Gå videre til hovedindholdet

Ting du skal vide

Nu synes jeg lige der er et par ting vi må have på det rene:

1) Dansk Folkepartis succes over de sidste årtier er ikke et udtryk for små men konstante skridt mod fascismen og vild flugt fra de værdier vi byggede FN på efter 2. Verdenskrig: Menneskerettighederne

2) I Danmark og andre lande er frihed og respekt for menneskers værdighed og integritet kerneværdier og derfor er det logisk at vi må tvinge folk ud af burka og til at trykke hånd og hvad der ellers må følge

3) Det er ikke topmålet af hykleri at sammenligne frihedskampen og beskyttelsen af de danske jøder under 2. Verdenskrig med kampen mod islamisme og islam ved at gøre livet mere og mere utåleligt for muslimer, og det er ikke et led i en omfattende og konstant chikane og dehumanisering. Muslimer i dag og jøderne under 2. Verdenskrig kan ikke sammenlignes og de få der endnu tør forsøge at beskytte muslimer mod spot og chikane og hvad fremtiden ellers kan bringe i den frugtbare danskhed og det sunde åndelige klima kan ikke sammenlignes med de få helte, der i sin tid beskyttede nogle få jøder

4) Det er rimeligt at vi bomber hvor det passer os og derefter nægter asyl til ofrene for krige vi selv starter eller deltager i

5) De mennesker der i dag råber højest om danske værdier som demokrati, frihed og menneskerettigheder er i ånden de samme som dem der skabte dem. De kan ikke på nogen måde sammenlignes med den pøbel der bar Hitler og andre diktatorer til magten på jublende hænder og deres råb er ikke udtryk for at tomme tønder buldrer mest. Derfor er det en fryd - og meget dansk - at se Inger Støjberg og andre stramme den for 1001. gang med fest og kage

6) Menneskerettighederne og respekt for mennesker er ikke under pres fra semi-fascistiske kræfter. Vesten vil alle det bedste og dem der ikke vil have det bedste får som de fortjener

7) Det er naturligvis antallet af fremmede i vore højt civiliserede samfund der er problemet, men det hænger på ingen måde sammen med at det indtil for nylig kun var Tyskland og Sverige der åbnede sig for mennesker i nød. Antallet af flygtninge er så stort at de ville vælte civilisationen hvis vi åbnede os og hver tog den del vi skulle; hvis vi modtog den ene procent på flugt ligeligt; og vi vælter den ikke selv med den ånd der - heldigvis - nu har sejret overalt.

8) Den førte politik og herskende ånd er ikke udtryk for, at de værdier vi byggede civilisationen på efter Ragnarok savnede den nødvendige indre basis og styrke til at leve når det gælder. Vi mindes den sorg og smerte der gik forud, og ærer i sandhed og i hjertet og i hver eneste gerning hver eneste dag, og ikke kun på læben, mesteren fra Nazareth, hvis ord ånden bygger på. Aldrig har han været så nær som nu!

Det burde være overflødigt at sige, men nu er det sagt!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst