Gå videre til hovedindholdet

Kampen mellem lys og mørke

Ethvert lys kan trækkes af mørkets heste og ethvert mørke kan trækkes af lysets heste

Denne sætning kan siges at karakterisere væsentlige dele af kampen mellem lyset og mørket, det gode og det onde.

Lad os betragte nogle eksempler der kan klare tanken bag:

Da Jesus lod sig føde blandt mennesker og trådte frem med sit kærligheds- og fredsbudskab kom et stort lys til verden.

Men hans arvtagere - specielt Paulus men også mange følgende kirkens mænd - formørkede det oprindelige og helt enkle budskab, så Jesu Gud - den milde og alle elskende Gud og Far - snart fremstod som en uforståelig og fordømmende Gud, som mennesker kun turde nærme sig i frygt og bæven.

Væk var det nære og trygge Gudsforhold som Jesus prædikede idet han citerede Moseloven ('Elsk din næste som dig selv'; 3. Mos. 19, 18; og budet om at elske Gud af hele sit hjerte) og i stedet fik man Pauli (og Luthers) lære om 'frelse ved tro' tilsat frygtelige trusler om evig lidelse i helvede, hvis ikke man bøjede sig og 'troede' på Pauli og andres dybest set uforståelige 'Gud'.

Dette er et eksempel på et oprindeligt lys der blev forvrænget af det onde. Et parallelt eksempel har vi i Muhammeds sendelse og virke. Også her var den oprindelige impuls af lyset men den blev senere forvrænget og drejet ind i det ondes baner.

Lad os tage et mere nutidigt eksempel:

Når visse danske politikere i dag taler om danske værdier kan man med ret sige, at danske værdier som respekt for menneskerettigheder, demokrati, tolerance og det etiske ansvar for vores medmennesker og retten til liv ofte bliver misbrugt i en regulær smædekampagne mod anderledes tænkende og troende.

De mennesker der råber højest er ikke de samme - hverken i ånd eller krop - som oprindeligt formulerede og skabte disse værdier - og som kæmpede med livet som indsats for dem.

De højtråbende trækker i stik modsat retning: Mod intolerance, snæversyn og forfølgelse af anderledes tænkende og troende i en tåbelig påberåbelse af værdier de ikke er værdige og voksne.

Dette er et andet af utallige både nutidige og fortidige eksempler på at det onde bruger det godes ord og begreber - idet det trækker i modsat retning, mod det onde.

Men det gode kan også afbøde det onde ved at søge at trække det onde mod det gode, eller at bruge mørkets anslag i det godes tjeneste.

Hertil vil jeg kun anføre et eksempel:

Da de Ældste skabte det dødelige menneskelegeme (se 'Vandrer mod Lyset!') da var det en ond og katastrofal handling.

Men Gud udnyttede det onde anslag til dels med tiden at vinde sine faldne børn (de Ældste) tilbage til lyset og dels til at skabe og opdrage mangfoldige ånder, der derved fik del i det evige liv (for den nøjagtige historie; se 'Vandrer mod Lyset!').

Og sådan kæmper det gode og det onde også i dag som det har været tilfældet siden de jordiske tiders morgen.

Det onde søger og misbruger det godes navn og det gode søger at afbøde det ondes anslag og bruge det i sin tjeneste.

Så selv om visse filosofier og religioner bruger (ofte demonstrativt og til overmål) ord som kærlighed, lys og fred må vi ikke være naive og lade os lokke i kløerne på det onde.

Ikke alt der skinner er guld og ikke alt der fordømmes eller forfølges er af det onde! Det onde kommer ofte i det godes navn og alt for ofte skændes og brændes og forfølges det gode som ondt!

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Mørket begærer lyset

Det du ikke begærer, vil trygt komme til dig; Halfdan Rasmussen

Et grundlæggende forhold mellem godt og ondt, lys og mørke, er at mørket begærer lyset.

Eksemplerne på det er mange:

Lyset giver magt, mørket begærer magt, men gør samtidig den magtbegærlige magtesløs, idet ingen magt for den begærlige er nok til at tilfredsstille begæret.

Derfor mener jeg at det er rigtigt, som jeg før har skrevet, at drømme om magt, drømmes af slaver.

Lyset vækker opmærksomhed og i nogle tilfælde berømmelse, mens mørket begærer opmærksomhed eller berømmelse.

Men også i dette tilfælde tilfredsstilles begæret ikke, idet den der begærer berømmelse ikke vil tilfredsstilles af nok så stor en berømmelse, og hvis man opnår en grad af berømmelse ud fra et begær efter den vil den føles tom.

Der er mange andre eksempler idet forholdet så vidt jeg kan se gælder alt lys og mørke.

Vi kunne til tanken føje, at mørket begærer lyset, men samtidig afskærer det en fra det lys vi begærer.

Og det er måske sandheden om hvor…

Kringsatt av fiender

'Hvad skal jeg kæmpe med, hvad er mit våben?'

Sådan spørger den norske digter, Nordahl Grieg, i sit berømte digt fra 1936 i en tid med krig, nød, lidelser, ondskab, sygdom og elendighed overalt.

Hvad skal vi kæmpe med, hvad er vores våben nu - i en tid der på mange måder minder om den verden Grieg levede og skrev i.

Svaret er lige så enkelt som det er svært at efterleve: Kærlighed.

For hvem er egentlig fjenden? Er det muslimer, vesterlændinge, russerne, sorte, kapitalisterne; de andre?

Nej, fjenden er det mørke, der får os til at hade muslimer, kristne, sorte; de andre.

Og hvor er fronten?

Er den i Syrien, Afghanistan, Irak, Iran, USA, Storbritannien, Rusland, Danmark?

Nej, den er i os selv. Når vi drager ud og slår ihjel i retfærdighedens, demokratiets og frihedens eller i Guds navn, har kærligheden tabt.

Når vi derimod søger forsoning, forbrødring, tilgivelse og fred har kærligheden en chance - måske den eneste.

'Det onde skal tabe' siger Grieg også i digtet.

Ja, men…

At bryde vej gennem sten

For at finde en kildes udspring må man gå mod strømmen

Hvordan skal vi forstå de største lysbringere? Hvilke veje vandrer de? Står de på bjergets top og udbringer milde velsignelser til det hungrende folk, bliver de fejret med palmer og vinkende jubel?

Eller hører dette til i ugeblades åndelighed?

Der hvor mørket er tættest og tungest arbejder og vandrer de største lysbringere. Det største lys tændes i det dybeste mørke.

Se en Jesus af Nazareth hvis byrde dæmpede blikkets naturlige styrke og kraft og gjorde det sorgfuldt og dybt;

Se en Muhammed med de ædle træk vakle under presset fra den ekstreme ondskab idet også han søgte at gennembryde muren;

Se en Michelangelo der i et tidligt brev til sin far skrev, at det nu var femten år siden han i nogle få timer havde følt sig afslappet og veltilpas;

Se en Luther med det urolige og anfægtede og forpinte sind fuld af skyldfølelse og helvedesangst;

Se den aldrende Grundtvig med lidelsen men også beslutsomheden mejslet og ædlet i alle træk;

Se e…