Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra august, 2016

Bibelen som myte, fiktion

Ligesom jeg før har forsøgt at argumentere for at bibelens beretning om syndefaldet bedre kan forstås som myte og ikke som faktuel historie er det min opfattelse at store dele af bibelen kan forstås på samme måde, altså som myte, fiktion og ikke som kendsgerninger. Fx skabelsesberetningen, beretningen om Noa og syndfloden, Jobs Bog, beretningen om Jesu kødelige opstandelse og himmelfart, beretningen om hvordan Jesus bespiste de mange mennesker, hans forvandling af vand til vin, hele 'Johannes Åbenbaring' osv osv. Og hvis det er rigtigt at Gud er Lysets og kærlighedens Almagt som jeg har skrevet en del om, så er også beretningen om Abraham, Isak og Jakob forstået som faktuel historie absurd, men fungerer måske som myte og fiktion (en fundamentalt spændende historie som Thomas Mann har digtet videre på i 'Josef og hans brødre'). Store dele af bibelen virker meningsløs hvis man tolker den bogstaveligt og ikke som skønlitteratur, fiktion; fx virker det med den moderne vi

Tyranniets uundgåelige fald

Hos Platon fremsætter sofisten, Thrasymachos, (Staten) den tanke at uretfærdighed er stærkere end retfærdighed og at magt kun udøves til den stærkeres fordel. Heroverfor argumenterer Sokrates, at det forholder sig lige omvendt idet uretfærdighed og et uretfærdigt styre uvægerligt vil skabe så megen indre og ydre strid og modstand at det uretfærdige styre med nødvendighed vil falde før eller siden. Dette er en teoretisk, filosofisk tanke som også understøttes af erfaringen; det er nok muligt at oprette eller tilrive sig en tyrannisk magt og blive enehersker og kue og undertrykke sine medmennesker for en tid, men før eller senere må tyrannen, den uretmæssige hersker, falde og tyranniet opløses; Nazi-Tyskland, Sovjetunionen, Irak under Saddam Hussein; alle tyrannier og diktaturer er før eller siden faldet. Denne tanke kan udvides til at gælde generelt for det gode og det ondes forhold og diskussionen om hvad der er stærkest; det er muligt at gøre meget ondt både som individ og som samf

Den kristne syndefaldsmyte - 2

Af bibelens syndefaldsmyte, 1. Mos. 3, fremgår bla fire ting: 1) Gud har skabt slangen, der forledte Adam og Eva til at spise af træet til kundskab om godt og ondt (1. Mos. 3, 1) 2) Slangens ord om at Adam og Eva ville blive som Gud til at kende godt og ondt (1. Mos. 3, 5-6) var sande, hvilket Gud siger i 1. Mos. 3, 22 3) Konsekvensen af at Adam og Eva blev som Gud til at kende godt og ondt var, at de skulle dø (1. Mos. 2, 17 og 1. Mos. 3, 3), hvilket er divergensen mellem Gud og slangen. Gud siger at konsekvensen er at de skal dø, hvilket slangen overfor Eva benægter (fristelsen) 4) Grunden til at Gud forviser Adam og Eva fra Edens Have var at forhindre at de ikke også skulle spise af livets træ og leve evigt (1. Mos. 3, 22-24), hvilket ville gøre også slangens ord om at mennesket ikke skulle dø hvis de spiste af Kundskabens Træ sande Følger vi skabelses- og syndefaldsmyten så må det antages, at Adam og Eva oprindelig var skabt udødelige. Døden kom først til dem da de spiste af K

Opsats 31; 'Jeg er den, jeg er'

Er det Gud, Lysets og kærlighedens Almagt, der gennem enkelte mennesker, Abraham, Isak og Jakob (Israel), eksklusivt udvælger et bestemt folk og opretter en pagt med det, og som tegn på denne pagt kræver alle drengebørn omskåret kort tid efter fødslen; Er det Gud, Lysets og kærlighedens Almagt? Er det Gud, Lysets og kærlighedens Almagt, der kræver visse mennesker udryddet fra folket for snart den ene forseelse mod loven, snart den anden; Er det Gud, Lysets og kærlighedens Almagt? Er det Gud, spørger jeg alle, Lysets og kærlighedens Almagt, der som en anden diktator kræver blind tro, absolut lydighed og underkastelse uden at give rum til tankefrihed og trosfrihed, og som kaster mennesker evigt i helvede, hvis ikke vi bøjer os; Er det Gud eller mennesker som stiller disse krav, er det Lysets og kærlighedens Almagt eller magtbegærlige menneskers vilkårlige fantasier? Er jødedom sandhed eller blasfemi? Note til Opsats 29, 30 og 31: Med disse skriverier ønsker jeg ikke at spotte eller

Opsats 30; Jihad, sharia og Ilden

Er det Gud, Lysets og kærlighedens Almagt, der byder de troende at føre krig mod og udrydde de vantro; er det Gud, Lysets og kærlighedens Almagt, der byder de troende at sprænge fjenderne i luften og knuse de uskyldiges kroppe og belønner det fyrsteligt? Er det Gud, Lysets og kærlighedens Almagt, der kræver håndsafhugning for tyveri og død ved stening for utroskab? Eller er det blasfemi at hævde dette? Er det Gud, Lysets og kærlighedens Almagt, der kaster de vantro og fortabte på hovedet i Ilden, eller er helvedestanken blasfemi? Er islam sandhed eller blasfemi?

Opsats 29; Kristus på korset

Er han der hænger på korset, han som pines langsomt til døde, er det Gud, Lysets og kærlighedens Almagt? Eller er det blasfemi at tro det? Er det Gud, der dør en pinefuld død og genopstår og lover frelse for dem der tror og truer med fortabelse til alle der ikke tror? Er det Gud, Lysets og kærlighedens Almagt? Er det Gud, Lysets og kærlighedens Almagt, der opretter en ny pagt mellem mennesker og Gud, en pagt gennem blod og kød, symbolsk gennem vin og brød; er det Gud, Lysets og kærlighedens Almagt, hvis blod vi drikker og hvis kød vi spiser, og derigennem opnår syndernes forladelse, eller er det blasfemi at hævde dette? Er kristendom sandhed eller blasfemi?

Opsats 28; hus. skygger. far

Over vandene svævede, rugede min fars mørke ånd. Jeg tror ikke, at han er et dårligt menneske. Når bare han kunne få det som han ville have det, så længe tingene gik nøjagtig efter hans hoved, var alt fint. Ingen problemer. Omkvæd: Når køkkenet er istandsat, når stuen er ordnet, når vinduerne er malet, næste år og til jul og når vi dør, ja, så bliver det godt. Og hvad så? Nu er jeg lige sådan. Også jeg dræber livet omkring mig, også jeg raser når andre hævder en vilje modsat min. Jeg har kraftedeme skæg ligesom ham. Og huset er fuld af skygger og dødninge. Her går jeg hvileløst rundt i stuerne, drevet rundt og ud på de samme mørke veje, de samme uhyggelige, sjælefræsende lygters kolde lys i mørke nætter, drevet ud af min krop, hvis jeg kunne, på jagt eller på flugt; ja, og om et år og når jeg dør bliver alt godt. Og her sidder jeg med et bittert drag om munden fordi OB er bagud 0-1 ved pausen, min kone driller mig med det, jeg har så ømme tæer. Alt og alle er imod mig, og fanden ta

Note om EU

I diskussionen om EU fremføres undertiden to påstande: 1) EU er udemokratisk eller behæftet med et demokratisk underskud 2) EU bestemmer for meget over de enkelte medlemslande Er EU udemokratisk? Enhver borger i Den europæiske Union kan stemme til EU parlamentet, og Ministerrådet består af ministre fra medlemslandenes regeringer. Dermed har enhver borger i EU en demokratisk indflydelse på den politik der føres af EU. Når det så hævdes, at EU bestemmer for meget, kan man sammenligne det med forholdene i medlemslandene. Ligesom nationalt demokrati kan opfattes som en proces hvor i første omgang argumentets styrke og derefter en beslutning og viljen til at bøje sig for flertallets vilje eller beslutning også selv om den går imod den enkeltes holdning og interesser, kan EU politikken opfattes som en lignende, demokratisk proces, hvor meninger og interesser mødes og brydes og bøjer sig mod hinanden. Det ville først være betænkeligt, hvis fx Danmark med sine ca 5 mio indbyggere skulle h

Lyset og kærligheden

Hvis det er rigtigt hvad der står i Spørgsmål og Svar, I, no 39, at kærlighed er lysets essens, så må vi forvente, at ved alle de fænomener vi må betegne som gode, ting som barmhjertighed, tilgivelse, fred osv må der være et element af kærlighed. Kærlighed er derfor et fællespunkt for alt godt, hvilket sandsynliggøres derved, at fx de ting jeg lige nævnte næppe lader sig tænke uden et element af kærlighed. Hvis dette er rigtigt kan det siges at være svaret på det spørgsmål som bla Platon stillede; hvad er egentlig det gode og kan det gode læres? Lyset, det gode, har fællespunkt i kærlighed, og ja, kærlighed kan læres; måske kan ingen undervise mig eller andre i kærlighed som en teoretisk viden, men livet selv og de erfaringer jeg og andre gør os med tiden, vil langsomt lære os kærlighed. Kærlighed er altså lysets essen s og fællespunktet for alt godt og en livsretning som Gud udstikker i selve titlen på sit budskab; Vandrer mod Lyset!

Absolut viden og sandsynligheder

Mig bekendt har ingen tænkere formået at formulere en absolut sikker viden eller et absolut sikkert udgangspunkt eller grundlag for den menneskelige erkendelse. Filosofi kan måske derfor, snarere end formuleringen af sikker viden, beskrives som en proces, eller som forsøg på at formulere argumenterede påstande, uden at nå til sikre resultater. Måske er filosofi altså mere proces end resultater. Der synes altid at kunne indvendes argumenter mod en hvilken som helst antagelse eller hvilket som helst argument, og derfor vil jeg forsøge at formulere dette synspunkt i denne påstand: Påstand: For enhver påstand, p, kan hævdes påstanden, ikke-p, eller non-p. Påstanden kan illustreres med nogle eksempler: Påstand, p1:   Verden eksisterer. Heroverfor kan hævdes påstanden, ikke-p1: Verden eksisterer ikke. Begrundelse af påstanden, ikke-p1: Da vi hverken ved hvad vi mener med verden i sin helhed, eftersom vi ikke kender verden til bunds med alle dens dele, fx elementa

Opsats 27; En dør til forståelsen

Døren til forståelsen er en dør, der åbner både indad og udad. Indgangen og udgangen fra en tekst er den grundlæggende antagelse som ethvert forsøg på at forstå noget må gøre. For eksempel vil en grundlæggende antagelse kunne være at der gives eksistens. Dette er indgangen. Men en udgang er for eksempel, at vi ikke ved hvad eksistens er, i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt, og derfor ved vi dybest set ikke hvad vi mener med udsagnet, at der gives eksistens. Derfor er indgangen og udgangen fra en tekst det samme sted; ved den grundlæggende antagelse. Døren åbner både indad og udad.

Platons viden og ideer

Sokrates: Nå min ven, Theaitetos, hvor kommer du fra, og hvorfor ser du så alvorlig ud? Man skulle jo næsten tro, at du igen går svanger. Theaitetos: Jeg kommer lige fra Akademiet hvor jeg hørte en tale om viden, du ved, det samme som vi talte om forleden. Men intet af det jeg hørte tilfredsstillede mig helt. Sokrates: Nå da. Det kan blive en svær fødsel. Måske kan jeg hjælpe med at bringe dit barn sikkert til verden, og måske vil det nu, i modsætning til sidst vise sig levedygtigt. Theaitetos: Ja forhåbentlig. Sig mig, hvad mener du at viden er? Kan du forklare mig det? Sokrates: Hov hov, ikke så hurtig. Det er jo dig der gemmer dette ukendte i dit indre, dig der er svanger, selv er jeg helt gold. Men lad os til en start spørge, hvordan vi opnår viden. Senere kan vi så måske svare på hvad viden egentlig er. Altså; hvordan opnår vi viden. Sker det med øjnene, med synssansen? Theaitetos: Nej, det ved gud det ikke gør. Sokrates: Så med hørelsen da, eller en af de andre sanser? The

Platons aporia

Sokrates: Så du siger altså, kære Lysimachos, at mennesket er krop og kun krop. Er det rigtigt forstået? Lysimachos: Ja, det er rigtigt, det er det jeg mener. Sokrates: Men sig mig så, er den der ejer noget ikke forskellig fra det han ejer? Lysimachos: Jo, bestemt! Men jeg forstår ikke hvor du vil hen med det. Sokrates: Jeg skal prøve at forklare det mere præcist. Siger vi ikke 'min krop' og at jeg ejer min krop? Lysimachos: Jo Sokrates: Altså må 'min' og 'jeg' være noget forskelligt fra kroppen. Lysimachos: Det ser ud til det. Sokrates: Ja, og altså kan jeg og min krop ikke være det samme, eller hvad mener du? Lysimachos: Når du siger det på den måde, så er det nok sådan. Sokrates: Og er det modsatte af krop ikke det vi kalder sjæl? Lysimachos: Jo. Sokrates: Men sig mig så: Er jeg og min sjæl så det samme? Lysimachos: Måske. Sokrates: Hør nu, kære Lysimachos, du er ikke opmærksom. Hvad sagde jeg lige? Lysimachos: Hvad mener du, Sokrates? Sokrate

Opsats 26; Play it again, Sam

Det var 80'erne, atomtrussel, fattigdom og følelsen af at synke. En skygge der vokser og det ængstelige spørgsmål, hvad skal der blive af mig. Og så var der musikken. Never let me down again, Jumping someone elses train, Put it on the Ritz . Angsten. Suset. Undergang. Jeg hører musikken fra dengang. Igen og igen. Ligesom man kan have spændinger i musklerne kan man have det i sjælen. Når jeg hører musikken fra dengang, og alt hvad den er ladet med, er det som en indre massage, der bløder knuderne op så det ikke gør ondt mere. Jeg hører musikken fra dengang. Igen og igen. Andre drikker eller skærer i sig selv eller tager stoffer. Jeg prøver at afgifte fortiden som den lever i mig nu, hæve sten fra dybet og løfte dem op i lyset, bygge nye helligdomme på gamle ruiner. Play it again, Sam

Gudsbilledet i Vandrer mod Lyset

Som jeg før har forsøgt at argumentere for, så synes det sikkert at sige, at hvis Gud eksisterer, og Han er det Højeste Væsen, så er Han Lysets og kærlighedens Almagt, hvis vi betragter lys og kærlighed som de højeste værdier og egenskaber. Dette synes at være en sikker tankerække. Det er sikkert rigtigt hvad Kant og andre har sagt, at det ikke er muligt at bevise Guds eksistens; det eneste vi med sikkerhed kan sige er, at hvis Gud eksisterer og er det Højeste Væsen, så... osv. Nu, findes der skrifter, hvor dette billede af Gud som Lysets og kærlighedens Almagt er repræsenteret? Findes det fx i bibelen eller koranen? Måske. Men i så fald kun i glimt. Det gamle Testamentes billede af Gud, hvor Han et sted fx overfalder Moses, hvor en ild udgår fra Ham og fortærer hundredvis af mennesker, hvor Han optræder som øverste krigsherre osv osv passer meget dårligt med det ophøjede billede af Gud som Lysets og kærlighedens Almagt. Hvorimod fx 3. Mos. Kap. 19, vers 18 hvor Gud giver Moses næs

Erkendelse, virkelighed og relativitet. En mulig videnskabskritik

Det er en integreret del af kvanteteorien, at en iagttager af processer på det subatomare niveau påvirker de processer man iagttager. Dette skyldes selve den måde man måler på. Hvis man ønsker at bestemme en elektrons position på et givet tidspunkt gør man det så vidt jeg har forstået ved at skyde andre elementarpartikler mod denne elektron, hvorved elektronen påvirkes. Denne tanke kan ud fra en filosofisk vinkel siges at stille spørgsmålstegn ved selve ideen om en objektiv videnskab og danne den første begyndelse til en mulig videnskabskritik. Hvis det iagttagne ikke kun på subatomart niveau men også i andre forhold og under andre omstændigheder (fx i politologi eller sociologi) påvirkes af iagttageren, er det ikke sikkert at man kan opretholde tanken om en objektiv iagttager og dermed en objektiv videnskab. I hvert fald siden Descartes og videre over Kant har man forsøgt at videnskabeliggøre filosofien og metafysikken, dvs skabe sikker, objektiv erkendelse. Men alle forsøg e

Harmoni og kærlighed (yin/yang)

For mere end to tusind år siden udtænkte Lao-tse sin berømte lære om modsætningernes harmoni ved begreberne om yin og yang idet han hævdede, at denne harmoni udtrykker det helt grundlæggende træk i verdensbygningen. I Platons Symposion er der stærke medklange af denne lære, i hvert fald for os menneskers vedkommende, idet han lader Aristophanes fortælle myten om det oprindelige menneske som en helhed, et androgynt væsen (andros=mand; gyne=kvinde), der på grund af opsætsighed mod guderne på Zeus' ordre blev delt midt over, og derefter altid søger sin tabte halvdel. (I øvrigt er der flere paralleller også i bibelen om menneskers opsætsighed mod guderne og deres konsekvenser; fx i beretningen om syndefaldet og om Babelstårnet) I Symposion er det grundlæggende tema Eros, altså kærligheden, og i Aristophanes myte om det oprindelige androgyne menneske er det kærligheden, der efter delingen får os til at søge vores tabte halvdel eller modpart. Dermed bliver Platons defini

Hos psykiateren for sidste gang

Fem dage efter den sidste konsultation meddelte dr. Tics mig formelt gennem sin sekretær, at han anså min behandling for vellykket og afsluttet. Det var jeg glad for, men var jeg så nu også rask? Da jeg altså ikke længere kunne tale med ham, prøvede jeg alternative løsninger på mine problemer, da jeg ærlig talt stadig havde det temmelig skidt. Jeg afsøgte internettet for muligheder, og endte med at bestille et horoskop hos en astrolog, der hed Kim Kim Nasr. Da jeg havde indtastet mine oplysninger om fødselsdag og - tidspunkt og havde betalt de 2400,- horoskopet kostede og nåede til den sidste side i bestillingsformularen, stod der "Tak for din bestilling, du vil modtage dit horoskop med posten inden for 7 dage" ovenover et billede af - dr. Tics, der til lejligheden var iført en stram hvid T-shirt, et bredt smil og de karakteristiske stærke briller. Jeg var målløs. Hvad havde den mand gang i? Astrologi? Var hans navn dr. Tics eller Kim Kim Nasr eller noget helt tredje eller

Stille dage - samtaler i natten; Epilog (Symposion)

Julenat Lyset er dæmpet, i vindueskarmen brænder et enkelt lys, det er nået under tallet 24, udenfor er det mørkt og blæsende, det blev heller ikke hvid jul i år. Min kone er lige gået ovenpå for at putte Mathias og Sofie, jeg selv ligger på sofaen med en pude i ryggen og en plaid over mig. Jeg døser hen... Sankt Hans Jeg går hen ad en strand ved det Ægeiske Hav med bare tæer i vandkanten, bølgerne skvulper roligt, dovent mod bredden, lyset strømmer blændende og varmt fra den azurblå himmel. Jeg er en anden. Jeg er alene. Jeg stopper op og ser ud mod horisonten. Derude. Måske er svaret der. Eller inden i. Lige her. Jeg tøver og begynder så at gå ud i havet, går og bliver ved, kan ikke stoppe... Fugl Føniks Jeg er i en mørk tæt skov. Jeg sidder i min rede som jeg har bygget i et gammelt egetræ på en af de øverste grene. Jeg er alene. Jeg pudser min ene purpurfarvede vinge. Jeg venter. Pludselig bryder jeg i brand, smerten er intens og varer ved. Ilden er hendes fravær og min længse