Gå videre til hovedindholdet

Den frie tanke og den frie vilje

Den frie tanke og den frie vilje betinger det evige livs værdi og gør åndelige værdier til åndens umistelige ejendom

Som jeg har skrevet en del om er Gud den uendelige kærligheds Almagt; en Gud vi ingen grund har til at frygte men al grund til at ære og elske; en fuldkommen tryg og varm og nær Gud og Far.

Men udover at være en sådan fuldkommen Gud er Han også en myndig Gud, der stiller krav til os, Hans børn. Han kræver at vi søger at højne og forædle vores personlighed, vores ånd, kræver at vi søger i tanke og handling at vandre mod Lyset, det gode, kærligheden.

Derfor har Han givet hver af os en fri tanke og en fri vilje ved hjælp af hvilke vi skal udvikle og berige vores personlighed.

Men Gud tvinger os ikke til at søge indsigt og sandhed og Han tvinger os ikke til at gøre det gode, kærlighedens gerninger. Og der er ingen evig straf hvis vi falder for det onde eller nægter at vandre mod Lyset.

Hvis vi falder for det onde er der kun midlertidige konsekvenser; enten gennem sorg og anger over det onde vi har gjort eller gennem gengældelsesloven eller gennem senere kærlighedsgerninger over for dem vi har forbrudt os imod.

Disse konsekvenser - under gengældelsesloven; dvs i de tilfælde hvor vi nægter at bøje os og ikke vil indse naturen af vores onde handlinger og ikke vil sørge og angre det onde vi har gjort og derfor heller ikke modtager tilgivelse - er ikke Guds straf men en måde Han opdrager os på ved at vise os hvad vi har gjort og hvorfor det er ondt - ved at lade os ramme af de samme lidelser vi har påført andre men nægter at vedkende os og nægter at forstå naturen af. Nogle gange er det den eneste måde - gennem selvoplevelse - vi kan lære på (for gengældelseslovens pædagogiske sigte; se også indlægget 'Om gengældelsesloven').

Hvis Gud tvang os til det gode, til at vandre mod Lyset, ville det ikke have nogen værdi. Kun den selvstændige tilegnelse af viden og visdom og kun den selvstændige vilje til Lyset har værdi og er det, der gør Lysets værdier - specielt kærligheden - til åndens umistelige ejendom.

For hvis ikke trangen og viljen til Lyset, det gode, kom indefra, fra os selv, ville Lysets værdier ikke være vores, men Guds; og så ville livet dybest set være uden værdi. Det ville være som at pynte sig med lånte fjer, eller i et andet billede:

Det ville være som at blive tildelt sejren i et løb vi ikke har deltaget i.

Derfor er den selvstændige tilegnelse af Lysets værdier ved den frie tanke og den frie vilje, gennem tilegnelse af viden og visdom og gennem evnen til i handling at vise vores kærlighed til andre, det der gør Lysets værdier til vores personlige og evige og umistelige ejendom; det der giver det evige liv værdi og mening.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…