Gå videre til hovedindholdet

Opsats 59; Kristendommen

De siger at de ved Ånden bekender at Jesus er Kristus, vor Frelser Gud og Herre.

De siger at Kristus var før tiden og at alt er skabt ved ham og alt er underlagt ham.

De siger at ved Kristus skal vi ved Ånden frelses eller dømmes.

Tåbelige tanker!  Ser I ikke hvor lille Kristus er overfor Gud den Almægtige, ser I ikke hvor lille - om end rig - hans kærlighed er sammenlignet med den Almægtiges, den uendelige kærligheds Almagt?

Ser I ikke hvor spottende det er at hævde Guds død på korset og kødelige opstandelse?

Hvordan kan I finde rum i jeres tanke og hjerte til tanken om Guds kødelige inkarnation? Hvordan kan I på den måde spotte den Gud hvis billede I bærer i jeres hjerter?

Sandelig, vildførte er I, dog uskyldigt. Men - tåbens krogede vej er ret i hans egne øjne. Så vælg da den vej, selv om den burde være fortid og glemt af alle.

Fortsæt med at vandre den vej løgnens far gav jer mens han stadig kæmpede mod jer. Eller slip de gamle løgne og fantasier og slå ind på tilgivelsens vej, genvejen som den er beskrevet i De tre gyldne Frugter (Hilsen til Danmark (1915), Vandrer mod Lyset (1920) med supplementer (1929 og 1930) samt Forsoningslæren og genvejen (1920)).

Men hvis I stadig ikke er åndeligt modne til at overvinde jer selv og tilgive, så skal I vide, at I dermed korsfæster jer selv og den Kristus I påstår at elske, den kærlighed I bekender med munden men modsiger i jeres handlinger.

Vælg selv: Den lange lidelsesfulde og krogede gamle vej eller den nye skyggefulde men smalle sti, hvor Gud selv venter jer.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...
Send en kommentar
Læs mere

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...
6 kommentarer
Læs mere

Tankens subjektivitet og relativitet II

Tanken om at den verden vi sanser og prøver at forstå erkendelsesmæssigt er indhyllet i tåge, at der er et uigennemtrængeligt slør mellem os og verden, og at vi ikke kan erkende verden som den er, men kun som den kommer tilsyne for os, er gammel. Det er ikke kun Kant, der har påpeget dette i sin erkendelsesteori, tanken findes også fx i hinduismen og buddhismen ved tanken om Mayas slør, og tanken findes hos Platon i hans berømte hulelignelse; at vi er som fanger, der er spændt fast dybt i en hule, med blikket rettet mod skygger på væggen, skygger der kastes fra den virkelige verden, ideverdenen, hinsides hulen. Måske kan vi også tolke Platons lignelse sådan, at det er os selv, der kaster skyggerne ved at skygge for den virkelige verden. Det sidste, at det måske er os selv, der kaster skyggerne, peger i retning af den tanke, at sløret måske ikke ligger i verden, men i os, i vores tanke og i selve erkendelsen, ved - som beskrevet i del I - at vi, når vi tænker på noget, fx på 'verden...
Send en kommentar
Læs mere