Gå videre til hovedindholdet

Kampen mellem lys og mørke

Ethvert lys kan trækkes af mørkets heste og ethvert mørke kan trækkes af lysets heste

Denne sætning kan siges at karakterisere væsentlige dele af kampen mellem lyset og mørket, det gode og det onde.

Lad os betragte nogle eksempler der kan klare tanken bag:

Da Jesus lod sig føde blandt mennesker og trådte frem med sit kærligheds- og fredsbudskab kom et stort lys til verden.

Men hans arvtagere - specielt Paulus men også mange følgende kirkens mænd - formørkede det oprindelige og helt enkle budskab, så Jesu Gud - den milde og alle elskende Gud og Far - snart fremstod som en uforståelig og fordømmende Gud, som mennesker kun turde nærme sig i frygt og bæven.

Væk var det nære og trygge Gudsforhold som Jesus prædikede idet han citerede Moseloven ('Elsk din næste som dig selv'; 3. Mos. 19, 18; og budet om at elske Gud af hele sit hjerte) og i stedet fik man Pauli (og Luthers) lære om 'frelse ved tro' tilsat frygtelige trusler om evig lidelse i helvede, hvis ikke man bøjede sig og 'troede' på Pauli og andres dybest set uforståelige 'Gud'.

Dette er et eksempel på et oprindeligt lys der blev forvrænget af det onde. Et parallelt eksempel har vi i Muhammeds sendelse og virke. Også her var den oprindelige impuls af lyset men den blev senere forvrænget og drejet ind i det ondes baner.

Lad os tage et mere nutidigt eksempel:

Når visse danske politikere i dag taler om danske værdier kan man med ret sige, at danske værdier som respekt for menneskerettigheder, demokrati, tolerance og det etiske ansvar for vores medmennesker og retten til liv ofte bliver misbrugt i en regulær smædekampagne mod anderledes tænkende og troende.

De mennesker der råber højest er ikke de samme - hverken i ånd eller krop - som oprindeligt formulerede og skabte disse værdier - og som kæmpede med livet som indsats for dem.

De højtråbende trækker i stik modsat retning: Mod intolerance, snæversyn og forfølgelse af anderledes tænkende og troende i en tåbelig påberåbelse af værdier de ikke er værdige og voksne.

Dette er et andet af utallige både nutidige og fortidige eksempler på at det onde bruger det godes ord og begreber - idet det trækker i modsat retning, mod det onde.

Men det gode kan også afbøde det onde ved at søge at trække det onde mod det gode, eller at bruge mørkets anslag i det godes tjeneste.

Hertil vil jeg kun anføre et eksempel:

Da de Ældste skabte det dødelige menneskelegeme (se 'Vandrer mod Lyset!') da var det en ond og katastrofal handling.

Men Gud udnyttede det onde anslag til dels med tiden at vinde sine faldne børn (de Ældste) tilbage til lyset og dels til at skabe og opdrage mangfoldige ånder, der derved fik del i det evige liv (for den nøjagtige historie; se 'Vandrer mod Lyset!').

Og sådan kæmper det gode og det onde også i dag som det har været tilfældet siden de jordiske tiders morgen.

Det onde søger og misbruger det godes navn og det gode søger at afbøde det ondes anslag og bruge det i sin tjeneste.

Så selv om visse filosofier og religioner bruger (ofte demonstrativt og til overmål) ord som kærlighed, lys og fred må vi ikke være naive og lade os lokke i kløerne på det onde.

Ikke alt der skinner er guld og ikke alt der fordømmes eller forfølges er af det onde! Det onde kommer ofte i det godes navn og alt for ofte skændes og brændes og forfølges det gode som ondt!

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigti…

Islams vej, sharia, og genvejen

Hvis vi accepterer den korte formel for Islams vej, sharia, jeg før har foreslået:

At den anstrengelse, jihad, hvormed den troende søger at vandre vejen, sharia, til Gud (Allah) ved det inderste hjertes overgivelse (underkastelse) til Ham ved trosbekendelsen (vejens begyndelse), bøn, faste i Ramadan, almisse og pilgrimsfærd til Mekka er Islams kerne;

Så er det let at se rigtigheden i det nogle muslimer siger; at deres religion fx gennem Islamisk Stats ugerninger er blevet kidnappet af kriminelle voldsmænd, hvis ondskab og vildskab kompromitterer en vej og en overbevisning, der for de fleste er kilde til indre fred, trøst og glæde.

Hvor er al Qaidas eller Islamisk Stats forbrydelser retfærdiggjort hvis Islams kerne er den her anførte?

Ingen steder!

Islam er en blandt mange veje til Gud, og fra Vandrer mod Lyset ved vi, at den vej vi vandrer i tro og i håb; den vej fører til Gud.

Ingen har ret til at tvinge nogen til at vandre en vej mod den enkeltes vilje, og ingen har - med et aktuelt …