Den frie tanke og den frie vilje betinger det evige livs værdi og gør åndelige værdier til åndens umistelige ejendom
Som jeg har skrevet en del om er Gud den uendelige kærligheds Almagt; en Gud vi ingen grund har til at frygte men al grund til at ære og elske; en fuldkommen tryg og varm og nær Gud og Far.
Men udover at være en sådan fuldkommen Gud er Han også en myndig Gud, der stiller krav til os, Hans børn. Han kræver at vi søger at højne og forædle vores personlighed, vores ånd, kræver at vi søger i tanke og handling at vandre mod Lyset, det gode, kærligheden.
Derfor har Han givet hver af os en fri tanke og en fri vilje ved hjælp af hvilke vi skal udvikle og berige vores personlighed.
Men Gud tvinger os ikke til at søge indsigt og sandhed og Han tvinger os ikke til at gøre det gode, kærlighedens gerninger. Og der er ingen evig straf hvis vi falder for det onde eller nægter at vandre mod Lyset.
Hvis vi falder for det onde er der kun midlertidige konsekvenser; enten gennem sorg og anger over det onde vi har gjort eller gennem gengældelsesloven eller gennem senere kærlighedsgerninger over for dem vi har forbrudt os imod.
Disse konsekvenser - under gengældelsesloven; dvs i de tilfælde hvor vi nægter at bøje os og ikke vil indse naturen af vores onde handlinger og ikke vil sørge og angre det onde vi har gjort og derfor heller ikke modtager tilgivelse - er ikke Guds straf men en måde Han opdrager os på ved at vise os hvad vi har gjort og hvorfor det er ondt - ved at lade os ramme af de samme lidelser vi har påført andre men nægter at vedkende os og nægter at forstå naturen af. Nogle gange er det den eneste måde - gennem selvoplevelse - vi kan lære på (for gengældelseslovens pædagogiske sigte; se også indlægget 'Om gengældelsesloven').
Hvis Gud tvang os til det gode, til at vandre mod Lyset, ville det ikke have nogen værdi. Kun den selvstændige tilegnelse af viden og visdom og kun den selvstændige vilje til Lyset har værdi og er det, der gør Lysets værdier - specielt kærligheden - til åndens umistelige ejendom.
For hvis ikke trangen og viljen til Lyset, det gode, kom indefra, fra os selv, ville Lysets værdier ikke være vores, men Guds; og så ville livet dybest set være uden værdi. Det ville være som at pynte sig med lånte fjer, eller i et andet billede:
Det ville være som at blive tildelt sejren i et løb vi ikke har deltaget i.
Derfor er den selvstændige tilegnelse af Lysets værdier ved den frie tanke og den frie vilje, gennem tilegnelse af viden og visdom og gennem evnen til i handling at vise vores kærlighed til andre, det der gør Lysets værdier til vores personlige og evige og umistelige ejendom; det der giver det evige liv værdi og mening.
Som jeg har skrevet en del om er Gud den uendelige kærligheds Almagt; en Gud vi ingen grund har til at frygte men al grund til at ære og elske; en fuldkommen tryg og varm og nær Gud og Far.
Men udover at være en sådan fuldkommen Gud er Han også en myndig Gud, der stiller krav til os, Hans børn. Han kræver at vi søger at højne og forædle vores personlighed, vores ånd, kræver at vi søger i tanke og handling at vandre mod Lyset, det gode, kærligheden.
Derfor har Han givet hver af os en fri tanke og en fri vilje ved hjælp af hvilke vi skal udvikle og berige vores personlighed.
Men Gud tvinger os ikke til at søge indsigt og sandhed og Han tvinger os ikke til at gøre det gode, kærlighedens gerninger. Og der er ingen evig straf hvis vi falder for det onde eller nægter at vandre mod Lyset.
Hvis vi falder for det onde er der kun midlertidige konsekvenser; enten gennem sorg og anger over det onde vi har gjort eller gennem gengældelsesloven eller gennem senere kærlighedsgerninger over for dem vi har forbrudt os imod.
Disse konsekvenser - under gengældelsesloven; dvs i de tilfælde hvor vi nægter at bøje os og ikke vil indse naturen af vores onde handlinger og ikke vil sørge og angre det onde vi har gjort og derfor heller ikke modtager tilgivelse - er ikke Guds straf men en måde Han opdrager os på ved at vise os hvad vi har gjort og hvorfor det er ondt - ved at lade os ramme af de samme lidelser vi har påført andre men nægter at vedkende os og nægter at forstå naturen af. Nogle gange er det den eneste måde - gennem selvoplevelse - vi kan lære på (for gengældelseslovens pædagogiske sigte; se også indlægget 'Om gengældelsesloven').
Hvis Gud tvang os til det gode, til at vandre mod Lyset, ville det ikke have nogen værdi. Kun den selvstændige tilegnelse af viden og visdom og kun den selvstændige vilje til Lyset har værdi og er det, der gør Lysets værdier - specielt kærligheden - til åndens umistelige ejendom.
For hvis ikke trangen og viljen til Lyset, det gode, kom indefra, fra os selv, ville Lysets værdier ikke være vores, men Guds; og så ville livet dybest set være uden værdi. Det ville være som at pynte sig med lånte fjer, eller i et andet billede:
Det ville være som at blive tildelt sejren i et løb vi ikke har deltaget i.
Derfor er den selvstændige tilegnelse af Lysets værdier ved den frie tanke og den frie vilje, gennem tilegnelse af viden og visdom og gennem evnen til i handling at vise vores kærlighed til andre, det der gør Lysets værdier til vores personlige og evige og umistelige ejendom; det der giver det evige liv værdi og mening.
Kommentarer
Send en kommentar