Gå videre til hovedindholdet

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (5)

Et bærende argument for tanken om det fordelagtige ved en Verdensregering er som tidligere anført Emery Reves tanke om, at jo flere punkter (suværene regeringer) hvorfra der opstilles normer for lov og ret, jo større er risikoen for krig og konflikt.

Hans tanke kan låne støtte fra et centralt værk i politisk filosofi, Thomas Hobbes' Leviathan.

 I Hobbes' værk argumenteres det, at for at undgå naturtilstandens alles krig mod alle, må man indgå en kontrakt med en Suværen (hersker; fx en monark eller en demokratisk valgt leder) som overdrages magten (om nødvendigt bakket op med vold; volds- eller magtmonopolet) for at sikre borgernes sikkerhed og idet alle opgiver en del af sin frihed netop for at undgå naturtilstandens kaos.

Hvis - mener Hobbes - der er mere end en Suværen har vi borgerkrigen og dermed naturtilstandens kaos til skade for alle.

Overført på nutiden så lever vi i en globaliseret verden men med mange suværene nationalstater. Dette svarer til Hobbes' mareridt, naturtilstandens borgerkrig; en global borgerkrig, hvis vi betragter verden som et samfund (vi taler jo om verdenssamfundet og universelle menneskerettigheder og -pligter).

De mange krige i verden i dag kan netop forstås som en naturtilstand i Hobbes' forstand; et verdenssamfund med udpræget samhandel og i princippet fri bevægelighed hvor det ikke er ligegyldigt hvordan der regeres i fx Kina eller Iran, da verden hænger sammen og fx en dansker dermed har interesser i Kina og andre steder.

Vi lever i en globaliseret verden, men uden en fælles regering til at varetage (verdens-) borgernes økonomiske og sikkerhedsmæssige interesser; altså en global naturtilstand med følgende krig og kaos; alles kamp mod alle, en global borgerkrig som følge af de mange suværene nationalstater.

Hvis ikke vi nedsætter en global permanent regering, har vi en situation, hvor vi dels har en global borgerkrig i Hobbes' forstand, en førciviliseret verden, hvor Spinozas tanke magt er ret gælder; et bøllestyre hvor jungleloven hersker; den stærkes ret (som fx i dag USA' s militære enegang i mange tilfælde er et udtryk for).

Til en verdenscivilisation eller et verdenssamfund hører af de nævnte grunde en Verdensregering. Også derfor mener jeg, at en sådan regering er rationel, fordelagtig og ønskelig.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst
Send en kommentar
Læs mere