Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra august, 2012

Vandrer mod Lyset - Vandrer mod kærligheden

"Vandrer mod Lyset!" - således lyder Guds bud til alle sine børn. Men "Lyset" kan for nogle være for abstrakt, for fjernt et begreb. Derfor kunne buddet ligeså vel lyde: Vandrer mod kærligheden! Således er kærligheden lysets essens, og derfor er de to begreber på en måde identiske. Vandrer mod kærligheden! Vel at mærke ikke så meget den kærlighed vi kan modtage, men mere den kærlighed vi hver især kan give. Der er næppe nogen, der har formuleret kærlighedsbuddet enklere og skønnere end Jesus af Nazareth. Derfor lyder buddet i dag som dengang: Elsk din Gud af dit ganske hjerte og sind! Elsk din næste som du elsker dig selv! Tilgiv dine fjender! Lad da kærligheden være dit pejlemærke, bror eller søster, lad kærligheden blomstre i dit hjerte, og du vil se; lønnen for dét vil komme tusind gange tusind fold!

Mørkets kortslutninger

Mørket, det onde, har det med at lave en art kortslutninger; således at man fx kommer til at bekæmpe vold med vold, had med had osv. Dette synes at være en del af mørkets natur. Generelt søger det at narre os til at bekæmpe mørke med mørke, ondt med ondt; kortslutninger. Et billede på dette kan være et spindelvæv. Er man ikke opmærksom, står man i fare for at tumle lige i nettet, og jo mere man kæmper, jo mere hænger man fast. Den opmærksomme vil dog blive udenfor nettet (i dette billede) og roligt fjerne nettets bærende tråde. Det mest hensigtsmæssige er at søge at bekæmpe mørke med lys, ondt med godt. Et eksempel på denne mere frugtbare strategi har vi i Jesu bud til os om at elske vores fjender, at elske (tilgive) dem, der hader os.

Digt

Kaos og orden i mangel på sikker viden synes alt for den menneskelige tanke at kunne være tilfældet kaos men idet tanken erkender sin egen eksistens selv en tanke er dét sikker viden en første begyndelse mod orden

Kristus-bedraget

Der er blandt mennesker ganske mange forskellige opfattelser af, hvem og hvad Kristus er. Mange af disse opfattelser og forestillinger bygger imidlertid på misforståelser og løgne. Først er der den rent institutionelle fejlopfattelse repræsenteret ved den kristne kirkes (alle retninger indenfor kristenheden medregnet; sekter, institutioner osv) fundament, forsoningslæren. Denne lære vil jeg ikke ofre mange ord her, da forsoningslæren klart og myndigt er gendrevet af ophavsmanden selv, Saul fra Tarsus, eller Paulus i værket, "Forsoningslæren og genvejen" (gratis tilgængelig på Vandrer mod Lysets hjemmeside  eller bogen kan købes hos forlaget .) Derimod vil jeg her nævne de misforståelser som mange nyere kristne retninger bygger på, det personlige "møde" med Kristus. Der er ingen tvivl om, at mange føler sig trøstede og styrkede af disse personlige "møder" - men - det er mit indtryk, også ud fra selverfaring, at mange af disse "møder" har deres

Lysets vej - et billede

Et billede på lysets vej kan være en jævnt opadskrånende linje. Her må man forestille sig udsving på begge sider af denne linje som billede på mørkets muligheder. Der vil således altid være mørkemuligheder til et hvilket som helst lys. Mørket er dobbelt sådan at forstå, at det har et "lyst" og et rent sort udtryk. Således vil fx en følelse af mindreværd ofte følges af storhedsforestillinger, depression af mani, had af forelskelse osv osv. De tilsvarende punkter på lyslinjen er da sund selvtillid, kærlighed osv osv. Ingen vej fører tilbage. Derfor vil i dette billede linjen skråne let opad evigt - eventuelt vil linjen stagnere for en tid, når ånden hviler eller falder for mørket. Men aldrig vil, stadig i dette billede, linjen pege nedad. Vores vej ligger således altid foran os.

Mørket

Det der meddeles i Vandrer mod Lyset! s. 3-4 (Ardors Beretning) om Guds sejr over mørket og efterfølgende elimination af mørket (som stadig pågår) viser et kosmisk princip. Mørket må således først besejres, derefter kan man eliminere det helt. Den måde dette kan ske på, varierer alt efter hvilken type mørke, der er tale om. I Vandrer mod Lyset! skelnes s. 149 mellem det åndelige, astrale og molekylare mørke. S. 158-159 behandles sejren over og eliminationen af det åndelige mørke. Det siges her, at ved individets sorg over onde tanker (dvs tanker inspireret af mørket) sejrer man over mørket (det åndelige mørke afpolariseres), og ved individets anger over de onde tanker, elimineres dette åndelige mørke fuldstændigt. Ved det astrale mørke er sagen en lidt anden. Her må det astrale mørke først lokaliseres (ses i øjnene) ved tankens arbejde, hvorefter viljen må træde til for at stoppe den astrale mørkestrøm. Der vil så komme en reaktion fra det astrale mørke, som til sidst, hv