Gå videre til hovedindholdet

Lys og mørke

Når lyset søger at gennembryde mørket og sprede det, reagerer mørket med en stigende aktivitet; i samme takt som lyset tager til i styrke, gør mørket det samme.

Når jeg her bruger ordene lys og mørke er det ikke som dagslys og nattemørke men derimod i samme forstand som Vandrer mod Lyset bruger disse ord; dvs som en betegnelse for de to urkræfter, det gode og det onde.

Et billede på det forhold jeg prøver at beskrive her; mørkets, det ondes, gradvist stigende aktivitet som følge af en stigende aktivitet i Lyset, det gode, er et punkt som idet lyset søger derind, søger at sprede mørket i et bestemt punkt, så søger mørket blindt mod det samme punkt og søger derved, som en strøm eller en flod, at standse lyset og erobre punktet før lyset definitivt bryder igennem og erobrer det.

Idet lysets bevidste stråler rammer et mørkepunkt vågner mørket, tager til, indtil et vist punkt hvor lyset, forhåbentlig, erobrer det punkt hvor der før var mørke.

Hvis lyset formår at erobre punktet tilbage fra mørket, falder mørket sammen efter at have givet sit maksimale udslag; mørket er da elimineret, opløst og spredt.

Dette forklarer dels de åndelige, psykiske krisers natur og forløb; et menneske i krise vil ofte opleve, at lidelserne synes at blive værre og værre; men kun til et vist punkt; hvis man holder ud, vil mange opleve en pludselig lettelse; mørket er tiltaget gradvist gennem forløbet, krisen, men falder med et sammen, hvilket af mennesket opleves som en øjeblikkelig lettelse.

Dels forklarer dette forhold mellem lys og mørke hvorfor de store nybrydere for lyset ofte forfølges og søges stoppet; det er mørket der (mis-)bruger mennesker til blindt at reagere imod det lys der søges bragt og den vilje til at bryde mørket som de store genier manifesterer.

Eksemplerne på det er mange; Jesus af Nazareth, Muhammed, Luther, Bruno osv osv.

Det er dette forhold - mørket der blindt reagerer overfor lyset - der gør forfølgelsen af de store lysbringere til hovedreglen her på Jorden.

Men forholdet kan ikke kun iagttages hos de store personligheder; også det almindelige menneske kan opleve mørkets modstand hvis man ærligt og helhjertet søger at højne og forædle sin personlighed ved at udrense mørket af sin ånd; mørket gør da modstand og søger blindt at bevare sin magt over os.

Derfor er vejen til Gud, til højere erkendelse og til renere vilje og personlighed, ikke uden problemer og ikke uden byrder.

Når vi prøver fx at komme til erkendelse af noget vi har gjort som vi ikke skulle have gjort vil mørket i os, det der fik indpas i os da vi tænkte og handlede efter det onde, søge at aflede os fra erkendelsen af handlingens natur og derved forhindre at vi angrer handlingen og beder oprigtigt om tilgivelse.

Måden det sker på kan fx være en angst for at tænke på det vi har gjort, en angst der kan tiltage når vi nærmer os kernen, og forsøg på at fortrænge eller glemme handlingen.

Men handlingen vil ligge som en uro i tanken indtil vi har formået at erkende naturen af det vi gjorde og dermed angrer det, beder om og måske opnår tilgivelse.

Eksemplerne på hvordan mørket gradvist tiltager, når lyset søger at bryde det og eliminere det, er mange; enhver kender eksempler fra sit eget liv.

Men hovedreglen er altså:

At i samme takt som lyset tiltager, tiltager mørket også; men kun til et vist punkt hvorefter mørket falder sammen og bliver til intet.

Det er også denne lovmæssighed der gør Churchills tanke sand:

Det er altid mørkest lige før daggry!

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…