Gå videre til hovedindholdet

Kampen mellem lys og mørke

Ethvert lys kan trækkes af mørkets heste og ethvert mørke kan trækkes af lysets heste

Denne sætning kan siges at karakterisere væsentlige dele af kampen mellem lyset og mørket, det gode og det onde.

Lad os betragte nogle eksempler der kan klare tanken bag:

Da Jesus lod sig føde blandt mennesker og trådte frem med sit kærligheds- og fredsbudskab kom et stort lys til verden.

Men hans arvtagere - specielt Paulus men også mange følgende kirkens mænd - formørkede det oprindelige og helt enkle budskab, så Jesu Gud - den milde og alle elskende Gud og Far - snart fremstod som en uforståelig og fordømmende Gud, som mennesker kun turde nærme sig i frygt og bæven.

Væk var det nære og trygge Gudsforhold som Jesus prædikede idet han citerede Moseloven ('Elsk din næste som dig selv'; 3. Mos. 19, 18; og budet om at elske Gud af hele sit hjerte) og i stedet fik man Pauli (og Luthers) lære om 'frelse ved tro' tilsat frygtelige trusler om evig lidelse i helvede, hvis ikke man bøjede sig og 'troede' på Pauli og andres dybest set uforståelige 'Gud'.

Dette er et eksempel på et oprindeligt lys der blev forvrænget af det onde. Et parallelt eksempel har vi i Muhammeds sendelse og virke. Også her var den oprindelige impuls af lyset men den blev senere forvrænget og drejet ind i det ondes baner.

Lad os tage et mere nutidigt eksempel:

Når visse danske politikere i dag taler om danske værdier kan man med ret sige, at danske værdier som respekt for menneskerettigheder, demokrati, tolerance og det etiske ansvar for vores medmennesker og retten til liv ofte bliver misbrugt i en regulær smædekampagne mod anderledes tænkende og troende.

De mennesker der råber højest er ikke de samme - hverken i ånd eller krop - som oprindeligt formulerede og skabte disse værdier - og som kæmpede med livet som indsats for dem.

De højtråbende trækker i stik modsat retning: Mod intolerance, snæversyn og forfølgelse af anderledes tænkende og troende i en tåbelig påberåbelse af værdier de ikke er værdige og voksne.

Dette er et andet af utallige både nutidige og fortidige eksempler på at det onde bruger det godes ord og begreber - idet det trækker i modsat retning, mod det onde.

Men det gode kan også afbøde det onde ved at søge at trække det onde mod det gode, eller at bruge mørkets anslag i det godes tjeneste.

Hertil vil jeg kun anføre et eksempel:

Da de Ældste skabte det dødelige menneskelegeme (se 'Vandrer mod Lyset!') da var det en ond og katastrofal handling.

Men Gud udnyttede det onde anslag til dels med tiden at vinde sine faldne børn (de Ældste) tilbage til lyset og dels til at skabe og opdrage mangfoldige ånder, der derved fik del i det evige liv (for den nøjagtige historie; se 'Vandrer mod Lyset!').

Og sådan kæmper det gode og det onde også i dag som det har været tilfældet siden de jordiske tiders morgen.

Det onde søger og misbruger det godes navn og det gode søger at afbøde det ondes anslag og bruge det i sin tjeneste.

Så selv om visse filosofier og religioner bruger (ofte demonstrativt og til overmål) ord som kærlighed, lys og fred må vi ikke være naive og lade os lokke i kløerne på det onde.

Ikke alt der skinner er guld og ikke alt der fordømmes eller forfølges er af det onde! Det onde kommer ofte i det godes navn og alt for ofte skændes og brændes og forfølges det gode som ondt!

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag).Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende.I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi gør m…

Teorien om the Big Bang

Teorien om the Big Bang skyldes i sin første begyndelse Edwin Hubbles observationer af rødforskydning af det lys vi modtager fra andre galakser eller galaksegrupper.
At lyset er forskudt mod det røde spektrum mente han måtte skyldes, at de fjerne himmellegemer bevægede sig væk fra os med en fart proportional med afstanden, og at man følgelig ved at regne baglæns kunne konkludere, at alt engang var samlet i et meget lille punkt (eller en singularitet), som derefter havde udvidet sig, måske - ifølge nyere teori - i kraft af en slags negativ eller omvendt, frastødende, tyngdekraft, inflatonen.
Men - hvis vi tager udgangspunkt i Vandrer mod Lyset, så skyldes denne rødforskydning ikke at himmellegemerne, 'galaksehobene', bevæger sig væk fra hinanden, men derimod at lyset fra himmellegemerne passerer gennem mørkehobe på dets vej gennem rummet, hvorved lysets svingningshastighed, frekvens, nedsættes og altså forskydes mod det røde lysspektrum, der har en lavere frekvens (og længere bøl…

To Gudsbeviser

Idet jeg opsummerer de to seneste indlæg, Gudsbeviserog Nietzsches perspektivisme og relativitetsteori, vil jeg sige, at jeg nu mener at være nået frem til to nye beviser for Guds eksistens:
Vi kan kalde det ene for et objektivt, logisk bevis, principielt tilgængeligt for enhver mennesketanke, og det andet et subjektivt bevis, tilgængeligt for ethvert menneskehjerte. 
Det objektive bevis består i at undersøge alternativet, at det absolutte, Gud, ikke eksisterer:
Hvis det absolutte ikke eksisterer, så findes kun det relative, alt er da perspektiv, position og forskydning.
Men hvis vi prøver denne tanke på sig selv, så er også denne tanke kun perspektiv, position og kan forskydes.
Det vil sige at det relative er relativt og derfor som mulighed absolut, hvilket er en selvmodsigelse og en selvophævende tanke.
En undersøgelse af det relative leder derfor nødvendigt til tanken om det absolutte, Gud, og Hans eksistens.
Det subjektive bevis, hjertets vished, er ligeledes tilgængeligt for enhver, ide…