Gå videre til hovedindholdet

Den etiske forædling

Gennem tiden har der været flere eksempler på bestræbelser på at forbedre mennesket. I nyere tid har disse bestræbelser hovedsageligt andraget menneskets fysik og funktionalitet;

Skrækeksemplerne er den nazistiske eugenik og i dag diskuteres en mulig forbedring i menneskets funktionalitet gennem medicinsk behandling i form af Ritalin fx til studerende.

I Vesten har der været mindre opmærksomhed omkring menneskets etiske forbedring eller med et bedre ord menneskets etiske højnelse eller forædling.

I Kina er dette fokus anderledes rodfæstet gennem Konfutzes lære om det gode samfunds forankring i menneskets udrensning og forædling af hjertet. Disse tanker er mere end 2000 år gamle.

Vi kan opstille en helt enkel etik og rettesnor for den etiske forædling som ligger i forlængelse af den gamle kinesiske vismands tanker og hovedsageligt uafhængig af tro eller ikke tro baseret på disse tre søjler:

1) At undlade at påføre andre smerte - fysisk og psykisk - ud fra en forståelse af hvor ondt det ville gøre på os selv hvis vi var i den andens sted

2) Hvis vi har påført andre smerte, da at søge at forstå det onde vi har påført den anden og derigennem sørge over, angre og bede om tilgivelse for det vi har gjort

Hvis ikke vi kan sørge og oprigtigt angre den smerte vi har påført andre, hjemfalder vi til

3) Gengældelsesloven; dvs en gennemleven af de samme lidelser vi har påført andre for derigennem at forstå naturen af det onde vi har gjort.

Med det samme skal det siges, at det ikke tilkommer mennesker at straffe lige for lige ud fra gengældelsesloven; det vi har ret til er at straffe rimeligt og proportionalt og humant; men aldrig dødsstraf.

Gengældelsesloven håndhæves af Gud; ikke for at påføre os lidelser men netop for at vi kan opnå en virkelig forståelse af det onde vi har gjort og som vi nægter at forstå, angre og bede om tilgivelse for.

Tilgivelse og barmhjertighed står over gengældelsesloven fordi oprigtig sorg og anger - der betinger tilgivelsen - viser at vi har forstået det vi har gjort.

Hvis vi flytter fokus fra den fysiske og funktionale forbedring af mennesket til den etiske forædling, kan vi - ikke med et snuptag men langsomt og gradvist gennem lang tid for den enkelte og for menneskeheden - med tiden udvikle en mere fredelig måde at leve sammen på og afkorte og mindske de lidelser der følger af forbrydelser til glæde og gavn for alle.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Grundlæggende erkendelsesteori (epistemologi)

I erkendelsesteorien (epistemologien) har man længe søgt et sikkert udgangspunkt for menneskets erkendelse. Nødvendigheden af dette skyldes, at det ser ud til, at hvis vi ikke kan identificere et grundlag, et (mere eller mindre) sikkert udgangspunkt for erkendelsen, bliver al erkendelse umulig eller i hvert fald usikker. Vi fanges i en relativisme eller en - måske absolut - skepticisme hvor vi må erkende, at vi intet kan erkende, at vi strengt taget intet kan vide om noget som helst, hvilket jo i sig selv er et paradoks og et kors for tanken.

Men vi har et behov for erkendelse - vi har et behov for at forsøge at forstå den verden vi lever i, for at kunne leve eller overleve, og vi har et behov for at forsøge at forstå os selv som mennesker. Vi er her nede i noget af det mest grundliggende; spørgsmål som: Hvad er et menneske? Hvem er jeg? Hvad er verdens, virkelighedens natur?

Jeg vil her forsøge at opstille og begrunde et muligt udgangspunkt for menneskets erkendelse ud fra denne for…

Humes og Kants erkendelsesteorier

Det er næppe forkert at sige, at blandt filosoffer med den største virkningshistorie hører David Hume (1711-1776) og Immanuel Kant (1724-1804) primært i kraft af deres hovedværker, A Treatise of human nature, (1739; Hume), og Kritik der reinen Vernunft (1781 (A-udgaven) og 1787 (B-udgaven; Kant)).
Ifølge Hume består al menneskelig opfattelse (perception) af indtryk  (impressions) og ideer. Indtryk definerer Hume som sansning (sensation), lidenskaber (passions) og følelser. Ideer er for Hume svage (efter-)billeder af indtryk (faint images) i relation til tænkningen.
Dette er hovedtanken i Humes erkendelsesteori, en tanke som han dog så vidt jeg kan se ikke begrunder noget sted, men som han drager en række radikale konsekvenser af; da vi fx ikke har noget indtryk (i Humes definition af ordet) af loven om årsag og virkning, bliver denne lov illusorisk eller erkendelsesteoretisk ugyldig; vi har intet indtryk af en nødvendig forbindelse mellem årsag og virkning; vi har intet indtryk af f…

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag).Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende.I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi gør m…