Gå videre til hovedindholdet

En kort redegørelse for forfatterskabet

For år tilbage var jeg i mit virke som forfatter og skribent mest præget af min personlige lidelse, som jeg har søgt at beskrive i selvbiografien Natten og gryet. 

Men senere - omkring 2007 og frem - søgte jeg at undlade de mange smertelige beskrivelser i forfatterskabet - og koncentrere kræfterne om ting der kunne have større værdi for flere mennesker; dels ved at forholde mig til etableret filosofi og religion, dels ved at arbejde bevidst med den nøje i Vandrer mod Lyset beskrevne metode: Den intuitive inspiration.

Metoden går kort fortalt ud på at spørge de oversanselige intelligenser om svar på et konkret spørgsmål og så lade det hvile en stund; hvorefter svaret på det enkelte spørgsmål indgives fra oversanselig side som en tankeindskydelse.

Jeg har aldrig været klar over præcis hvem der har indgivet mig de enkelte svar eller inspirerende tanker, men svarene har i sig haft en karakter af klarhed og ro og styrke som gør mig sikker på deres oprindelse i lyset. Dette er også beskrevet i VmL.

De svar jeg har modtaget står jeg frem med i eget navn og på eget ansvar. Jeg hævder ikke at de kommer fra Gud eller Kristus eller andre da jeg ikke kender den præcise afsender i hvert tilfælde.

De ting af virkelig værdi som findes i forfatterskabet - de bedste ting - skyldes således ikke mig men højtstående lysets intelligenser; jeg har forsøgt at formulere den givne tanke eller sandhed så godt jeg kunne; hvis nogen ønsker at takke for det jeg søger at give, vil jeg sige som Johanne Agerskov da hun sluttede sit arbejde med den mægtige Vandrer mod Lyset:

Tak Gud og sæt mig ikke på en anden og højere plads end den der tilkommer mig.

De svagere dele af forfatterskabet må tilskrives mig selv.

Jeg giver denne korte redegørelse som et forsøg på at inspirere andre, der søger noget lignende som mig - at bidrage konstruktivt til den menneskelige kultur og lysets udbredelse - idet de virkeligt værdifulde ting, som spredt rundt mellem de sikkert mange ufuldkommenheder findes i det jeg har skrevet - måske kan få andre til også at forsøge den intuitivt-inspiratoriske metode, og derved opdage denne metodes ydeevne.

Men enhver må selvfølgelig arbejde som det falder en naturligt og ønskes, og min metode er ikke den eneste brugbare.

Søg, og I skal finde!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst