Gå videre til hovedindholdet

Broen mellem den sanselige og den oversanselige verden

Til alle tider har religionsstiftere og religiøse reformatorer - med større eller mindre held - søgt at danne bro mellem den sanselige og den oversanselige verden

En kommentar til det foregående indlæg (Kants erkendelsesteori og kvantefysikken) har fået mig til at tænke videre over problemet med virkelighedens erkendelse, og jeg har opdaget nogle ting, der kunne have interesse for andre:

Tanken i det oprindelige indlæg er en sammenhæng mellem Kants erkendelsesteori og kvantefysikkens tanke om den principielle usikkerhed ved erkendelse på atomart og subatomart niveau.

Jeg ender op med at tænke, at vi grundlæggende ikke erkender verden som den er i sig selv, men kun som den fremtræder for os.

Dette er på en måde det samme som at sige, at vi dybest set ikke kan erkende noget (med sikkerhed); eller spidsformuleret: Alt er illusion som østlige traditioner vil vide: Maya (sanskrit for illusion).

Men det kræver en lille ekstra overvejelse og korrektion. For strengt taget hævdes det i tanken om Maya, at det er den fysiske verden, der er illusion.

(Denne tanke findes også modificeret hos Platon i Staten (hulebilledet)).

I vestlig (specielt nyere) tradition hævdes det omvendt, at det er den oversanselige verden (og Gud), der er en illusion.

Denne modsætning har medklange i den årtusinder lange filosofiske diskussion med yderpoler i ren empirisme hhv idealisme.

Så vi har disse to traditioner: Den ene hævder stoffets og den sanselige verdens illusion, den anden hævder den oversanselige verdens illusion.

Hvis vi kunne forbinde de to traditioner, kunne vi danne bro ikke bare mellem Øst og Vest, men også mellem den sanselige og den oversanselige verden, Jorden og Himlen.

Det er det religionsstifterne og reformatorerne altid har forsøgt.

Men broen er først for alvor blevet etableret i nyere tid på oversanseligt initiativ, idet:

Vandrer mod Lyset er denne sikre forbindelse og bro.

At det er sådan kan forstås ved, at det tilgrundliggende gudsbillede her står så uendelig højt hævet over al tidligere kendt religion, og at den Gud der her åbenbarer sig, Lysets og kærlighedens uendelige Magt, naturligvis ikke benytter løgn og falsk åbenbaring.

Billedet af Gud er så højt, at denne åbenbaring nødvendigvis er sand, hvilket enhver kan overbevise sig om ved at læse værket.

Derfor: Broen er etableret ved at værket hævder både den sanselige og den oversanselige verdens realitet, og filosofisk kan vi erkende både med udgangspunkt i sansning og tænkning.

Svaret på de yderligere overvejelser er et både-og, ikke et enten-eller. Både den sanselige og den oversanselige verden er realiteter, og begge dele er åbne for menneskelig erkendelse.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst