Gå videre til hovedindholdet

Religion og videnskab

Et væsentligt træk i menneskets kulturhistorie er de forsøg, der i perioder er forsøgt ikke bare i den kristne kulturkreds, men også i jødisk (Gersonides, Maimonides) og islamisk tænkning (Avicenna, Averroes) på at forene tro og religion med videnskab (her filosofi, fornuft).

Disse forsøg - primært på at forene Aristoteles med jødedom, kristendom og islam - er dog strandet - som jeg ser det - på den i alle tilfælde ufuldstændige overleverede tro og religion.

Hvis vi imidlertid lægger Vandrer mod Lyset til grund for troen, forsvinder alle vanskeligheder.

Lad mig illustrere det med et par eksempler:

Hvordan forener vi tanken om menneskets frihed med tanken om Guds forudviden?

Med gængs religion er det umuligt. Men VmL forklarer, at Gud - netop for at give os frihed - har begrænset sin forudviden.

Hvordan forener vi tanken om Guds alkærlighed med livets lidelser, sygdomme og elendighed?

Med gængs religion kan det ikke lade sig gøre. Men VmL forklarer, at Gud ikke har skabt denne syndens og dødens verden som den er nu, men at lidelserne skyldes et oprindeligt fald og menneskets frihed.

Hvordan forener vi tanken om Guds alle omsluttende kærlighed med tanken om fortabelsens mulighed?

Det gør vi ved med VmL at forstå, at fortabelsen ikke er en mulighed og at alle - selv Satan (Ardor) - engang skal indgå til den evige salighed i Guds Rige.

Der er mange flere eksempler på sådanne spørgsmål og gåder som ikke kan besvares og løses med den overleverede tro men som forsvinder fuldstændig hvis vi accepterer VmL som sandhed.

Derfor behøver tro ikke at være paradoks og uforståelig og utilgængelig for logik og viden, og derfor kan religion og videnskab - let - forenes.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…