Der er mange bud på, hvad der egentlig fører til åndelig vækst. Og den ene model synes ofte mere fantasifuld end den anden.

Sandheden er, at åndelig vækst opnås gennem kampen mod og eliminationen af mørket, det onde.

Gennem VmL lærer vi, at det åndelige mørke afpolariseres, elimineres gennem sorg og anger over tænkte onde tanker eller handlinger.

Men derudover ligger der også en åndelig vækstmulighed gennem menneskets astrale og fysiske forædling.

Den astrale forædling bør enhver stræbe efter ved at søge at forædle sine drifter og instinkter. Den fysiske forædling opnås som bekendt ved at søge at holde sit fysiske legeme sundt og i form.

Åndelig vækst er ofte forbundet med smerte - netop fordi den - når den er reel - finder sted ved kampen mod mørket. Og mørket skaber smerte.

Alligevel er den åndelige vækst bestemt værd at stræbe efter - den er nedlagt i enhver af os af Gud - for jo mere vi stiger i åndelig henseende, jo dybere og mere omfattende bliver også vor kærlighed.

Som jeg har…

Lys og mørke 3

Lys og mørke kan ved første øjekast minde om hinanden - og dog er de to urkræfter væsensforskellige.

Som jeg har skrevet tidligere, så har mørket denne "lyse" side, der kan minde så meget om lyset.

Til at afgøre om det enkelte menneske er under lysets indflydelse eller under mørkets, har hver enkelt dels sin samvittighed at forlade sig på, dels kan man søge at mærke efter om man i en given situation føler sig fri, eller under en eller anden grad af tvang. Det første er lysets kendetegn, det andet mørkets.

Digte

Musik

For enden af regnbuen er
musik
som verden endnu ikke har hørt
ikke kan høre
en tone
når mørket endelig slipper

Lykke

Når sjælens rådiamant
er slebet rund
helt rund
og uden kanter
der er lykken

Foredrag om VmL

I løbet af efteråret 2011 og vinter/forår 2012 - 100 året for Ardors hjemvenden til Gud - vil jeg i samarbejde med Sven Tulinius arrangere foredrag om VmL i 4 byer på Fyn og i Jylland.

Foredragsholder er Sven Tulinius. Nærmere info følger.

Spirituel litteratur og New Age 2

For mig at se bygger al spirituel litteratur og al såkaldt New Age tankegods i sin inderste kerne på det astrale mørkefænomen kundalini, der af nogle beskrives som en (ild-) slange (cobra).

Man opstiller gerne, med forskellige ord og begreber, en "althed" kontra en "intethed" (Gud/djævel, (åndeligt) liv/(åndelig) død, oplyst/uoplyst osv osv). Samtidig er det meget almindeligt, at man hævder, at denne lærdom kommer fra kendte personligheder såsom Kristus, "Dwal Khul" osv osv.

"Altheden" (hvad enten man kalder det Gud, oplysthed, de opstegne mestre eller andet) er noget - hedder det - som man kan og bør opnå, modsat "intetheden" i hvilken form eller med hvilke ord det end benævnes.

Samtidig har de spirituelle eller New Age "mestre" (forfattere osv) gerne stærke, kommercielle ambitioner. Dette bedrag (om det i de enkelte tilfælde er bevidst eller ej, skal jeg lade være usagt) er noget der spindes guld på.

I virkeligheden er det …

De ældstes inkarnationer

En af de få - om nogen - gode ting, der kom ud af de ældstes inkarnationer er, at det måske i sidste ende fremrykkede det tidspunkt, hvor de yngste vandt Ardor og de øvrige ældste tilbage til lyset og Gud, og således brød mørkets magt.

Da de ældste begyndte at inkarnere blandt menneskene, spidsede kampen mellem lys og mørke således til. De yngste måtte mobilisere deres fulde styrke for i første omgang blot at holde mørket stangen, og siden sejre.

Vi ved fra VmL, at de yngste flere gange var ved at give op og lade mennesker være mennesker.

Ja, kampen spidsede til. En af parterne - de ældste eller de yngste - måtte sejre. Og at det altså blev de yngste og lyset, kan vi først og fremmest takke den ældste af de yngste, Kristus, for.

Kampen om sjælene

Selma Lagerlofs fremragende roman, Jerusalem, giver bla et bud på, hvorfor der er så mange, der begår selvmord i Jerusalem.

Hun skriver, at her i tre verdensreligioners centrum, er det kampen om sjælene, der tager livet af folk.

Mennesket har brug for frihed og for accept og anerkendelse af sin ret til sin egen unikke vej gennem livet.

Menneskefiskerne skumler og skærer tænder når den enkelte insisterer på dette.

Ens egen vej er netop ens egen - og det er ikke sikkert at den kan bruges af andre.

Vi kan prøve at hjælpe hinanden til at finde vej, når vejen svinder bort i tågen - men må bestandig være parat til at acceptere et nej. Alt andet er vold mod mennesket.

Spirituel litteratur og New Age

I mange, mange år har verden oplevet en flodbølge af såkaldt spirituel litteratur. Og mange kalder vor tid for The New Age eller venter med længsel og spænding på denne interessante tid.

Ja, her trives og boltrer Greven af St Germain sig sammen med de andre nisser, hvis de da ikke atter er nedsunket i behageligt og uforpligtende Noneness eller Wholeness. Clairvoyanter og spirituelle lærere inviterer på smukke (og dyre!) retreats, healer med behørig Kristusbevidsthed på samtlige stråler, og har det i det hele taget herligt.

Kristus og andre notabiliteter siger snart et, snart noget helt andet, meddelt krystalklart og umisforståeligt fra det hinsides. Og det er jo så dejligt at få disse budskaber i Kristi navn, når man nu bare hedder Jens Knoldesparker.

Var der nogen, der sagde bedrag? Var der en, der mumlede pengemaskiner?

Egoets død

Indenfor forskellig spirituel teori og praksis taler man om det ønskelige i "egoets død" og udslukkelsen af alle ønsker som et ideal, man bør tilstræbe.

Imidlertid er det netop dette, som det astrale mørkefænomen, kundalini, forsøger at gøre mod mennesker.

I virkeligheden er det hele en illusion. Mørket har således ikke magt til at dræbe menneskets åndelige, evige jeg.

Jegets virkelige død er dog en mulighed. Men det kræver, at man beder Gud udslette sit levende jeg for evigt. Ingen har dog endnu valgt denne mulighed, den evige og absolutte død.

Tanken om egoets død findes i øvrigt også i både kristen og islamisk mystik (sufisme) gennem ideen om det ekstatiske møde eller forening med Gud og den dermed (påståede) udslettelse af personligheden (eller egoet). Den energimæssige baggrund for sådanne tanker og ideer er dog som anført ovenfor (kundalini) og hører altså under mørket, det onde.

Med nogen ret kan disse tanker siges at føre tilbage til det buddhistiske begreb om Nirvan…

Den begrænsede og den ubegrænsede tanke

De kaosmodeller for verden og universet som videnskaben i dag præsenterer skyldes efter min mening menneskets grundliggende, begrænsede tanke.

Jeg tænker her på Big Bang teorien og det filosofiske standpunkt, "alt kan være tilfældet".

Til ethvert tidspunkt findes alle universets partikler (inklusive bevidsthed) på et bestemt sted. Dette kan den begrænsede tanke (mennesket) ikke overskue. Derfor vil vores teorier om verden altid have et anstrøg af tankegangen, "alt kan være tilfældet".

Tænker vi os derimod en ubegrænset tanke (Gud), så har en sådan selvsagt ikke denne begrænsning. Den ubegrænsede tanke overskuer alt til alle tider. Den ubegrænsede tanke behøver således ikke teorier for at forstå verden, sådan som den begrænsede tanke gør det. Den ubegrænsede tanke VED hvordan verden hænger sammen.

Så kaosmodellerne skyldes menneskets begrænsede tanke, og er ikke nødvendigvis sande.

Lys og mørke 2

Som jeg tidligere har skrevet, så er en af mørkets egenskaber, at det søger at undrage sig at blive set i øjnene. Derudover udgiver det sig også ofte for at være lys.

En direkte virkning af dette er, at de tanker og handlinger, som er inspireret af mørket, vil vi mennesker ofte have svært ved at huske - de er fortrængte.

Denne fortrængning kan vare i ganske lang tid - indtil mennesket ved en indre eller ydre foranledning (måske som led i en (selv-) terapi) begynder at udrense det mørke, der har forurenet vedkommende, og som umiddelbart undrager sig bevidst erkendelse.

Det afgørende er her, som jeg også har skrevet tidligere, viljen til at se "trolden" - mørket - i øjnene.

Hvad er fremskridt?

I disse år diskuteres alternativer til den gængse økonomiske vækstmodel, og nogle stiller spørgsmål ved, hvad fremskridt egentlig er.

Dynamoen for denne diskussion synes at være de aktuelle kriser indenfor finansverdenen, miljøkrisen osv. Det er som om, at vi er ved at støde på nogle grænser med det etablerede økonomiske system og de gængse forestillinger om, hvad fremskridt er.

Fortællingen om den evige, materielle vækst synes at have spillet fallit. Hvad kan vi sætte i stedet?

Mit bud er et øget fokus på menneskets åndelige vækst og trivsel. Det siger sig selv, at et økonomisk system, der bygger på egennytte, ikke fremmer en sådan sund, åndelig vækst, men derimod ofte er med til at forkrøble de menneskelige, sande værdier som kærlighed, tolerance, åbenhed osv når enhver er sig selv nærmest.

I VmL lærer vi, at godt og ondt er realiteter, dvs reelt eksisterende energiformer eller fænomener; lys og mørke.

Sandt fremskridt må derfor være, at lyset langsomt, gradvist får større og større…

Tanke og vilje 2

Tanker kan betragtes som enheder. Et billede herpå kan være en kugle.

En tanke kan være inspireret af lyset eller af mørket - eller af en blanding af lys og mørke.

Når viljen træder til tanken, polariseres lyset eller mørket i tanken og viljen.

Det polariserede lys bliver derefter en evig del af os, hvorimod det polariserede mørke atter må afpolariseres ved individets sorg og anger.

Udødelighed

I VmL lærer vi, at det udødelige i mennesket er vores tanke og vilje.

Derudover lærer vi, at enhver af os har et udødeligt evighedslegeme - tanken og viljens legemlige iklædning; dette evighedslegeme er usynligt for det menneskelige øje, men kan fornemmes eller ses af clairvoyante mennesker som menneskets aura.

Vi opbygger til stadighed - udvikler - det evige i os - tanken og viljen - ved vores tanker og handlinger. De tanker og handlinger der udspringer af lyset, bliver tillige en evig del af vores personlighed - af vores tanke og vilje - og dermed af vores udstråling eller aura.

De tanker og handlinger der udspringer af mørket, det onde, er kun midlertidige og ikke evige dele af os.

Retfærdighed

Den guddommelige retfærdighed er repræsenteret ved gengældelsesloven, der er blevet formuleret klarest ved sætningen, "som du sår, skal du høste".

Denne guddommelige retfærdighed virker både med alt det positive vi tænker og gør og med det negative.

Men man bør vide at mht det negative, synden, så står Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed over gengældelsesloven.

Livets skønhed

Livets skønhed ses måske mest tydeligt, når det er på trods - i de dybe skygger - i det der giver et liv dybde og vægt.

Livets skønhed ses også tydeligt i den ukuelige livsvilje, der får mennesker til at gå videre, når livet gør ondt. Helligt er det.

Livets skønhed ses, når vi lever videre på trods af alle vores fejl, skavanker og latterligheder - i livets skrøbelighed og dyrebarhed.

Værdi

Gennem ukendte evigheder stred Urtanken og Urviljen sig gennem mørket og frem mod lyset, indtil de endelig sejrede, og Gud fremstod som personlighed.

Denne kamp mod mørket har kostet Urtanken og Urviljen nærmest uendelig smerte og anstrengelse, men samtidig er det denne sejrrige kamp som vi kan takke for, at vi nu lever i et kosmos, hvor lyset, kærligheden er den stærkeste kraft og magt.

Disse forhold må tages i betragtning, når vi skal vurdere verdens, kosmos' værdi. Gud har kæmpet for hver eneste lyspartikel, har kæmpet for det hele - al den mægtige skønhed, som præger kosmos. Derfor er værdien også uendelig.

Gud og djævelen

I dag var der fremsat en interessant tanke i Dagbladet Information af tidligere biskop ved Roskilde Stift, Jan Lindhardt, i anledning af Lars von Triers nye film, Melancholia.

Tanken er, at i Middelalderen kaldte man det melankoli, når Gud og Satan virkede i et menneske, og i dag kalder vi det skizofreni.

Hvis kristendommen er sand, ville der vel ikke være noget til hinder for at forestille sig en sådan kamp i nogle mennesker. Ja, da måtte man vel nærmest formode, at denne kamp mellem Gud og djævelen ville finde sted i alle mennesker mere eller mindre.

Selv er jeg dog mere tilbøjelig til at betragte hele dette Gud/djævel kompleks som et mørkefænomen. Måske det som nogle kalder kundalini. Dette siger jeg med baggrund i VmL.

I VmL lærer vi, at intet mørke kan vare evigt. Derfor kan man muligvis også langsomt, gradvist hæve sig over dette Gud/djævel kompleks - overvinde det - hvis man lider under noget sådant.

Soning

Som det fremgår af "Spørgsmål og Svar II" no 64 vil enhver menneskeånd og enhver af de Ældste og de Yngste engang i tidens løb opnå tanke-vilje-enhed, hvorefter individet er upåvirkelig af mørkets kræfter og udstrålinger i al evighed.

For menneskeåndernes og de Ældstes vedkommende kan dette efterfølges af soning af restkarmaen - den del af den samlede karma, som ikke er sonet når tanke-vilje-enheden nås. Når denne soning er tilendebragt, vil menneskeånderne og de Ældste siges løs fra al fremtidig, jordisk forpligtelse; dvs de vil herefter ikke længere skulle inkarnere på Jorden.

For de Yngstes vedkommende stiller sagen sig lidt anderledes. Enhver af de Yngste kan også komme ud for, at der er karma at sone, efter at tanke-vilje-enheden er opnået. Denne soning må da ske fyldest.

Men da de Yngste har lovet at fortsætte deres genfødsler - også efter tanke-vilje-enheden er opnået og eventuel restkarma er sonet - vil de Yngste kunne opleve nye cykler af soning og soningsslutninger…

I kærlighedens navn

Der var engang en mand, der søgte kærligheden.

"Jeg er her!" skreg forelskelsens Dronning. Hun glitrede og funklede i sit fine tøj, hatten på skrå, og et skælmsk udtryk i øjnene.

"Nej, det er mig!" kurrede Sexgudinden. Hun lå henslængt på sin sofa, og ventede, ventede på bytte.

"Stop, allesammen, det er mig, han søger!" sagde Angsten. "Jeg har mistet, og jeg er igen bange for at miste. Jeg er kærlighedens pris; det må dog også have lidt at sige!"

Alle råbte i munden på hinanden, og den stakkels mand blev mere og mere forvirret og forpint.

Så en nat havde han en forunderlig drøm. Han drømte, at kærligheden talte til ham:

Jeg er kærligheden. Det er mig, du søger. Mange kommer i mit navn, og dog er det aldrig mig. Den første dag du kaldte mit navn, undfangedes jeg i dit indre. Den smerte du følte, da du søgte mig, var dine fødselsveer, det var mig, der skulle forbi dit indre uvejsomme krat, da jeg langsomt voksede, dine torne og tidsler og dine ste…

Tanke, vilje og følelser

Følelser fødes af tanker. Plages man af smertelige, triste tanker og dermed følelser, så har ethvert menneske et perfekt redskab til at påvirke tanken og dermed følelserne i en lysere, mere positiv retning; nemlig viljen.

Viljen alene kan - eventuelt efter en bøn til Gud - trække tanken væk fra afgrunden...

Bemærk dog, at dette ikke skal forstås som modstand mod medicin ved egentlige psykiatriske lidelser. Medicin kan der bestemt være en vigtig, ja, en ganske uvurderlig og nødvendig hjælp.

Skytsånden og det guddommelige i jeget

I "Vandrer mod Lyset!" lærer vi, at ethvert menneske følges og bestandig rådes, vejledes og advares af en skytsånd - vor samvittighed. Samtidig lærer vi, at ethvert menneske har noget guddommeligt i jeget.

Det guddommelige i jeget er menneskets ubedragelige punkt - det er kernen i vor ånd, i vort væsen. Står vi i begreb med at synde imod denne kerne, advares vi af vor skytsånd, vor samvittighed - den indre stemme, der taler til det guddommelige i jeget - det ubedragelige punkt.

Handler vi da alligevel - trods alle advarsler - imod det guddommelige i jeget eller mod et eller flere medmennesker, så sker der det, at vi begraver vor kerne, det guddommelige punkt, mere eller mindre dybt (alt efter syndens karakter og omfang) i mørke.

Men selv om vi handler således, så slipper vor skytsånd os ikke. Har vi syndet imod det guddommelige i jeget, er vi således faldet mere eller mindre dybt for mørket, da vil skytsånden bestandig tale til det guddommelige punkt, for at vi med tiden att…

Floden, flammen, luften og jorden

Intet menneske behøver at føle sig uelsket. Om alt andet svigter, så ejer vi alle Guds uendelige, evige, uforanderlige kærlighed. Altid.

Guds uendelige kærlighed er som en flod, vi kan bade i, og hvori vi tvættes rene for alt smuds. Den er i os. Den er kernen i vort væsen.

Guds uendelige kærlighed er som en evig, hellig flamme vi kan varme os ved.

Guds uendelige kærlighed er som luften du indånder - lige så selvfølgelig og lige så livsnødvendig.

Guds uendelige kærlighed er som den jord, du står og vandrer på. Lige så stærk og lige så urokkelig.

Prøv at mærke efter. Først vil du måske tøve og tvivle - men efterhånden vil du mærke, at det er sandt. Gud elsker også dig uendeligt. Hvem og hvad du end er.

Genvejen

Som det fremgår af VmL og tilhørende værker, har de Yngstes hovedarbejde hidtil bestået i at gøre genvejen til Gud farbar for alle mennesker. Dette arbejde har stået på i millioner af år, og det kulminerede, da det i 1912 lykkedes at vinde Ardor, Satan tilbage til lyset og Gud ved tilgivelse og bøn.

Nu da dette hovedarbejde således er fuldført - og genvejen er en realitet - farbar for enhver, som ønsker at betræde den - bliver de Yngstes vigtigste arbejde at vise menneskene denne genvej.

Dette arbejde bør ikke udføres således, at man føler, at man får trukket denne genvej - tilgivelsen af Ardor og de guddommelige, evige sandheder som meddeles i VmL - ned over hovedet. Alt må ske frivilligt. Genvejen er et tilbud - ikke et krav fra Guds side.

I tidligere tider blev de guddommelige sandheder ofte - på en måde - trukket ned over hovedet på menneskene ved de Ældstes løgnagtige tanker om de frygtelige konsekvenser, der ventede de "ugudelige og syndige" mennesker.

De Ældste og den…

Lysets nøgle

Både for den enkelte og for menneskeheden som sådan er tilgivelsen af Ardor (Satan) nøglen til lyset.

En tilgivelse af Ardor bringer fred. Og gives den af hele menneskeheden, vil mørket og dermed den menneskelige lidelse mindskes markant.

Samtidig vil den afkorte den tid, vi mennesker skal leve i denne mørkets og dødens verden, og afkorte menneskenes vandring til Gud meget.

Tilgivelsen af Ardor er lysets nøgle.

Kristendommen kontra Vandrer mod Lyset!

1) Der var engang en rig gårdejer, der havde et hønsehus. Her levede høns og haner endrægtigt sammen. Men i hønsehuset var der et hul i hegnet. Her listede ræven ofte ind igennem og snuppede en høne eller to; ja nogle gange holdt den veritable orgier med de lækre, saftige høner. Og hønsene var bange for ræven, meget bange, men værge sig mod den kunne de ikke. De var jo nu engang kun høns.

En dag sagde gårdejeren til sin søn: Det er en uorden med den ræv. Gå ud og fang den og dræb den og smid den og de dræbte høns på møddingen.

Og det gjorde sønnen. Ræven blev fanget og dræbt, og resterne af de dræbte høns røg med den på møddingen. Da holdt gårdejeren en kæmpe fest for sønnen og de overlevende høns.

2) Der var engang en konge, der havde to sønner og to døtre. Børnene levede et liv i skønhed og glæde i mange år hos deres far.

En dag sagde faren: Længe har i levet her hos mig, og det er mig en glæde at se jer vokse op og nå til skelsår og alder. Men I skal vide, at der findes en anden ve…

Myndighed

Det ligger efter min vurdering dybt i kristendommen, at vi mennesker er umyndige væsner overfor Gud. Således berettes det i den bibelske syndefaldsmyte, at menneskets oprindelige synd var at spise af kundskabens træ - dvs at få øjnene op for godt og ondt.

I VmL lærer vi derimod, at mennesket netop skal kende mørket - for at lære at overvinde det, hvorved vi bliver myndige, selvstændige væsner.

Som på så mange andre punkter står kristendommen og VmL altså skarpt overfor hinanden i myndighedsspørgsmålet.

Dermed er der også klare forskelle i Gudsbilledet. Det kristne billede af Gud kan synes lidt naivt og egentlig forældet. Mennesket burde nu have forstået, at Gud opdrager enhver af os til at blive myndige væsner - åndeligt set - men selvfølgelig stadig Guds børn.

Sandheden er, at enhver skal lære at overvinde mørket. Vi kender det også fra fx gyserfilm. Set på den rigtige måde bliver mødet med mørket, det uhyggelige, det onde karakterdannende. Det bliver det, når vi lærer at tage afstan…

Mørkekomplekser

Hvis man hader et andet menneske, og udfører en eller anden mørkets gerning mod vedkommende, fx forbander ham eller hende eller øver vold, så vil det altid afsætte mørkekomplekser både i den åndelige og i den astrale hjerne.

Den måde man overvinder og udrenser disse mørkekomplekser på, varierer lidt afhængig af hvilken slags mørke, der er tale om.

Det åndelige mørke overvindes ved individets sorg og anger (og eventuelt modpartens tilgivelse). Det astrale mørke er dog lidt anderledes på dette område.

Astralt mørke kan skjule sig i den astrale hjerne eller det astrale legeme i årevis - og skabe megen uro i tanken. Eventuelt kan dette føre til mentale lidelser.

Men på et tidspunkt - før eller siden - vil det astrale mørke, der altså stammer fra i dette tilfælde had og en hadets gerning (eventuelt mod én selv - selvhad og selvforbandelser) begynde - under individets lidelser - at arbejde sig op fra dybet fra det underbevidste.

Holder man ud og lader det astrale mørke stige op til tankens …

Tanke og vilje

I "Spørgsmål og Svar II" no 64 står omtalt et åndeligt kulminationspunkt, hvor den individet tilhørende tanke og vilje smelter sammen til en enhed - når alt mørke er udrenset af tanke og vilje - hvorefter man er upåvirkelig af mørkets kræfter og udstrålinger i al evighed.

Disse tanke-vilje-sammensmeltninger fortsætter imidlertid - en gang påbegyndt - med mellemrum - i al evighed, og det er det, der udgør den personlige evighedsudvikling for enhver.

Gud har således skabt enhver af os med åbne muligheder til en i al evighed fortsat udvikling og tiltagende skønhed og styrke.

Forædlingen af de lavere drifter

Vi mennesker er som menneskehed betragtet stadig stærkt præget af de lavere drifter, som de Ældste nedlagde i os ved menneskenes skabelse.

Man ser disse drifter, fx selvopholdelsesdriften, egennytten og selvhævdelsen på den svageres bekostning overalt - hos individer og også meget stærkt i nationernes samkvem, i den nationale og den internationale politik, hvor retorikken ofte er meget misvisende i forhold til de reelle handlinger og motiver. Ofte dækker den fine politiske retorik blot over et urdyb af disse lavere drifter.

Men i VmL lærer vi også, at det faktisk er muligt at forædle disse drifter. Den menneskelige natur er således ikke noget konstant, men derimod dynamisk. Den kan forandres.

Skal vi for alvor forædle den menneskelige natur og de lavere drifter, der idag er så fremherskende, så må vores pejlemærke være i retning af kærligheden. Det vil sige, at enhver bør søge at forædle sit åndelige, sit astrale og sit fysiske jeg i overensstemmelse med det bedste og det ædleste, som…

Angsten for mørket

Angst er et af de midler, mørket bruger for at få magt over os. Det ligger i dets natur. Det vil helst have, at vi bliver så bange for det, at vi flygter i tanken eller konkret - og så har det vundet en foreløbig sejr.

Ingen behøver at frygte mørket. Man skal have respekt for det - det er overalt og i os allesammen - men ikke frygte det.

Den mest konstruktive måde at takle mørket på er at se det i øjnene. Derved kan man overvinde det.

Drømme er en af de indikationer vi har for at se, hvordan vi takler mørket. Drømmer man tit, at man bliver forfulgt af onde væsner eller andet uhyggeligt, mens man knap kan røre sig af stedet, og er meget bange, og bare ønsker at komme væk - så takler man ikke mørket hensigtsmæssigt.

Omvendt kan man træne sig selv op til også i drømme altid at se det uhyggelige i øjnene. Som i livet så i drømmene.

Derfor: Se angsten og mørket i øjnene. Så mister det sin magt over dig.

Æteroptegnelser

Da Ardor endnu var mørkets øverste repræsentant, skabte han en række såkaldte æteroptegnelser i mørkeæteren om Jorden, for at nedkalde sorg og elendighed over menneskene og dermed forlænge sin magt over os.
Af og til har clairvoyante mennesker set eller aflæst disse fremtidsbilleder i æteren - og talt med andre om det eller ligefrem offentliggjort deres syner.
Ikke alle har her været i god tro. Det er min vurdering, at fx den såkaldte johannæiske åbenbaring fra Bibelen er skabt for at fremkalde - og ikke for at afværge - de truende katastrofer og ulykker fra Ardors æteroptegnelser. En nyere profet som Nostradamus må henregnes til samme kategori. Med sine centurier har han skabt et katalog over æteroptegnelser - og gjort dem så tilpas dunkle og svært tilgængelige, at modtagelige mennesker lige siden de blev offentliggjort, har spekuleret over deres mulige tydning.
Netop dette forhold at mange menneskers tanker kredser om spådommene fx i Bibelen og hos Nostradamus lærer vi i VmL øger risik…

Dualer

Dualparrene tilhører hinanden for tid og evighed.

I de snart 25 år jeg har kendt VmL og dermed dualtanken, har jeg længtes dybt og inderligt efter min dual.

Det har ført til dyb smerte og sorg, når kvinder jeg har mødt, og som jeg har troet var min dual, ikke opførte sig "rigtigt". Jeg har haft et decideret dualkompleks.

Men som det fremgår af VmL og specielt "Spørgsmål og Svar II" no 64, så har Gud selv knyttet alle dualpar sammen med et ubrydeligt lysbånd. Og engang i tidens fylde vil alle dualpar være et nøjagtigt spejlbillede af hinanden.

Det der har smertet mig så meget er at føle mig forladt af min dual. Men dette er dybt irrationelt. Som sagt så hører dualerne sammen for tid og evighed. Og dét kan intet lave om på.

Det der kan gøre ondt, er hvis man tager fejl af sin duals identitet. Hvis man går ind i et forhold med den tanke, at her står jeg overfor min dual, så er det de færreste mænd og kvinder, der kan leve op til dette - ja, det kan ingen; hvis det vel…

Det guddommelige fællesskab

Jo dybere og mere omfattende fjendskabet har været mellem Guds børn, jo mere inderlig, dyb og omfattende bliver vores fælles kærlighed engang i tidens fylde. Når vi alle engang samles hos Gud i Paradis, vil vi således alle være knyttet sammen i et ubrydeligt fællesskab og en evig kærlighed.

At det bliver sådan, skyldes den åndelige ligevægtslov, der generelt betyder, at jo dybere man er faldet, jo højere skal man engang stige. Dette gælder både for den enkelte og for forholdet mellem os.

Baggrunden for den åndelige ligevægtslov er, at præcis dér hvor mørket engang har fundet indpas i vort sind, vor ånd, præcis dér vil lyset engang sejre. Og det vil sejre med en tilsvarende dybde og styrke, som mørket engang havde.

I endnu videre detalje kan denne ligevægtslov forklares ved, at den åndelige hjerne ifølge VmL består af en række afgrænsede felter. I disse felter kan mørket vinde indpas ved syndige tanker eller handlinger. Når lyset senere sejrer i disse felter, kræver det et tilsvarende …

En lille gruppe af de Ældste

I VmL s. 19-20 står: "Men da en Tidsevighed var svunden fra den Stund, da nogle af de Ældste angrende svarede Guds kaldende Stemme, lod Gud paa ny sin Stemme lyde for at kalde paa dem, der endnu vare i det ødelagte Rige. Kun faa svarede Ham; thi kun faa angrede, hvad de havde syndet. Men Gud tilgav de angrende; thi Han elskede dem alle. Og Lysets strømmende Bølger droge dem bort fra det ødelagte Rige..."

Denne gruppe af de Ældste, der her vendte tilbage til lyset og Gud, vendte ifølge det givne tidsbillede, tidslinjen, tilbage for ca 1 million år siden.

Samtidig fremgår det af VmL+, at de først hjemvendte Ældste gennemlutredes af lyset i løbet af en periode på ca 2 millioner år.

Derfor må vi antage, at de Ældste, som er nævnt i ovenstående citat, stadig er igang med udrensningen af det mørke, der gennemstrømmede dem ved faldet - stadig er igang med deres lutring i lyset. Disse Ældste har ikke deltaget i de ulovlige selvinkarnationer.

Jeg tænker mig, at vi mennesker kunne yde…

Kærlighed

Kærlighed er universets stærkeste kraft.

Kærlighed er det, Gud opdrager os med og til.

Nogle forveksler måske kærlighed og forelskelse. Kærlighed er en evig, åndelig kraft. Forelskelse er derimod formentlig kun en urdrift, nedlagt i mennesket af de Ældste for at sikre yngelplejen og artens overlevelse.

Kærligheden er det største af alt; en kraft, et fænomen, som det kun tilnærmelsesvis er muligt at give adækvate billeder for.

Kærlighed er større end alle store ideer. Den er kun en gæst i denne mørkets verden, og alligevel helt almindelig.

Kærlighed er alt.

Længslen efter Gud

I VmL lærer vi, at al religiøsitet bæres af længslen efter Gud. Og ikke bare det; vi lærer også, at Gud også længes efter os mennesker.

En lang vej, en lang udvikling skal vi dog igennem, inden denne gensidige længsel kan stilles.

Hvorfor det er sådan, er nøje forklaret i VmL. Her skal blot nævnes, at Gud med VmL har sendt alle mennesker et budskab om den genvej, som Han og de Yngste har arbejdet på at gøre farbar i millioner af år.

Herefter er det klart, at Guds og menneskers længsel hurtigst kan stilles ad tilgivelsens vej.

Tilgivelsen af Ardor

Næsten 25 år skulle der gå, fra jeg selv første gang læste VmL, til jeg af hjertet kunne besvare Ardors bøn om tilgivelse med et: Jeg tilgiver dig alt.

Det har været 25 år med lejlighedsvise anfægtelser; tænk nu, hvis de kristne alligevel har ret, og der findes en evig djævel og en evig fortabelse.

Da jeg først virkelig havde tilgivet, sænkede der sig en dyb fred over mig. Og jeg vidste, at dette var det rette.

Det er ganske meget, vi skal forsøge at tilgive ham, Ardor. Men nu kan jeg personligt og af egen erfaring sige, at betydningen af denne tilgivelse næppe lader sig overvurdere.

Verdensaltet og universerne

Ifølge de oplysninger der gives i VmL, så findes der fire universer i Verdensaltet. Men de tre af dem, dem der ikke som vores er angrebet af mørket, findes i en anden dimension - eller rettere; de findes indenfor den 4-dimensionale verden.

I VmL er det endda nøje beskrevet, hvorledes de fire universer bevæger sig i forhold til hinanden (se VmL s. 153-155).

Og der gives ret indgående beskrivelser af disse universers beskaffenhed.

Disse oplysninger passer jo også ret godt med moderne teorier om parallelle universer.

Lys og mørke

Af de to urkræfter, lys og mørke, har mørket en tendens til ikke at ville afsløres, ikke ses i øjnene.

I stedet søger det at få magt over mennesket ved at indgive det angst og rædsel - netop for at undgå at blive afsløret.

Men den måde lyset håndterer mørket på er netop at se det i øjnene. Derved mister det en stor del af sin magt over os.

Dommedag

Tanken om en fælles, universel dommedag hvor Gud Herren den Almægtige stævner alle mennesker til dom er som så mange andre gængse religiøse ideer en af Ardors løgne.

Som med så meget andet har han her taget en af lysets sandheder og drejet, forvansket det - og resultatet er en forfærdelig løgn.

Den lysets sandhed der ligger bag tanken om dommedag er at Gud efter hvert menneskes inkarnation stiller os til ansvar for vore tanker og handlinger. Mildt men også myndigt stiller Han/Hun os således til regnskab for alle de gange vi i jordelivet var i opposition til vor samvittighed - vi fælder selv dommen efter at regnskabet er gjort op - og Gud Herren stadfæster dommen.

Vi står således til ansvar for en mild men også myndig Guddom. Ardors løgn er, at dette er en evig dom samt at nogle efter dommen går ind til den evige fortabelse. Alle slige ideer er af det onde.

Gud er en mild og kærlig Gud og ingen går fortabt.

Det uendelige lys

Gud er kulminationen af alt lys.

Jeg har selv oplevet dette uendelige lys adskillige gange i mit liv. Første gang oplevede jeg det i drømme. Da jeg var 20 år, havde jeg gennem længere tid lidt af lammelser i indsovningsfasen. En nat da det var særligt slemt, og jeg følte mig totalt lammet af mørke, da jeg var ved at sove ind, flød der pludselig et uendeligt lys ind i min tanke. I lyset var der en stemme, der sagde: "Jeg er Gudfader, du skal kæmpe!"

Mange mennesker der har haft nærdødsoplevelser (NDO) har også oplevet dette lys.

Jeg har senere ved flere lejligheder oplevet det. Blandt andet havde jeg en oplevelse en dag jeg lå i min seng (jeg var vågen). Pludselig føler jeg mig ombølget og favnet af et uendeligt, varmt, klart pastelgrønt lys. Jeg ved intuitivt, at det er Guds kærlighed.

En anden gang var lyset hvidt - og uendelig fredfyldt.

Livet er smukt - meget smukt. Selv om vi lever i mørkets verden her på Jorden, er det muligt at få glimt af det smukke, det uendelige lys…

Ny blog inspireret af Vandrer mod Lyset!

På denne blog vil jeg præsentere tekster, der hovedsageligt er inspireret af værket, "Vandrer mod Lyset!", der oprindeligt udkom i 1920 i København. Værket blev udgivet ved lektor Michael Agerskov.

"Vandrer mod Lyset!" (VmL) markerer en ny epoke i menneskehedens historie. Den er blevet til efter nogle skelsættende begivenheder i den oversanselige verden, begivenheder som har afgørende indflydelse på vor verden, men som endnu ikke er alment kendte.

Det afgørende nybrud med VmL består i, at der heri fortælles, at Satan, eller Ardor som han kalder sig i værket, nu er vendt tilbage til lyset og Gud. Første del af værket består således af Ardors Beretning, en beretning bygget over spørgsmål fra menneskelig side, hvori en del af de sandheder, som han, Ardor, hidtil havde forsøgt at holde tilbage for os mennesker eller havde forvansket, bringes. Beretningen afsluttes med at han bøjer sig dybt for alle mennesker, og beder os inderligt tilgive, hvad han har forbrudt mod os …