Gå videre til hovedindholdet

Demokratiets stabilitet og rationalitet

Jo mere en regering styrer efter folkets vilje, jo mere stabilt er styret; jo mere den regerer mod folkets vilje, jo mere ustabilt er styret

Dette bør enhver magthaver og ethvert parti der ønsker magten og at bevare den lægge sig på sinde.

Og hvorfor er det sådan?

Fordi en regering der regerer ved tvang og mod folkets vilje før eller senere vil blive omstyrtet af de manges vilje, og tvang er derfor et ustabilt magtmiddel.

Omvendt: En regering der regerer ved frihed og efter folkets vilje er stabil fordi de mange - hvis vilje den repræsenterer - vil ønske at bevare den.

Der er også et samspil mellem en regerings og et folks vilje. En regering kan ved politisk lederskab påvirke et folks vilje. Omvendt kan et folks vilje påvirke det politiske lederskab.

Det afgørende for et politisk lederskab er dels at det repræsenterer folkets vilje, dels at det ønsker folkets vel.

For hvis ikke også den anden betingelse for det stabile lederskab er opfyldt, vil det folk, der ser og føler sig regeret imod sine interesser, hvis kernepunkter må være frihed, fred og velstand, omstyrte eller udskifte regeringen og styret.

En dårlig regering - det vil sige en regering der regerer ved tvang og mod folkets interesser - kan maskere sine hensigter eller skjule dem - en tid - men før eller siden vil dens sande ansigt vise sig.

Derfor mener jeg at demokratiet og den demokratisk valgte regering - i den udstrækning den repræsenterer et folks vilje og regerer i overensstemmelse med dets interesser og ved frie valg kan udskiftes hvis ikke disse betingelser er opfyldt - er den mest stabile og rationelle styreform.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...

carstenplougolsen.com

Som man nok har bemærket, har jeg ikke bragt nye tekster en tid på denne blog. Jeg henviser interesserede i mit litterære virke til carstenplougolsen.com hvor man både vil finde en blog med kortere tekster og en side med længere. Derudover er det via denne adresse muligt at købe trykte bøger med udvalg af tekster fra forfatterskabet, som jeg har navngivet Højtryk.