Gå videre til hovedindholdet

Opsats 59; Kristendommen

De siger at de ved Ånden bekender at Jesus er Kristus, vor Frelser Gud og Herre.

De siger at Kristus var før tiden og at alt er skabt ved ham og alt er underlagt ham.

De siger at ved Kristus skal vi ved Ånden frelses eller dømmes.

Tåbelige tanker!  Ser I ikke hvor lille Kristus er overfor Gud den Almægtige, ser I ikke hvor lille - om end rig - hans kærlighed er sammenlignet med den Almægtiges, den uendelige kærligheds Almagt?

Ser I ikke hvor spottende det er at hævde Guds død på korset og kødelige opstandelse?

Hvordan kan I finde rum i jeres tanke og hjerte til tanken om Guds kødelige inkarnation? Hvordan kan I på den måde spotte den Gud hvis billede I bærer i jeres hjerter?

Sandelig, vildførte er I, dog uskyldigt. Men - tåbens krogede vej er ret i hans egne øjne. Så vælg da den vej, selv om den burde være fortid og glemt af alle.

Fortsæt med at vandre den vej løgnens far gav jer mens han stadig kæmpede mod jer. Eller slip de gamle løgne og fantasier og slå ind på tilgivelsens vej, genvejen som den er beskrevet i De tre gyldne Frugter (Hilsen til Danmark (1915), Vandrer mod Lyset (1920) med supplementer (1929 og 1930) samt Forsoningslæren og genvejen (1920)).

Men hvis I stadig ikke er åndeligt modne til at overvinde jer selv og tilgive, så skal I vide, at I dermed korsfæster jer selv og den Kristus I påstår at elske, den kærlighed I bekender med munden men modsiger i jeres handlinger.

Vælg selv: Den lange lidelsesfulde og krogede gamle vej eller den nye skyggefulde men smalle sti, hvor Gud selv venter jer.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…

EU som økonomisk og politisk projekt

I disse år hvor EU projektet knager i fugerne, specielt efter Brexit, er det nok værd at mindes den egentlige - som jeg opfatter det - motivering for det europæiske projekt.

Fra starten af EU projektet har det primært været et politisk projekt, hvor man har søgt en stadig dybere integration af medlemsstaterne.

Det er netop det der ofte kritiseres af modstandere; man ønsker ikke at afgive suverænitet og magt til et overstatsligt EU.

Men her er vi ved kernen af EU samarbejdet og i den forstand er krisen i EU en eksistens- og identitetskrise:

Fordi kernen i EU er en stadig øget politisk integration og måske til sidst en egentlig EU stat gennem økonomisk integration. Og formålet med denne stadig dybere politiske og økonomiske integration og dermed afgivelse af suverænitet er at undgå krig i Europa.

Derfor har modstanderne ret når de siger at EU ønsker mere magt til det overstatslige organ og mindre til medlemslandene; men de glemmer den gode grund til dette ønske og denne bestræbelse; en …