Hen ad den mørke kun sparsomt oplyste gade gik to herrer ved aftentid, den ene i en elegant frakke med pelskrave og sort cylinder på hovedet, tydeligt irriteret af den anden, en lille undersætsig fremtoning med opstoppernæse, rygende på en cigar som han svingede rundt i luften mens han med besvær fulgte den anden i en let trippende gang og stundom greb den fornemme herre i frakkeskødet.
- Blot endnu et ord, Pjotr Stefanovitch, blot et lille ord, en bagatel, jeg støtter Dem absolut, ubetinget, en mand som Dem har sin egen ret, vi andre, nej, hvad siger jeg, jeg er blot et kryb, en, nå, krokodille for eksempel, nej jeg forglemmer mig, en krokodille har også sin ret, sin egenart, sine æh, gode sider, kort sagt, altså;
Den lille mand hvis navn rettelig var Ivan Ilyitch Porstagorin hævede sig til ekstase i sin selvfornedrelse, som kunne han ikke stærkt nok dømme og fordømme sig selv;
- Altså, kort, en myg, javel! absolut en myg, hvad skulle vel en myg som jeg betyde for en herre med Deres format og Deres himmelstræbende planer, en myg ser De ikke fra Olympen, De kvaser den bare, sådan, mellem to fingre, klask! færdig! men altså, skønt, nej, jeg støtter Dem IKKE, en myg har også ret, imperier er lagt øde af, nå, myg;
Pludselig stoppede den lille op og stod bomstille som ramt af lynet;
- De smiler, De ler! De ler mig op i mit åbne ansigt!
Ivan Ilyitch tabte cigaren, knyttede næverne og ville angribe sin herre og spotter med næverne, tænderne, ville flå ham håret af hovedet, spytte ham i ansigtet, give ham en sviende lussing; men;
Den anden målte ham skråt oppefra og ned, knipsede let med fingrene som fik han en tanke; så trak han let på skuldrene, gik et par lange skridt forud for den anden og forsvandt i mørket.
- Blot endnu et ord, Pjotr Stefanovitch, blot et lille ord, en bagatel, jeg støtter Dem absolut, ubetinget, en mand som Dem har sin egen ret, vi andre, nej, hvad siger jeg, jeg er blot et kryb, en, nå, krokodille for eksempel, nej jeg forglemmer mig, en krokodille har også sin ret, sin egenart, sine æh, gode sider, kort sagt, altså;
Den lille mand hvis navn rettelig var Ivan Ilyitch Porstagorin hævede sig til ekstase i sin selvfornedrelse, som kunne han ikke stærkt nok dømme og fordømme sig selv;
- Altså, kort, en myg, javel! absolut en myg, hvad skulle vel en myg som jeg betyde for en herre med Deres format og Deres himmelstræbende planer, en myg ser De ikke fra Olympen, De kvaser den bare, sådan, mellem to fingre, klask! færdig! men altså, skønt, nej, jeg støtter Dem IKKE, en myg har også ret, imperier er lagt øde af, nå, myg;
Pludselig stoppede den lille op og stod bomstille som ramt af lynet;
- De smiler, De ler! De ler mig op i mit åbne ansigt!
Ivan Ilyitch tabte cigaren, knyttede næverne og ville angribe sin herre og spotter med næverne, tænderne, ville flå ham håret af hovedet, spytte ham i ansigtet, give ham en sviende lussing; men;
Den anden målte ham skråt oppefra og ned, knipsede let med fingrene som fik han en tanke; så trak han let på skuldrene, gik et par lange skridt forud for den anden og forsvandt i mørket.
Kommentarer
Send en kommentar