Hvis vi betragter Kants erkendelsesteori sammen med kvantefysikken er der nogle lighedspunkter mellem Kants tanker om tingen-i-sig-selv (ding-an-sich) og tingen-for-os (ding-fur-uns) og Heisenbergs usikkerhedsrelation:
Ifølge Kant kan vi ikke vide noget om tingen-i-sig-selv men kun om tingen-for-os, tingen som den kommer til syne for os (Erscheinung).
Tilsvarende hævder kvanteteorien, at iagttageren påvirker det iagttagne; vi kan - idet vi måler på elementarpartiklerne (fx elektroner) - ikke både nøjagtigt kende en elektrons position og hastighed; jo mere nøjagtigt vi vil kende positionen, jo mere unøjagtig bliver målingen af hastigheden og omvendt.
Ligheden mellem de to teorier - eller rettere dele af de to - kan forstås ved at vi siger, at kvanteteoriens indbyggede usikkerhed kun kommer til syne hvis vi måler på fx en elektron.
Hvis ikke vi måler på den og ønsker at bestemme dens position eller hastighed kan det være, at elektronen alligevel til ethvert tidspunkt er på en veldefineret position og med en veldefineret hastighed.
Men vi ved det ikke og kan aldrig vide det. For en afgørelse af spørgsmålet kræver at vi måler på elektronen og så siger Heisenbergs teori at målingen principielt er usikker.
At vi således ikke med sikkerhed kan bestemme fx en elektrons position og dens hastighed, men at det kan være at de er veldefinerede og eksakte når vi ikke måler på dem svarer til Kants idé om tingen-i-sig-selv (når vi ikke måler på elektronen) og tingen-for-os (når vi måler på den).
Hvis disse tanker er rigtige og ikke kun gælder på atomart og subatomart niveau, men også når vi fx søger viden om bevidsthed, følelser, samfund osv fører det til et opgør med ideen om den neutrale iagttager af verden og virkeligheden og at vi ikke kun lever i en probabilistisk verden som kvanteteorien siger, men også at vores viden om den principielt er tilnærmet og aldrig eksakt.
En søgen efter viden fx om bevidsthed ændrer bevidstheden idet bevidstheden er en anden når vi stiller spørgsmål om den da tanken bag spørgsmålet ikke var der før tanken blev tænkt og spørgsmålet stillet.
Generelt (som hypotese): Enhver tanke bag ethvert spørgsmål ændrer os selv og det vi spørger om (fx når vi ved eksperiment spørger naturen om dens grundlæggende love) i kraft af selve spørgsmålet og den følgende iagttagelse (af svaret).
Eller med andre ord: Vi erkender verden som den fremtræder for os, ikke som den er i sig selv.
Ifølge Kant kan vi ikke vide noget om tingen-i-sig-selv men kun om tingen-for-os, tingen som den kommer til syne for os (Erscheinung).
Tilsvarende hævder kvanteteorien, at iagttageren påvirker det iagttagne; vi kan - idet vi måler på elementarpartiklerne (fx elektroner) - ikke både nøjagtigt kende en elektrons position og hastighed; jo mere nøjagtigt vi vil kende positionen, jo mere unøjagtig bliver målingen af hastigheden og omvendt.
Ligheden mellem de to teorier - eller rettere dele af de to - kan forstås ved at vi siger, at kvanteteoriens indbyggede usikkerhed kun kommer til syne hvis vi måler på fx en elektron.
Hvis ikke vi måler på den og ønsker at bestemme dens position eller hastighed kan det være, at elektronen alligevel til ethvert tidspunkt er på en veldefineret position og med en veldefineret hastighed.
Men vi ved det ikke og kan aldrig vide det. For en afgørelse af spørgsmålet kræver at vi måler på elektronen og så siger Heisenbergs teori at målingen principielt er usikker.
At vi således ikke med sikkerhed kan bestemme fx en elektrons position og dens hastighed, men at det kan være at de er veldefinerede og eksakte når vi ikke måler på dem svarer til Kants idé om tingen-i-sig-selv (når vi ikke måler på elektronen) og tingen-for-os (når vi måler på den).
Hvis disse tanker er rigtige og ikke kun gælder på atomart og subatomart niveau, men også når vi fx søger viden om bevidsthed, følelser, samfund osv fører det til et opgør med ideen om den neutrale iagttager af verden og virkeligheden og at vi ikke kun lever i en probabilistisk verden som kvanteteorien siger, men også at vores viden om den principielt er tilnærmet og aldrig eksakt.
En søgen efter viden fx om bevidsthed ændrer bevidstheden idet bevidstheden er en anden når vi stiller spørgsmål om den da tanken bag spørgsmålet ikke var der før tanken blev tænkt og spørgsmålet stillet.
Generelt (som hypotese): Enhver tanke bag ethvert spørgsmål ændrer os selv og det vi spørger om (fx når vi ved eksperiment spørger naturen om dens grundlæggende love) i kraft af selve spørgsmålet og den følgende iagttagelse (af svaret).
Eller med andre ord: Vi erkender verden som den fremtræder for os, ikke som den er i sig selv.
Kommentarer
Send en kommentar