Carsten Ploug Olsen

Når mørket - det vældige - Rejser sig mod lyset jeg bringer Storm mod ro Jeg ryster og vil kun ligge i mørket Lytte til varmens sagte susen i rørene Dit åndedræt, du er der et sted Et lys plantet, Er sommer bragt nær Ved bjergets rand, ved afgrunden Jeg skælver når jeg ned med lampen lyser Jeg drømmer om strand og varme og hænder Alene, iskold vinternat ved polen Dybet skiller mig fra menneskelandet Jeg skælver for Uhyggesmagten Et lys plantet, Er sommer bragt nær Trangen til flugt, tryghed, glemsel Men jeg står og bliver stående Som jeg forsøger: Urokket Rystet i det inderste Her står jeg, Gud hjælpe mig, Jeg kan ikke andet Et lys plantet, Er sommer bragt nær Jeg søger ly for stormen hos dig, min elskede Og måske er det stormen At søge livet i døden, lyset i mørket Kun jeg selv kan bære min vægt, min sjæl For dig ubærlig Stryg en tændstik i dette mørke og det op lyses Et lys plantet, Er sommer bragt nær Gud, jeg ligger og ryster i mørket En lille fu

Gives Paradis for en slik, For intet, for et sennepskorn? Ja, det frø der er - Ikke din tro - men din kærlighed Gennem evighed, Du vokse ind i Paradis Jeg ser mod himlen, det uendelige rum Sjælen isner, tænker - Er det mit billede, er vi alene? Kold som spot fremglimter da stjernen Gennem evighed, Du vokse ind i Paradis Jeg ser det uendelige ydre Hører talen om erobring, tanken om magt Men den sande uendelighed er i det indre, Tiden og udødeligheden Gennem evighed, Du vokse ind i Paradis  Hvad hjælper det at vinde verden Hvis prisen er dit hjerte Til hvad nytte afklippe den grønne vinge For at komme først og derved blive sidst Gennem evighed, Du vokse ind i Paradis Du, krigsherre, se din fremtid I slagmarkens lemlæstede kroppe Den tid kommer hvor du bliver som dem Ikke som straf, men for at åbne dit blinde øje, Dog, Gennem evighed, Skal også du vokse ind i Paradis Gnid, sjæl, dit hjertes magiske lampe Se Guds Ånd fremspringe Se den genlyse kærligheden

Nu sjælen stævner på havet ud Ser sig selv i karmas spejl Sår godt, sår skidt og høster snart Gør dig smuk, sjæl I morgen er du i Paradis Nu sjælen spørger Med hvad kranse mit flag? Med hvad tegne mit billede? Gør dig smuk, sjæl I morgen er du i Paradis Med kærlighed kranse sit billede Det der hæfter, forbinder, forener Fredens kilde, værdigheds krone Gør dig smuk, sjæl I morgen er du i Paradis Kan evighed fremdrømmes? Salighed og værdighed nås uden kamp? Paradis let som intet, uden vægt og fylde? Gør dig smuk, sjæl I morgen er du i Paradis Når uro er i sindet Det er veer, sjælen der vokser Fødes ud af sit trange svøb Gør dig smuk, sjæl I morgen er du i Paradis Byrden du bærer: Dig selv, din vægt Ved at bære vinder du styrke Til evighed at bære uden at vakle Gør dig smuk, sjæl I morgen er du i Paradis Skal vi byrden afkaste Kræve løn før arbejdet er gjort? Høste uden at så? Gør dig smuk, sjæl I morgen er du i Paradis Fra hjerte til hjerte Kær