Gå videre til hovedindholdet

Om at kende mennesker

Alle synes at vide præcis hvad muslimer tænker, tror og vil.

Alle synes at vide præcis hvad kvinder er og hvad mænd er.

Alle synes at vide alt om hvad børn er og hvordan vi skal behandle dem bedst muligt.

Dog; når jeg står overfor en jeg har kendt i mange år fremstår dette menneske altid som en komplet gåde; eller jeg tænker: Hvis jeg ved alt om dette menneske er der noget jeg ikke har forstået.

Ja, mere: Når jeg ser ind i mig selv, henligger det meste i en ufremkommelig tåge.

Hvem er jeg? Hvorfor tænker og handler jeg som jeg gør?

Jeg ved at jeg ofte pynter på sandheden om mig selv, besmykker mine tanker, motiver og handlinger.

Ofte forskønner jeg også andre for at undgå konflikt og dennes konsekvenser.

Hvem er jeg?

Lige så gådefuld og uforståelig som andre.

Ting sker. Forståelsen eller det jeg kalder forståelse halter efter som en løvetæmmer efter en undsluppet og fri løve. Hvis jeg fanger den ved jeg ikke om jeg vil kunne beherske den eller den - sandheden - vil flå mig levende.

Hvem er jeg, hvem er du?

Vi er gåder i en gåde - verden.

Hvad enten vi ser ud eller ser ind ser vi i et dyb hvori tanken ikke kan finde fodfæste.

Måske lige med undtagelse af dette ene: Vi lever.

Men hvad er det? Hvad betyder det? Hvad vil det sige?

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Grundlæggende erkendelsesteori (epistemologi)

I erkendelsesteorien (epistemologien) har man længe søgt et sikkert udgangspunkt for menneskets erkendelse. Nødvendigheden af dette skyldes, at det ser ud til, at hvis vi ikke kan identificere et grundlag, et (mere eller mindre) sikkert udgangspunkt for erkendelsen, bliver al erkendelse umulig eller i hvert fald usikker. Vi fanges i en relativisme eller en - måske absolut - skepticisme hvor vi må erkende, at vi intet kan erkende, at vi strengt taget intet kan vide om noget som helst, hvilket jo i sig selv er et paradoks og et kors for tanken.

Men vi har et behov for erkendelse - vi har et behov for at forsøge at forstå den verden vi lever i, for at kunne leve eller overleve, og vi har et behov for at forsøge at forstå os selv som mennesker. Vi er her nede i noget af det mest grundliggende; spørgsmål som: Hvad er et menneske? Hvem er jeg? Hvad er verdens, virkelighedens natur?

Jeg vil her forsøge at opstille og begrunde et muligt udgangspunkt for menneskets erkendelse ud fra denne for…

Humes og Kants erkendelsesteorier

Det er næppe forkert at sige, at blandt filosoffer med den største virkningshistorie hører David Hume (1711-1776) og Immanuel Kant (1724-1804) primært i kraft af deres hovedværker, A Treatise of human nature, (1739; Hume), og Kritik der reinen Vernunft (1781 (A-udgaven) og 1787 (B-udgaven; Kant)).
Ifølge Hume består al menneskelig opfattelse (perception) af indtryk  (impressions) og ideer. Indtryk definerer Hume som sansning (sensation), lidenskaber (passions) og følelser. Ideer er for Hume svage (efter-)billeder af indtryk (faint images) i relation til tænkningen.
Dette er hovedtanken i Humes erkendelsesteori, en tanke som han dog så vidt jeg kan se ikke begrunder noget sted, men som han drager en række radikale konsekvenser af; da vi fx ikke har noget indtryk (i Humes definition af ordet) af loven om årsag og virkning, bliver denne lov illusorisk eller erkendelsesteoretisk ugyldig; vi har intet indtryk af en nødvendig forbindelse mellem årsag og virkning; vi har intet indtryk af f…

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag).Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende.I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi gør m…