Gå videre til hovedindholdet

Intuitiv tænkning

Søg, og I skal finde

Descartes skal efter sigende have haft en vision der gav ham en metode til at udvide den menneskelige erkendelse betydeligt.

Men efter hvad jeg kan se, lykkedes det ham ikke at videreformidle sin vision og metode.

Hans oplevelse kan dog inspirere til spørgsmålet: Ikke hvad, men hvordan skal vi tænke for at opnå mest mulig og mest sikker erkendelse?

Findes der en metode, der kan bruges både til objektiv og subjektiv, videnskabelig og personlig erkendelse?

Hidtil har man søgt gennem logikken at nå til viden og erkendelse. Men der findes en anden metode, som kan yde langt mere end den logiske erkendelse og metode.

Denne metode er beskrevet i Vandrer mod Lyset og kan kaldes den intuitive metode.

Den intuitive metode er meget enkel og kan bruges både til videnskabelig og til personlig erkendelse.

Metoden består i at søge at formulere et givent problem og så i et stykke tid (nogle gange sekunder, andre gange timer eller længere) undlade at beskæftige sig med problemet (der altså både kan være videnskabeligt eller personligt) i tankerne.

Derved åbnes mulighed for, at oversanselige intelligenser kan indgive en svaret på spørgsmålet eller problemet.

Svaret vil da komme som en pludselig klarhed i tanken, en aha-oplevelse, og det vil komme når de oversanselige intelligenser skønner en parat til at modtage det, dvs uafhængigt af menneskeligt krav om tidspunkt, indhold og omstændigheder.

Denne metode er den højest ydende form for erkendelsesmetode og den kan bruges af alle og både til videnskabelig og personlig erkendelse.

Det eneste metoden kræver er en ærlig vilje til sandhed og en åben vilje til at kende svaret på det givne problem; et svar som nogle gange kan være helt anderledes end man troede eller anede.

Den intuitive metode eller den egentlige inspiration må ikke forveksles med den såkaldte kanalisering, hvor den 'meddelende ånd' ofte optræder med navn. Kanalisering giver som regel tvivlsomme resultater og er reelt et udtryk for selvsuggestion og fantasi og vel som oftest motiveret af trang til selvhævdelse og økonomisk vinding.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…