Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra februar, 2018

Zeeta og Zacq

Da Zeeta blev gift med Zacq for tredje gang var hun 21. Zeeta læste kunsthistorie og hun var ambitiøs. Hun søgte den brand eller den længsel der tænder kunsten og en måde at veksle ægte kunst til penge.

Det hun søgte i kunsten fandt hun på en måde også i Zacq. Men for ham var branden og længslen mere en flugt end en tilnærmelse; en lille gylden og glat indre kugle der først var fortvivlelse og smerte - og senere blev til humor; når han havde det værst lo han - og fik andre til at le.

Specielt det kunne Zeeta godt lide.

Somme tider begyndte Zacqs indre kugle at løbe for stærkt; så forsvandt han i en stadig hurtigere roterende malstrøm; hans tanker hvirvlede hurtigere og hurtigere for til sidst at blive til en indre sitren og rystelse uden tanker - eller så mange at han ikke kunne skelne dem fra hinanden.

Nu - efter sex - sad Zeeta lænet op ad væggen og havde kastet en sort læderjakke med kraftig lynlås over sig som værn mod kulden. Hun røg en smøg og gned sig let på knæet og inspicered…

Steel

Steel var troende og derfor behandlede han sin kone og sine børn som Guds gave til ham personligt.

Ikke fordi han havde lyst eller det faldt ham naturligt; men han ville fordi han skulle. Sådan mente han Gud ville have det.

Steel havde aldrig rigtig kunnet finde ud af om det lille sølvkors han bar om halsen og alt hvad det betød og som han havde båret i mange år - mest var et smykke eller en byrde.

Somme tider følte han det tynge sig til jorden; han gjorde af princip det modsatte af hvad han havde lyst til; sådan mente han Gud ville have det; andre gange løftede det ham op i en verden af frihed og velsignelse.

Barbara, hans kone, fornemmede med en kvindes naturlige klarsyn at hun var nummer to efter Gud og et projekt der ikke handlede om hende eller om kærlighed men om ham.

Det samme fornemmede børnene og derfor var de lige så ulykkelige som Barbara - og Steel selv.

Som enhver for hvem kærligheden er et bud og et princip havde han direkte kurs mod en mur. Og da han mødte den var han he…

Mere om gengældelsesloven

Udover gengældelseslovens pædagogiske formål som jeg tidligere har søgt at gøre rede for;

at vi rammes af de samme lidelser vi har påført andre i de tilfælde hvor vi ikke formår at angre vores onde gerninger og bede om tilgivelse; ikke for at straffe os men for at vi kan forstå præcis hvad vi har gjort;

er der et andet aspekt ved gengældelsesloven som ikke fremgår eksplicit af Vandrer mod Lyset;

Nemlig at gengældelsen er personlig.

Det vil sige at hvis jeg skylder Bjarne 5 kr så nytter det ikke at jeg giver Matilde 1 000 000 kr. Bjarne skal have sine 5 kr uanset hvor meget jeg så giver andre.

Tilsvarende med alle former for skyld eller karma (løgn, vold, bedrageri osv).

Derfor har vi ikke et stort regnskab med en bundlinje der enten er i plus eller minus, men et regnskab for alle de mennesker vi enten har gjort ondt eller godt.

Dette betyder også at det er meningsløst at hævde at Jesus med sin død på korset og opstandelse har sonet alle menneskers synd;

Det enkelte menneske bliver hverk…

Hjernen og hjertet

Ifølge Vandrer mod Lyset har mennesket tre legemer: Et åndeligt, et astralt og et fysisk. Dermed har vi også tre hjerner: En åndelig, en astral og en fysisk.

Den åndelige hjerne er center og hjemsted for vores egentlige personlighed, vores bevidste tanker.

Den astrale hjerne rummer en del af vores hukommelse og vores drifter og instinkter. Den fysiske hjerne fungerer med et billede som det instrument - fx en violin - som ånden spiller på.

Stadig kan vi læse ud af Vandrer mod Lyset at vi også har tre hjerter (da vi har tre legemer): Et åndeligt, et astralt og et fysisk.

Når jeg i det følgende benytter udtrykkene hjerne og hjerte mener jeg den åndelige hjerne og det åndelige hjerte.

Når vi mennesker søger bevidst at forstå verden og livet benytter vi i første omgang hjernen. Men udover hjernen bruger vi også hjertet i erkendelsen. Det er det jeg mener når jeg tidligere har nævnt dette med at sætte viden og intelligens i relation til det indre menneske, eller vi kunne kalde det den følel…

Gud og frihed

Nogle har den opfattelse af Gud og Hans Almagt at Han så at sige gør hvad Han vil uden smålig skelen til os mennesker.

Men denne opfattelse beror på en misforståelse af Guds magt.

Gud tvinger ingen.

Gud tvinger os hverken til at bekende os til kristendommen eller islam eller fx til at tro på Vandrer mod Lyset.

For kun den viden, det lys og de erfaringer vi selvstændigt gør os, har egentlig indre og evig værdi.

Hvis Gud tvang os til en bestemt tro eller til at udføre bestemte handlinger og undlade andre, ville disse værdier ikke i egentlig og virkelig forstand være vores - men Guds.

De ville forblive noget udvendigt og ikke en del af vores inderste og dermed uden virkelig værdi.

Gud og Hans udsendinge kan pege i en retning - mod Lyset - men vejen må vi selv gå - i frihed.

Militær etik

Af Vandrer mod Lyset fremgår det at ingen nation og intet menneske efter Guds love har ret til at angribe andre nationer eller individer med vold og magt.

Men det fremgår også at enhver nation og ethvert menneske har ret til selvforsvar.

Denne ret til at forsvare sig selv må vi dog forstå således - hvis Gud er en Lysets og fredens Gud - at ethvert forsvar bør udføres - ikke kun med proportional magt - men med mindst mulig magt.

Vi har med andre ord ret til at forsvare os, men kun med en magt der passificerer modparten og med mindst mulig tvang og vold og helst uden at dræbe.

Som i så mange andre forhold dømmer Gud mest efter motiv og hensigt med gerninger.

Hvis en nation eller et menneske ærligt søger at forsvare sig selv uden at dette ønske forplumres af blind aggression eller hævntørst eller ønsker om først og fremmest at dræbe modparten, er skylden mindre end hvis man forsvarer sig ved at søge at gøre maksimal skade.

Denne lovmæssighed bøjes tit - aktuelt i den pågående konflikt me…

Zeel

- Life is what happens to you 
While you' re busy making other plans; 
John Lennon 

Fordi Zeel var så målrettet som han var - og kun sjældent - og da med irritation eller raseri hvis omgivelserne tvang ham til det - veg fra sine planer - var hans kone og børn meget ulykkelige.

Det var som havde en ukendt bueskytte ved hans undfangelse spændt en mægtig bue, og ved hans fødsel sendt pilen, Zeel, af sted mod et ukendt mål.

Pat, hans kone, tænkte af og til på om hun ikke i virkeligheden havde giftet sig med en robot. Men samtidig var Zeels ekstreme viljestyrke og stålsathed en af de ting, der oprindelig havde tiltrukket hende ved ham.

For Zeel var Pat nu mest i vejen. Og derfor så - og følte - Pat sit liv langsomt brænde til aske og til ingenting. Fra at have været et åbent og følsomt menneske - ikke uden humor - blev hun bitter og begyndte - hemmeligt - at hade Zeel.

Da Zeel først mødte Denise var han fuldstændig uforberedt. Pilen ramte skiven. Der stod hun på fortovet en dag han var på…

Portræt af Jens Stolpe Stormund Ordknap

Jens Stolpe Stormund Ordknap var af natur - genert.

Det var ikke fordi han ikke havde noget at sige eller var bange for mennesker;

Men han søgte altid i dybden, ville forstå mennesker og han kunne lide dem.

Hans trang til at søge bag om ting og finde deres grund og egentlige betydning havde bibragt ham tilnavnet Gollum.

Ikke at han var ked af det. Mere af så meget andet.

Hans evne til dyb eftertanke og en - skal vi sige - vis forsigtig og påpasselig omgang med ord var i nogle sammenhænge et handicap og en kilde til hemmelig græmmelse.

Til familiefester - Jens var ungkarl - rødmede han når nogen spurgte til hans syn på æg til karrysild, skulle man eventuelt også komme kapers på? - han følte en let lammelse i tanken hvis en spurgte om hans mening om Venstres lovforslag om skattefri frynsegoder for privatansatte - og helt perpleks blev han ved spørgsmål om fordelene ved offentlig transport eller privatbilisme.

Hvad kunne det alt sammen betyde? Hvad var det de andre vidste som han ikke vi…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering - historisk baggrund

For at sandsynliggøre at der engang i en forhåbentlig ikke alt for fjern fremtid vil være mulighed for en forenet og fredelig verden under en fælles regering, vil jeg kort opridse den historiske udvikling fra den tid, hvor mennesker levede i spredte stammer og til i dag:

De første mennesker levede ifølge Vandrer mod Lyset i uordentlige flokke under ledelse af en eller flere mænd.

Af disse uordentlige flokke opstod, da menneskene blev begavet med åndeligt liv, nomaderne.

På et tidspunkt da mennesker opgav nomadelivet og begyndte at dyrke jorden og holde husdyr; da mennesker altså blev bofaste, opstod behovet for egentlig lovgivning og domsvæsen, jura, for at regulere fordelingen og beskyttelsen af fast ejendom og jord, hvilket udviklede sig til ideen om den private ejendomsret.

Senere organiserede disse agerdyrkere sig i fællesskaber, sammenslutninger af landbrug, for at beskytte sig selv og jorden. Disse sammenslutninger af landbrug blev derefter til egentlige byer med fælles styrelse…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (7)

Hvis analysen er korrekt; at mennesket politisk og økonomisk primært drives af egennytte indadtil gennem ekspansion udadtil, og dermed krig;

Så er det enkelt at opstille en fredens dynamik ved at spejle denne drivkraft i sin modsætning:

At en forenet menneskehed og en verden i fred må drives af ønsket om at berige - ikke sig selv - men andre og derigennem berige sig selv både menneskeligt og økonomisk og politisk.

Denne model møder dog i hvert fald tre vanskeligheder:

1) Den menneskelige natur

2) Menneskets dødelighed

3) De nuværende stater og nationers særpræg og organiske helhed

Med hensyn til det første så er menneskets natur nu endnu så egoistisk og stridbar at en politisk og økonomisk verdensorden baseret på ønsket om at berige sig selv ved at berige andre er helt urealistisk.

Men i det lange løb kan denne natur ændre sig. Det er ingen naturlov, at mennesker altid og i al fremtid fortrinsvis vil drives af selviskhed. Over nogle tusind eller titusinder af år kan billedet langsomt …

Stolpe ind, Stolpe ud

Om det stod skrevet i stjernerne eller måske i generne eller andre steder hvor den slags kan tænkes at være skrevet - er svært at sige. Måske var det skrevet henkastet og i al hast af tilfældets blinde gud.

Hvorom alting er: De berømte tvillinger fra Nansensgade, Jan og Jens, var så forskellige som nat og dag, eller salt og peber, eller ild og vand.

Jan var - heldig. Udpræget og usandsynlig heldig. Så heldig, at han kunne være blevet koncerndirektør for en af landets - eller verdens - allerstørste selskaber. Eller han kunne - hvis han havde slået sig på politikken - ene mand have afskaffet demokratiet og genindført enevælden og selv blive konge; og dermed indfriet enhver normal mands inderste drømme.

Jens var - uheldig. Udpræget og usandsynlig uheldig. Det afgørende bevis for det vil jeg fortælle senere.

Så forskellige og så ulige begunstiget af Fortuna var de, at de - med gadens aldrig svigtende visdom - snart fik tilnavnene Stolpe ind og Stolpe ud.

En dag - tvillingerne var da vel e…

Dosmerseddel for en forfatter

1) Plant et træ i ørkenen. Kast ikke brosten gennem ruder.

2) Prædik ikke for kameler, tal til mennesker.

3) Alle mennesker - brune, sorte, hvide, gule, krumme, rette og skæve - har et hjerte. Kun den hjerteløse vil benægte det. Tal til det og ikke til splinten i din brors eller søsters øje.

4) Søg ikke berømmelse, men sandhed. Hav fokus på værk, ikke på virkning.

5) Undersøg alle principper, overbevisninger og tro, også din egen.

6) Accepter sandheden hvor eller hvordan du end finder den.

7) Vær parat til at indrømme at du kan tage fejl (det er vist stadig kun paver der er ufejlbarlige)