Gå videre til hovedindholdet

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigtig forbindelse mellem Det gamle og Det nye Testamente.

I Romerbrevet gentager Paulus den fejlopfattelse (hvis Jesus var undfanget ved Helligånden), at Jesus er af Davids slægt (Rom. 1, 3-4).

Der er så to muligheder:

1) Enten fastholder man at Jesus var undfanget ved Helligånden og så er han ikke af Josefs og dermed Davids slægt, og så er han ikke den frelser der forjættes David i Det gamle Testamente

2) Eller man opgiver tanken om at Jesus er undfanget ved Helligånden, og så falder treenighedslæren, da han i det tilfælde ikke har nogen speciel tilknytning til denne 'del af Gud'

Dette er bare en af mange selvmodsigelser i bibelen og kristendommen. En anden er den Paulus påpeger i Forsoningslæren og genvejen (1920), nemlig - hvis vi alligevel accepterer slægtstavlen i Matteusevangeliet og hævder Jesus som Josefs søn (og altså ikke undfanget ved Helligånden) - at Jesus så ikke var af Levi stamme (præstestammen), men af Juda stamme, hvorfor han ikke kan have bragt sit offer (forsoningsdød) som 'ypperstepræst', og derfor ikke kan have 'fjernet sløret til det allerhelligste til frelse for alle der tror'. (Se eventuelt hele Paulus' afhandling i det nævnte skrift).

Derudover er der de mange steder hvor Gud direkte dræber mennesker, en Gud der ikke overholder sit eget bud, 'du må ikke slå ihjel' osv osv.

Men - selvfølgelig - kristendommen er ikke logik, den er som Paulus siger 'ånd'; 'en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger'.

Eller har Ånden aldrig boet i den kristne bygning eller forlod den den da Paulus så kækt udbasunerede Åndens og korsets sejr; på bekostning af kærligheden, Åndens sande og enkle bolig: 'Du skal elske din næste som dig selv' (3. Mos 19, 18)?

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag).Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende.I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi gør m…

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Guds bedste børn

Efter at have set TV2 dokumentaren Guds bedste børn hvor det beskrives hvordan forskellige radikale kristne grupper foretager 'dæmonuddrivelse' og 'genfødsel i Helligånden' vil jeg sige, at på mig virker det der sker som forførelse kulminerende i en psykisk eller åndelig voldtægt.

Det dokumenteres blandt andet, at man tager medicin fra psykisk syge, man foretager 'dæmonuddrivelse' på børn og efterlader ofrene - vil jeg kalde dem - knuste og ofte med en stor gæld.

Forførelsen og voldtægten består efter min opfattelse i, at der er tale om sårbare mennesker, der i dyb lidelse og desperation opsøger disse grupper der lover et brud med en smertefuld fortid og en 'genfødsel' til et nyt liv med Gud.

Hvor forjættende for et menneske i smerte og hvor dybt uansvarligt og skammeligt af den såkaldt karismatiske vækkelses ledere.

Det dokumenteres også, at ofrene påbydes at bryde med familien og at disse grupper leder efter mennesker uden en plan B.

Ja, så er scenen …