Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra december, 2018

Opsats 76; Jeg er vinden

Jeg er vinden, en susen i trækroner, blade der rasler og stilheden om et menneske før det fødes og som vokser omkring det når det dør

Jeg er en kvindes dæmpede latter en sommernat hvor et vindue står på klem og lyset på hendes natbord

Jeg er vinden.

Jeg er skriget når et menneske fødes og en mors lykkelige smil og en fars hændervriden når underet sker og han ikke ved om det er begyndelsen eller enden

Jeg er stilheden -

I et spørgsmål uden svar, i sneen i skoven i hytten, hvor lyset strømmer ud i det endeløse mørke -

Jeg er opfyldelsen af vilde drømme eller vild smerte, jeg er brevet på bordet, blomsten i vasen, roden i jorden, fortvivlelsen ved det som ikke kan ændres

Jeg er et fremmed sprog, tegnene i et ukendt alfabet, kærlighedens og sorgens syntaks og alt det du håber og frygter

Jeg er skriget når du fødes og sangen når du lever og sukket når du dør

Jeg er svaret på et spørgsmål du ikke stiller, jeg er det du ikke vil vide, jeg er spot og bål og fordømmelse

Jeg er trøst og omsorg …

Tilgivelsens mening og værdi

Som det vil fremgå ved læsning af Vandrer mod Lyset er værket et kærligheds- og tilgivelsesbudskab fra den oversanselige verden til os mennesker - frembragt under Guds, kærlighedens uendelige Magts, øverste ledelse.

Så lad mig her sige lidt om, hvad tilgivelsens egentlige mening og værdi er og hvorfor den er så vigtig for vores vandring mod lysets og kærlighedens evige salighed:

Ved at tilgive dem der har forbrudt sig mod hver af os i stedet for at søge hævn og være uforsonlige kan vi fritage vores skyldnere fra en del lidelser, de samme lidelser de har bragt os som de ellers hjemfalder til i kraft af gengældelsesloven, og derved vise os som klare afspejlinger af og værdige børn af Gud.

Hvis ikke denne tanke kan finde rum i vores hjerter og sind, kan måske denne tanke motivere os til barmhjertighed:

At tilgive vore skyldnere ud fra en tanke om den barmhjertighed vi selv ønsker og har brug for i forhold til dem som vi selv forbryder os imod.

For intet menneske er fejlfrit og vi begår all…

Demokratiets stabilitet og rationalitet

Jo mere en regering styrer efter folkets vilje, jo mere stabilt er styret; jo mere den regerer mod folkets vilje, jo mere ustabilt er styret

Dette bør enhver magthaver og ethvert parti der ønsker magten og at bevare den lægge sig på sinde.

Og hvorfor er det sådan?

Fordi en regering der regerer ved tvang og mod folkets vilje før eller senere vil blive omstyrtet af de manges vilje, og tvang er derfor et ustabilt magtmiddel.

Omvendt: En regering der regerer ved frihed og efter folkets vilje er stabil fordi de mange - hvis vilje den repræsenterer - vil ønske at bevare den.

Der er også et samspil mellem en regerings og et folks vilje. En regering kan ved politisk lederskab påvirke et folks vilje. Omvendt kan et folks vilje påvirke det politiske lederskab.

Det afgørende for et politisk lederskab er dels at det repræsenterer folkets vilje, dels at det ønsker folkets vel.

For hvis ikke også den anden betingelse for det stabile lederskab er opfyldt, vil det folk, der ser og føler sig regeret i…

Bud til sjælen om at forandre verden

1) Hvis du synes verden er ond, så vær god

2) Hvis du synes verden er nådesløs, så vær barmhjertig

3) Hvis du synes verden er grim og beskidt, så vær smuk

4) Hvis du synes verden er kold og kærlighedsløs, så elsk

5) Hvis du synes verden er hård og uforsonlig, så tilgiv

6) Hvis du vil ændre verden, så forandr først dig selv

7) Hvis du vil ændre verden på et øjeblik, så skal du vide at det tager evigheder gennem liv og død og liv igen

8) Hvis du vil ændre verden og gøre den god og smuk og barmhjertig -

Så grib om tålmodighedens mægtige sværd og søg først den nødvendige indre basis i dig selv;

For verden er fuld af frelsere der lover himlen nu og stjæler din sjæl -

Verden er fuld af gyldne men tomme løfter -

Det eneste du for alvor kan ændre er dig selv og dem du kan elske -

Men dette vil til sidst forandre alt!

Opsats 75; Uni og Esar postscriptum

Det er bedre at tænde et lys end at bande over mørket; Kong-tse

Det kongelige segl, kærlighedens sarte og almægtige blomst; i det indre gror den og den der rykker den op til fri beskuelse vil se den dø.

Hvordan bør det menneske arbejde der ønsker lysets fremgang? Vil han eller hun fare frem med strenghed og brændemærke dem der lever i mørke? Vil han kræve tilbedelse og berømmelse og rigdom?

Vil han råbe og ruske i døre og vinduer fordi han har travlt, eller vil han banke forsigtigt på og spørge mildt fordi han har evigheden?

Hvad er overhovedet lys og hvordan udbrede det, hvordan tænde det?

Hvad er lys andet end kærlighed og hvordan udbrede det og tænde det andet end ved det enkle at elske?

Som det er sagt: Den du ikke kan elske, kan du ikke ændre.

Med strid vækkes kun uro og kaos, og strenghed når ikke hjertets rod. Hvem der længes efter og har brug for kærlighed kan vækkes med pisk?

Hvornår har strenghed og strid vækket blot en? Hvor ofte har ikke kærligheden ændret alt?

Nogle kosmologiske overvejelser og spørgsmål

Hvordan skal vi egentlig forstå teorien om The big Bang?

Som jeg forstår det, skete den oprindelige eksplosion ikke som en eksplosion af stof (eller stoffets forløbere) i rum, men derimod som en udvidelse af rum (rummets eksplosion?).

Denne rummets udvidelse trak og trækker stadig stoffet med i en potentielt evig udvidelse, som når en ballon pustes op?

Eller drives rummets udvidelse af stoffets eksplosion? Er der således en endnu ukendt sammenhæng mellem rum og stof (og tid), eller må teorien opgives?

Hvis der er sagkyndige der læser dette, vil en forklaring være meget velkommen.

Broen mellem den sanselige og den oversanselige verden

Til alle tider har religionsstiftere og religiøse reformatorer - med større eller mindre held - søgt at danne bro mellem den sanselige og den oversanselige verden

En kommentar til det foregående indlæg (Kants erkendelsesteori og kvantefysikken) har fået mig til at tænke videre over problemet med virkelighedens erkendelse, og jeg har opdaget nogle ting, der kunne have interesse for andre:

Tanken i det oprindelige indlæg er en sammenhæng mellem Kants erkendelsesteori og kvantefysikkens tanke om den principielle usikkerhed ved erkendelse på atomart og subatomart niveau.

Jeg ender op med at tænke, at vi grundlæggende ikke erkender verden som den er i sig selv, men kun som den fremtræder for os.

Dette er på en måde det samme som at sige, at vi dybest set ikke kan erkende noget (med sikkerhed); eller spidsformuleret: Alt er illusion som østlige traditioner vil vide: Maya (sanskrit for illusion).

Men det kræver en lille ekstra overvejelse og korrektion. For strengt taget hævdes det i tanken …

Kants erkendelsesteori og kvantefysikken

Hvis vi betragter Kants erkendelsesteori sammen med kvantefysikken er der nogle lighedspunkter mellem Kants tanker om tingen-i-sig-selv (ding-an-sich) og tingen-for-os (ding-fur-uns) og Heisenbergs usikkerhedsrelation:

Ifølge Kant kan vi ikke vide noget om tingen-i-sig-selv men kun om tingen-for-os, tingen som den kommer til syne for os (Erscheinung).

Tilsvarende hævder kvanteteorien, at iagttageren påvirker det iagttagne; vi kan - idet vi måler på elementarpartiklerne (fx elektroner) - ikke både nøjagtigt kende en elektrons position og hastighed; jo mere nøjagtigt vi vil kende positionen, jo mere unøjagtig bliver målingen af hastigheden og omvendt.

Ligheden mellem de to teorier - eller rettere dele af de to - kan forstås ved at vi siger, at kvanteteoriens indbyggede usikkerhed kun kommer til syne hvis vi måler på fx en elektron.

Hvis ikke vi måler på den og ønsker at bestemme dens position eller hastighed kan det være, at elektronen alligevel til ethvert tidspunkt er på en veldefiner…

En kort redegørelse for forfatterskabet

For år tilbage var jeg i mit virke som forfatter og skribent mest præget af min personlige lidelse, som jeg har søgt at beskrive i selvbiografien Natten og gryet. 

Men senere - omkring 2007 og frem - søgte jeg at undlade de mange smertelige beskrivelser i forfatterskabet - og koncentrere kræfterne om ting der kunne have større værdi for flere mennesker; dels ved at forholde mig til etableret filosofi og religion, dels ved at arbejde bevidst med den nøje i Vandrer mod Lyset beskrevne metode: Den intuitive inspiration.

Metoden går kort fortalt ud på at spørge de oversanselige intelligenser om svar på et konkret spørgsmål og så lade det hvile en stund; hvorefter svaret på det enkelte spørgsmål indgives fra oversanselig side som en tankeindskydelse.

Jeg har aldrig været klar over præcis hvem der har indgivet mig de enkelte svar eller inspirerende tanker, men svarene har i sig haft en karakter af klarhed og ro og styrke som gør mig sikker på deres oprindelse i lyset. Dette er også beskreve…