Gå videre til hovedindholdet

Brudstykker og sentenser 3

(Opdateres løbende)

1) Ideer og visdom. Hvis ideer og visdom bliver vigtigere end mennesker kender man skallen men ikke kernen.

2) Sorg. Hvad er den store sorg andet end at lægge sin kerne i en andens kurv så den mangler der hvor den hører til: I dit eget bryst.

3) Kong tse, Tu Fu. Den gamle mand bor i en simpel hytte ved floden for foden af bjerget. Han ser floden strømme - hvorfra, hvortil - han ved det ikke. Men floden strømmer ved dag og ved nat, uden ophør.

4) Skygger. Når skyggerne vokser, vokser kærligheden. Hvad er en kærlighed der kun lever i medgang og sommer og søndag og ellers dør? Ikke kærlighed. Kun ord.

5) Formel. Viden + Kærlighed = Visdom. Nå, måske glemte jeg humor i ligningen..

6) Systemer. Ethvert system - et samfund, en tro, en politisk ideologi, en videnskab - er som et hus, hvis tilstand ikke så meget beror på sig selv som de mennesker der bor i det. Derfor er menneskets problemer ikke strukturelle, systemiske, men eksistentielle; det vigtigste er ikke systemet, men menneskets etiske niveau; eller i billedet: Evnen og viljen til at holde huset rent og pænt. De der vil bygge det perfekte hus glemmer ofte dem der skal bo i det.

7) Skulptur. Ligesom billedhuggeren hugger sten væk fra blokken for at skabe sin figur, således hugger mennesket gennem tanker og handlinger mørkets overflødige slagger bort fra sit givne livs råmateriale for at skabe sin karakter.

8) Bøn. Hvad jeg ønsker er skønhed, enkelhed og visdom og at de tre er et. At sætte ting i forbindelse med det indre menneske og få perspektiv. At vide det vigtige og ikke mere.

9) Spørgsmål om Gud. Er Gud fjern og streng og frygtelig at se, åbenbarer Han sig under torden og til lyden af horn for de rædselsblændede mennesker eller kaster Han de vantro og spotterne og overtræderne i Ilden? Eller er Han så tryg og nær og stille som menneskets eget hjerte og er Han ikke som en stille solopgang der lyser for alle?

10) Håb. Hvis Gud findes og er kærlighed og hvis Han bærer Universet og menneskeheden, så bæres Universet og menneskeheden af kærlighed.

11) Kampen mod det onde. Den der vil kæmpe mod det onde, bør starte med at kæmpe mod det onde i en selv. Kæmpes denne kamp til ende og til sejr, vil man ikke længere være tilbøjelig til at kæmpe mod det onde i andre med vold. For da vil man vide, at dette er af det onde.

12) Det dybe lys. Er mørkets magt stor og dets afgrunde dybe og bundløse, er lyset dybere og mægtigere. For den Almægtige holder sin hånd under enhver som falder og forvilder sig i det.

13) Erkendelsen af Gud. Er Gud et navn for alt det vi ikke forstår? Kan vi bevise Hans eksistens? Eller finder vi Ham let ca 30 cm fra hjernen og rationaliteten - i hjertet - uafhængigt af alle hellige skrifter og religiøse autoriteter?

14) Ro. Kun det lys og den ro vi selv tilkæmper os kan ikke anfægtes og nedbrydes. Hvis vi fik det hele foræret, ville det ikke være vores og kunne rokkes. Den dybe ro der venter enhver når vi har sejret over mørket kan ikke nedbrydes og er ikke afhængig af andre - den er vores ånds ejendom for tid og evighed.

15) Erfaring. Nogle kristne mener, at mennesket er krop og sjæl, der tilsammen er ånd. Min erfaring er, at når synden spalter mennesket, bliver det engel og djævel i uforsonlig krig. Når de to smelter sammen bliver vi - mennesker.

16) Skriften på væggen. Skriften er som skygger på en hules væg. Skygger af tankens og følelsens floder og sol, tanken og følelsen, lys eller mørk eller en blanding, skygger kastet af skriftens skaber og os selv. Vi ligger bundet i mørket i hulen og stirrer mod skriften på væggen.

17) Hævn eller tilgivelse. Hævn er som dominobrikker der vælter hinanden i en voldens kædereaktion. Tilgivelse er at standse denne kædereaktion og skabe fred.

18) Kærlighed og had. Hvis det er rationelt at gavne os selv og andre, og irrationelt at skade os selv og andre, så er kærligheden rationel og hadet irrationelt. For kærlighed gavner og hadet skader andre og os selv.

19) Sort eller hvid eller brun. Det vigtige er ikke farven på din hud men farven på din sjæl. Racisme gør sjælen sort, kærlighed lysner den.

20) Kærlighedens anatomi. En gammel jødisk tanke siger kun et knust hjerte er helt. Når vi skal samle det igen ved vi hvad det er lavet af. Kærlighed.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…