Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra 2014

4 digte

1. påfuglen

som alle hanner går jeg med løftet hale foran hunnerne
alle kneb gælder
jeg træner som en gal
jeg læser svær litteratur
pis
jeg kunne lige så godt købe mig en knallert

2. sår

er andre mennesker også åbne sår
er andre lige så fremmede
hvem skal trøste os
hvordan har du det
godt
pis

3. jeg kan li at se på damer

jeg tænder på det slidte look
kurver og fede lår
jeg afskyr reklamernes og pornoens glatte saltløse
de vrider sig og vil ha penge
muldvarpen skriger hver gang den bliver halet op af lommen
pis
hvis du mener at det er dig
så drej 000 for hjælp
mig

4. råb

er mit liv en ærlig vilje til sandhed
eller et råb om fisse og kongemagt
play my woman
pis

En sammenligning af Gudsbilledet i bibelen, koranen og "Vandrer mod Lyset!"

Som jeg har forsøgt at argumentere for tidligere, så må - hvis Gud eksisterer og Han er det Højeste Væsen - Gud være den Ene Alvidende, Alkærlige og Almægtige, Lysets og Kærlighedens Gud og Fader. Tanken bygger på den simple antagelse, at lys og kærlighed er de højeste værdier i livet, hvorfor det Højeste Væsen naturligt må være disse højeste værdiers repræsentant og behersker i fuldkommen grad. Gud er altså den Ene Fuldkomne.

Hvis dette er rigtigt, kan det være interessant at se, hvilke religiøse grundtekster, der bedst afspejler denne tanke, og dermed kommer sandheden nærmest. Med det samme må - som jeg også før har forsøgt at argumentere for - det udelukkes, at nogen religiøs tekst kan give a l sandhed; dette følger logisk nødvendigt af den tanke, at Gud som den Ene ved alt, hvorfor Han ikke kan åbenbare a l sandhed for mennesker. 

Men hvilken religiøs grundtekst afspejler altså bedst den tanke, at Gud er den Ene fuldkomne, Lysets og Kærlighedens Alvidende Almagt? Hvor står det Gu…

digt

en dag i nina ottesens liv

et liv i et æg
en weekend med gardinerne trukket for
de 2 sidder på trappestenen i den lave vintersol deler en smøg
gennemkneppede og glade
måske
siger han og ser på dig med et skråt smil
er du om 25 eller 30 år en sølvkvinde der går til kloge koner
har fuldstændig styr på
st germain
kosmos
nisser
endnu med salt
men ingen at dele det med
måske er din mand rig
måske kræver han tak fordi han ofrede dig
måske flæber han når han er fuld
for han røg med i købet
og så går du til andre som kan ruske dig
ulykkelig og fuld af bebrejdelse
og din mand brænder når dit indre smiler til en anden ikke ham
og han ønsker den anden død
men dig mest
efter langsom tortur
og det er gengældt
måske vil du så tigge om storm fordi du ligger i mosevand
og så
når ildstormen kommer når døden brænder og brænder ud
så vil du leve
det er statistik
mennesker fødes gennemsnitligt som 55 årige.
jeg er gravid, siger du

Begrebet tros betydning for frelse og fortabelse i kristendom og islam

Under antagelse af at Gud eksisterer og er kærlig, ansvarlig og retfærdig vil jeg her undersøge begrebet tros betydning for frelse og fortabelse i kristendom og islam. I begge disse religioner er tanken om frelse og fortabelsen således især knyttet til begrebet tro.

Men først nogle grundlæggende spørgsmål:

Kan et endeligt væsen (mennesket) begå en uendelig synd, og dermed pådrage sig en uendelig straf (fortabelsen; evige lidelser i helvede)?

Kan en forkert troende, en vantro, i kraft af sin vantro (evt ikke-tro) siges at begå en uendelig synd, og at hans eller hendes evige straf derfor er retfærdig?

Bliver et endeligt væsens (menneskets) synd mod et uendeligt Væsen (Gud), fx ved ikke at tro eller tro forkert (vantro), uendelig og straffen derfor også uendelig (fortabelse)? Bliver synden uendelig fordi den begås mod et uendeligt Væsen?

Kan et menneske ved egen kraft komme til den rette tro, eller afhænger dette af Gud?

Hvis trosspørgsmålet, det om et menneske kommer til den rette tro, …

Kun for forrykte

la divina commedia

Som det fremgår af alt hvad jeg hidtil har sagt og skrevet er jeg en uforbederlig kætter, gudsspotter og bagvasker - kort sagt; en forrykt eller nar, eller en gal nar - og som sådan taler jeg her; dette har jeg for længst erkendt og søger nu lægedom for.

Jeg erkender, at jeg er fuldstændig uimodtagelig for enhver tanke om Guds grusomhed og hævntørst, og retter derfor blikket mod traditionen for der at søge belæring, oplysning og hvile for min galskab.

Det første jeg har fundet er en populær åbenbaring - bibelen - hvor Gud er præcis som jeg vil have Ham, hvis jeg skal finde blot et spinkelt håb om frelse for min vildfarelse, dårlige karaktér og udsigt til evige lidelser.

Gud er her præcis så vilkårlig og uberegnelig, præcis så tilintetgørende og benhård og hurtig til at kanøfle vantro og gale som mig, at jeg her finder håb og trøst og mærker lyset tænde i mig. Så langt, så godt.

Men det er ikke nok. Jeg mærker stadig denne dybe murren, denne indre utilfredshed og tra…

Sammenfatning af nogle tanker fra tidligere indlæg

Hvis Gud eksisterer og Han - hvilket fx kristendommen og islam antager - er det Højeste Væsen, så må Han være lysets og kærlighedens Almagt, hvis lys og kærlighed antages at være de højeste værdier.

Hvis endvidere sondringen;

1) magt gennem trusler, frygt og tvang
2) magt gennem kærlighed, frihed og fred

er korrekt og meningsfuld, må Guds magt være gennem kærlighed, frihed og fred, da Han er lysets og kærlighedens Almagt.

Den første form for magt kendetegner tyranniet, og Gud er ingen tyran, hvis Han er lysets og kærlighedens Almagt.

Dermed bortfalder tanken om fortabelsen (som både kristendommen og islam hævder), der må siges at være den ultimative trussel, og en tanke, der historisk har været (mis-)brugt til at trælbinde mennesker i angst og frygt.

Hvis fortabelsen ikke er en mulighed er heller ikke Satan fortabt - før eller siden må han vende tilbage til lyset og Gud. "Vandrer mod Lyset!" siger, at dette skete i 1912, og rummer desuden hans (Satans) bøn til alle mennesker…

Den kristne syndefaldsmyte

I forskellige mytologiske traditioner har man beretninger der kan tolkes parallelt med den kristne syndefaldsmyte (Bibelen; 1. Mosebog, kap. 3) - fx den græske myte om Ikaros, der fløj for tæt på Solen og styrtede i havet og druknede. Set i lyset af "Vandrer mod Lyset!" bliver myten om Ikaros et billede på den Ældstes (Satans (Ardors)) hovmod og fald (At flyve for tæt på Solen=At ville være Gud).

Ifølge "Vandrer mod Lyset!" - der i øvrigt indgående fortæller om Ardors (Satans) og de øvrige ældstes fald - og tilbagevenden til Gud - bringer også den kristne syndefaldsmyte noget af sandheden; det siges således, at Adam og Eva er et billede på den Ældste (Ardor) og hans kvindelige dual, og at det at plukke fra og spise af Kundskabens Træ er et billede på de ældstes udskillen af mørket fra dets indkapsling i lyset, og sætten sig i besiddelse af mørkets livsprincip (ved skabelsen af mennesket). Myten om Kain og Abel (Bibelen; 1. Mosebog, kap. 4) forklares som billeder på…

En bemærkning vedrørende mine religionskritiske skriverier

Da jeg nu i nogen tid har beskæftiget mig ret indgående med især kristendommen og islam og har skrevet offentligt om det her på bloggen og på min hjemmeside med en kritisk vinkel, ønsker jeg at gøre det klart, at jeg ikke skriver som jeg gør for at provokere nogen - men derimod for at forsøge at bidrage med et billede af Gud og det guddommelige som efter min mening kommer sandheden nærmere end fx kristendommen eller islam tegner Hans billede.

Men det er klart, at når jeg uden videre hævder, at Satan (Ardor) og ikke Gud er det åndelige forbillede for store dele af fx bibelens og koranens skildring af "gud" - så må det virke særdeles provokerende på nogle - såfremt det overhovedet bliver taget alvorligt.

Hvordan det bliver modtaget - eller om det overhovedet bliver modtaget - kan jeg ikke vide, da jeg efter at have lagt hovedvægten på nogle af de gængse religiøse forestillinger intet har modtaget - hverken sympatitilkendegivelser eller protester. Det eneste jeg kan se er den a…

Kapitalismens sejr - menneskets fallit? - om menneskets grundliggende værdi

Et af de grundliggende træk ved kapitalismen er ideen om (fri) konkurrence mellem virksomheder, lande og arbejdstagere. Nogle debattører taler ligefrem i dag om konkurrencestaten som afløser for velfærdsstaten - og de enten forsvarer eller søger at formulere det eventuelt problematiske ved at opfatte staten og statens rolle på den måde.

Der er ingen tvivl om, at konkurrenceelementet er dybt rodfæstet i os mennesker. Alene kampen og konkurrencen om at videreføre vores gener tegner et billede, hvor konkurrenceelementet er rodfæstet i os rent biologisk.

Men spørgsmålet er: Hvilket menneskesyn ligger til grund for opfattelsen af mennesket som medspiller i en måske altomfattende konkurrence - og hvad gør det ved os?

Hvis man opfatter mennesket som et væsen, der i princippet er i konkurrence med alle andre (dyr og medmennesker), og opfatter menneskets værdi som lig med dets økonomiske formåen og succes - hvis man sætter menneskets værdi lig med fx dets materielle og økonomiske værdi for sam…

En mulig fælles etik for det religiøse og det ateistiske standpunkt

Gennem menneskets historie har forskellige tænkere og religiøse personer forsøgt at opstille normer for, hvordan vi mennesker bør opføre os. Dette har man forsøgt både med et religiøst og et ateistisk udgangspunkt.

Hvad angår den religiøse indfaldsvinkel har forskellige personer henvist til Gud og Guds bud eller "Guds vilje" - og er kommet frem til forskellige normer for menneskelig opførsel - ofte med den tilføjelse, at hvis ikke vi gjorde sådan og sådan så ville vi af Gud blive straffet hårdt - måske evigt.

Jeg tror, at det vil være frugtbart at forsøge at skrælle det religiøse lag af etikken - og fx tolke Jesu næstekærlighedsbud - elsk din næste som du elsker dig selv - som et absolut brugbart redskab til at nå frem til en hensigtsmæssig adfærd, men uden den tilføjelse, at hvis ikke vi elsker (eller hvis ikke vi "tror" - på hvad det så måtte være - kristne tænkere er meget uenige i den eksakte definition eller forståelse af kristendommen) så går vi evigt fortabt…

digt

stjernen, korset og halvmånen

du steg ned på bjerget
med ild og straf og død
du bragte skriften
hugget i sten skrevet med blod
du kaldte mennesker brændsel for ilden
du sagde:
gid, du kunne se dem, når de bliver stillet over for ilden
og siger: kunne vi blot blive sendt tilbage!
da ville vi ikke kalde vor herres tegn for løgn;
da ville vi være troende.
du sagde:
jeg er alfa og omega
den vældige
du sagde:
synd mod den hellig ånd tilgives ikke!
de kaldte dig gud
du nedkaldte forbandelser over de vantro
jeg kalder dig satan
med medlidenhed og tilgivelse tegner jeg dit billede:
som en skystøtte om dagen en ildsøjle om natten
gik du foran folket i ørkenen
slangen brændte i dit indre
de kaldte dig alle himles konge
og underkastede sig i rædsel din helvedesmagt
du strøede ilden over verden
og ilden fængede i menneskers hjerter
de stenede dig forbandede dig
du lærte dem:
had din næste!
dræb din næste!
med kæber af jern lukkede mørket sig om dem
da de fulgte dit drabsbud
på tronen sad du
o…

Tanker om Gudsbilleder og Gud og personlig tro

I forbindelse med min korte gennemgang af nogle få sider i Koranen, og den metode jeg har brugt her, at holde teksten op mod det højeste og reneste billede af Gud, jeg formår at danne mig og (med større eller mindre held) formår at udtrykke i skrift, tænker jeg om det er muligt for noget menneske, fx mig, at danne mig et billede af Gud, som står over sit forbillede - Gud?

Er det ikke nødvendigvis sådan, at uanset hvor højt og rent jeg - og enhver anden - som menneske formår at tegne billedet af Gud, så kan det ikke komme fuldt på højde med Gud som Han virkelig er? Intet menneske - det synes sikkert - kan fuldt ud fatte Hans højhed, Hans kærlighed, Hans magt, Hans Guddomsfylde. Dette bør man have i erindring også ved læsning af fx mine skrifter og enhver anden religiøs tekst. Et billede af Gud - fx mit - må nødvendigvis have sin begrænsning.

Jeg foregiver altså ikke at have den fulde forståelse og at have tegnet et i alle henseender dækkende billede af vores og min ånds Skaber og Fader…

Afslutning på kommentarer til Koranen og kommende indlæg

Da jeg ved læsning af få sider i Koranen har konstateret, at meget ikke står for en nærmere prøvelse, mens sandheden efter min vurdering kun er tilstede i glimt, har jeg besluttet ikke at give en fuldstændig kommentar til Koranen som oprindelig planlagt - fuldstændig i betydningen dækkende hele teksten ud fra en personlig vurdering, ikke nødvendigvis i betydningen den fulde og hele sandhed om Koranen.

Som man måske har set har jeg søgt i disse få indlæg ikke kun at kritisere og finde fejl, men også at påpege de glimt af sandhed, som efter min mening findes her som i andre religiøse tekster. Desuden har jeg søgt at sætte noget positivt i stedet der, hvor Koranen efter min opfattelse afviger fra sandheden.

I muslimsk selvforståelse er Koranen dikteret eller åbenbaret af ærkeenglen, Gabriel. Det er muligt at Muhammed har nogle sandheder fra denne højtstående lysets ånd ("Vandrer mod Lyset!" kalder ærkeenglene Guds Tjenere; der er tolv af dem), men jeg kan ikke på nogen måde tæn…

Vinduer

En kristen ser gennem kristendommens vindue. En muslim ser gennem Islams vindue. En filosof ser gennem filosofiens vindue. En sociolog gennem sociologiens. En geolog gennem geologiens. En fysiker gennem fysikkens. En kunstner gennem kunstens. De kalder det de ser verden. Men det er dog kun vinduer i en kælder, i et hus, på en gade, i en by, i et land, på et kontinent, på en klode, i et solsystem, i en galakse, i et uendeligt univers, i et ukendt antal dimensioner...

Hvem kan se hele verden gennem et vindue i en kælder, i et hus...osv?

Dagens koranvers - Sura to, Koen (al-Baqara), vers 93-130

Her møder vi den sande tanke, at Gud sender hjælpere til os mennesker (Guds udsendinge; "Vandrer mod Lyset!"; de yngste), at vi altså ikke er alene. Disse hjælpere findes dog ifølge "Vandrer mod Lyset!" ikke kun blandt "profeter" og religionsstiftere og reformatorer, men også blandt videnskabsmænd, politikere, opfindere, kunstnere kort sagt på alle kulturens områder.

Derudover siges det her om Gud, at Han er tilgivende og barmhjertig hvilket absolut er foreneligt med tanken om Gud som lysets og kærlighedens højeste væsen, den sande Gud.

Men vi møder også tanken om helvede og opstandelsen.

Det sidste først (opstandelsen). Jeg går ud fra, at der her menes en fysisk opstandelse knyttet til tanken om dommens dag, hvor Gud tænkes at ophøje de frelste (de "rettro") og nedstyrte de fortabte (de "vantro"). Til dette er at sige, at denne fejlagtige tanke jo også findes i kristendommen, og at der aldrig, som tidligere nævnt, vil indtræde en fæll…

Note vedrørende ordet "Islam" og den muslimske trosbekendelse

I sit forord til den danske nyoversættelse af koranen skriver Ellen Wulff: "Islam betyder at overgive sig til en magt, der er stærkere end én selv, i denne kontekst til Gud, og participiet muslim betyder tilsvarende "som overgiver sig til Gud"".

At overgive sig til Gud er en smuk tanke som jeg selv søger at praktisere; jeg plejer dog selv at tænke, at jeg er i Guds varetægt, at jeg er beskyttet af Gud - noget jeg ofte har haft brug for i mit liv. Når jeg tænker dette ved jeg samtidig, at intet ondt kan ramme mig.

Personligt overgiver jeg mig ikke til Gud ud fra en frygt for Ham, men derimod ud fra en grundliggende tillid og kærlighed til min ånds skaber. Som nævnt flere gange før har jeg ikke selv oplevet nogen grund til at frygte Ham. Jeg føler mig tryg i Hans hånd.

________________________________

Efter hvad jeg forstår lyder den muslimske trosbekendelse nogenlunde sådan (oversat til dansk): "Der findes ingen anden Gud end Allah, og Muhammed er Hans profet.…

Dagens koranvers - Sura to, Koen (al-Baqara) vers 72-92

Disse vers rummer en del tanker, som jeg gerne vil kommentere særskilt.

For det første den sande tanke, at forskelligt af det, som Guds udsendinge ("Vandrer mod Lyset!": de yngste) har bragt os mennesker gennem tiderne er blevet forvansket og fordrejet (af de ældste; "Vandrer mod Lyset!").

Et eksempel på dette er den augsburgske bekendelse hvori det bla siges, at vi skal "forsage djævelen og al hans væsen" mens Jesus (Guds udsending) lærte os at tilgive vores fjender. Hvis Jesu bud om tilgivelse skal have mening må det også gælde, ja, særligt gælde, menneskenes fjende nr 1, Satan, djævelen. I "Vandrer mod Lyset!" siges det, at de yngstes (Guds udsendinge) hovedopgave netop var gennem medlidenhed med Satan og hans lidelser at tilgive ham og bede for ham og dermed vinde ham tilbage til lyset og Gud for derved at skabe bedre forhold for os mennesker.

Og derfor er fx den augsburgske bekendelses "forsagelse" af djævelen fatal og har ført ti…

Nogle erkendelsesteoretiske (epistemologiske) overvejelser

Hvis vi antager, at tanken er grundlaget for vores erkendelse og sproget er tankens formidler eller tankens afspejling eller med Hartnacks ord "tankens inkarnation", altså antager at der er en forskel mellem tanke og sprog, så synes det endvidere at være tilfældet, at tanken opfatter i helheder, at tanken med andre ord er syntetiserende, mens sproget er analytisk, dvs opdeler tankens helhedsbilleder af det vi søger at erkende og formidle i dens elementer eller bestanddele.

Et eksempel: Jeg ser en rød bold. Jeg siger efterfølgende: Denne bold er rød. Ved synet af bolden kan tanken både rumme farven rød og begrebet bold i samme (ordløse) tanke. Men idet jeg søger at formidle min oplevelse af den røde bold til andre er jeg nødt til at gøre det ved hjælp af sproget. Jeg siger da: Denne bold er rød. Her deles oplevelsen altså i delene bold og rød (subjekt og prædikat).

Skal jeg yderligere forklare eller formidle oplevelsen, fx forklare hvad jeg mener med ordet rød, må jeg ty til …

Dagens koranvers - Sura to, Koen (al-Baqara) vers 28-71

Her møder vi tanken om Gud som den tilgivende og barmhjertige hvilket holdt op mod billedet af Gud som lysets og kærlighedens almagt (Vandrer mod Lyset!) må være sand.

Desuden vil jeg mene, at advarslen mod religiøst hykleri eller skinhellighed (vers 44) nok kan have en berettigelse.

Men derudover møder vi også tanken om de "vantro" og disses evige fortabelse (vers 39) hvilket holdt op mod det samme Gudsbillede ikke er sandt. Tanken om at Gud kræver at vi tror på en bestemt måde eller tror på noget bestemt (fx kristendommen eller Islam) og ellers går fortabt er en tanke, som Ardor (Satan) har indsneget blandt os mennesker da han kæmpede mod os for at få magt over os og holde os i frygt og kue os og hindre tankens og åndens frie, selvstændige udvikling og forædling. Desuden er det en tanke, som forskellige kirkesamfunds ledere har brugt som magtmiddel - gennem frygt at sikre deres egen magt.

Alle tanker om at vi skal frygte Gud holder ikke. Skulle vi frygte lysets og kærligh…

Dagens koranvers - Sura et, Åbningen (al-Fatiha) og Sura to, Koen (al-Baqara) vers 1-27

Sura et, Åbningen (al-Fatiha)

Her ser jeg, at Gud beskrives som "nådig" og at koranen ligesom bibelen rummer tanken om dommens dag. Disse forestillinger er ifølge "Vandrer mod Lyset!" forkerte - Gud er ikke nådig og viser os ikke "nåde", men Han elsker ethvert menneske uendeligt. Der er forskel på nåde og kærlighed. En tyran viser nåde; Gud er ingen tyran.

Tanken om dommens dag eller dommedag er ligeledes fejlagtig. Tanken om dommedag sætter skel mellem mennesker, deler os op i "frelste" og "fortabte" - mens sandheden er at ingen skal fortabes, at Paradis er for alle, når vi engang har overvundet mørket, det onde i os selv, og at Gud, som nævnt, elsker ethvert menneske uendeligt.

En fælles, universel dommens dag, dommedag, vil aldrig indtræde. Derimod følger der efter hvert menneskeliv en dom; men denne dom fælles ikke af en vredens og hævnens "Gud" men af os selv - ud fra en erkendelse af det vi har gjort godt og skidt i vor…

Dagens koranvers

Allerede få sider inde i koranen er det klart for mig, at min læsning må blive kritisk. Jeg har fået den idé at jeg vil læse et par sider om dagen, og eventuelt kommentere læsningen offentligt her på bloggen. Den udgave jeg læser er som nævnt Ellen Wulffs nyoversættelse, der efter oversætterens indledende forklaringer baserer sig på den egyptiske standardudgave, der udkom i Kairo i 1924. Mine kommentarer vil selv sagt ikke være en videnskabelig redegørelse men derimod et forsøg på en selvstændig, personlig læsning.

Men først vil jeg redegøre for det jeg i forvejen ved om Islam eller mener at vide.

Mit udgangspunkt er som nævnt "Vandrer mod Lyset!" og dennes beskrivelse af Gud som en altbeherskende lysets Gud der også er en varm og tryg og nær Fader for alle mennesker. Muhammed og Koranen nævnes i "Vandrer mod Lyset!" og det siges her, at Muhammed var af de yngste, dvs dem, der altid har forsøgt at hjælpe os mennesker på vejen til Gud. Men det siges også, at Muhamme…

Indlæg om Islam

I den offentlige, danske debat fylder Islam meget og har gjort det i nogen tid. Det er naturligt, da vi i Danmark har modtaget mange muslimer - enten som indvandrere til landet eller som flygtninge. I debatten fyger det med påstande om hvad Islam er og hvad det ikke er.

Jeg selv ved meget lidt om denne religion udover hvad man sådan hører og ser - jeg har derfor sat mig for at undersøge sagen nærmere og har købt en udgave af koranen i Ellen Wulffs nyoversættelse for at forsøge at danne mig min egen mening. Man kan derfor forvente at jeg i den kommende tid vil skrive om Islam her på bloggen ud fra kilderne - i første omgang koranen.

Jeg starter altså som en total novice. Jeg vil dog indlede med at sige, at mit indtryk ud fra den offentlige debat og internationale forhold er, at det måske giver mening at skelne mellem politisk islam (islamisme) og det man måske kunne kalde religiøs eller egentlig Islam.

Hvad angår politisk islam er det mit indtryk, at denne religion bruges i en politisk…

Offertanken i kristendommen

I kristendommen spiller offertanken en fremtrædende rolle først og fremmest i kraft af tanken om Jesu sonings-(offer-)død på korset. Den grundlæggende tanke er, at mennesket kan opnå tilgivelse eller soning i kraft af ofre til Gud.

I 3. Mosebog (Levithicus) giver "gud" detaljerede befalinger angående disse ofre - brændoffer, syndoffer, måltidsoffer osv. Ofrene består da af kvæg, korn mv. Ofrene skal fx ofres på alteret, blodet skal stænkes på alterets horn osv.

I det nye testamente afløses alle de ofre Moses modtog befaling om fra "gud" af Jesu en gang for alle og altomfattende offer ved sin død på korset.

Da Paulus udformede forsoningslæren (læren om Jesu sonoffer på korset og menneskets efterfølgende mulighed for frelse gennem tro på dette offer) søgte han at bringe Jesu offer i overensstemmelse med de jødiske offertanker som Moses modtog fra "gud". At denne forbindelse mellem det gamle og det nye testamente ikke er holdbar er påvist i skriftet, "F…

digt

Slangen

hellige mænd lover
guld og grønne svale enge
og peger ud i ørkenen
hvor slangen er
de kalder den
bibelen eller den nye tid eller vejen til al viden
og vandrer ad dens skællede ryg
her stiger slangen ned på bjerget
i røg og ild og død
her stiger slangen op i mennesket
i ild og fråde og rullende øjne
og her her ved du alt
og eksploderer

- men rygtet gik:
slangen er død! slangen er død!
den slange der kaldte sig gud er død!
slangen er død! Gud lever!

Ånden og kærligheden

Det grundliggende eksistentielle spørgsmål: Hvorfor egentlig leve? vil jeg personligt besvare med: På grund af kærligheden. Kærligheden er i sin inderste natur - ligesom ånden - uerkendelig for mennesker. Og derfor er min inderste natur og min grund til at leve uerkendelig. Spørgsmålene stopper her.

I den filosofiske litteratur møder man ofte opfattelser og redegørelser for forskellige problemer - fx verdens natur, omverdensproblemet, livets natur - der er præget af en vis mekanisk logik. Med dette mener jeg, at mennesket (filosoffen) på en måde står udenfor det han eller hun søger at erkende. Man prøver at forstå et givent problem ved at hæve sig over det - se det udefra eller ovenfra - og derved fjerner mennesket (filosoffen) sig i en vis forstand fra den virkelighed eller det problem man søger at indkredse, beskrive eller forstå.

Måske er virkeligheden at vi ikke formår at se livets inderste natur og begrundelse udefra - men kun kan opleve det indefra. Eller udtrykt i et billede je…

Common sense

I tillæg til det sidste indlæg, "Den radikale skepticisme - den absolutte idealisme", og en af de her anførte tanker om en mulig forenet kvanteteori omfattende stof og ånd (bevidsthed) vil jeg sige, at det er mig bekendt, at der også i nyere tid er fremsat teorier inden for fysikken om også tid og rums kvantisering.

Spørgsmålet er så: Kan vi acceptere en universel forenet kvanteteori der omfatter alt kendt; ånd (bevidsthed), stof, tid og rum og dermed i en vis forstand kvantisering eller teorien om kvanter i denne universelle forstand som verdens inderste, altomfattende princip?

Man kan - mildt sagt - ikke sige, at kvanteteori indenfor fysikken så lidt som den absolutte idealisme (som den er formuleret af Hegel) er karakteriseret af enkelhed, elegance eller skønhed. Og frem for alt: Hvor er livet i alle disse spekulationer, hvor er personligheden?

Eller sagt med Kierkegaards ord ("Afsluttende uvidenskabelig efterskrift"): "Abstrakt tænkning er tænken, hvor der…

Den radikale skepticisme - den absolutte idealisme

Den franske filosof, René Descartes (1596-1650), var efter nogles mening den første, der "opdagede" jeget i sin søgen efter et fast, ubetvivleligt grundlag for menneskets erkendelse. Descartes position var, efter at have benyttet den såkaldte metodiske tvivl, at der dog er noget der står fast; nemlig det tænkende (erkendende) jeg ("jeg tænker, altså eksisterer jeg").Men idet jeget er "opdaget" opstår der et nyt problem; hvad er nærmere forholdet mellem (det tænkende) jeg og det vi erkender; med andre ord; hvordan er forholdet mellem bevidstheden og det bevidstheden er om; mellem erkendelsen og erkendelsens objekt eller genstand; forholdet mellem subjekt (jeget) og objekt (genstand)?Dette problem fører i en bevægelse fra Descartes over Hume (1711-76) til Kant (1724-1804) og sluttelig til Hegel (1770-1831). Denne bevægelse er forsøgt beskrevet i den danske filosof, Justus Hartnacks (1912-2005), "Fra Kant til Hegel - en nytolkning" (1979).Hartnack …

Grundliggende erkendelsesteori (epistemologi) 2

Siden Descartes har man søgt efter en sikker viden, en sikker erkendelse, et sikkert grundlag for al erkendelse og dermed viden. Descartes brugte den såkaldte metodiske tvivl, hvor han betvivlede alt, herunder de indtryk vi får gennem sanserne, indtil han nåede noget, han mente ikke kunne betvivles, nemlig at selve tvivlen, det faktum at han tvivlede, var et udtryk for at han tænkte; dermed blev tanken (jeg tænker, altså eksisterer jeg) for ham det faste holdepunkt for erkendelsen, den sikre grund.

Kant foretog det han kaldte en kopernikansk vending i erkendelsen (som han skriver i indledningen til "Kritik af den rene fornuft"), bort fra objektet, tingen, og rettede erkendelsen mod erkendelsen selv. Dette medførte i hans begrebslogiske analyse af erkendelsen, forsøget på at afdække virkelighedens eller erkendelsens logiske struktur og forudsætninger til det selvmodsigende eller i hvert fald stærkt problematiske begreb om "tingen i sig selv" (ding-an-sich; dvs erken…

Det gyldne punkt - lidt om træning

Der er videnskabelig evidens for, at fysisk aktivitet forbedrer helbredet og humøret. Man får mere energi, mere overskud og får det generelt bedre ved at røre sig.

Jeg kunne her tænke mig at skrive lidt om mine egne erfaringer med at røre sig, dyrke motion. Hvis man forestiller sig et koordinatsystem med aktivitetsniveau på x-aksen og humør/velvære på y-aksen, oplever jeg at i nulpunktet (Origo) - hvor man ikke rør sig er humøret/velværet også 0. Begynder man at bevæge sig regelmæssigt, stiger kurven indtil et vist punkt, det jeg kalder det gyldne punkt, hvorefter kurven begynder at falde igen.

Med det mener jeg, at overdreven fysisk udfoldelse (det kan være meget individuelt hvad der må betegnes som overdreven fysisk udfoldelse) heller ikke er godt - at man kan nå til et punkt, hvor man i stedet for at opbygge krop og sind (ånd) begynder at nedbryde begge dele.

Min grundtanke er, at hvert eneste menneske har stor (uendelig) værdi - i sig selv - uafhængig af ydre forhold (fx fysisk ak…

Guds ånd og bibelen

Er Danmark et kristent land? Nej, i Danmark er vi - hvis vi overhovedet er religiøse - paulianere, vi tror på den vredens og hævnens gud, der er så tydeligt til stede i Pauli lære. Vi tror på, at Gud krævede et menneskeoffer for at forsone sig med os, en henrettelse, et drab, og vi tror på - hvis vi overhovedet tror - at bibelen er den eneste mulige sandhed - dette afskyelige, formørkede skrift, der håner og spotter den sande Gud - andre muligheder tror vi ikke findes. Eller rettere; det lærer kirken, kristendommen os.

Selv om der synes at være en vis bevægelse i gang indenfor kirken - væk fra de værste uhyrligheder og hen imod en lysere og kærligere opfattelse af Gud -så er bibelen dog stadig fundamentet.

Og hvad skal man så fx mene om beskrivelserne i 2. Mosebog om "gud", der sender græshopper, fluer, frøer over Egypten og forvandler Nilen og alt vand til blod? Hvilken "gud" er dét? Eller hvad skal man mene om Johannes´ Åbenbaring, dette helt igennem hæslige og b…

Hvad er filosofi?

Filosofi er et dansk ord, der kommer af græsk og betyder "kærlighed til visdom". Nærmere bestemt kan det opfattes som en bestræbelse på at bestemme indholdet og betydningen af visse ord, begreber eller hele sætninger, symboler eller generelt alt hvad der kan udtrykkes meningsfuldt mellem mennesker, fx det jeg prøver her; altså bestemme hvad der ligger i ordet "filosofi".

Et filosofisk udsagn eller system får først videnskabelig interesse hvis det netop er enten nedskrevet eller talt eller generelt udtrykt - dvs det knytter sig til begrebet sprog. Her forstår jeg ordet eller begrebet sprog bredt, dvs at det både kan forstås som ord, symboler (fx yin-yang tegnet) eller generelt alt, hvad der kan udtrykkes meningsfuldt mellem mennesker. Det enkelte menneske (fx en anden filosof) kan derefter afprøve eller forsøge at vurdere det filosofiske udsagn eller systems sandhedsværdi. Udsagnet eller systemet kan derefter vurderes som enten sandt eller falsk eller delvis sandt e…

digtsuite

Instagram for øvede

I

da jeg var lille sagde de
at jeg havde hundeøjne
jeg elskede hunde
og smilede smilede

II

da jeg var 17 åbnede svælget sig
jeg styrtede
en brændende fakkel
ned gennem en bundløs skakt
helvede

III

da jeg var 23 målte jeg afgrunden
gik med knust sind
min krop en grav

IV

da jeg var 29 tændtes flammen
i mit mørkes centrum
sorte bølger løb storm
forsigtigt hulede jeg min hånd om den
og søgte mod land

V

når jeg lukker øjnene
synker jeg i dybet
underjordiske kældre
mine tanker flakser
forskræmte fugle
altid dette dyb
som jeg flygter fra
trommerne buldrer i dybet
mine ben ryster under mig
den mørke flod stiger
måske er døden dommen
intet er afgjort før
jeg råber Guds navn

Ondskaben siger...

En scene fra Monthy Python eller virkeligheden? Unge mænd står med rifler over skuldrene og afsynger noget fra en tekst der må være en drabsvejledning og ikke en bøn eller en religiøs tekst - alt sammen til Guds ære.

Scenen skifter: Ondskaben går gennem gaderne, og man ser angsten i menneskers øjne. Et afrikansk ordsprog siger: Når elefanterne slås, trædes græsset ned. Ondskaben sværger ved Gud. Stakkels mennesker.

Ondskaben lover paradis - gennem vold, terror, krig - det eneste paradis den kender, men som andre kalder helvede. Ondskaben påkalder sig sandhed, men kan kun lyve.

Generelt:

Ondskaben siger: Guds straf for utroskab er stening. Ondskaben siger: Guds straf for ikke at tro på korset er helvede. Ondskaben siger: Vi er de udvalgte. Ondskaben siger: For enden af vejen venter intetheden. Ondskaben siger: Mennesker er guder. Ondskaben siger: Jeg er Gud. Ondskaben siger: Jeg er det eneste der findes, og om trilliarder af år findes der intet mere eller verden kollapser i…