Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Viser indlæg fra maj, 2015

digt

velkommen her i parken stedet med den bedste underholdning hvor folk har det sjovt opsvinget har bidt sig fast sammen tager vi endnu en tur i karussellen op og ned denne hellige lektie skriver jeg jeg vil elske og ære dig i medgang hvis du kommer til eksistensens rand og overvejer at springe så giver jeg dig et diskret puf forvent ikke barmhjertighed forvent grusomhed og fordømmelse opsvinget har bidt sig fast tag med på endnu en tur op og ned drøm din drøm om velstand magt penge og sex gå din søvngang og stødt vore soldater der kæmper for din drøm til døden for døden og for at ingen skal vække dig sov sødt denne hellige lektie skriver jeg de sidste dages hellige marcherer overalt opsvinget har bidt sig fast den usynlige hånd som sikrer din drøm er den samme som den der puffer dig hvis du i fortvivlelse overvejer at springe forvent ikke barmhjertighed og tilgivelse og medfølelse i den yderste smerte forvent løftede øjenbryn og irritation over dit spørgsmål om liv

digt

desperation I to satte herrer i aftenskumringen de slentrer roligt af sted med hænderne på ryggen fordybet i samtale om økonomi og fast ejendom begge                                                        (bindegale) velnærede pondus                                                         (og voldelige) den ene er                                                         (min far) én jeg kender han er den                                                          (mest voldelige) blideste og sådan                                                          (lyver jeg) tegner jeg dit portræt i mit hjerte er du                                                          (djævelen) den første jeg husker                                                           (sorgen) jeg                                                           (driver dig ud) elsker dig II jeg har lige købt en ny telefon for 17 dage siden men den har ikke ringet endnu jeg spekulerer på om der er

Hovedanklagen mod og dommen over mennesket i bibelen og koranen

Igen vil jeg prøve at holde billedet af Gud som lysets og kærlighedens Almagt op mod de tekster, bibelen og koranen, som af nogle betragtes som hellige, og søge at besvare spørgsmålet: Hvad er hovedanklagen og dommen over mennesket i disse tekster, og er denne anklage og dom forenelig med Gud som lysets og kærlighedens Almagt? Efter min vurdering er hovedanklagen og dommen over mennesket i bibelen og koranen, at mennesket ikke vil adlyde Gud og at vi - eller nogle af os - har andre guder end den ene sande Gud. Dommen er fortabelsen hvis ikke vi vender om og overgiver os til eller tror på Gud. At mennesket ikke vil adlyde Gud kommer fx til udtryk i bibelens syndefaldsmyte (1. Mos. 3), hvor mennesket angiveligt er ulydig mod Gud ved - mod Hans ord og forbud - at spise af Kundskabens Træ, forledt af "slangen". Menneskets ulydighed kommer i bibelen også klart til udtryk fx i Jeremias´ bog i Det gamle Testamente, hvor det fx i en lignelse ("De gode og de dårlige figne

digt

i vesten er vi vante til store ord nu slasker de om os som et for stort sæt tøj genevekonventionen menneskerettighedserklæringen demokrati borgerrettigheder sig: guantanamo sig: målrettede drab foretaget af stater med droner eller specialstyrker sig: uønskede mennesker der drukner i middelhavet sig: valg med uønskede resultater som bliver annulleret sig: masseovervågning de store ord slasker om os vi kæmper for at befri os fra og omgå den sidste rest af humanitet en iskold understrøm eroderer civilisationens fundament i hvert ansigt i hvert blik et spørgsmål og en angst og en forvirring en følelse af fald og jorden der forsvinder under vores fødder de neokonservative fik deres evige krig da terror blev udråbt som krigshandlinger en krig der ikke kan vindes eller afsluttes undtagen gennem det totale diktatur hvor mennesker er frataget al ret og mulighed for at tænke og handle frit sådan virker slangens gift: den får os til at selvdestruere ødelægge det vi kæmpe

Kants moralfilosofi

I sin moralfilosofi som han formulerer den i "Grundlegung zur Metaphysik der Sitten" (1785) og "Kritik der praktischen Vernunft" (1788) skelner Immanuel Kant grundlæggende mellem pligt , der bestemmes af fornuften, og tilbøjelighed , der bestemmes af følelser (lyst/ulyst/lyksalighed osv). Pligt og tilbøjelighed er hos Kant ikke nødvendigvis komplementære. De handlinger vi udfører af pligt udgør ifl Kant den egentlige moralske værdi. For at moral og moralske påbud og forbud (moralske love) skal give mening, er det nødvendigt at forudsætte menneskets frihed . Kant siger et sted i de nævnte værker, at vi ikke kan bevise friheden, men er nødt til at antage den for at kunne tale om moral. Det giver ingen mening at sige, at jeg skal gøre sådan og sådan, og undlade at gøre dette eller dette, hvis ikke jeg har et valg, en frihed til enten at handle sådan eller sådan eller lade være. Derudover bygger vores love, vores retssystem på tanken om menneskets frihed, idet de

Den danske debat om islam og muslimer

I et forsøg på at nuancere den danske og vel også europæiske debat om islam og muslimer vil jeg sige, at man i debatten ofte støder på en ejendommelig antagelse, nemlig at islam er en entydig religion eller ideologi som alle muslimer deler, og at det kræves af enhver muslim at han eller hun fuldt ud kender koranen og skal stå på mål for alt hvad der står i dette skrift og derudover er ansvarlig for alt hvad alle muslimer gør af godt eller ondt. Hvor mange danskere mon har læst (hele) bibelen (næppe ret mange), og hvor mange danskere føler sig ansvarlig for alt hvad der står i dette skrift (formentlig endnu færre) og i øvrigt er ansvarlig for alt hvad alle kristne i verden gør af godt eller ondt (næppe én). Hvorfor denne forskel? Hvorfor denne negative forskelsbehandling? Mon ikke fordi vi inderst inde føler os hævede over og mere værd end muslimer, og således har svært ved at leve op til de nok så besungne danske værdier som vel bla indbefatter tanken om lige menneskeligt værd uans