Gå videre til hovedindholdet

Mørket begærer lyset

Det du ikke begærer, vil trygt komme til dig; Halfdan Rasmussen

Et grundlæggende forhold mellem godt og ondt, lys og mørke, er at mørket begærer lyset.

Eksemplerne på det er mange:

Lyset giver magt, mørket begærer magt, men gør samtidig den magtbegærlige magtesløs, idet ingen magt for den begærlige er nok til at tilfredsstille begæret.

Derfor mener jeg at det er rigtigt, som jeg før har skrevet, at drømme om magt, drømmes af slaver.

Lyset vækker opmærksomhed og i nogle tilfælde berømmelse, mens mørket begærer opmærksomhed eller berømmelse.

Men også i dette tilfælde tilfredsstilles begæret ikke, idet den der begærer berømmelse ikke vil tilfredsstilles af nok så stor en berømmelse, og hvis man opnår en grad af berømmelse ud fra et begær efter den vil den føles tom.

Der er mange andre eksempler idet forholdet så vidt jeg kan se gælder alt lys og mørke.

Vi kunne til tanken føje, at mørket begærer lyset, men samtidig afskærer det en fra det lys vi begærer.

Og det er måske sandheden om hvorfor mørkets begær ikke kan tilfredsstilles og hvorfor - selv om vi opnår noget eller meget af det vi begærer - det føles tomt; begær efter magt, rigdom, berømmelse, viden osv; fordi det lover disse ting, uden at opfylde løftet og ved at afskære os fra det vi begærer.

Måske er det også sandheden om mørkets fristelser; at det lover alt godt i overflod og nemt (fristelsen), men uden at opfylde løftet eller ligefrem give os det modsatte.

Og derfor finder jeg også den tanke rigtig; at mørket, det onde, forråder sin bærer.

Måske kan vi udstrække tanken til med en medklang hos Buddha og tanken om begæret som årsag til al lidelse, at sige, at begærets natur er at afskære os fra det vi begærer og reelt at give os det modsatte, idet selve begæret er en grundlæggende egenskab og kraft i mørket.

Tanken foldes helt ud hvis vi siger, at mørket begærer lyset for at tilintetgøre det. Dette har rod helt tilbage til urtankens og urviljens kamp mod mørket, hvor mørket prøvede at fange og udslette lyset (og tanken og viljen), der dog sejrede ved Guds emanation (for dette, se Vandrer mod Lyset).

Hvis vi sammenholder disse tanker med tanken om mørkets dobbeltnatur; dets 'lyse' og dets rent sorte side (se tidligere indlæg); er begæret efter lyset dets 'lyse' side, mens tilintetgørelsen af lyset er dets rent sorte og sande ansigt.

På den måde kan mørket finde 'hjælpere' ved ved sin 'lyse' og bedrageriske side at narre mennesker til at gå dets rent sorte veje (tilintetgørelse af lyset) ved magtbegær, krigsbegejstring ud fra fx nationalchauvinistiske tanker og propaganda osv osv.

Det skal afslutningsvis siges, at efter lysets og Guds sejr over mørket (se Vandrer mod Lyset) kan intet lys tilintetgøres. Men mørket forsøger stadig  - blindt - det samme som i den kosmiske kamp mellem godt og ondt, den kamp der endte med Guds fremståen som personlighed; en efterklang af den vældige kamp, en efterklang som først vil ophøre, når alt ondt er elimineret og udrenset af kosmos.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigti…

Islams vej, sharia, og genvejen

Hvis vi accepterer den korte formel for Islams vej, sharia, jeg før har foreslået:

At den anstrengelse, jihad, hvormed den troende søger at vandre vejen, sharia, til Gud (Allah) ved det inderste hjertes overgivelse (underkastelse) til Ham ved trosbekendelsen (vejens begyndelse), bøn, faste i Ramadan, almisse og pilgrimsfærd til Mekka er Islams kerne;

Så er det let at se rigtigheden i det nogle muslimer siger; at deres religion fx gennem Islamisk Stats ugerninger er blevet kidnappet af kriminelle voldsmænd, hvis ondskab og vildskab kompromitterer en vej og en overbevisning, der for de fleste er kilde til indre fred, trøst og glæde.

Hvor er al Qaidas eller Islamisk Stats forbrydelser retfærdiggjort hvis Islams kerne er den her anførte?

Ingen steder!

Islam er en blandt mange veje til Gud, og fra Vandrer mod Lyset ved vi, at den vej vi vandrer i tro og i håb; den vej fører til Gud.

Ingen har ret til at tvinge nogen til at vandre en vej mod den enkeltes vilje, og ingen har - med et aktuelt …