Gå videre til hovedindholdet

Kampen mellem lys og mørke

Ethvert lys kan trækkes af mørkets heste og ethvert mørke kan trækkes af lysets heste

Denne sætning kan siges at karakterisere væsentlige dele af kampen mellem lyset og mørket, det gode og det onde.

Lad os betragte nogle eksempler der kan klare tanken bag:

Da Jesus lod sig føde blandt mennesker og trådte frem med sit kærligheds- og fredsbudskab kom et stort lys til verden.

Men hans arvtagere - specielt Paulus men også mange følgende kirkens mænd - formørkede det oprindelige og helt enkle budskab, så Jesu Gud - den milde og alle elskende Gud og Far - snart fremstod som en uforståelig og fordømmende Gud, som mennesker kun turde nærme sig i frygt og bæven.

Væk var det nære og trygge Gudsforhold som Jesus prædikede idet han citerede Moseloven ('Elsk din næste som dig selv'; 3. Mos. 19, 18; og budet om at elske Gud af hele sit hjerte) og i stedet fik man Pauli (og Luthers) lære om 'frelse ved tro' tilsat frygtelige trusler om evig lidelse i helvede, hvis ikke man bøjede sig og 'troede' på Pauli og andres dybest set uforståelige 'Gud'.

Dette er et eksempel på et oprindeligt lys der blev forvrænget af det onde. Et parallelt eksempel har vi i Muhammeds sendelse og virke. Også her var den oprindelige impuls af lyset men den blev senere forvrænget og drejet ind i det ondes baner.

Lad os tage et mere nutidigt eksempel:

Når visse danske politikere i dag taler om danske værdier kan man med ret sige, at danske værdier som respekt for menneskerettigheder, demokrati, tolerance og det etiske ansvar for vores medmennesker og retten til liv ofte bliver misbrugt i en regulær smædekampagne mod anderledes tænkende og troende.

De mennesker der råber højest er ikke de samme - hverken i ånd eller krop - som oprindeligt formulerede og skabte disse værdier - og som kæmpede med livet som indsats for dem.

De højtråbende trækker i stik modsat retning: Mod intolerance, snæversyn og forfølgelse af anderledes tænkende og troende i en tåbelig påberåbelse af værdier de ikke er værdige og voksne.

Dette er et andet af utallige både nutidige og fortidige eksempler på at det onde bruger det godes ord og begreber - idet det trækker i modsat retning, mod det onde.

Men det gode kan også afbøde det onde ved at søge at trække det onde mod det gode, eller at bruge mørkets anslag i det godes tjeneste.

Hertil vil jeg kun anføre et eksempel:

Da de Ældste skabte det dødelige menneskelegeme (se 'Vandrer mod Lyset!') da var det en ond og katastrofal handling.

Men Gud udnyttede det onde anslag til dels med tiden at vinde sine faldne børn (de Ældste) tilbage til lyset og dels til at skabe og opdrage mangfoldige ånder, der derved fik del i det evige liv (for den nøjagtige historie; se 'Vandrer mod Lyset!').

Og sådan kæmper det gode og det onde også i dag som det har været tilfældet siden de jordiske tiders morgen.

Det onde søger og misbruger det godes navn og det gode søger at afbøde det ondes anslag og bruge det i sin tjeneste.

Så selv om visse filosofier og religioner bruger (ofte demonstrativt og til overmål) ord som kærlighed, lys og fred må vi ikke være naive og lade os lokke i kløerne på det onde.

Ikke alt der skinner er guld og ikke alt der fordømmes eller forfølges er af det onde! Det onde kommer ofte i det godes navn og alt for ofte skændes og brændes og forfølges det gode som ondt!

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…

EU som økonomisk og politisk projekt

I disse år hvor EU projektet knager i fugerne, specielt efter Brexit, er det nok værd at mindes den egentlige - som jeg opfatter det - motivering for det europæiske projekt.

Fra starten af EU projektet har det primært været et politisk projekt, hvor man har søgt en stadig dybere integration af medlemsstaterne.

Det er netop det der ofte kritiseres af modstandere; man ønsker ikke at afgive suverænitet og magt til et overstatsligt EU.

Men her er vi ved kernen af EU samarbejdet og i den forstand er krisen i EU en eksistens- og identitetskrise:

Fordi kernen i EU er en stadig øget politisk integration og måske til sidst en egentlig EU stat gennem økonomisk integration. Og formålet med denne stadig dybere politiske og økonomiske integration og dermed afgivelse af suverænitet er at undgå krig i Europa.

Derfor har modstanderne ret når de siger at EU ønsker mere magt til det overstatslige organ og mindre til medlemslandene; men de glemmer den gode grund til dette ønske og denne bestræbelse; en …