Gå videre til hovedindholdet

Schopenhauer og ulykken

Videre om Schopenhauer:

Livet er kamp. Når man sit mål er der kun kedsomhed, stilstand og tomhed tilbage.

"Intet er så fatalt for et ideal som dets virkeliggørelse" (Durant om Schopenhauer).

Den sultne vil være mæt, den mætte keder sig og længes tilbage til sulten og de fata morgana han så i ørkenen; prægtige slotte, kvinder, lande og universer at erobre.

Sådan spotter livet os.

Lykkelig den der kæmper, beklagelig den der når sit mål.

Stater og imperier fødes af sult og dør i mæthed. "Et folk fødes som stoikere og dør som epikuræere" (Durants Verdens kulturhistorie). De er bygget på sand og febersyner.

Sådan spotter livet os.

Er det fordi vi tror at livet, lykken, freden er derude et sted; et andet sted i en anden tid, i et andet menneske?

Er det fordi vi kæmper det forkerte sted, uden for os selv, og ikke i det der skal og det ene der kan føle lykken og glæden: Vores eget indre?

Hvis lykken altid er lige om hjørnet, kommer den aldrig.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...

carstenplougolsen.com

Som man nok har bemærket, har jeg ikke bragt nye tekster en tid på denne blog. Jeg henviser interesserede i mit litterære virke til carstenplougolsen.com hvor man både vil finde en blog med kortere tekster og en side med længere. Derudover er det via denne adresse muligt at købe trykte bøger med udvalg af tekster fra forfatterskabet, som jeg har navngivet Højtryk.

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...