Som bekendt hævder både kristendommen og islam fortabelsens mulighed. Men harmonerer dette med opfattelsen af Gud som den Højeste, den uendelige kærligheds Almagt?
Hvis denne opfattelse af Gud er rigtig, så lad os tage en parallel til rent jordiske forhold:
Lad os forestille os en kærlig far eller mor som elsker deres barn eller børn af hele deres hjerte. De ønsker kun godt for barnet og vil gøre alt for det.
Men dette barn eller disse børn vender sig væk fra farens eller morens kærlighed og trygge hjem og turer rundt og begår frygtelige forbrydelser og vil ikke have noget med forældrene at gøre.
Hvordan vil nu disse forældre reagere? Vil de gøre dette: Straffe barnet med frygtelige lidelser, torturerer det uden ende og fordømme barnet helt og aldeles og opgive det?
Eller vil de sørge dybt og inderligt og med alt hvad de har i sig af varme og kærlighed søge at bringe barnet hjem til tryghed og fred og søge at vinde det mistede barn tilbage til deres omsorg og værn?
Men hvis kærlige forældre vil gøre det sidste, hvor meget mere vil da ikke Gud, som står uendeligt over ethvert menneske i kærlighed, søge at bringe alle ind under sin varme, uendelige kærlighed og omsorg?
Hvor meget mere må ikke en sådan Gud sørge over for en tid at miste et barn? Må Hans sorg ikke være uendelig, fordi Hans kærlighed er uendelig?
Vil en sådan Gud kræve et blodigt offer, en lydig søn, en handling der skal forestille kærlighed, for at vinde de mistede børn tilbage, men kun hvis de tror på offerets kærlige og magiske karakter?
Hvem af de to guder er den Højeste, kærlighedens uendelige Almagt: Han der sørger eller Han der dræber en søn og kræver tro på dette offers guddommelighed og som straffer med evige lidelser hvis ikke vi tror?
Hvem er den Højeste, den Eneste Gud; Han der elsker uendeligt og som engang vil modtage alle i sin favn eller Han der forbander dem der ikke vil underkaste sig og tro og gør dem til brændsel for 'den evige Ild'?
Ja, hvem er den Højeste, hvem er Gud?
Jeg tror at vi trygt kan regne med, at eftersom Gud i Vandrer mod Lyset fuldt ud lever op til det ophøjede Gudsbillede, den uendelige kærligheds Almagt, og hverken den bibelske gud eller Gud som Han fremtræder i koranen gør det, så er Vandrer mod Lyset sandhed mens både bibelen og koranen og dermed kristendommen og islam er behæftet med alvorlige fejl og misforståelser.
Dog; om dette må enhver dømme efter hvad deres samvittighed tilsiger dem.
Hvis denne opfattelse af Gud er rigtig, så lad os tage en parallel til rent jordiske forhold:
Lad os forestille os en kærlig far eller mor som elsker deres barn eller børn af hele deres hjerte. De ønsker kun godt for barnet og vil gøre alt for det.
Men dette barn eller disse børn vender sig væk fra farens eller morens kærlighed og trygge hjem og turer rundt og begår frygtelige forbrydelser og vil ikke have noget med forældrene at gøre.
Hvordan vil nu disse forældre reagere? Vil de gøre dette: Straffe barnet med frygtelige lidelser, torturerer det uden ende og fordømme barnet helt og aldeles og opgive det?
Eller vil de sørge dybt og inderligt og med alt hvad de har i sig af varme og kærlighed søge at bringe barnet hjem til tryghed og fred og søge at vinde det mistede barn tilbage til deres omsorg og værn?
Men hvis kærlige forældre vil gøre det sidste, hvor meget mere vil da ikke Gud, som står uendeligt over ethvert menneske i kærlighed, søge at bringe alle ind under sin varme, uendelige kærlighed og omsorg?
Hvor meget mere må ikke en sådan Gud sørge over for en tid at miste et barn? Må Hans sorg ikke være uendelig, fordi Hans kærlighed er uendelig?
Vil en sådan Gud kræve et blodigt offer, en lydig søn, en handling der skal forestille kærlighed, for at vinde de mistede børn tilbage, men kun hvis de tror på offerets kærlige og magiske karakter?
Hvem af de to guder er den Højeste, kærlighedens uendelige Almagt: Han der sørger eller Han der dræber en søn og kræver tro på dette offers guddommelighed og som straffer med evige lidelser hvis ikke vi tror?
Hvem er den Højeste, den Eneste Gud; Han der elsker uendeligt og som engang vil modtage alle i sin favn eller Han der forbander dem der ikke vil underkaste sig og tro og gør dem til brændsel for 'den evige Ild'?
Ja, hvem er den Højeste, hvem er Gud?
Jeg tror at vi trygt kan regne med, at eftersom Gud i Vandrer mod Lyset fuldt ud lever op til det ophøjede Gudsbillede, den uendelige kærligheds Almagt, og hverken den bibelske gud eller Gud som Han fremtræder i koranen gør det, så er Vandrer mod Lyset sandhed mens både bibelen og koranen og dermed kristendommen og islam er behæftet med alvorlige fejl og misforståelser.
Dog; om dette må enhver dømme efter hvad deres samvittighed tilsiger dem.
Kommentarer
Send en kommentar